DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter
Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2005
Titel : Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter (H:727/38/Benchmarkrapport.final.doc) Rapport kategori : Rapportering Forfatter : Gasselskabernes DSM-sekretariat Hanne Frederiksen, DSM-koordinator Dato for udgivelse : 10.08.05 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : 727.38 Sagsnavn : Benchmark, gasselskabernes DSM-aktiviteter Forside : Foto leveret af Jean Schweitzer ISBN : 87-7795-308-8
DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 2 2 Brugerøkonomi... 3 3 Privatkunder og småforbrugere... 5 3.1 Indsats pr. deltager... 5 3.2 Procentdelen af Privatkunder og småforbrugere, der har modtaget rådgivning... 6 3.3 Graddagekorrigeret gasforbrug pr. kunde... 8 3.4 Indsats pr. transporteret kubikmeter gas... 8 3.5 Realiseret CO 2 -reduktion i forhold til samlet CO 2 -emission... 9 3.6 Indsats pr. transporteret kubikmeter gas fordelt på aktiviteter... 10 4 Industri, handel og service... 12 5 Samlet... 14 6 Konklusion... 18 6.1 Private kunder eller småforbrugere... 18 6.2 Industri, handel og service... 19 6.3 Samlet indsats... 20 Bilag
DGC-rapport 2 1 Indledning I forbindelse med DSM-arbejdet skal gasselskaberne evaluere og benchmarke deres DSM-aktiviteter. Formålet med beregning af benchmark er at optimere DSM-aktiviteterne, så der opnås den største energibesparelse hos brugerne. DSM-arbejdet omkring benchmark omhandlede i 2003 udvælgelsen af relevante benchmark og vurdering af, hvilke indrapporteringer fra gasselskaberne der er nødvendige. I er dette arbejde videreført. I denne rapport beregnes og sammenlignes de valgte benchmark på baggrund af gasselskabernes indrapporteringer for DSM-arbejdet 2003 og. Det skal pointeres, at beregninger og konklusioner bygger på, at der er forskel i opgørelsesmetoderne selskaberne imellem, at opgørelserne i de enkelte selskaber i nogle tilfælde beror på skøn, og at der i nogle tilfælde er forskel på opgørelsesmetoderne de 2 år. Der beregnes benchmark for følgende: Brugerøkonomi Samtlige DSM-aktiviteter for privatkunder og småforbrugere Individuel rådgivning for industri, handel og service Samlet indsats pr. transporteret m 3 gas, samlet CO 2 -reduktion i forhold til den totale CO 2 -emission, indsatsen på basisaktiviteterne i forhold til den samlede DSM-indsats, samlet realiseret tons CO 2 pr. anvendt DSM-kr. og realiseret energibesparelse (kwh) pr. DSM indsats. (de to sidste er nye) I forhold til 2003 er der ændret en smule på de valgte benchmark, idet anviste besparelser ikke længere er vist. I stedet er realiserede besparelser for 2003 og sammenlignet.
DGC-rapport 3 2 Brugerøkonomi For at få et billede af, hvordan den økonomiske besparelse for private gaskunder står i forhold til det beløb, som gasselskaberne har brugt på DSM-aktiviteterne indenfor denne kategori, er den økonomiske besparelse det første år i forhold til DSM-indsatsen afbildet i Figur 1. Det beløb, som gasselskaberne har anvendt på kategorien private og småforbrugere er opgjort som: total beløb anvendt til kategorien Private og småforbrugere samt den forholdsmæssige samme andel af beløbet anvendt til Basisdelen og Generel information. Gaskundens besparelse i de første år kan normalt betale den energibesparende investering. Derefter opnår kunden en økonomisk fordel. De energipriser, der er anvendt til beregning af den økonomiske besparelse, er bestemt ud fra, hvad energipriserne ca. lå på i maj /2005. Baggrunden for fastlæggelse af energipriserne ses i Bilag 1. Private gaskunders opnåede besparelse pr. DSM-indsats [kr./kr.] 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Sum Realiseret 2003 Realiseret Figur 1 Private gaskunders økonomiske realiserede besparelse i henholdsvis 2003 og i forhold til DSM-indsatsen for kategorien i år 2003 og Ud fra Figur 1 ses, at gaskunderne i kategorien private og småforbrugere opnår en teoretisk realiseret økonomisk besparelse på deres energiregning på ca. 8,1 kr. pr. år, hver gang DONG og HNG-MN har anvendt 1 kr. til DSM-aktiviteter i år mod 7,7 kr. og 5,9 kr. pr. år i 2003.
DGC-rapport 4 Gaskunderne hos NGF opnår i en realiseret økonomisk besparelse på deres energiregning på 14,3 kr. pr. år mod 7,9 kr. pr. år i 2003. (Den store forøgelse skyldes, at NGF i har rapporteret 940 gas udskiftninger og 710 olie-gas konverteringer mod 640 og 325 i 2003, hvilket giver en næsten dobbelt så stor besparelse i. Samtidigt er der anvendt stort set samme beløbsramme). Samlet opnår gaskunderne en teoretisk realiseret økonomisk besparelse på 8,5 kr. pr. år i mod 6,5 kr. pr. år i 2003, hvilket kan ses som et udtryk for, at de DSM midler, der er anvendt i, har givet mere værdi til kunderne. Indenfor kategorierne industri, handel og service og det offentlige er brugerøkonomien ikke vist, da den nye prisstruktur med distributions- og transporttariffer for el og gas gør, at gasprisen kun kan beregnes, såfremt forbruget hos de enkelte kunder er kendt. Der kan således ikke umiddelbart udarbejdes gennemsnitsgaspriser til brug for brugerøkonomiske betragtninger.
DGC-rapport 5 3 Privatkunder og småforbrugere Aktiviteterne inden for privatkunder og småforbrugere er i opgjort som målbare aktiviteter. Indsatsen måles på fx antallet af kunder, der har modtaget rådgivning. 3.1 Indsats pr. deltager For at vurdere, hvordan hvert gasselskab udnytter ressourcerne på rådgivningsaktiviteter, er der i Figur 2 sammenlignet prisen pr. deltager 1 eller pr. rådgivning fordelt på aktiviteter. Individuel rådgivning står for de rådgivningssituationer, hvor en person fra gasselskabet har været ude hos kunden, mens telefonrådgivning er al rådgivning, der foregår via telefon. Telefonrådgivning opgøres forskelligt i selskaberne: MN registrerer antal telefonrådgivninger og medgået tid til aktiviteten. I HNG registreres DSM-telefonrådgivning som 5 % af alle registrerede telefonsamtaler til HNG og medgået tid som 5 % af 15 mandeår. NGF baserer opgørelserne på skøn (200 timer) DONG opgør antal telefonopkald til udstillinger (antal kunder og tidsforbrug) samt telefonopkald til egne rådgivere (tidsforbrug) Når det gælder udstillinger er besøgstal skønnede tal, og kan for nogle selskaber være behæftet med så stor usikkerhed, at benchmark på dette område skal tages med et stort forbehold. En nærmere beskrivelse af, hvad hver aktivitet står for, er beskrevet i de fælles aktivitetsbeskrivelser. 1 Gaskunder, der har deltaget i en af aktiviteterne
DGC-rapport 6 DSM-indsats fordelt på antal deltagere eller energirådgivninger [kr./energirådgivning eller deltager] 600 500 400 300 200 100 0 Individuel rådgivning 2003 Individuel rådgivning Telefonrådgivning 2003 Telefonrådgivning Voksenundervisning/temaarrangement Udstillinger 2003 Udstillinger Kampagner 2003 Kampagner Figur 2 Gasselskabernes indsats i 2003 hhv. pr. energirådgivning eller pr. deltager fordelt på aktiviteter inden for rådgivning af privatkunder og småforbrugere. Med hensyn til telefonrådgivning og udstilling er NGF det gasselskab, der har den højeste udgift pr. rådgivning i. DONG har i lagt en større del af indsatsen på individuel rådgivning og telefonrådgivning. HNG-MN har i prioriteret den individuelle rådgivning frem for udstillinger og telefonrådgivning. 3.2 Procentdelen af privatkunder og småforbrugere, der har modtaget rådgivning For at vurdere, hvor meget rådgivning hvert gasselskab yder i forhold til antallet af privatkunder og småforbrugere, er der i Figur 3 afbildet antallet af rådgivninger i forhold til antallet af kunder.
DGC-rapport 7 8% Antal energirådgivninger/antal gaskunder [%] 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Individuel rådgivning 2003 Individuel rådgivning Telefonrådgivning 2003 Telefonrådgivning 0% Figur 3 Antallet af rådgivninger i forhold til det samlede antal privatkunder og småforbrugere i gasselskabet fordelt på individuel rådgivning og telefonrådgivning i 2003 hhv.. DONG har i medtaget den DSM-rådgivning, der finder sted hos den enkelte gaskunde i forbindelse med udførte sikkerhedssyn, som individuel rådgivning, hvilket ikke var tilfældet i 2003. I HNG/MN er DSM-aktiviteten i forbindelse med nysyn medtaget i både 2003 og. Tallene for 2003 og er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige, hvorfor det må tilstræbes, at der fremover anvendes ensartede opgørelsesmetoder dels selskaberne imellem dels intern i de enkelte selskaber.
DGC-rapport 8 3.3 Graddagekorrigeret gasforbrug pr. kunde 3000 Enhedsforbruget for Privatkunder og småforbrugere [m³/kunde] 2500 2000 1500 1000 500 2003 0 DONG NGF HNG MN Figur 4 Naturgasforbruget, graddagekorrigeret, for privatkunder og småforbrugere i 2003 hhv. fordelt på selskaber Enhedsforbruget for privatkunder og småforbrugere er graddagekorrigeret. Tallene kan umiddelbart være svære at sammenligne, idet MN har opgjort forbruget for perioden maj-april, mens DONG, HNG og NGF har fulgt kalenderåret! Der kan dog ses, at enhedsforbruget hos HNG s privatkunder og småforbrugere er det største begge år. 3.4 Indsats pr. transporteret kubikmeter gas Ved at se på indsatsen pr. transporteret kubikmeter gas får man et billede af, hvilket selskab der har været villig til at yde den største indsats inden for rådgivning af privatkunder og småforbrugere.
DGC-rapport 9 DSM-indsats for Privatkunder eller småforbrugere [øre/m³] 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 2003 Figur 5 Den samlede indsats for hvert selskab inden for privatkunder og småforbrugere pr. transporteret kubikmeter i år 2003 hhv. DONG er det gasselskab, der har prioriteret DSM-aktiviteterne inden for privatkunder og småforbrugere højest med ca. 0,9 øre pr. m 3 gas. HNG+MN ligger lidt under med 0,86 øre/m 3. NGF prioriterer DSM-indsatsen inden for privatkunder og småforbrugere væsentligt lavere end de øvrige selskaber med kun 0,45 øre/m 3 i, men har øget indsatsen i forhold til 2003. I forhold til 2003 har NGF og DONG således øget deres indsats, mens HNG+MN har reduceret deres indsats indenfor kategorien privatkunder og småforbrugere. 3.5 Realiseret CO 2 -reduktion i forhold til samlet CO 2 -emission Udover at opnå en økonomisk besparelse for gaskunderne er formålet med DSM-aktiviteterne at reducere CO 2 -emissionen. I Figur 6 ses, hvor stor en realiseret relativ CO 2 -emission, der er opnået i hvert gasselskabsområde i henholdsvis 2003 og inden for privatkunder og småforbrugere.
DGC-rapport 10 2,5 Realiseret CO2-reduktion i forhold til CO2-emission for Privatkunder eller småforbrugere [%] 2 1,5 1 0,5 0 2003 Figur 6 Realiseret CO 2 -reduktion i år 2003 hhv. i forhold til samlet CO 2 -emission for privatkunder og småforbrugere. I har HNG+MN ca. samme procentvise CO 2 -reduktion som DONG, mens NGF ligger noget højere. Årsagen til NGF s noget højere procentvise reduktion skyldes det større antal gas-gas udskiftninger og olie-gas konverteringer i. Med hensyn til sammenligninger ud fra den registrerede CO 2 -reduktion skal det tages i betragtning, at CO 2 -reduktionen for privatkunder og småforbrugere ikke er registreret som den direkte effekt af DSM-aktiviteterne, men omfatter samtlige konverteringer og udskiftninger. Klimaskærmsforbedringer er således ikke medregnet. 3.6 Indsats pr. transporteret kubikmeter gas fordelt på aktiviteter For at se hvordan gasselskaberne har valgt at prioritere aktiviteterne, er i Figur 7 afbildet gasselskabernes indsats fordelt på rådgivningsaktiviteter inden for privatkunder og småforbrugere.
DGC-rapport 11 0,45 DSM-indsats fordelt på aktiviteter for privatkunder eller småforbrugere [øre/m³] 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Individuel rådgivning 2003 Individuel rådgivning Telefonrådgivning 2003 Telefonrådgivning Voksenundervisning/temaarrangement 2003 Udstillinger 2003 Udstillinger Kampagner 2003 Kampagner Figur 7 Gasselskabernes indsats pr. transporteret kubikmeter gas for privatkunder og småforbrugere fordelt på aktiviteter for 2003 og. DONG er det selskab, der spreder sig over flest aktiviteter, mens NGF alene baserer indsatsen på individuel rådgivning, telefonrådgivning og udstillinger. HNG+MN har desuden også en mindre kampagneindsats. DONG har i lagt en større indsats inden for rådgivning af den enkelte kunde og mindsket kampagneindsatsen. I 2003 anvendte DONG en del midler på at etablere en udstilling, mens der i alene er anvendt midler til at holde udstillingen åben. HNG+MN s rådgivning af den enkelte kunde er stort set uændret, mens telefonrådgivningen er reduceret i. Når det gælder opgørelsesmetoder er der, specielt når det gælder telefonrådgivningen, stort forskel de enkelte selskaber imellem, hvorfor tallene ikke umiddelbart er sammenlignelige. Der er både tale om skøn og faktiske opgørelser.
DGC-rapport 12 4 Industri, handel og service 1,0 DSM-indsats for industri, handel og service [øre/m³] 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 2003 0,0 Figur 8 Den samlede indsats pr. transporteret kubikmeter gas inden for industri, handel og service i år 2003 hhv. for hvert gasselskab HNG+MN er det gasselskab, der har prioriteret DSM-aktiviteterne inden for industri, handel og service højest, men for alle gasselskaberne gælder det, at indsatsen ligger langt under den gennemsnitlige DSM-indsats. CO2-reduktion i forhold til CO 2-emission for industri, handel og service [%] 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Realiseret 2003 Realiseret Figur 9 Realiseret CO 2 -reduktion i forhold til samlet CO 2 -emission for Industri, handel og service i år 2003 hhv.
DGC-rapport 13 Den realiserede besparelse kan først registreres op til flere år efter rådgivningen er foretaget, hvorfor den ikke umiddelbart afspejler indsatsen i det pågældende år. F.eks. er der i realiseret store energibesparelser i teglværksbranchen - et resultat af en fælles indsats overfor branchen i 2003. Inden for industri, handel og service er HNG+MN og DONG de gasselskaber, der i har den laveste realiserede CO 2 -reduktion. Set over en 2-årig periode har NGF opnået samme procentvise CO 2 -reduktion som DONG og HNG+MN tilsammen. NGF har i 2003 ikke udskilt forbruget for det offentlige separat, men for er et skønnet forbrug udskilt. 1,4 Pris for CO2-reduktion ved realiseret CO2-reduktion inden for industri, handel og service [kr./kg CO2 pr. år] 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 2003 Figur 10 DSM-indsatsen i forhold til realiseret CO 2 -reduktion for individuel rådgivning af kunder inden for industri, handel og service i år 2003 hhv. Figur 10 viser, at DONG s DSM-indsats for at opnå den realiserede besparelse ligger på niveau med HNG+MN s, men betydeligt lavere i end i 2003, hvorimod NGF s indsats er uændret, dog uden at være på niveau med de to andre selskaber.
DGC-rapport 14 5 Samlet 1,0 0,9 Den samlede DSM-indsats [øre/m³] 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 2003 0,1 0,0 Figur 11 Den samlede indsats pr. transporteret kubikmeter gas for hvert gasselskab i år 2003 hhv. Den samlede DSM-indsats omfatter både indsatsen til basisaktiviteterne, generelle aktiviteter og den målrettede indsats mod kundegrupper. Den samlede DSM-indsats pr. transporteret kubikmeter gas ligger mellem 0,62 øre /m 3 og 0,86 øre /m 3 i. I forhold til 2003 har DONG og HNG+MN reduceret indsatsen en smule, mens NGF næsten har fordoblet deres indsats i. Indsatsen ligger stadig under HNG+MN s og DONG s målsætning om, at DSM-aktiviteterne skal udgøre omkring 1 øre pr. m 3 gas. NGF og HNG+MN opnår den største realiserede CO 2 -reduktion i forhold til den samlede CO 2 -emission efterfulgt af DONG. Den samlede CO 2 - reduktion i forhold til den samlede CO 2 -emission er for hver af de tre gasselskaber større i end i 2003. Figur 12.
DGC-rapport 15 Den samlede realiserede CO2-reduktion i forhold til den samlede CO2-emission [%] 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 2003 Figur 12 Samlet realiseret CO 2 -reduktion i år 2003 hhv. i forhold til samlet CO 2 -emission. Ved at sammenholde den opnåede CO 2 -reduktion for privatkunder og småforbrugere med industri, handel og service (se Figur 6 og Figur 9) ses det, at der er registreret en langt større CO 2 -reduktion inden for privatkunder og småforbrugere. Med hensyn til sammenligning af den registrerede CO 2 -reduktion skal det tages i betragtning, at CO 2 -reduktionen inden for privatkunder og småforbrugere omfatter samtlige konverteringer og udskiftninger, der ikke alene skyldes DSM-aktiviteter, mens det for industri, handel og service kun drejer sig om den CO 2 -reduktion, hvor besparelsen er blevet realiseret efter besøg på virksomheden eller som følge af en fælles indsats overfor en branche. For at se hvor stor en del af den samlede DSM-indsats, der anvendes på basisdelen, er i Figur 13 afbildet den relative indsats på aktiviteter inden for basisdelen for hvert gasselskab.
DGC-rapport 16 50 Den relative indsats på Basis-aktiviteter [%] 45 40 35 30 25 20 15 10 5 2003 0 Figur 13 Gasselskabernes indsats på basisaktiviteterne i forhold til den samlede DSM-indsats i 2003 hhv. En stor procentdel af NGF s DSM-indsats går til basisaktiviteterne (ca. 45 %), idet et mindre selskab som NGF, har relativt større basisomkostninger. For DONG s vedkommende skal det bemærkes, at den store procentdel på basisaktiviteter i 2003 delvis skyldes en særlig fordeling af gasselskabernes fællesomkostninger (bl.a. sekretariatsomkostninger), hvor DONG i 2003 betalte over halvdelen af disse omkostninger. Fordelingsnøglen er for alle selskaberne ændret i, således at omkostningerne fordeles i henhold til den transporterede gasmængde underlagt DSM-forpligtelse.
DGC-rapport 17 Samlet realiseret tons CO2-reduktion pr. anvendt DSM krone [ kg CO2/ kr.] 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2003 Figur 14 Samlet realiseret kg CO 2 pr. anvendt DSM krone i 2003 hhv. Figur 14 viser hvor stor mængde CO 2, der er realiseret for hver DSM-krone anvendt i de enkelte selskaber i henholdsvis 2003 og. Det ses, at NGF har realiseret mest CO 2, mens DONG og HNG+MN har realiseret noget mindre. En stor del af de realiserede besparelser stammer fra initiativer taget i de foregående år overfor industri, handel og service, og er således ikke finansieret af DSM-midlerne i. Figur 15 viser, at når det gælder den realiserede energibesparelse opgjort i kwh set i forhold til DSM-indsatsen har NGF opnået betydeligt mere end HNG+MN og DONG. Realiseret energibesparelse pr. DSM-indsats (kwh/kr.) 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 2003 Figur 15 Realiseret energibesparelse (kwh) pr. anvendt DSM-kr
DGC-rapport 18 6 Konklusion I denne rapport er der foretaget en beregning og sammenligning af benchmark ud fra gasselskabernes indrapportering af DSM-aktiviteterne for og benchmarkberegningerne for 2003. I 2003 blev for første gang beregnet benchmark af indrapporterede data for gasselskabernes DSM-aktiviteter. I er der sket en justering af de benchmark, der er beregnet, idet anviste besparelser ikke sammenholdes med realiserede besparelser som i 2003, idet besparelser anvist ét år ikke altid bliver realiseret samme år. Derfor sammenholdes i denne rapport realiserede besparelse for henholdsvis 2003 og for at se, hvordan udviklingen er over tid. Konklusioner og anbefalinger fra de beregnede benchmark skal danne grundlag for selve benchmark processen, hvor gasselskaberne udveksler erfaringer om de enkelte aktiviteter. 6.1 Private kunder eller småforbrugere Ud fra Figur 1 ses, at gaskunderne i kategorien Private kunder eller småforbrugere opnår en realiseret økonomisk besparelse på deres energiregning på ca. 8,1 kr. pr. år, hver gang DONG og HNG-MN har anvendt 1 kr. til DSM-aktiviteter indenfor denne kategori i år mod 7,7 kr. og 5,9 kr. pr. år i 2003. Gaskunderne hos NGF opnår i en realiseret økonomisk besparelse på deres energiregning på 14,3 kr. pr. år mod 7,9 kr. pr år i 2003. Samlet opnår private gaskunder en realiseret økonomisk besparelse på 8,5 kr. pr. år i mod 6,5 kr. pr. år i 2003, hvilket kan ses som et udtryk for, at de DSM midler, der er anvendt i, har givet mere værdi til kunderne. DONG er det gasselskab, der har prioriteret DSM-aktiviteterne inden for privatkunder og småforbrugere højest med ca. 0,9 øre pr. m 3 gas. HNG ligger lidt under med 0,86 øre/m 3. NGF prioriterer DSM-indsatsen inden for privatkunder og småforbrugere væsentligt lavere end de øvrige selskaber med kun 0,45 øre/m 3 i, men har øget indsatsen i forhold til 2003 (Figur 5). Når det gælder privatkunder og småforbrugere har selskaberne valgt at fordele deres indsats forskelligt på de enkelte DSM-aktiviteter, Figur 7. Akti-
DGC-rapport 19 viteterne i DONG er fordelt på individuel rådgivning, telefonrådgivning, udstillinger og kampagner. NGF og HNG+MN baserer indsatsen på individuel rådgivning, telefonrådgivning og udstillinger. HNG+MN har desuden også en mindre kampagneindsats. DONG har i lagt en større indsats inden for rådgivning af den enkelte kunde og mindsket kampagneindsatsen. I 2003 anvendte DONG en del midler på at etablere en udstilling, mens der i alene er anvendt midler til at holde udstillingen åben. HNG+MN s rådgivning af den enkelte kunde er stort set uændret mens telefonrådgivningen er reduceret i. Specielt når det gælder opgørelsen af midler anvendt til telefonrådgivning er det konstateret, at der er anvendt forskellige opgørelsesmetoder, dels selskaberne imellem dels for 2003 og. Tallene er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige, hvorfor det må tilstræbes, at der fremover anvendes ensartede opgørelsesmetoder dels selskaberne imellem dels internt i de enkelte selskaber. For ses at det graddage korrigerede enhedsforbrug ligger mellem 1900 m 3 /kunde og 2401 m 3 /kunde, hvor HNG s privatkunder og småforbrugere har det største enhedsforbrug (Figur 4). 6.2 Industri, handel og service HNG+MN er det gasselskab, der har prioriteret DSM-aktiviteterne inden for industri, handel og service højest, men for alle gasselskaberne gælder det, at indsatsen ligger langt under den gennemsnitlige DSM-indsats (Figur 8). I er realiseret store energibesparelser i teglværksbranchen - et resultat af en fælles indsats overfor branchen i 2003. Inden for industri, handel og service er HNG+MN og DONG de gasselskaber, der i har den laveste realiserede CO 2 -reduktion.. Set over en 2-årig periode har NGF opnået samme procentvise CO 2 -reduktion som DONG og HNG+MN tilsammen. (Figur 9). I kategorien industri, handel og service er DONG s DSM-indsats for at opnå den realiserede besparelse på niveau med HNG+MN s, men betydeligt lave-
DGC-rapport 20 re i end i 2003, hvorimod NGF s indsats er uændret, dog uden at være på niveau med de to andre selskaber. (Figur 10). 6.3 Samlet indsats Den samlede DSM-indsats pr. transporteret kubikmeter gas, Figur 11, ligger mellem 0,62 øre /m 3 og 0,86 øre /m 3 i. HNG+MN ligger højest med en indsats på 0,86 øre /m 3, dernæst følger DONG med 0,78 øre /m 3 og NGF med 0,62 øre /m 3. I forhold til 2003 har DONG og HNG+MN reduceret indsatsen en smule, mens NGF næsten har fordoblet deres indsats i. Indsatsen ligger stadig under HNG+MN s og DONG s målsætning om, at DSM-aktiviteterne skal udgøre omkring 1 øre pr. m 3 gas. Den samlede indsats omfatter både indsatsen til basisaktiviteterne, generelle aktiviteter og den målrettede indsats mod kundegrupper. Ca. 45 % af NGF s DSM indsats går til basisaktiviteterne, idet et mindre selskab som NGF, har relativt større basisomkostninger. Ved at sammenholde den opnåede CO 2 -reduktion for privatkunder og småforbrugere med industri, handel og service (se Figur 6 og Figur 9) ses det, at der er registreret en langt større CO 2 -reduktion inden for privatkunder og småforbrugere. NGF og HNG+MN opnår den største realiserede CO 2 -reduktion i forhold til den samlede CO 2 -emission efterfulgt af DONG. Den samlede CO 2 - reduktion i forhold til den samlede CO 2 -emission er for hver af de tre gasselskaber større i end i 2003., Figur 12. Når det gælder realiserede mængder CO 2 pr. anvendt DSM-krone, ligger det mellem 1,8 og 3,7 kg realiseret CO 2 /anvendt DSM-krone, Figur 14. NGF har realiseret mest CO 2 efterfulgt af HNG+MN, mens DONG har realiseret noget mindre. Figur 15 viser, at når det gælder den realiserede energibesparelse opgjort i kwh set i forhold til DSM-indsatsen, har NGF opnået betydeligt mere end HNG+MN og DONG.
DGC-rapport 21 BILAG 1 Valg af energipriser i forbindelse med beregning af den økonomiske besparelse Privat Olie Antagelse: Inkl. moms. Fuld energiafgift. 100 % fyringsolie Pris ud fra Statoils prisliste www.statoil.dk, primo marts 2005 for mest solgte type Templus : 7133 kr./1000 liter, hvilket ved en massefylde på 0,845 kg/liter svarer til 8441 kr./ton. El Antagelse: Inkl. moms. Fuld energiafgift. Uden målerleje og abonnement, da der er tale om marginale betragtninger. El-Nesa kvartalspris, totalpris incl. distributions- og CO 2 afgifter samt moms Pris ud fra www.nesa.dk, april 2005, Totalpris = 1,53 kr./kwh. Gas Antagelse: Inkl. moms. Fuld energiafgift. Pris ud fra www.dong.dk, april 2005, Basispris : 7,58 kr./m 3.
DGC-rapport 22 Tabel 1 Energipriser, der er anvendt til beregning af den økonomiske besparelse i Figur 1. 2003 Olie El Gas kr./ton kr./kwh kr./m 3 Privatkunder og småforbrugere 7026 1.44 6.4 Offentlige, stat, amt og kommune 4500 1.13 4.0 Industri, handel og service 2989 0.59 2.7 Olie El Gas kr./ton kr./kwh kr./m3 Privatkunder og småforbrugere 8441 1,53 7,58 Offentlige, stat, amt og kommune Industri, handel og service