STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING

Stevns Kommune April 2016 STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitseprojekt

PROJEKT Skitseprojekt Stevns Kommune Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219241584 Version 2 Udarbejdet af PRO, MML, PFKL Kontrolleret af MRI, Godkendt af KBO NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 M: 6040 9136 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: +45 4810 4300 E: pfkl@niras.dk 3450 Allerød E: niras@niras.dk

INDHOLD 0 Indledning... 1 0.1 Sikringsniveau... 1 0.1.1 Mobilt højvandsbeskyttelse ved beredskab til kote 2,8 m DVR90... 2 0.1.2 Permanent højvandsbeskyttelse til kote 2,8 m DVR90... 2 0.2 Forudsætning... 3 0.3 Højvandsbeskyttelse... 3 1 Område 1 Strøby Egede og Tryggevælde Å... 7 1.1 Beredskabsløsning ved stormflod... 7 1.2 Permanent stormflodssikring til kote +2,8 m DVR90... 9 2 Område 2 Strøby Ladeplads... 11 2.1 Beredskabsløsning ved stormflod... 11 2.2 Permanent stormflodssikring til kote +2,8m DVR90... 12 3 Område 3 Rødvig Havn... 13 3.1 Beredskabsløsning ved stormflod... 13 3.2 Permanent stormflodssikring til kote +2,8m DVR90... 14 4 Område 4 Fællesskov og Havnelevrenden... 15 4.1 Beredskabsløsning ved stormflod... 15 4.2 Permanent stormflodssikring til kote +2,8m DVR90... 16 5 Lokale områder... 17 5.1 Lokalområde A... 17 5.2 Lokalområde B... 18 5.3 Lokalområde C... 18 5.4 Lokalområde D... 19 5.5 Lokalområde E... 20 5.6 Lokalområde F... 21 6 Videre proces... 22 3

0 INDLEDNING Stevns kommune er den eneste af Køge Bugt kommunerne, der ikke blev udpeget som oversvømmelsestruet fra havet i Oversvømmelsesdirektivet. Stevns Kommune ligger over store kyststrækninger højere end den maksimale stormflodshøjde, så truslen vurderes ikke stor. Dog er der områder i Stevns Kommune, som er lavtliggende og derved oversvømmelsestruet af vandindtrængen i en stormflod. For at matche det sikringsniveau, som de andre Køge Bugt Kommuner arbejder med som deres foretrukne sikringsniveau, er der for dette skitseprojekt valgt et sikringsniveau på 2,8 m DVR90 svarende til maksimalhøjden på den sidste store stormflod i området i 1872. Som det er beskrevet i klimatilpasningsplanen for Stevns Kommune i 2014, så er der overordnet tre områder som er oversvømmelsestruet af havvand i Kommunen: Strøby Egede Strøby Ladeplads sommerhusområde Rødvig Havn For at sikre sig, at alle områder er medtaget, er der i dette skitseprojekt, foretaget en screening af hele kommunen for mulig oversvømmelse ved stormflod. Med baggrund i denne screening, er der beskrevet umiddelbare beredskabsløsninger ved stormflodspåvirkning og umiddelbare løsninger for permanent højvandssikring for hele kommunen. 0.1 Sikringsniveau Der er defineret et sikringsniveau for dette skitseprojekt, som svarer til den stormflodshændelse, der indtraf den 12.-14. november 1872. Her blev maksimale ydre vandstandsniveau beskrevet til at være omkring 2,8 m DVR90. Normalt arbejders der med sikringsniveau som summen af vandstandsstatistik, bølgeopløb, klimabidrag og usikkerhed. Sikringsniveauet svarer normalt til det vandstandsniveau, som højvandsbeskyttelsen skal kunne holde tilbage. Hvis højvandsbeskyttelsen er udsat for bølgepåvirkning, skal der under dets detailprojektering tages højde for bølgernes påvirkning og overskyl. Det gøres normalt ved fx at gøre diger fladere og kronekoten højere end sikringskoten, hvorved bølgepåvirkning og overskyl mindskes. Direkte bølgeopløb for denne kyststrækning vil ofte kunne medføre yderligere forøgelse af samlet sikringsniveau på 0,7-0,9 m. For dette skitseprojekt er sikringsniveauet valgt som én maksimalvandstand over 24 timer pr. scenarie. Dette selvom der godt kan argumenteres for, at hvert valgt 1

sikringsniveau beskriver én stormhændelse, hvor sandsynligheden for, at netop denne stormhændelse vil kunne optræde igen, kan diskuteres ud fra både historiske hændelser, variationen i den fremtidige klimarelaterede havvandsstigning, bølgepåvirkning osv. Historisk har der været stormfloder i Køge Bugt, der har haft højere maksimal vandstand eller lige så høj som stormfloden fra 1872. Af velbeskrevne historiske stormflodshændelser kan nævnes stormfloder i år: 1625 (2,9 m DVR90), 1691 (3,0 m DVR90), 1760 (3,7 m DVR90) og senest 1872 (2,8 m DVR90), se DHI (2006) Vandstandsstatistik for Køge Havn. Disse hændelser har alle betydeligt højere maksimalvandstand end Kystdirektoratets statistiske 100 års middeltidshændelse, der for Køge Havn er beregnet til at være 1,54 m DVR90 ud fra målte vandstandsdata fra 1955 og frem. De store stormfloder er sandsynligvis alle skabt som følge af en helt speciel stormsituation, der skal være til stede for at stormfloden kan dannes, så den medfører ødelæggelser i Køge Bugt. Først skal et længevarende lavtryk fylde den botniske bugt med havvand fra Nordsøen, Kattegat og Østersøen. Derefter skal dette eller et andet lavtryk umiddelbart efter, skabe en langvarig orkan fra øst, som derved presser de store vandmængder mod vest, så der opstår lokale vandstuvninger i bl.a. Køge Bugt. 0.1.1 Mobilt højvandsbeskyttelse ved beredskab til kote 2,8 m DVR90 Hvis stormfloden kommer i morgen, skal beredskabet vide, hvor de primært skal sætte ind med primært mobile løsninger for at minimere skaderne ved oversvømmelse fra havet. Naturligvis kan der ikke opnås fuld beskyttelse mod en stormflod til 2,8 m DVR90 med mobile højvandssikringsanlæg. Hvis der bare er ét sted, hvor beskyttelsen ikke er intakt, så vil havvandet komme ind via det sted og fremtvinge større erosionshul i sider og større erosionsskår i bunden i det område, hvorved gennembrudsarealet vokser og oversvømmelsen accelerere. 0.1.2 Permanent højvandsbeskyttelse til kote 2,8 m DVR90 Ved permanent højvandsbeskyttelse forstås faste anlæg og konstruktioner, der hele tiden beskytter det lavtliggende bagland mod oversvømmelse fra havet. Antallet af flytbare højvandsspærre henover veje, jernbaner etc. er minimeret og skal holdes driftssikre. Højvandssluser i åer lukker automatisk ved havvandstand over et valgt niveau, så de ellers er åbne for åvandets udløb og for vandring af fisk til deres gydepladser. Alternativt drives sluseportene af den lokale vandstandsforskel havværts og landsværts slusen. Sluseportene er derved åbne, hvis indre vandstand fra åen er større end ydre vandstand fra havet. Disse porte lukker, så snart havvandstanden er større end vandstanden i åen. 2

0.2 Forudsætning Det forudsættes, at analyserne af vandindtrængen af havvand ved stormflod til bagvedliggende lavtliggende områder kun omhandler ydre vandstand til den definerede maksimalkote og at der derved ikke skal medtages bølgeopløb, nedbør, klimasikring mv. Der er kun beskrevet løsningsforslag for beskyttelse mod mulig vandindtrængning ad umiddelbare visible hydrauliske passager såsom åudløb og lavtliggende terræn. Derved er skjulte rørføringer, vejdræn, kloakudløb etc. ikke defineret som del af opgaveløsningen. Højdedata er baseret på frigivne LiDAR-data fra 2014, der er de mest præcise fladedækkende data tilgængelige over større arealer. Mange husejere i første række fra havet er oversvømmelsestruet, særligt i Strøby Egede, men her problemet en kombination af mangel på højvandsbeskyttelse og på fungerende erosionsbeskyttelse. Det anbefales, at de berørte husejere går sammen om at få løst både erosionsproblemer og højvandsproblemer i en samlet løsning. Derfor er højvandsbeskyttelsen i Strøby Egede placeret mellem kystgrundejerne og Stevnsvej. 0.3 Højvandsbeskyttelse Der er forskellige former for højvandsbeskyttelse, som skal bruges således, at der opnås den ønskede virkning ved brug af netop det valgte produkt. Hvis der fx er store bølger på en oversvømmelsestruet kyst, så virker en række mobile svinerygsplanker ikke, da de ikke kan designes til bølgepåvirkningen da de relativt let vil deformeres ved bølgeslag, så vandet kommer ind bag beskyttelsen. Her vil fx et permanent klæglersdige kunne sikre området i langvarige stormfloder. Overordnet er der to måder at beskytte sig på mod stormflod mobile produkter til brug for beredskabet og permanente sikringsanlæg som altid sikre mod stormflod. De mobile produkter til beredskabshåndtering i form af midlertidig højvandssikring skal placeres de lavtliggende steder, hvor havvandet vil kunne komme ind, lige inden hver potentielle stormflod. Der er mange forskellige mobile produkter, som alle kan holde vand ude. Mange af produkterne er designet til at holde vand fra floder væk, men ingen af de produkter, som NIRAS har kendskab til, er gode til at modstå bølgepåvirkning, særligt med drivtømmer. Derved vurderer NIRAS, at der er relativt stor sandsynlighed for at de mobile højvandssikrings-produkter ikke vil kunne opfylde de ønskede behov for sikring mod havoversvømmelse. 3

Sandsække er et eksempel på mobil højvandsbeskyttelse. De er ofte lette at fylde og håndtere og samlet i større mængder, kan de udgøre en effektiv beskyttelse mod vandindtrængen, se Figur 1. Figur 1 Sandsække i lange ubrudte rækker kan benyttes til mobil højvandsbeskyttelse, her i Jyllinge Nordmark. Kilde: Børsen Svinerygsplanker er planker, der sættes over hinanden og derved udgør en vandtæt mur, se Figur 2. De er meget sårbare overfor bølgepåvirkning. Derfor benyttes de kun ved oversvømmelse af områder uden mulighed for bølger. Figur 2 Svinerygsplanker til brug ved flodoversvømmelser Store slanger fyldt med vand (Water-tubes) kan også bruges som mobil højvandsbeskyttelse normalt splejser man to slanger sammen for at de ikke kan rulle, og samtidig har man en nødløsning, hvis én af slangerne punktere, se Figur 3. 4

Figur 3 Vandfyldte slanger - Water-tubes som højvandsbeskyttelse. Her er en slange punkteret, så kun slange to modvirker oversvømmelse. Foto fra Egon-storm i Jyllinge Nordmark Permanente beskyttelsestiltag mod stormflod består oftest af ler, sand eller beton i form af diger, klitter eller højvandsmure til at hindre havvand i at oversvømme lavtliggende arealer. Hvor der er plads, vil klægjordsdiger være den foretrukne højvandsbeskyttelse, da diget er meget holdbart, levetiden er meget høj og vedligeholdsudgifterne lave, se Figur 4. Figur 4 Jorddige med sandkerne overlagt med klægler og beplantet med græs. Kilde: Kystdirektoratet Alternativt til jorddiger, kan man benytte nyetablerede klitter, hvor man tilfører sand og stabilisere klitvæksten ved at plante sandhjelme, se Figur 5 Figur 5 Klit med nyplantet hjelme. Kilde: Kystdirektoratet 5

Hvor der ikke er plads til brede højvandsbeskyttelsesanlæg, kan der benyttes højvandsmure. Disse mure benyttes ofte i by- og havneområder og ofte skal der installeres mobile højvandsskot, hvor der er behov for passage, se Figur 6. Figur 6 Højvandsmur med mobilt højvandsskot. Kilde Hasløv & Kjærsgaard. Alt efter hvilket behov, hvilke kræfter der påvirker anlægget og pladsmulighederne, skal højvandsbeskyttelsen afstemmes efter lokale forhold. 6

1 OMRÅDE 1 STRØBY EGEDE OG TRYGGEVÆLDE Å Området dækker Strøby Egede og afgrænses af Tryggevælde Åudløb mod nord og det højere liggende Strøby Ladeplads mod syd. Området karakteriseres ved et smalt lavtliggende område langs kysten samt et lavtliggende område langs med Tryggevælde Å, se Figur 7. Figur 7 Område 1 med højder under 2,8 m 1.1 Beredskabsløsning ved stormflod I den nordlige del af Strøby Egede vil havvand finde vej bag om Tryggevælde slusen, da de lokale højtliggende områder ikke er høje nok til en stormflod med maksimal vandstand på 2,8 m. Derfor skal der etableres lokale sliskespor på havværts side af broen over Tryggevælde Å, så der kan nedsænkes mobile stormflodsskot i åen for at standse havvandets indtrængen via denne hydrauliske passage. På hver flanke skal mobile højvandsbeskyttelsesanlæg som Water-tubes placeres på Stevnsvej, hvor terrænet er lavere end den ønskede sikringshøjde, se Figur 8. 7

Figur 8 Beredskabsbeskyttelse med mobil åskot og midlertidige højvandsbeskyttelser Der skal også sikres lokalt på Stevnsvej omkring Strandparksvej og på den nordlige del af kystvejen, se Figur 9. Figur 9 Sikringsanlæg på Stevnsvej og Kystvejen - relativt bølgepåvirket 8

Figur 10 Lokal højvandssikring flere steder langs Kystvejen - relativt bølgepåvirket Første række huse ud mod havet forventes at gå til i stormfloden, da de foruden at være lavt beliggende, også er udsat for lokal erosion grundet langsgående sandtransport mod nord. Derfor er det næsten ikke muligt at sikre dem og slet ikke med mobile højvandssikringsløsninger, se Figur 10. 1.2 Permanent stormflodssikring til kote +2,8 m DVR90 Strandengen omkring Tryggevælde Åudløb er et Natura 2000 område. Den eksisterende højvandssluse i Tryggevælde Å skal optimeres og det eksisterende jorddige langs med stien skal forstærkes for at kunne sikre å-lavlandet mod oversvømmelse, se Figur 11. For at være helt sikker på at de lavtliggende områder langs Tryggevælde å ikke bliver oversvømmet, kan der nedsænkes et mobilt åskot inden stormfloden. Figur 11 Permanente stormflodssikringer med diger, højvandsmure og sluser 9

Når man bevæger sig fra naturområdet og ind i byen, er der ikke plads til diger, så der introduceres højvandsmure langs med kystsiden af Stevnsvej med skot ved indgange til husene på havværts side. Højvandsmure etableres på flere lokale strækninger på de lavtliggende dele af Stevnsvej og Kystvejen, se Figur 12 og Figur 13. Figur 12 Højvandsmure langs Stevnsvej og Kystvejen Figur 13 Højvandsmure på lavtliggende dele af Kystvejen Generelt vil beredskabsløsninger være placeret samme sted som de permanente højvandsbeskyttelsesanlæg. Det skyldes, at sikringsniveauet er ens for de to løsningsmodeller og derved skal de to forskellige systemer sikre samme lavtliggende områder, hvor vandet vil kunne finde vej til bagvedliggende oversvømmelsestruede områder. 10

2 OMRÅDE 2 STRØBY LADEPLADS Område 2 dækker et lavtliggende parcelhus- og feriehusområde i den østligste del af Strøby Ladeplads. Der er generelt lavtliggende strandengsarealer havværts for de bebyggende områder og husene er placeret relativt højt, men ikke højt nok i forhold til en 1872-storm, se Figur 14. Figur 14 Højdekort af område 2 med lavtliggende strandenge og åer 2.1 Beredskabsløsning ved stormflod Da stormflodspåvirkningen vil ramme mange huse fra havsiden, skal det mobile sikringsanlæg udlægges kystparallelt over en sammenhængende strækning på mere end 1,5 Km. Derudover kan store vandpåvirkninger stoppes ved at håndtere lokale bagvedliggende å-løb hensigtsmæssigt med lokale diger og sluse, se Figur 15. 11

Figur 15 Beredskabskort med hav-beskyttelse og å-løbsbeskyttelse 2.2 Permanent stormflodssikring til kote +2,8m DVR90 Langs med den havværts side af det bebyggede område etableres et jorddige. Jorddiget fortsættes mod syd i områdets østlige ende. For at sikre mod oversvømmelse fra sydøst etableres tillige et jorddige med en højvandssluse i det sydøstlige hjørne af område 2, se Figur 16. Figur 16 Permanent jorddige og lokal sluse vil sikre mange huse permanent i område 2. 12

3 OMRÅDE 3 RØDVIG HAVN På Rødvig Havn er det oversvømmelsestruede område primært kaj- og havnearealerne, hvor der findes erhvervsbygninger. Derudover er 3 bygninger på den modsatte side af havnepladsen oversvømmelsestruet, se Figur 17. Figur 17 Højdekort af Rødvig Havn med oversvømmelsestruet havneareal 3.1 Beredskabsløsning ved stormflod Kun havnearealer og huse på havnen bliver påvirket af en stormflod. Derfor skal det overvejes om det er smartest at redde samtlige huse med fx water-tubes, eller fjerne værdier fra husene og lade dem oversvømme, så der efterfølgende kan dannes en øget dynamik og smartere løsninger på havnen, se Figur 18. 13

Figur 18 Beredskabsbeskyttelse af havnebygninger i Rødvig Havn, Område 3 3.2 Permanent stormflodssikring til kote +2,8m DVR90 Når oversvømmelses er så afgrænset til havnearealerne, kan man overveje om havnehusene skal gøres tætte i husfacaderne, så man slipper for mobile beredskabsløsninger, se mulige højvandsmure/facadeoptimering på Figur 19 Figur 19 Permanent højvandsbeskyttelse på Rødvig Havn med fx facadeoptimering 14

4 OMRÅDE 4 FÆLLESSKOV OG HAVNELEVRENDEN Sydvest for Rødvig Havn ligger et lavtliggende område langs med vandløbet Havnelevrenden. Vandløbet er afgrænset af en højvandssluse mod havet og i den nordlige ende af det markerede område 4, findes der oversvømmelsestruede bygninger på i alt 12 matrikler. Tæt på kysten er der oversvømmelsestruede bygninger på yderligere 1 matrikel, se Figur 20. Figur 20 Højdekort af område 4 med lokalisering af Havnelevrenden 4.1 Beredskabsløsning ved stormflod Ved at fokusere de mobile højvandsbeskyttelser til områder med mulig oversvømmelse af boliger, minimere man også behovet for beredskabsløsninger, se Figur 21. 15

Figur 21 Beredskabsløsninger i område 4 med lokal beskyttelse af nordlige del af Havnelevrenden samt vest for dette udløb. 4.2 Permanent stormflodssikring til kote +2,8m DVR90 Den permanente højvandssikring renoveres og optimeres så forlænget jorddige og højvandssluse giver ensartet sikring i det kystnære område, se Figur 22. Figur 22 Permanent stormflodsbeskyttelse af område 4 med Havnelevrenden 16

5 LOKALE OMRÅDER Da Stevns Kommune fra naturens hånd er heldigt stillet, ved at være relativt højt beliggende på store dele af det samlede areal, er der kun meget lokale områder, hvor stormfloden kan skabe ødelæggelser. Derfor er tiltag til beskyttelse mod lokale ødelæggelser beskrevet for beredskabs- og permanente løsninger. 5.1 Lokalområde A Havværts for Kystvejen nr 248 A og 248 B kan der med fordel etableres en lokal højvandsbeskyttelse af enten mobil eller permanent model, se Figur 23 og Figur 24. Figur 23 Lokal lunke for havvands indtrængen ved mobilt sikringsanlæg Figur 24 Permanent højvandsmur på havværts side af Kystvejen 17

5.2 Lokalområde B Der er identificeret lokalt lavtliggende område ved Kystvejen 304-308, hvor en mobil beredskabsløsning nok vil kunne standse vandindtrængen, se Figur 25. Ellers kan man vælge en permanent murløsning, se Figur 26 Figur 25 Mobil beredskabsløsning standser lokal vandindtrængen Figur 26 Højvandsmure ved lokalt lavtliggende område 5.3 Lokalområde C Inde i skoven ligger et hus i lavtliggende terræn på Dyrehavevej 1 nær havet som kan reddes med lokal permanent digeløsning, se Figur 27. Da vejforhold er meget begrænsede, er den mobile beredskabsindsats meget begrænset, hvorved denne løsning er fravalgt. 18

Figur 27 Lavtliggende enkelthus i lokal lunke med permanent digeløsning 5.4 Lokalområde D Ved Bøgeskov Lystbådehavn er der nogle lokale huse som kan undgå stormflod med enten beredskabsløsninger, se Figur 28 eller permanente diger, se Figur 29. Figur 28 Beredskabsbeskyttelse ved Bøgeskov Lystbådehavn 19

Figur 29 Permanent dige ved oversvømmelsestruede huse i Bøgeskov Lystbådehavn 5.5 Lokalområde E For enden af de underjordiske gange i Stevnsfortet, er der placeret en jerndør ud til kysten. Hvis den forvitrer eller deformere ved stormflod, bliver de historiske områder oversvømmet, hvorfor det anbefales at dimensionere dørens og rammens modstandskraft til stormflodens kræfter, se Figur 30 og Figur 31. Figur 30 Optimeret beskyttelse af kystdøren i Stevnsfortet. 20

Figur 31 Nuværende tilstand af kystdør i Stevnsfortet - den er muligvis ikke dimensioneret til stormflod Kilde: Google Earth 5.6 Lokalområde F For enden af Lund Gade er placeret en lille lystfiskerhavn. Ved stormflod vil havvand kunne trænge opad via gaden. Derfor er gaden og adgang til Lund Gade 39 midlertidigt lukket med beredskabsløsninger under en stormflod, se Figur 32. Figur 32 Lund Gade spærret af beredskabsløsninger under stormflod Alternativt skal en permanent løsning vælges, se Figur 33. 21

Figur 33 Permanent dige med vejsliske henover Lund Gade og rundt om hus på havnen 6 VIDERE PROCES Når alle oversvømmelsestruede områder i kommunen ved dette skitseprojekt er blevet identificeret for indtrængende havvand ved en stormflod af 1872- størrelsen, kan enten kommunen eller grundejerne for hver af områderne igangsætte en kapitel 1a-sag i henhold til Kystbeskyttelsesloven. Herved kan sagen fremmes i byrådet, som det fremgår af Figur 34, hvorefter processen følger nedenstående skabelon. Figur 34 Procesforløb ved Kapitel 1a-sager jf. Kystbeskyttelsesloven Trods mulig midlertidig modstand er det sandsynligvis gennemførligt at få sikret sin ejendom mod stormflod ved at følge proces-planen. 22