Afsluttende case-eksamen for sundhedsservicesekretærer kh12sund1 IBC Kolding Eksamen 28. februar- 1. marts 2013
Klinikken for Almen Velvære Lægerne Kaj og Holger har sammen etableret et sundhedscenter, Klinikken for Almen Velvære, Slotsbanken 10, 6000 Kolding Klinikken for Almen Velvære tilslutter sig målsætningen for Sund By Kolding 1 Der står på Kolding Kommunes hjemmeside: Vi arbejder for at give koldingenserne et sundt og godt liv. Vi har tilbud til dig, der gerne vil tabe dig, stoppe med at ryge, komme i gang med motion eller få mere ud af hverdagen med en kronisk sygdom. Derudover udvikler vi forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter til borgerne i samarbejde med offentlige og private partnere. For eksempel aktiviteter der skal mindske brugen af rusmidler blandt skoleelever, bedre sundheden på arbejdspladserne og give ældre mulighed for at røre sig. 1 Klinikkens opgave er at forebygge, behandle og genoptræne ud fra de målsætninger, Sundhedsudvalget har formuleret for Kolding Kommunes borgere. Kolding Kommune vægter forebyggelse højt. Der er følgende forventninger til, at borgernes hverdag rummer: Overskud Gode medmenneskelige kontakter Energi og glæde Overblik over kommunale og private tilbud Viden om, hvordan tilbud kan søges Kaj og Holger ønsker, at Klinikken for Almen Velvære lever op til disse forventninger. Klinikkens målgruppe spænder bredt lige fra spædbørn, småbørn, skolebørn, over voksne med henvisning fra egen læge/med brug for genoptræning, overvægtige voksne, voksne med misbrugs- og sundhedsproblemer til de ældste borgere. Ledere og ejere af centeret er lægerne Kaj og Holger. De har delt opgaverne mellem sig, så Kaj står for personale og løn, mens Holger tager sig af den daglige drift.
Sundhedscenteret huser to fysioterapeuter, tre læger inklusiv Kaj og Holger, en fodterapeut, en diætist, en psykolog, en misbrugskonsulent, en statsautoriseret fodterapeut, en sygeplejerske og to sundhedsservicesekretærer. Sundhedsservicesekretærernes opgaver er at: Klare skrankefunktioner så som telefonisk og personlig patientkontakt Booke konsultationstider, udlevere informationsmateriale og blanketter, udføre simple informations- og vejledningsopgaver, hjælpe brugere med kontakt til patientforeninger, støttegrupper osv. Modtage og servicere patienter, lave mødeindkaldelser Klargøre lokaler, udstyr, instrumenter mv. Assistere i forbindelse med konsultationerne Modtage og sende post Indkøbe depotvarer Journalisere og arkivere Registrere data til indberetning/afregning (sygesikring, forsikring mv.) Udskrive og sende afregninger Håndtere bilag Måle blodsukker, teste urin, udføre vægtkontrol OPGAVE 1- Opsporingskampagne På www.diabetes.dk kan man blandt andet læse: Pas på livet hedder Diabetesforeningens opsporingskampagne. Formålet med indsatsen er at opspore de mange danskere, der uden at vide det går rundt med type 2-diabetes eller forstadiet til type 2-diabetes (prædiabetes). Uden behandling er diabetes dødelig. Hver dag får 67 danskere konstateret diabetes og 12 danskere dør som følge af sygdommen - vi ved desuden, at:
Ca. 290.000 danskere ved, de har diabetes Heraf har ca. 245.000 type 2-diabetes Yderligere 245.000 har type 2-diabetes uden at vide det 750.000 har forstadier til type 2-diabetes (prædiabetes) Derfor sætter Klinikken for Almen Velvære fokus på opsporing af diabetes i perioden d. 01.03.-06.03 2013. Det er hensigten at få så mange som muligt til at komme i klinikken og få målt alle de relevante værdier, der kan vise, om man er i risikogruppen for at få diabetes eller går rundt med en udiagnosticeret diabetes. Holger har nedsat en projektarbejdsgruppe med sig selv som formand. De øvrige medlemmer er: En fysioterapeut, diætisten, psykologen og dig. I er alle blevet bedt om at udarbejde nogle forslag til informationskampagnen Pas på livet. Meningen er at få flest mulige til at interessere sig for deres risiko for at få eller have diabetes. A Du skal skrive/udforme en pressemeddelelse, så den kan indrykkes direkte i den lokale ugeavis. Formålet er at informere bredt om kampagnen B Til eksamen skal du forestille dig, at du er til møde i projektgruppen, hvor du gør rede for: Udformningen af pressemeddelelsen og valg af medie Viser dit forslag til en powerpointpræsentation, der skal vises på informationsskærmen i venteværelset. Den skal indeholde korte anvisninger om, hvordan man kan forebygge diabetes
Opgave 2 Patientrettigheder Fru Hansen på 78 år kommer ind i Sundhedshuset midt på formiddagen en kold regnvejrsdag. Hun var hos sin egen læge for 14 dage siden for at få fjernet stingene efter en knæoperation og få kontrolleret sit blodsukker. Det havde ligget i overkanten af normalområdet postoperativt. Heldigvis var det faldet igen. Lægen har dog ønsket at få målt langtidsblodsukkeret igen for at sikre sig, at fru Hansen ikke har en behandlingskrævende diabetes. Nu møder hun op våd, uden jakke, iført hjemmesko og med skævt knappet bluse. Hun fortæller, at hendes mand har kørt hende herhen og venter udenfor i bilen. Du ved at hr. Hansen døde for 8 år siden. Du fortæller hende, at hun ikke har nogen tid hos sin læge i dag, hun virker vredladen og går usikkert. Den ellers så nydelige fru Hansen lugter ilde og ser usoigneret ud. A Hvad observerer du? Hvilke oplysninger må personalet i Sundhedshuset registrere om patienterne/borgerne? Hvilke oplysninger må personalet ikke registrere? Et par dage efter ringer fru Hansens svigersøn. Han vil vide, hvad lægen har aftalt med hans svigermor, da hun hævder, at hun skal på rekreationsophold og er ved at pakke kufferten. Han er meget utilfreds med den manglende kommunikation i forbindelse med svigermors udskrivelse og ønsker at klage. Samtidig vil han og familien bede om en samtale med fru Hansens læge for at lægge en plan for fremtiden. B Til eksamen skal du redegøre for: Hvad du vil svare svigersønnen? Hvordan skal du vejlede svigersønnen med hensyn til ønsket om at klage? Du skal begrunde dine svar i lovgivningen på området, som gælder offentligt ansatte
Du kan finde oplysninger på www.retsinfo.dk, i persondataloven og forvaltningsloven. Opgave 3 Klinikken udvides Klinikken bliver udvidet med en autoriseret fodterapeut d. 01.03.13. Fodterapeuten betaler for at bruge klinikkens faciliteter herunder sundhedsservicesekretærens service. Hun kontakter dig, fordi hun ønsker at vide, hvad du kan tilbyde hende i din egenskab af sundhedsservicesekretær A over dine kompetencer som du kan løse for hende B Til eksamen skal du: Begrunde dit valg af kompetencer kollegaer de konsekvenser nye arbejdsopgaver kan få for dig og dine Opgave 4 Fodpleje A Fodterapeuten beder dig om at lave et udkast til en folder om, hvordan man som diabetiker kan forebygge fodsår. Hun ønsker at materialet indeholder korte, klare oplysninger om observationer og symptomer, som diabetikeren skal handle på Lav et udkast til en folder
B Til eksamen skal du: Begrunde dit valg af layout, sprog og indhold Forklare hvilke muligheder, diabetikere har for økonomisk hjælp til fodpleje Opgave 5 Selvevaluering A Vælg et emne/problemstilling fra din VFU, hvor du har gjort en forskel eller ville have gjort det, hvis du kunne. Redegør kort for dit emne/problemstilling, max. 150 ord Opstil mål for dine handlinger i forbindelse med emnet/problemstillingen B Til eksamen skal du: Begrunde dine handlinger Evaluere på forløbet og dit udbytte af arbejdsproces og opgaveløsning Gøre rede for, hvordan du har planlagt løsning af eksamenscasen og prioriteret dine ressourcer Foreslå eventuelle ændringer Have forslag til, hvad du vil arbejde videre med, når du er færdig med uddannelsen til sundhedsservicesekretær
Formalia den skriftlige del Opgavebesvarelsen afleveres i 3 eksemplarer senest d. 21.02.13, kl. 12.00 på hovedforløbskontoret til sekretær Pia T. Nielsen Besvarelsens omfang er mindst 8 sider og højst 15 sider inklusive forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste Besvarelsen skal indeholde følgende: Forside Indholdsfortegnelse Den studerendes navn i nederste højre hjørne; holdbetegnelse, skolens navn og vejlederens (kontaktlærer) navn i nederste venstre hjørne. Opgavebesvarelserne Det er forbudt at kopiere fra Internettet. Al kildetekst skal formuleres med egne ord. Bilag Litteraturliste Vælger du at vedlægge bilag, skal de være relevante for besvarelsen og i begrænset omfang I litteraturlisten skal du nævne al den litteratur, du har anvendt. Derfor skal du lave en alfabetisk ordnet liste over samtlige kilder med disse oplysninger: Bøger: Efternavn(e) på forfatter(e) Fornavn(e) Titel (understreget) Forlag Årstal Tidsskrifter: Efternavn(e) på journalist(er) Fornavne Artiklens titel (i citationstegn) Tidsskriftets navn (understreget) Dato og årstal Kilder fra Internettet: Her skal du nævne forfatter, titel og hele stiens navn, fx: Madsen, Kristoffer F.: Skoler og firmaer holder tilbage med e-læring, www.computerworld.dk/art/33764?a=fp&i=1
Krav til layout Skriftstørrelse: 12 Linjeafstand: 1½ Venstre margen: 4 cm Højre margen: 2 cm Top: min. 3 cm Bund: min. 3 cm Skrifttypen skal være velvalgt og læsevenlig TIP - har du også husket? at læse korrektur - stave- og slåfejl accepteres ikke at sætte dit navn, sidetal, sidehoved og -fod på alle sider, dog ikke på forsiden at bruge fodnoter og kildehenvisninger at vedlægge og nummerere bilag at kopiere/udskrive projektet i 3 eksemplarer + eventuelt 1 eksemplar til dig selv Formalia - den mundtlige eksamination Jf. bekendtgørelsens vejledning skal du til den mundtlige eksamen kunne: Redegøre for, hvordan opgavens gennemførelse planlægges Redegøre for, hvordan opgaven rationelt og effektivt gennemføres i overensstemmelse med krav til service og kvalitet Redegøre for, hvordan kommunikation omkring opgavens udførelse varetages ud fra en grundlæggende forståelse af nødvendigheden af en
velfungerende kommunikation såvel internt i virksomheden som i forhold til kunder, samarbejdspartnere mv. Vurdere egen præstation omkring opgavens gennemførelse 1 http://www.kolding.dk/data/0046568.asp?sid=19731&uid=19754 Hjemmesiden for Sund By Kolding 2 www.diabetes.dk