Indkaldelse af forslag til FoU-projekter på de erhvervsfaglige uddannelser, 2013

Relaterede dokumenter
Indkaldelse af forslag til FoU-projekter på de erhvervsfaglige uddannelser 2014

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling inviterer udbydere af erhvervsuddannelse til at deltage i:

FoU-programmet erhvervsfaglige uddannelser. Maj Ministeriet for Børn og Undervisning Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser

FoU-programmet erhvervsfaglige uddannelser. Maj Ministeriet for Børn og Undervisning Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser

FoU-programmet erhvervsfaglige uddannelser. Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Juni 2009

Vejledning til anmodning om driftslignende tilskud fra Undervisningsministeriet

Vejledning til anmodning om driftslignende tilskud fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Kend dit fag - en rejse i tid og værdier

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen

Brugervejledning for ansøgninger til Nordea-fonden Projekter med landsdækkende relevans

Pulje til indsatser i partnerskaber om at styrke anbragte børns undervisning

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.


Pulje til Ledelsesudvikling i praksis (LIP) på erhvervsskolerne

Ballerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej Ballerup Tilskud fra puljen til inklusion 2017

2019 Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem

Fredag den 28. august 2009

Retningslinjer for tilskud i DK-USA programmet 2017

Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem

Pulje til afholdelse af naturvidenskabelige olympiader og konkurrencer m.v. 2017/18 (olympiadepuljen)

Pulje til udvikling af efteruddannelsesmateriale til lærere og ledere på de gymnasiale uddannelser

Vejledning til ansøgningspulje til lokal udvikling og etablering af praksisnær viden om den ny folkeskole

Albertslund Kommune Rådhuset, Nordmarks Alle Albertslund Tilskud fra puljen til inklusion 2017

Pulje til undervisning i idræt og bevægelse for børn og unge med handicap i grundskolen

Udkast til Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Vejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang

Assens Kommune Rådhuset, Rådhus Allé Assens. Tilskud fra puljen til inklusion maj 2017 Sags nr.:

OPLYSNINGSSKEMA til udgivelse af elektronisk nyhedsbrev Internationalt Affaldsnyt

Ballerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej Ballerup Tilskud fra puljen til Styrkelse af maddannelsen i folkeskolen (bevillingsbrev)

Tilsagn om tilskud til projektet Ny Golfbane på Sejerø, j.nr fra ø-støtteordningen under Landdistriktspuljen, 1. ansøgningsrunde 2015

Vejledning til ansøgning:

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Puljen "Håndholdt indsats i ressourceforløb" - FL

Udmelding om forsøg med oprettelse af grundforløbsafdelinger på erhvervsuddannelserne

Vejledning om ansøgning til grundfinansiering for etablerede frivilligcentre

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen

Skema 2, der beskriver og begrunder kommunens ønske om at deltage i projektet må højst fylde 8 sider med punkt 12.

Ansøgningsvejledning til ph.d.-opslag 2017

Vejledning om udviklingsprojektet Praksisfaglighed i skolen i skoleårene 2018/2019 og 2019/2020

Vejledning Fælles Rum

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed.

Pulje til afholdelse af naturvidenskabelige

Brugervejledning for ansøgninger til udlodningsmidler til friluftsliv

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015

Tilsagn om tilskud fra Landdistriktspuljen 2014 til forsøgsprojektet Ændrede livsformer i landdistrikterne, j.nr

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

FoU-programmet erhvervsfaglige uddannelser

Tilsagn om tilskud til projektet Havnefaciliteter på Hjortø, j.nr fra ø-støtteordningen under Landdistriktspuljen, 2. ansøgningsrunde 2015

Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune

3. Kontaktperson for projektet Person, der kan kontaktes i forhold til den praktiske gennemførelse af projektet

Vejledning om aflæggelse af regnskab og revision af Undervisningsministeriets

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016

Vejledning til ansøgning for

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

Vejledning til ansøgning for satspuljen. Kultur på Recept

Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf


Eksempler fra det udfyldte skema vil være markeret med grå baggrund.

Version 2 (den 4. oktober 2012)

Vejledning om tilskud til Forsknings- og informationsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2018

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Trin-for-trin-manual til ansøgning af 18-midler

Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Sprogprøveprogram i 0. klasse - skoleåret 2018/2019

Initiativer til mindskelse af frafald på uddannelserne (Vejledning og uddybende retningslinjer findes nederst på skemaet)

Ansøgning til Den Kommunale Kompetencefond Bedre til ord, tal og IT

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Projektansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Tilsagn om tilskud fra Landdistriktspuljen 2014 til forsøgsprojektet Aktiviteter i Det ny Kildebo, j.nr

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Ansøgningsskema til Regionernes Medicinpulje

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Vejledning til ansøgning for pulje vedr. sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre

På de følgende sider er den beskrivelse af Den Folkekirkelige Udviklingsfond, som vil kunne findes på km.dk, samt ansøgningsskema

Sådan udfylder du ansøgningsskemaet

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Bredbåndspuljen. Guide til brug af Energistyrelsens tilskudsportal. Indhold. 1. Hvor finder jeg tilskudsportalen? Opret din profil...

Pulje til opsøgende arbejde 2018

Bredbåndspuljen Guide til brug af Energistyrelsens tilskudsportal


Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012

Bredbåndspuljen Guide til brug af Energistyrelsens tilskudsportal

Bredbåndspuljen. Guide til brug af Energistyrelsens tilskudsportal. Indhold. 1. Hvor finder jeg tilskudsportalen? Opret din profil...

Energistyrelsens Tilskudsportal Vejledning for brugere

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2014

Transkript:

Indkaldelse af forslag til FoU-projekter på de erhvervsfaglige uddannelser, 2013 Ministeriet for Børn og Undervisning Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Juni 2013 Programmet kan downloades fra Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside på adressen: www.uvm.dk/fou 1

Indhold Indledning... 3 MBU s strategi for forsøgs- og udviklingsarbejde... 4 FoU-indsatsområder i 2013... 6 Retningslinjer for udarbejdelse af ansøgning for FoU-projekt... 12 Elektronisk ansøgningsskema... 14 Vejledning til udfyldning af elektronisk ansøgningsskema... 15 Fra projektansøgning til projektafslutning... 18 2

Indledning På finansloven for 2013 er der afsat midler til finansiering af tilskud til iværksættelse af forsøgs- og udviklingsarbejde (FoU) i forbindelse med uddannelser og andre uddannelsesforløb, som gennemføres på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og som administreres af Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU). MBU inviterer hermed institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt produktionsskoler med erhvervsuddannelse til at indsende FoU-ansøgninger inden for en eller flere af de indsatsområder, der er uddybet nedenfor. Da MBU i 2013 har udarbejdet en strategi for forsøgs- og udviklingsarbejde, som vil medføre nogle ændringer i forhold til tidligere praksis for FoU-arbejde på de erhvervsrettede uddannelser, indledes der med en redegørelse for denne strategi. Dermed er indkaldelsesmaterialet struktureret i følgende tre hovedafsnit: 1. En redegørelse for MBU s fælles strategi for forsøgs- og udviklingsprojekter for MBU s uddannelsesområder. 2. En redegørelse for de tre indsatsområder, der kan søges midler til, inden for erhvervsuddannelsesområdet i 2013. Under de enkelte indsatsområder fremgår det også, hvilke projekter der kan søges midler til. 3. En vejledning i udfyldning af ansøgningsskema og udformning af projektplan. Bemærk, at det kun er muligt at ansøge via det elektroniske ansøgningsskema på internetadressen: http://indberetninger.uvm.dk/. På siden er der link til vejledning om udfyldelse af det elektroniske ansøgningsskema, som også findes senere i dette program. Hvis ansøger ikke kender skolens adgangskode, kan koden fås ved henvendelse via e-mail til puljefou@uvm.dk Bemærk også, at kriterierne for ansøgning skal overholdes, ellers kan ansøgningen ikke behandles. Der er ansøgningsfrist for alle indsatsområder fredag den 5. juli, 2013. Ansøgninger, der indkommer efter fristen, vil blive afslået. 3

MBU s strategi for forsøgs- og udviklingsarbejde Udviklingen af ministeriets uddannelser skal så vidt mulig tage udgangspunkt i viden om, hvilke indsatser, der virker hvordan for hvem. Med henblik på at opnå aktuel viden om dette gennemfører ministeriet løbende FoU-arbejde. Det er vigtigt, at den viden, der opnås gennem FoU-arbejdet, er sikker, således at den kan danne et relevant grundlag for videreudviklingen af uddannelserne. Med henblik på at understøtte produktionen af sikker viden har ministeriet formuleret en strategi for forsøgs- og udviklingsarbejde (FoU), der omfatter alle ministeriets uddannelsesområder. Strategien beskriver de krav, som behovet for sikker viden stiller til FoU-arbejdet. I MBU s strategi for FoU-arbejde kan man tilrettelægge FoU-projekter inden for tre typer programmer. De tre programmer tydeliggør karakteren af den viden, som FoU-projekterne inden for det enkelte program tilvejebringer. De tre typer programmer er: inspirationsprogram modelprogram systematisk forsøgsprogram Inspirationsprogrammet gennemføres, når der er relativt begrænset viden om et område og ingen antagelser om, hvilken indsats der kan lede til hvilken effekt. Et inspirationsprogram udvikler og afprøver nye metoder og høster bred erfaring. Mål og målgruppe for indsatsen fastsættes, inden lokale FoU-projekter sættes i gang. Inspirationsprogrammer kan udmunde i antagelser, der kan afprøves efterfølgende i et model- eller et forsøgsprogram. Projekterne i et inspirationsprogram kan også give inspiration til praktikere. Modelprogrammet gennemføres, når der ikke er en sikker viden om effekt, men en eller flere antagelser om hvilke indsatser der kan lede til hvilken effekt. Et modelprogram giver indikationer på, om en indsats har effekt eller ej. Inden programmet gennemføres, fastlægger MBU ud over målet med og målgruppen for programmet de præcise rammer for den eller de indsatser, der sættes i gang. Dette gøres med afsæt i en antagelse om, hvad der har effekt. Systematisk forsøgsprogram skal bidrage med sikker generaliserbar viden om effekten af en indsats og viden om, hvordan en indsats virker i flere lokale sammenhænge. Der er en velunderbygget antagelse om effekt af en indsats. Ved systematiske forsøg skal målgruppen fastlægges, inden forsøget sættes i gang, og forandringer for målgruppen skal kunne måles kvantitativt hos en indsatsgruppe og sammenlignes med en kontrolgruppe. 4

For hvert FoU-indsatsområde vælger ministeriet, hvilket af de tre typer programmer, der skal gennemføres. MBU udpeger endvidere en professionshøjskole eller forskningsinstitution, der skal have ansvaret for gennemførelsen af programmet. Inden for det enkelte program gennemføres en række FoU-projekter (15-25 projekter) (se figur). Projekterne kan alt efter indsatsområde gennemføres af skoler, virksomheder, faglige udvalg osv. FoUprojekterne gennemføres lokalt på skolerne, virksomheder osv. I løbet af projektperioden mødes de forskellige repræsentanter fra samtlige FoU-projekter i programmet på seminarer med henblik på at udveksle erfaringer, der kan inspirere og understøtte videreudviklingen af projekterne. Den professionshøjskole eller forskningsinstitution, der skal have ansvaret for gennemførelsen af programmet, organiserer erfaringsudvekslingen på disse seminarer. Derudover er deres rolle at generalisere erfaringer på tværs af projekterne og vurdere, om og hvordan man gennem indsatserne har nået de opstillede mål for forandringer. Forskningsinstitution /professionshøjskole Projekt 1 Projekt 2 Projekt 3 Projekt 4 Projekt 5 Projekt n Figur: Paraplyen illustrerer programmet, der ledes af en forskningsinstitution/professionshøjskole. Inden for programmet gennemføres en række FoU-projekter. 5

FoU-indsatsområder i 2013 Formuleringen af FoU-indsatsområderne i 2013 tager udgangspunkt i de aktuelle udfordringer i erhvervsuddannelserne: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal have et højt fagligt niveau, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, og som kan være et afsæt for videreuddannelse Erhvervsuddannelsernes prestige skal styrkes, ved at uddannelserne skal udfordre de dygtigste elever og rumme realistiske uddannelsestilbud til elever med svage faglige og/eller sociale forudsætninger. I 2013 skal FoU-projekterne for de erhvervsrettede uddannelser formuleres inden for følgende tre FoU-indsatsområder: 1. Betydningen af tæt kobling af erhvervsuddannelsernes skole- og praktikdele for elevernes motivation for og forståelse af teoretisk viden 2. Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag på erhvervsskolerne 3. Udvikling af pædagogisk ledelse på erhvervsskoler. I det følgende redegøres der for: Formål med og motivering for det enkelte indsatsområde Hvilket program (inspirations-, model- eller forsøgsprogram), ministeriet ønsker at igangsætte inden for det enkelte indsatsområde De indsatser og forandringer, der skal fokuseres på i FoU-projekterne inden for programmet. Indsatsområde 1: Betydningen af tæt kobling af erhvervsuddannelsernes skoleog praktikdele for elevernes motivation for og forståelse af teoretisk viden En væsentlig udfordring i erhvervsuddannelserne er at motivere eleverne for og understøtte deres indlæring af uddannelsernes teoretiske indhold. Et centralt led i styrkelsen af såvel elevernes motivation for at lære - som deres evne til at tilegne sig den teoretiske viden er, at eleverne kan se, at det, de lærer, er meningsfuldt i forhold til den erhvervsfaglige praksis, de er i gang med at uddanne sig til. Derfor har 6

lærernes og oplærernes/praktikvejledernes evne til at koble erhvervsuddannelsernes skole- og praktikdele afgørende betydning for elevernes motivation og indlæring af teoretisk viden. Formålet med dette indsatsområde er at styrke elevernes motivation for - og evne til at forstå den teoretiske viden i erhvervsuddannelserne. Med teoretisk viden menes viden i bred forstand, der omfatter, regler, principper osv. både inden for de almene og erhvervsfaglige fag. Der er gennem årene gennemført en række undersøgelser, der viser, at eleverne har vanskeligt ved at opfatte sammenhængene mellem skole- og praktikdelene og mellem teori og praksis i erhvervsuddannelserne. Endvidere at elevernes motivation for og forståelse og indlæring af den teoretiske og skolebaserede del af uddannelserne i stor udstrækning udspringer af deres opfattelse af, hvad de skal kunne i den praktiske del af uddannelserne, det vil sige i virksomhedspraktikken eller i værkstedet. Imidlertid er der behov for systematisk viden om, hvilke former for koblinger mellem skole og praktik og mellem teori og praksis, der kan understøtte elevernes motivation for og indlæring af den teoretiske viden. Indsatsområdet understøtter det i FL 2013 formulerede nye initiativ med titlen: Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledele og praktikdele. Modelprogram Inden for dette indsatsområde ønsker MBU at gennemføre et modelprogram. Målet med programmet er at undersøge, om bestemte former for koblinger af skole og praktik kan lede til, at eleverne bliver mere motiverede for at lære og bedre i stand til at forstå den teoretiske viden. Med udgangspunkt i resultater af tidligere undersøgelser af elevernes opfattelse af sammenhængen mellem skole- og praktikdelene antages det, at styrkelse af koblingen af uddannelsernes skole og praktikdele blandt andet kan ske gennem en af følgende to former for koblinger: 1. Etablering og praktisering af et fælles sprog, 2. Opgave, der kobler teori og praksis. Etablering og praktisering af et fælles sprog. Skole og praktikvirksomhed (er) sikrer etablering og praktisering af et fælles sprog og procedurer for, hvordan dette sprog synliggøres for eleverne i et forløb, der svarer til en samlet varighed på en skoleperiode, en praktikperiode og en skoleperiode. 7

Opgave der kobler teori og praksis. Skole og praktikvirksomhed (er) udarbejder i fællesskab en opgave, som eleverne skal arbejde med i et forløb, der svarer til en samlet varighed på en skoleperiode, en praktikperiode og en skoleperiode. Eleverne skal: planlægge opgaven i én skoleperiode. Opgaven tager udgangspunkt i den teoretiske viden, de har arbejdet med i denne skoleperiode, løse opgaven i den efterfølgende praktikperiode og præsentere resultaterne af opgaveløsningen for skole og virksomhed i den efterfølgende skoleperiode. Modelprogrammet skal give viden om, hvordan indsatserne, det vil sige Etablering og praktisering af et fælles sprog og Opgave, der kobler teori og praksis leder til den ønskede forandring = Eleverne bliver mere motiverede for at lære og bedre i stand til at forstå den teoretiske viden. Modelprogrammet gennemføres under ledelse af en professionshøjskole eller forskningsinstitution, der udpeges af ministeriet. FoU-projekterne i modelprogrammet Skoler - i samarbejde med virksomheder - inviteres til at formulere et FoU-projekt. Projektet skal dreje sig om, hvordan man gennem en af de to indsatser: Etablering og praktisering et fælles sprog eller Opgave, der kobler teori og praksis vil nå den ønskede forandring: Eleverne bliver motiverede for at lære og bedre i stand til at forstå den teoretiske viden. Den enkelte skole kan også vælge at indsende to separate ansøgninger, hvor den ene drejer sig om den første indsats og den andet om den anden indsats. Målgruppen for projektet er eleverne i erhvervsuddannelserne. Som led i gennemførelsen af projektet vil skolerne mødes på fælles seminarer med henblik på at udveksle erfaringer og gensidigt inspirere til videreudvikling af projekterne. Varighed: Ca. et år, dog sådan at projektet skal omfatte en skoleperiode, en praktikperiode og endnu en skoleperiode. Projektstart : 1. september, 2013. Beløb: Der bevilges 50.000-75.000 kr. pr. projekt. 8

Se retningslinjer for udarbejdelse af projektansøgning nedenfor. Indsatsområde 2: Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag på erhvervsskolerne Formålet med dette indsatsområde er at producere viden om, hvilke aktiviteter der fremmer implementeringen af erhvervsskolernes fælles didaktiske og pædagogiske. Indsatsområdet skal således understøtte det i FL 2013 formulerede initiativ med titlen: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag. Udfordringen er at gennemføre en implementering, der leder til ændrede handlinger i skolens daglige praksis. Inspirationsprogram MBU ønsker at igangsætte et inspirationsprogram, der skal give viden om, hvilke indsatser der fremmer implementering af skolens didaktiske og pædagogiske grundlag. Med at fremme implementeringen menes, at man gennem udførelsen af bestemte aktiviteter når de mål, som skolen sætter i forbindelse med implementeringen af det didaktiske og pædagogiske grundlag. Den ønskede forandring er således, at implementering af den enkelte skoles didaktiske og pædagogiske grundlag forløber, således som skolen har planlagt det. Med udgangspunkt i viden om implementering af viden, principper, systemer osv. i praksis lægges tre antagelser til grund for de indsatser, der kan arbejdes med i projekterne inden for programmet. Det antages, at det vil fremme skolens implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag, når: 1. Implementeringen involverer alle relevante aktører i skolens afdelinger. Det betyder, at ledelsen skal deltage aktivt i alle faser af implementeringen. Endvidere at lærere og andre relevante aktører fx det administrative personale skal deltage aktivt i relevante faser af implementeringen. Derfor skal det i projekterne inden for programmet beskrives, hvilke funktioner de forskellige aktører har i de forskellige faser af implementeringen. 2. Aktørerne kan se meningen med det, der skal implementeres. Derfor skal implementeringen forankres på afdelingsniveau for at tage udgangspunkt i den pågældende afdelings læremiljø og undervisningspraksis. Det betyder, at det i projekterne inden for programmet skal beskrives, hvordan man vil tage højde for den enkelte afdelings læremiljø og undervisningspraksis i implementeringen. 3. Lærere og ledelse som led i implementeringen gennemfører for skolen relevante aktiviteter i skolens læremiljø og i lærernes undervisning. Det betyder, at skolerne i projekterne inden for programmet skal formulere 9

aktiviteter, der afspejler skolens aktuelle udfordringer fx i forhold til at styrke den differentierede undervisning eller styrke koblingen af skole- og praktikdelene af uddannelserne. Gennemførelse af programmet skal give viden om, hvordan de indsatser skolerne arbejder med i relation til ovenstående tre antagelser indvirker på den ønskede forandring: At fremme implementering af et fælles didaktisk grundlag. Inspirationsprogrammet gennemføres under ledelse af en professionshøjskole eller forskningsinstitution, der udpeges af ministeriet. FoU-projekterne i inspirationsprogrammet Skolerne inviteres til at formulere projekter, der drejer sig om 1.: at formulere en indsats i relation til hver af ovenstående tre antagelser, det vil sige i alt tre indsatser og 2: at beskrive, hvordan skolen i implementeringen af det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag vil arbejde med de tre indsatser. Som led i skolernes implementering af det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag, sætter skolerne i FoUprojektet således fokus på tre indsatser. Som led i gennemførelsen af projektet formidler skolerne løbende deres erfaringer med, hvordan de tre valgte indsatser fremmer implementeringen af det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag, til andre skoler i programmet. Målgruppen for projektet er skolernes medarbejdere og brugere. Varighed: Et år med projektstart 1.september, 2013. Beløb: Der bevilges 40.000-50.000 kr. pr. projekt. Se retningslinjer for udarbejdelse af projektansøgning nedenfor. Indsatsområde 3: Udvikling af pædagogisk ledelse på erhvervsskoler Dette indsatsområde sætter fokus på udvikling af pædagogisk ledelse på erhvervsskolerne, jf. FL 2013 og ændring af 12 stk. 6 i BEK nr. 1514 af 15/12/2010, se Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1371 af 21/12/ 2012. Der er gennemført relativt få undersøgelser af pædagogisk ledelse, hvad angår såvel indholdet af pædagogisk ledelse som betydningen af denne for skolens virke. Udfordringen er følgelig at præcisere, hvordan pædagogisk ledelse kan afspejles i skolens 10

aktiviteter, og hvilken betydning pædagogisk ledelse har for skolen som arbejdsplads og som uddannelsessted. Formålet med indsatsområdet er at implementere pædagogisk ledelse i erhvervsuddannelserne, således at den pædagogiske ledelse er synlig i erhvervsskolernes daglige aktiviteter. Pædagogisk ledelse drejer sig om, at ledelsen systematisk sætter fokus på læreprocesser, herunder på igangsættelse af læreprocesser hos skolens ansatte, idet formålet er at styrke den pædagogiske og didaktiske udvikling på skolen, herunder at udvikle medarbejdernes kompetencer til kontinuert at udvikle kvaliteten i skolens undervisning og læremiljø. Inspirationsprogram Ministeriet ønsker at igangsætte et inspirationsprogram, der skal give viden om og inspiration til, hvordan pædagogisk ledelse kan praktiseres, når den forandring, der ønskes er, at pædagogisk ledelse indgår tydeligt i skolernes daglige aktiviteter? Med henblik på at nå denne forandring skal programmet afprøve forskellige metoder til at styrke pædagogisk ledelse. Metoderne skal: Tage udgangspunkt i de aktuelle pædagogiske og didaktiske udfordringer på skolen Tage udgangspunkt i en præcis definition af den forandring, man ønsker, det vil sige en beskrivelse af, hvad der skal til, for at skolen vil sige, at den pædagogiske ledelse indgår tydeligt i skolens aktiviteter. Fokusere på pædagogisk ledelse i relation til et konkret didaktisk eller pædagogisk udviklingstiltag, fx at skolen vil blive bedre til at differentiere undervisningen ved brug af it, eller at skolen vil skabe et bedre læremiljø på hovedforløbet. Inspirationsprogrammet gennemføres under ledelse af en professionshøjskole eller forskningsinstitution, der udpeges af ministeriet. FoU-projekterne i programmet Erhvervsskoler inviteres til at formulere et projekt, der med udgangspunkt i ovenstående tre dots redegør for, hvilken indsats skolen vil arbejde med, det vil sige hvilken metode skolen vil udvikle og afprøve med henblik på at nå hvilken forandring. 11

Varighed: Et år med projektstart 1.september, 2013. Beløb: Der bevilges 50.000-75.000 kr. til gennemførelse af et projekt. Se retningslinjer for udarbejdelse af projektansøgning nedenfor. Retningslinjer for udarbejdelse af ansøgning for FoU-projekt Projektplanen skal udformes efter følgende grunddisposition: 1. Længde Projektplanen må højst være 3 A4-sider lang, 12 pitch og linjeafstand 15, eksklusiv budget. 2. Projektets titel En kort dækkende titel (maksimalt 120 karakterer inklusive mellemrum og tegn) uden forkortelser. Titlen skal være så informativ og mundret som muligt og helst ikke være benyttet tidligere. Det er samtidig vigtigt, at titel og formål (se nedenfor) tilsammen indeholder relevante nøgleord, som gør det muligt at anvende ministeriets projektdatabase til søgeformål. 3. Formål Det overordnede formål med projektet formuleres. Det er væsentligt, at formålet er så informativt og kort som muligt, idet det skal være egnet til sammen med titlen at informere bredt om, hvad projektet drejer sig om. Det er herunder vigtigt, at der er oplysninger om, hvilket indsatsområde, herunder hvilke(n) uddannelse(r), projektet vedrører. Formålet skal kunne læses selvstændigt, da det inddateres i ministeriets projektdatabase og anvendes direkte herfra til dokumentation blandt andet i andre databaser og i forskellige bibliografiske sammenhænge. Undlad at bruge forkortelser. 4. Målgruppe Det oplyses, hvem projektet retter sig imod, og hvem der i øvrigt kan tænkes at få gavn af projektets gennemførelse. 5. Motivering Der gives en motivering af, hvorfor projektet er interessant og derfor ønskes gennemført. Projektet per- 12

spektiveres herunder med henvisninger til andre forsøgs- og udviklingsarbejder eller lignende, som allerede er udført på området eller på tilgrænsende områder. Til støtte herfor findes databasen Udviklingsprojekter på EMU, hvor der er adgang til projekter inden for grundskolen, de gymnasiale uddannelser, de almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser, de korte og mellemlange videregående uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelserne. Databasen findes på adressen: www.fou.emu.dk. Ansøger må ligeledes løbende orientere sig på diverse temasider på EMU på adressen www.emu.dk/erhverv, på Ministeriet for Børn og Undervisnings (MBU) hjemmeside om FoU- arbejde inden for de erhvervsfaglige uddannelser http://www.uvm.dk/uddannelser-ogdagtilbud/erhvervsuddannelser/fakta-om-erhvervsuddannelserne/forsoeg-og-udvikling-ierhvervsuddannelserne samt på MBU s oversigt over ministeriets publikationer på adressen www.uvm.dk/service/publikationer. 6. Forandring, indsats(er)og aktiviteter Projektansøger beskriver her den forandring, som projektet skal lede til, herunder hvordan denne forandring vil blive målt. Endvidere beskrives de indsatser, ansøger fokuserer på i projektet med henblik på at opnå denne forandring. Se beskrivelse af forandring og indsats(er) under det enkelte indsatsområde ovenfor. Endelig beskriver projektansøger, hvilke aktiviteter der indgår i arbejdet med indsatserne. 7. Intern og ekstern formidling I dette afsnit redegør projektansøger for, hvordan man i projektet vil sikre en løbende formidling af erfaringer og resultater fra projektet til de andre projekter i programmet. Endvidere redegøres der for, hvordan man vil formidle resultater af projektet eksternt, herunder hvilke produkter, der kommer ud af projektet fx idékatalog, inspirationshæfte, filmsekvenser, cd-rom, dvd, podcast, hjemmeside eller internetside etc. 8. Organisation Projektansøger oplyser hvilke institutioner (skoler, virksomheder etc.), som deltager i projektet, herunder om ansvarsfordelingen og fordelingen af arbejdsopgaver. 9. Budget Budgettet opdeles i følgende omkostningskategorier: 13

- Løn og honorarer til lærere og andre deltagere - Administrationsomkostninger - Rejse- og opholdsudgifter - Andre udgifter (arten oplyses). Endvidere oplyses, i hvilket omfang ansøgeren selv bidrager økonomisk til projektet (eget bidrag). Ansøger forventes at medfinansiere udviklingsprojekter, fx i form af vikarudgifter, når projektdeltagerne deltager i seminar, konferencer, interview m.m. Det indgår i vurderingen af projektansøgningen, om der er sikret medfinansiering. Det oplyses også, hvis der er søgt andre finansieringskilder (medfinansiering) til projektet. Hvor flere institutioner er fælles om eller medvirker i et projekt, skal budgettet specificeres på hver enkelt institution. Bevilling vil blive givet til ansøgerskolen/udvalget, som derefter har ansvaret for at videreformidle dele af bevillingen til de øvrige deltagere samt for at indsende projektproduktet og samlet regnskab til ministeriet. Elektronisk ansøgningsskema Udover projektbeskrivelsen skal ansøger udfylde det elektroniske ansøgningsskema på internetadressen: http://indberetninger.uvm.dk/ For at kunne benytte systemet skal man anvende det brugernavn og password, som institutionen har fået tilsendt. Ansøgere, som ikke kender brugernavn og password, kan henvende sig til ministeriet via e-mail til puljefou@uvm.dk. Oprettelse af ansøgning Der kan arbejdes på flere ansøgninger med samme brugernavn og password. Alle ansøgningerne vil fremgå af blanketoversigten Valg af blanket. Når der efter indtastning af ansøgning trykkes på Gem, vil programmet kontrollere indtastningen. Når denne er korrekt, vil man få meldingen Oplysningerne er gemt i databasen. Klikker man sig tilbage til blanketoversigten, vil ansøgningen nu vise sig med status kladde KLA. Kladden kan opdate- 14

res så mange gange, skolen ønsker. Efter hver opdatering trykkes på Gem opdatering. Godkendelse af ansøgning Når ansøgningen er klar til godkendelse trykkes på Godkend (knappen findes både på ansøgningsskemaet og på blanketoversigten). Ansøgningen vil nu have status som godkendt God, og dato for godkendelse vil fremgå af blanketoversigten. Data fra ansøgninger med status God overføres automatisk til ministeriets projektdatabase. Selve ansøgningen vil stadig kunne ses på blanketoversigten. Ansøgningen er nu færdig, og der kan udskrives en kopi, som underskrives, skannes og mailes til puljefou@uvm.dk Ændring af status Hvis ansøger fortryder ansøgningen, kan ansøgningen gøres uaktuel ved at trykke på knappen Uaktuel på blanketoversigten. Data fra en uaktuel ansøgning kan overføres til et nyt kladdeskema ved at trykke på knappen Kopi på blanketoversigten. For at kunne anvende den nævnte udskrivningsprocedure skal ansøger mindst have version 4,0 af Acrobat Reader. Nyeste version kan hentes gratis på internettet på adressen: http://www.adobe.com/products/acrobat/readstep2.html. Vejledning til udfyldning af elektronisk ansøgningsskema Denne vejledning kan også findes via link i det elektroniske ansøgningsskema. For at ansøgningen kan indsendes, skal alle 10 felter udfyldes med enkelte undtagelser, som er nævnt nedenfor i de relevante afsnit. 1. Oplysninger om ansøger De almindelige stamoplysninger om ansøger udfyldes automatisk. 2. Ansøgningen vedrører I dette felt skal det oplyses, hvilken uddannelse og hvilket indsatsområde ansøgningen vedrører. Ved klik på pilen under feltet Uddannelse fremkommer en liste over alle uddannelsesområder. Den 15

aktuelle uddannelse markeres. Når uddannelsen er markeret, vil der blive opdateret med mulige indsatsområder. Ved klik på pilen i feltet Indsatsområde fremkommer en liste, hvorfra det aktuelle indsatsområde kan markeres. Der kan kun markeres ét indsatsområde. 3. Kontaktperson Her oplyses navn, telefonnummer og e-mail-adresse på en kontaktperson, som ministeriet kan rette henvendelse til. 4. Projekttitel I dette felt er der gjort plads til maksimalt 120 karakterer inklusive mellemrum og tegn. Titlen skal være uden forkortelser. Titlen overføres direkte til ministeriets projektdatabase PULS, hvor den skal kunne bruges til søgeformål. Det er derfor vigtigt, at titlen er præcis. 5. Formål og indhold Beskrivelsen af formål med og indhold af projektet skal være kort, klar og dækkende, da den overføres direkte til ministeriets projektdatabase, og da en udførlig beskrivelse af projektet udarbejdes i projektplanen. Feltet skal med andre ord kun udfyldes med de oplysninger, der er nødvendige for at give et indtryk af, hvad projektet handler om. Indhold drejer sig om den ønskede forandring og de indsatser, der skal lede dertil. Da dette felt anvendes til søgning på projekters indhold, skal relevante nøgleord for projektet indgå i teksten i dette felt og gerne fremhæves. En tekst på højst 1.000 tegn er passende, og der må ikke anvendes forkortelser. I det elektroniske skema er der sat begrænsning på omfanget af teksten i feltet. 6. Projektplan Når du har gemt ansøgningen én gang, vedhæftes projektplanen som elektronisk dokument. Klik med musen på knappen, og vælg ud fra listen af filer den fil, der ønskes vedhæftet. Der kan vedhæftes flere dokumenter. Ministeriet forventer en vedhæftet projektplan, men skulle det af tekniske grunde ikke kunne lade sig gøre, vil det være tilstrækkeligt at vedlægge projektplanen i papirform sammen med den udskrevne ansøgning. 7. Tidsplan Alle ansøgninger skal påføres en realistisk start- og slutdato for det pågældende projekt. Slutdatoen skal være inklusive indsendelse af produkt og regnskab for projektet. 16

8. Deltagende skoler/udvalg mv. samt budget Navn, adresse og telefonnummer samt budget for alle deltagende skoler/udvalg mv. oplyses. For hver deltager udfyldes ét felt (husk også at udfylde budget for den ansøgende skole i første felt). Budget oplyses ved at indtaste antal af arbejdstimer og timesatsen. Timesatsen for institutioner under Ministeriet for Børn og Undervisning er for 2013: 288 kroner for AMU, 296 kroner for EUD og 292 kroner for SOSU se denne side: http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/erhvervsuddannelser/fakta-om-erhvervsuddannelser ne/~/media/uvm/filer/adm/pdf12/121206%20timeloenssatser%20for%20forsoeg%20og%20udviklingsprojekt er.ashx Der oplyses desuden budgetterede administrationsudgifter, rejse- og opholdsudgifter og andre udgifter. I det blanke felt specificeres, hvilke udgifter der er tale om og beløbets størrelse. Beløbene tælles sammen i feltet I alt. Summen, Samlet beløb for deltagere og Totalbudget udregnes automatisk, når ansøgningen gemmes eller opdateres. Alle angivelser af beløb skal være i hele kroner, uden punktum eller komma. 9. Budget opdelt på finansår For at synliggøre udgifternes fordeling over årene skal det i feltet oplyses, hvor stor en del af totalbudgettet, der forventes anvendt pr. år. Det oplyses desuden, hvordan ansøgers eget bidrag til projektet vil fordele sig over årene. Totalbudgettet udregnes automatisk. Vær opmærksom på, at beløbet stemmer overens med Totalbudget i felt 8. Ved uoverensstemmelser vil det ikke være muligt at indsende ansøgningen elektronisk. 10. Særlige oplysninger Underfelt 1: Hvis der er søgt andre finansieringskilder til projektet, skal det oplyses hvilke samt beløbsstørrelse. Underfelt 2: Hvis der er tale om ansøgning om udviklingsarbejde, som kræver dispensation fra gældende regler, skal det i dette felt oplyses præcis, hvilke bestemmelser i lov eller bekendtgørelser der søges dispensation for. Underfelt 3: Her beskrives kort, hvilket produkt der er målet med projektet. 17

Underfelt 1 og 2 er i sagens natur ikke obligatoriske for alle projekter, mens underfelt 3 SKAL udfyldes for alle projekter. 11. Underskrift Når det elektroniske ansøgningsskema er udfyldt, udskrives det, og den ansvarlige skoleleder, eller anden kompetent person, daterer og underskriver ansøgningsskemaet på institutionen/udvalgets vegne og skanner den og mailer til puljefou@uvm.dk Krav til ansøgningsskemaet For at ansøger kan være sikker på at få behandlet en ansøgning om tilskud til et udviklingsprojekt, skal følgende tre betingelser være opfyldt: 1. Ansøgningsskemaet skal være dateret og underskrevet af ledelsen af den pågældende skole/institution/udvalg eller den person, der er bemyndiget af ledelsen til at underskrive FoUansøgninger. 2. Ansøgningsskemaet skal være vedlagt en detaljeret projektplan, som beskriver projektet i detaljer inklusive budget fordelt på finansår (for projekter, der strækker sig hen over et årsskifte). Projektplanen kan vedhæftes som dokument i det elektroniske ansøgningsskema. Se senere for vejledning til udformning af projektplan. 3. Tidsfristen skal overholdes. Ansøgninger indkommet efter tidsfristen vil blive afslået/annulleret uden anden begrundelse. Fra projektansøgning til projektafslutning Når ansøgningen er modtaget i ministeriet, vil ansøger modtage et kvitteringsbrev via e-mail som dokumentation for, at ansøgningen er modtaget. Dernæst vil ansøgningen blive behandlet, og der vil i nogle tilfælde blive forhandlet med ansøger om projekttilskæring, præciseringer af ansøgningen og projektplanen, egenfinansieringsandel m.m. Derefter vil ansøger få besked via e-mail om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes og i bekræftende fald med hvor stor en bevilling. Ansøger kan forvente en behandlingstid på cirka én måned, eksklusiv sommerferie. Ministeriet vil udbetale den givne bevilling i rater, afhængig af det enkelte projekts økonomiske og tidsmæssige omfang. For alle projekter gælder dog, at 75 procent af bevillingen udbetales i rater af minimum 18

50.000 kroner i projektperioden. De sidste 25 procent udbetales først efter, at produkt og regnskab er godkendt. For projekter under 100.000 kroner, tilbageholdes 10.000 kroner til produkt og regnskab er godkendt, resten udbetales ved projektets start. Krav om erfaringsspredning Tilskudsmodtager (projektansvarlige) forpligtes til selv at sprede erfaringer fra og resultater af det enkelte FoU-projekt både undervejs og når projektet er afsluttet. Planer herfor skal fremgå af projektplanens punkt om produkt og formidling. For at sikre den bedst mulige erfaringsspredning til andre interesserede bør tilskudsmodtager løbende gennem projektperioden informere om projektets resultater i databasen Udviklingsprojekter på EMU-portalen på adressen: www.fou.emu.dk. Ved afslutningen af et FoU-projekt skal tilskudsmodtager (projektansvarlige) lægge en kort rapport, der beskriver projektforløbet, et resumé af resultaterne af projektet samt selve rapporten og eller eventuelt andet udviklet materiale i projektet på projektets side i ovennævnte database. Rapporter struktureres efter og skal følge de tekniske specifikationer, som fremgår af FoU-programmets bilag. Tilskudsmodtager (projektansvarlige) har ansvaret for, at det publicerede materiale ikke krænker tredjemands rettigheder efter Lov om ophavsret se også senere, og for, at persondataloven efterleves. Nærmere oplysninger om rapporteringsbetingelser, brugeroprettelse mv. kan findes på adressen http://fou.emu.dk/om.do eller ved henvendelse til UNI C s Kontor for Pædagogisk it på e-mailadressen fou@emu.dk. Hver tilskudsmodtager (projektansvarlige) får af UNI C s Kontor for Pædagogisk it indrapporteringsadgang til én ansvarlig kontaktperson. Denne person kan selv oprette andre brugere, som naturligvis også skal opfylde rapporteringsbetingelserne, som fremsendes til den ansvarlige i forbindelse med oprettelsen. Ansøgere, der har fået bevilget projekter inden for de seneste år, har allerede en indrapporteringsadgang, som skal benyttes. Ved projektets afslutning indsendes inden den ovennævnte slutdokumentation www.fou.emu.dk det projektprodukt (rapport, cd-rom, m.m.), som er forudsat i projektplanen og i bevillingen. Endvidere skal der sammen med produktet i elektronisk form indsende en kortere forløbsrapport, som redegør for projektets gennemførelse i relation til projektplan og bevilling. Hvis der er tale om et elek- 19

tronisk produkt, skal forløbsrapporten kort introducere det elektroniske produkts indhold og anvendelsesmuligheder, de nødvendige internetadresser, herunder garanteret minimumsperiode for tilgængelighed, og de nødvendige vejledninger i anvendelse af produktet. Forløbsrapporten vedlægges fire eksemplarer af cd-rom/dvd, kopi af centrale dele af producerede internetsider eller lignende (for eksempel en drejebog, hvis en sådan er udarbejdet). Uanset produktform skal den projektansvarlige udarbejde og vedlægge et produktblad på maksimalt cirka ½ til en A4 side. Produktbladet skal anvendes til præsentation af det enkelte gennemførte projekt for eksempel i databaser. Produktbladet skal derfor kortfattet fortælle om projektets indhold og resultat, målgrupperelevans og anvendelsesmulighed(er). 20