Dato: 2. juni 2010 Illustration af den planlagte nationale it-infrastruktur for sundhedsvæsnet. Baggrund Et sammenhængende sundhedsvæsen der er effektivt IT understøttet så informationer følger patienten på tværs af sektorer. Det er målsætningen med de aktiviteter der gennemføres på nationalt plan for at medvirke til virkeliggørelsen af National Strategi for Digitalisering af Sundhedsvæsenet 2008-2012. Strategien opstiller en række målsætninger for digitaliseringsarbejdet og udmønter disse i et sæt af forretningsprincipper. Disse principper er yderligere udmøntet i et sæt af arkitekturprincipper i Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet, hvor de arkitekturmæssige konsekvenser af forretningsprincipperne beskrives. I strategien skitseres tillige en række overordnede løsningselementer i den fremtidige nationale it-infrastruktur for sundhedsvæsenet, som er grundlaget for det videre arbejde med illustrationen. Løsningselementerne er i overensstemmelse med de anbefalinger, som blev givet Digital Sundhed både i den uafhængige reviewrapport forfattet af Deloitte, Strategiske udviklingsveje for EPJ, og i den af de Regionale parter forfattede EPJ-arkitektur II, i regi af Danske Regioner. Digital Sundhed har siden efteråret 2007 arbejdet med flere del-elementer af en fremtidig national Sundhedsit-infrastruktur i regi af konkrete projekter, herunder fx det Fælles Medicin Kort, National Serviceplatform (NSP) samt opgradering af Sundhedsdatanettet, Nationalt Patientindeks, Map of Medicine Proof-of-concept, Digitalt EKG m.fl. Disse projekters hidtidige resultater har leveret vigtigt input til udformning af denne samlede illustration af den planlagte nationale it-infrastruktur for sundhedsvæsnet.
Formål Med udgangspunkt i ovennævnte materiale er der udformet denne mellemlangsigtede plan for it-infrastrukturen på sundhedsområdet i Danmark. Formålet med dokumentet er med udgangspunkt i de erklærede målsætninger, principper og løsningsskitser at tegne konturerne af den samlede, fremtidige it-infrastruktur en skitse, hvis del-elementer efterfølgende skal forfines yderligere i særskilte projekter. Illustrationen sætter således rammerne for det fremtidige arkitektur- og projektarbejde ved at fastlægge lige præcis nok til at udstikke en klar retning. Side 2 Afgrænsning Der er tale om en skitse af hovedelementerne i den fremtidige infrastruktur og deres indbyrdes sammenhæng. Abstraktionsniveauet er højt, idet målsætningen snarere er at illustrere de store linjer i den fremtidige nationale it-arkitektur end at designe de enkelte elementer i denne; det er en byplan snarere end en bygningskonstruktionstegning. Målet er at sætte rammerne for digitaliseringsarbejdet ikke at levere egentlige løsningsdetaljer. 5 6 2 3 4 7 1 11 8 10 9 Ilustrationen findes i stort format i bilag 1.
Præsentation af Illustration af den planlagte nationale it-infrastruktur for sundhedsvæsnet I figuren herover illustreres den planlagte fremtidige nationale sundhedsitinfrastruktur. Det er en skitse der viser hvordan forskellige elementer af national sundheds-it bindes sammen. Illustrationen består af 11 overordnede elementer: Side 3 1. NSP = National Serviceplatform er et kontaktpunkt, som muliggør at fælles services udstilles for hele sundhedsvæsenet på en ensartet måde. 2. Statiske registre består af web services der giver adgang til semi-statiske registre, fx CPR, organisationsregistre og terminologi klassifikationer. 3. Dynamiske registre er behandlingsrelaterede registre, som udstiller web services der skal sikre national sammenhæng fx i forhold til Administration, Kvalitet og forskning. 4. Støtteservices kan bruges som byggeklodser i udformningen af forretningsservices. 5. Journal data og services skal udstille al relevant information om patienter i sundhedsvæsenet. 6. Planlægning og logistik er services, der understøtter bookning af resourcer internt og på tværs af organisationsgrænser med tilhørende kommunikation. 7. Sekundær dataanvendelse er services der understøtter dataopsamling til kvalitetssikring, afregning og forskning. 8. National portal, som fx sundhed.dk og Ikas.dk giver brugerne en høj anvendelighedsgrad og ensartet betjening 9. Decentral anvendelse. De nationale løsninger kan tilgås via en lang række forskellige lokale løsninger. 10. Værktøjskassen til lokal anvendelse. Denne indeholder komponenter som faciliterer anvendelse af infrastrukturen og som kan anvendes med lokale systemer uden at benytte nationale services.
11. Gateway er et punkt hvor adgang til udvalgte nationale services kontrollers ekstra grundig for at kunne tillade adgang fra parter (fx internationale) der ikke er centrale i det danske sundhedsvæsen. Side 4 Disse 11 elementer bindes fysisk sammen med Sundhedsdatanettet (SDN = De røde linjer på tegningen). SDN benyttes også til kommunikation UDEN om NSP, f.x. historiske aftaler, videoknudepunkt mm. Infrastrukturillustrationen rummer en række fordele: I. Én central adgang til patientdata, hvor alle relevante oplysninger om patienters forløb er tilgængelige uanset hvor de fysisk er placerede II. Én fælles national infrastruktur, som giver ensartet adgang for alle sundhedsvæsenets parter til al relevant information og funktionalitet via anvendelse af fælles internationale og nationale standarder III. Anvendelse af infrastrukturen faciliteres via etablering af fælles tekniske services og komponenter, som udvikles én gang og herefter kan genbruges af sundhedsvæsenets forskellige parter IV. Infrastrukturen konstrueres med størst muligt genbrug af eksisterende komponenter i det aktuelle nationale, fragmenterede systemlandskab, som får nye, udvidede roller ift. arkitekturplanen V. Alle sundhedsvæsenets parter indgår på lige fod i såvel opbygning som anvendelse af den nationale infrastruktur. Fordelene gennemgås kort i de følgende afsnit. Én central adgang til patientdata At udstille al relevant information for alle relevante parter i sundhedsvæsenet, herunder borgeren, sådan som det er strategiens målsætning, betyder i praksis, at der etableres én central adgang til al journal-information for alle patienter. Det skal således være muligt at tilgå alle relevante journaloplysninger om alle en patients forløb, uanset hvor de måtte være registrerede og fysisk lagrede, således at oplysningerne kan genanvendes til gavn for både kvaliteten af behandlingen og for patientens oplevelse af sundhedsvæsenet som én, integreret enhed. Infrastrukturen skal således kunne rumme et sådant total-billede. Illustrationen tager ikke stilling til, i hvilket omfang journaldata skal forefindes i centrale databaser og i hvilket omfang de lever i de systemer, der skabte dem oprindeligt. Imidlertid viser illustra-
tionen, at alle sådanne data udstilles og kan tilgås via services på den nationale serviceplatform, ligesom journaldata udstilles via et for borgeren tilgængeligt portalrammeværk. Side 5 Løsningsprincippet understøtter dermed strategiens målsætninger - M1: Digitalisering et værktøj for medarbejderen til at skabe kvalitet og produktivitet - M2: Digitalisering bedre service til og inddragelse af borgere og patienter - Én fælles, national infrastruktur baseret på standarder Der skal etableres en en omkostningseffektiv, robust og fremtidssikret national infrastruktur, som følger relevante internationale og nationale standarder. Infrastrukturen skal give ensartet adgang til de fælles services for alle sundhedsvæsenets parter. Der anvendes således standarder for kommunikation og sikkerhed, logning og overvågning, som alle services i infrastrukturen underlægges. Dette sikrer, at brugerne af infrastrukturen kun skal understøtte ét sæt af standarder for at kunne tilgå alle services fra flere forskellige serviceudbydere (Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Lægemiddelstyrelsen m.fl.). Tilsvarende skal serviceudbyderne også kun understøtte ét sæt af standarder for at dække alle brugere ved udstilling af egne services i infrastrukturen. Der vil også blive etableret standarder for forretningsservices, som sikrer at ensartet information tilgås på en ensartet måde, uanset hvor og af hvem de udstilles. Princippet understøtter dermed strategiens forretningsprincipper: - Trinvis konvergens af lokale løsninger via kravstillelse - Udnyttelse af den internationale dimension via anvendelse af internationale standarder Anvendelse af infrastrukturen faciliteres Sundhedsvæsenets parter spænder vidt, hvad angår deres it-mæssige kapacitet. Det er derfor vigtigt at infrastrukturen konstrueres på en måde, som giver mulighed for, at brugerne kan tilgå den nationale infrastruktur på en fleksibel måde. Hvor det er muligt stilles komponenter til rådighed for parterne, som løser veldefinerede tekniske opgaver i forhold til anvendelse af infrastrukturen. Komponenterne kan indarbejdes i de af parternes egne systemer, der skal indgå i den nationale infrastruktur. Dermed sikres det, at opkobling til infrastrukturen kan udvikles én gang i nationalt regi og bruges af alle parter, der ønsker det. Samtidigt bevares fleksibiliteten for de parter, der selv måtte ønske at udvikle disse komponenter
(dog i overensstemmelse med de relevante standarder). Side 6 Princippet understøtter dermed strategiens forretningsprincipper: - It til hele sundhedsvæsenet - Stærkere ledelse, styring og koordination Genbrug af eksisterende komponenter Der er gennem årene udviklet mange komponenter, registre og systemer både decentralt og centralt af sundhedsvæsenets forskellige parter. Hidtil er dette i sagens natur sket med det primære formål at understøtte den enkelte parts interne arbejdsgange. Det er imidlertid planen, at den nationale infrastruktur fremover skal understøtte en langt større sammenhæng. I overensstemmelse med strategiens principper kan dette ske trinvist, i små trin, ved at genbruge eksisterende løsninger, som løbende udvides til at indtage nye, udvidede roller i infrastrukturen. Dette illustreres, ved at en lang række af eksisterende registre, komponenter mv. indtager nye roller, integreret i arkitekturen, ligesom etableringen af en serviceplatformen skaber en ramme for trinvis tilpasning af eksisterende komponenter til stadigt mere avanceret form for digital kommunikation. Princippet understøtter dermed strategiens forretningsprincipper: - Overskuelige projekter og behovsbaseret udvikling - Trinvis udvikling af digital kommunikation i sundhedsvæsenet Alle sundhedsvæsenets parter indgår i infrastrukturen på lige fod Illustrationen understreger, at alle sundhedsvæsenets parter samarbejder om dens realisering. Alle parter anvender de fælles services og alle parter bidrager i relevant omfang til at udstille egne services i infrastrukturen. De enkelte centrale og decentrale systemer og komponenter antager veldefinerede roller og ansvar i infrastrukturen og baserer sig på og tilpasser sig i fornødent omfang relevante, nationalt fastsatte standarder. I figuren fremgår dette ved, at alle parter interagerer to-vejs med infrastrukturen. Princippet understøtter dermed strategiens målsætning: - M3: Stærkere samarbejde skal skabe digital sammenhæng (ved at stille krav om at alle parter indgår i og tager ansvar for realisering af illustrationen) Princippet understøtter dermed strategiens forretningsprincipper: - It til hele sundhedsvæsenet
Beskrivelse af hovedelementerne i den nationale infrastruktur I afsnittet her beskrives kort det ansvar, som hver enkelt komponent i illustrationen tillægges i arkitekturen. Side 7 Den Nationale Serviceplatform, NSP udgør den infrastruktur, som muliggør at fælles services udstilles for hele sundhedsvæsenet med ét logisk kontaktpunkt og på en ensartet måde, under anvendelse af både internationale og nationale standarder for såvel sikkerhed som kommunikation, som sikrer teknisk interoperabilitet imellem sundhedsvæsenets parters forskellige systemer. NSP en udgør samtidig et driftsmiljø for afvikling af centrale infrastrukturservices, samt for overvågning af driften af fælles forretningsservices. NSP har ansvar for at udstille følgende Driftmiljø for fælles komponenter Disse komponenter spænder fra berigelse af kald til services, virdrestilling og selv indeholdte services som skal udstilles til fælles brug i den nationale infrastruktur. Alle services skal udstilles på NSP en. Dermed sikres det, at alle parter kan henvende sig ét sted i infrastrukturen for at finde disse services. NSP en realiserer normalt ikke selv de enkelte services, men ved hvor de kan findes og hvordan de kontaktes. Kommunikationsbus Analogien med en gammeldags omstillingscentral er nærliggende: Services kaldes og information flyttes via kommunikationskanaler på bussen. Serviceforbrugeren henvender sig til NSP med et servicekald, som formidles til serviceudbyderen. Forespørgsel og svar foregår via kommunikationsbussen. Statiske registre (Klassifikation og identifikation) Udgøres af en række eksisterende såvel som nye web services, som bygger på statiske registre indeholdende central information, der anvendes som grundlag for at skabe informationsmæssig sammenhæng via en klar semantik på tværs af forretningsservices og interessenter. Omfatter således registre som entydigt beskriver en fælles opfattelse af helt grundlæggende begreber i sundhedsvæsenet, herunder fx Unikt identificeret personale med tilhørende roller i sundhedsvæsenet, som fx er en forudsætning for etablering af sikkerhedsservices, samt information om personalets autorisationer
Terminologier og klassifikationer, som anvendes til sikring af, at information forstås ens af både afsender og modtager via reference til nationale og internationale klassifikationer Patient- og borgeridentifikation og stamoplysninger, som anvendes som grundlag for en række aktiviteter i sundhedsvæsenet herunder ikke mindst journaloptagelse med reference til en unikt identificeret patient Organisationsregister I forbindelse med en lang række af tværgående arbejdsgange er der behov for adgang til information om og identifikation af de organisatoriske enheder i sundhedsvæsenet, som indgår i arbejdsgangene, ligesom det er tilfældet i forbindelse med realisering af visse sikkerhedsservices. Denne komponent udstiller således information om og relateret funktionalitet til, organiseringen af det danske sundhedsvæsen herunder også selvstændige ydere som fx praktiserende læger og speciallæger Nationale standardplaner, pakkeforløb og kliniske vejledninger Standardiserede retningslinjer for det kliniske arbejde udstilles til brug for alle parter i sundhedsvæsenet, som kan tilpasse dem til særlige, lokale forhold. Side 8 Dynamiske registre (Behandlingsrelaterede) Udgøres af en række eksisterende såvel som nye beregningsservices, som bygger på services til dynamiske registre indeholdende central information, der skabes som følge af kliniske aktiviteter. Informationen anvendes til såvel Kvalitet og forskningsrelaterede formål Kliniske kvalitetsdatabaser (der er pt. flere end 40 landsdækkende kliniske databaser, heraf otte tilknyttet det nationale indikatorprojekt, NIP) Databaserne tjener forsknings og kvalitetsudviklingsformål inden for en række specielle sygdomsområder Nationale registre, hvortil der indberettes information om særlige sygdomme, m.v. fx cancerregistreret, dødsårsagsregistreret, ulykkesregisteret m.fl. Formålet er typisk forskningsrelateret og/eller relateret til kvalitetsmonitorering, folkesundhedsmonitorering m.v.
Patientregistre Landspatientregistreret specifikt, har til formål at opsamle og udstille overordnet, patientrelateret information, som understøtter en række formål af forskningsmæssig og operationel karakter via information om patienters tidligere diagnoser og behandlingssteder m.v. Side 9 Administrative formål Sygesikringsregisteret, afregningsdatabanken og det centrale tilskudsregister er alle eksempler på registre, som understøtter administrative afregningsformål baseret på aktivitet i alle dele af sundhedsvæsenet, herunder undersøgelser og behandlinger i lægepraksis, speciallægepraksis, tandlægepraksis, udlevering af medicin på landets apoteker m.v. Støtteservices er services primært af teknisk karakter, som understøtter udformning af tværgående forretningsservices Patientindekset er en avanceret pegepind eller telefonbog til patientrelateret information placeret såvel centralt som decentralt hos sundhedsvæsenets parter. Der kan bygges services ovenpå patientindekset, som udstiller og sammenstiller denne information alt efter behovene hos aftageren af informationen. Patientindekset indeholder således ikke selv patientinformation udover hvad der er nødvendigt for at understøtte søgning efter patientinformation Logning og monitorering er services som understøtter sikring af lovens krav om sporbarhed af anvendelse af patientinformation via standardiseret logning af servicekald samt af overvågning af såvel serviceplatformens drift som de enkelte services opførsel i forhold til fastsatte mål for oppe- og svartider Sikkerhed omfatter services, der på standardiseret vis understøtter autentifikation og autorisation af brugere af services i infrastrukturen baseret på digital signatur og information om brugeres organisatoriske tilknytning og roller
Telemedicinske services omhandler støtte til online tværgående arbejdsgange, hvor information deles fx via video med særligt store krav til båndbredde Indberetningsservices Services, som understøtter indberetning til diverse dynamiske registre. Sådanne services er tænkt som understøttelse af en ensartet måde at indberette patientrelaterede data til de dynamiske registre, således at indberetningen gøres enklest mulig for indberetteren via udstilling af én fælles måde at indberette på Ressource og logistik styring Service som understøtter booking og rekvisition af ydelser på tværs af sundhedsvæsenet, således at det bliver muligt at understøtte planlægning af effektive, samlede, tværorganisatoriske forløb, herunder også patientens involvering i planlægning af egne aktiviteter. Side 10 Journal data og services er en samling af services, som udstiller al relevant information om patienter i sundhedsvæsenet for alle sundhedsvæsenets parter uanset, hvor denne måtte være placeret fysisk i decentrale eller centrale databaser, under anvendelse af relevante sikkerhedsservices, som sikrer at adgang til følsom information kun sker retmæssigt. Der er følgende overordnede services: Notat Services, som udstiller relevante journalnotater vedr. patienters forløb i sundhedsvæsenet, uanset om dette findes i centrale databaser, sygehusjournaler, praksisjournaler eller evt. i kommunale omsorgssystemer Medicinering Services som understøtter skabelse af et komplet billede af en patients medicinering uafhængigt af hvem de ordinerende parter er (hospitaler, praktiserende læge, speciallæge osv.). Det fælles medicinkort, FMK, er nævnt som prominent eksempel. FMK indeholder en central database, hvortil der indberettes som grundlag for udstilling af informationen, men FMK kan sagtens tænkes suppleret med direkte træk på andre former for medicineringsservices i fremtiden
Billeddiagnostik Service, som stiller alt relevant billeddiagnostisk materiale til rådighed uafh. af, hvor det er optaget og lagret. Det kan dreje sig om alle former for billedmateriale, fx digitale fotos, EKGdiagrammer, røntgenbilleder og scanninger m.m. Billeder kan tænkes at være lagret såvel decentralt, hos skaberen, eller centralt alt efter konteksten Parakliniske svar Service som udstiller alle former for laboratorieprøvesvar for relevante parter i sundhedsvæsenet, herunder fx klinisk biokemiske, patologiske og andre former for prøvesvar, som ikke er omfattet af servicen vedr. billeddiagnostik. Side 11 Planlægning og logistik Webservices til at understøtte udveksling af patienter og udnyttelse af ressourcer på tværs af organisatoriske skel. Der findes i dag en række medcom beskeder i edifact format (henvisninger, laboratorie rekvisitioner mm.) der dækker dele af dette område. Foruden at kunne supplere med øjeblikkelig svar på en online servicebestilling, kan forespørgsler på ledige ressourcer støtte planlægning og koordinering i forbindelse med bestilling. Standardplaner kan benyttes som reference og beslutningsstøtte i forbindelse med planlægning og bestilling. Sekundær dataanvendelse Web services der understøtter opfølgning, kvalitetssikring og forskning. Med data-anonymisering kan der opsamles på tværs af flere data-ejere. Der kan laves special sammenstillinger til forskellige former for opfølninger eller forskellige intressenter. Desuden kan der indberettes på ensartet vis på tværs af flere myndigheder. National portal Portalrammeværket stiller en standardiseret grænseflade til rådighed for adgang til information og funktionalitet, som udstilles på serviceplatformen. Den kan således fx udstille en grænseflade til information, som i øvrigt udstilles via en traditionel applikationsgrænseflade evt. for andre typer af brugere. Portalen er i første række tiltænkt anvendelse til præsentation af information for borgere og patienter men vil også i visse tilfælde finde anvendelse som sundhedspersonalets indgang til visse typer af informationer, som ikke umiddelbart er tilgængelige via
andre kanaler. Portalrammeværket skal bla. danne ramme om en patientinformationsoversigt, som udstilles via en NPI-viewer en grænsefladekomponent, som trækker på NPI-servicen. Sundhed.dk er allerede etableret og udgør et sådant portalrammeværk Side 12 Decentral anvendelse De enkelte parter i sundhedsvæsenet anvender deres respektive fagsystemer til at understøtte deres interne arbejdsgange. Det er målet, at disse systemer fremover indgår i den nationale arkitektur på lige fod med komponenter i den nationale infrastruktur. Det indebærer, at de ikke alene anvender de fælles services, som udstilles af komponenter i den nationale infrastruktur, men også selv stiller relevante services til rådighed for andre parter på den nationale serviceplatform. Dette vil bla. kunne ske ved at der etableres nationale standarder for udstilling af information og funktionalitet af en bestemt karakter det kunne fx digitale røntgenbilleder i form af en servicespecifikation, som decentrale systemer skal realisere. I andre situationer etableres en central service baseret på en central registrering af den relevante information; i sådanne tilfælde etableres indberetningsløsninger, som decentrale systemer skal anvende. Dermed bidrager alle parter til at understøtte ønsket om at al relevant information er til rådighed for behandling, hvor og hvornår der er brug for den. Værktøjskasse Komponenter som faciliterer anvendelse af infrastrukturen En række komponenter stilles til rådighed for de decentrale parter, som forenkler anvendelsen af den nationale infrastruktur ved at sikre overholdelse af de krævede standarder fx på sikkerhedsområdet: SOSI-GW komponenten anvendes til at gøre brugen af sikkerhedsinfrastrukturen enklest mulig ved at understøtte brugen af digital signatur i forbindelse med anvendelse af fælles services. Komponenten anvendes i den decentrale infrastruktur SOSI-DCC komponenten anvendes i den decentrale infrastruktur og fungerer som afkobling fra den nationale infrastruktur i tilfælde af midlertidig utilgænge-
lighed af denne, hvorved konsekvenser for de decentrale systemer og arbejdsgange minimeres. Sign-On understøttelse af single sign on mellem de regionale systemlandskaber og nationale services som fx FMK baseret på Digital Signatur samt etablering af national understøttelse af kontekstdeling imellem forskellige systemer Gateway Gateway kan betegnes som en Special NSP, som indeholder få målrettede services. Fra disse services kan adgang til udvalgte nationale services kontrolleres ekstra grundigt, hvilket betyder, at man kan tillade adgang fra parter (fx internationale) der ikke er centrale i det danske sundhedsvæsen. Side 13 Kommunikation - Sundhedsdatanettet Al tværgående kommunikation og anvendelse af fælles services imellem sundhedsvæsenets parter foregår via et sikkert netværk med tilstrækkelig kapacitet til at understøtte udveksling af store datamængder, herunder ikke mindst udveksling af billeddiagnostisk materiale og understøttelse af telemedicin via fx live videobillede-overførsel. Et opgraderet sundhedsdatanet matcher denne infrastruktur, som bedst kan sammenlignes med et togskinne- eller motorvejsnet i den fysiske verden: De udgør begge den infrastruktur, som sikrer at der kan udveksles varer imellem forskellige landsdele. Karakteren af transporterne stiller krav til kapaciteten Videre arbejde Illustrationen ovenfor er beskrevet på et overordnet, konceptuelt niveau, som efterlader et større arbejde med at specificere det nærmere indhold af de enkelte arkitekturelementer. For visse af disse er der allerede iværksat initiativer for at beskrive projekter, som skal realisere elementer af illustrationen. Det gælder fx: NSP den nationale serviceplatform SDN det opgraderede sundhedsdatanet (Kommunikationsinfrastrukturen) Sikkerhedsmæssig infrastruktur Sign-On NPI det Nationale patientindeks FMK det Fælles MedicinKort
Bilag Side 14
Betydning af figurelementer Side 15 Figuren indikerer en komponent i arkitekturen, som besidder et dataejerskab og som udstiller funktionalitet via en service, som anvender, vedligeholder og udstiller disse data. Figuren indikerer en komponent i arkitekturen, som måske, måske ikke besidder et dataejerskab det er der endnu ikke taget stilling til men som udstiller såvel funktionalitet som information via en service om den angivne del af domænet, her Notat-information, uanset om dette sker på basis af ejede data eller via træk på data, som er ejede og placerede i andre komponenter i arkitekturen, decentralt eller centralt. Fagsystemer og specialistsystemer med dataejerskab, som udstiller målrettet funktionalitet og information for den angivne kategori af brugere. De to figurer indikerer, at der foregår kommunikation via Sundhedsdatanettet. Den dobbeltrettede pil ekspliciterer, at der er tale om tovejskommunikation, mens den tykke streg blot indikerer en opkobling på sundhedsdatanettet og ikke forholder sig til retningen af kommunikationen. En logisk gruppering af komponenter i arkitekturen. Navnet indikerer et overordnet formål med de komponenter, som grupperingen omfatter. Her: Komponenter, som er relateret til information og funktionalitet vedr. kvalitetsmonitorering, -udvikling og forskningsunderstøttelse. En sådan gruppering indikerer også, at der er knyttet forretningsservices til området.
Side 16 Middleware - en komponent, som understøtter udveksling af data imellem forskellige komponenter i arkitekturen undere anvendelse af et sæt af værktøjer, standarder m.v., som noteres i maven på komponenten. Dokumentstatus Illustrationen er blevet godkendt af IT-arkitekturrådet for sundhedsområdet som retningsgivende for det videre arkitekturarbejde. Der er tale om en 1. version, som løbende vil blive udviklet.