OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

Relaterede dokumenter
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Fokusgruppe om ensomhed

Et stykke vanskeligt arbejde

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Risikospilleren Problemspilleren

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Spørgeskema til borgere i netværksgruppen i Aarhus Kommune

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Antimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Bryd ud af ensomheden

Tag hånd om. Fri for mobning og ensomhed

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

VESTERBRO UNGDOMSGÅRD TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK. Ingen kan hjælpe alle men alle kan hjælpe nogen!

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

DET GODE ÆLDRELIV- FOREBYGGELSE AF ENSOMHED OG ISOLATION

Antimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.

Psykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Projekt god start. Intro i 1.g på AG nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

1 S i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København. Se også

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

Selvhjælps- og netværksgrupper

ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Mental sundhed i skolen

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup

BØRN OG UNGES SIGNALER

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

2. Hvordan synes du, du har haft det sammen med de voksne frivillige?

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Sorgen forsvinder aldrig

FOKUS PÅ FØLELSER LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Det Gode Ungeliv Foreløbige insights November 2016

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Børn med AUTISME i skolen

"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 29 marts Hanne Jul Yde UMV. Indhold

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

På Marstal Skole lægger vi stor vægt på, at alle lærer fællesskabets betydning.

Den gode invitation side 3. Lettere at komme ud af døren side 6. Den gode velkomst side 9. Det gode samvær side 13. Farvel og på gensyn side 16

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Handleplan for bedre psykisk sundhed

Jeg har aldrig haft særlig mange venner

UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)

Projekt god start Allerød gymnasium

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Psykisk arbejdsmiljø

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Støtte til psykisk sårbare elever

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017

Fasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource!

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Social færdigheds test.

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Odsherreds Efterskole. Elevreglement!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Revideret august Odsherreds Efterskole BEDRE FREM

Ensomhed og sociale medier

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Resultater i antal og procent

Thomas Ernst - Skuespiller

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Transkript:

OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende, når man møder den. Mangelfulde sociale relationer Ensomhed er den følelse, der opstår, når ens relationer ikke lever op til ens sociale behov. Nogle har et par venner, men ser dem ikke så meget, som de gerne ville - eller føler ikke, at de kan tale med dem om alvorlige ting. Nogle har en masse kammerater, men ingen nære relationer de føler sig fortrolige med. Endelig er der også nogle, der slet ikke har nogen på deres egen alder, de kan være sammen med. En helt almindelig følelse Mennesker er sociale væsener, og vi har behov for at føle os forbundet til andre mennesker. Ensomhed er kroppens og hjernens signal om, at vi skal opsøge kontakt med andre mennesker. Ligesom vi skal sørge for at få mad, når vi er sultne, skal vi tage ensomheden alvorligt og tage kontakt til andre, når den melder sig. Alle føler sig ensomme en gang imellem. Her er ensomheden en følelse, der kommer, men også forsvinder igen. Men der er også en stor gruppe unge, der føler sig ensomme hele tiden. Og de bliver præget af det. Mellem 5 og 10 procent er alvorligt ensomme De nyere danske undersøgelser af ensomhed blandt unge viser, at mellem 5 og 10 procent af alle unge ofte eller altid føler sig ensomme. De føler, at det skader deres livskvalitet og mange ved ikke, hvad de kan gøre for at ændre deres situation. Undersøgelser om unges trivsel viser blandt andet, at der er en markant sammenhæng mellem ensomhed og mobning, depression og selvmord.

Ensomhed har mange ansigter Ensomhed kan være svær at genkende, når man ser den. Det er en følelse, der ikke altid kan ses udefra. Måske er det pigen i klassen, der hellere vil lave lektier i frikvartererne end at snakke med de andre. Måske er det ham, der altid siger nej til at komme til festerne, og som de andre nu har opgivet at invitere. Eller måske er det ham med den aggressive og afvisende attitude overfor andre. Hvis du er bekymret for en ung er det vigtigt at tage din bekymring alvorligt og tage kontakt - og hvis du selv føler dig ensom, er første skridt at finde en, du har tillid til og tale om det.

DE ENSOMME UNGE I hver klasse sidder der 1-2 unge og føler sig ensomme og isolerede fra fællesskabet. Alle typer af unge kan blive ensomme - og man kan langt fra altid se udefra, hvem der oplever følelsen. Mange ensomme unge er stille. De gør ikke meget væsen af sig, undgår øjenkontakt og trækker sig fra det sociale. Men også mange udadvendte unge oplever ensomhed. Det kan være klassens populære elev, der savner nogen at tale med om noget alvorligt, og ikke tror vennerne vil forstå det. Eller det kan være den larmende unge, hvis mobil ringer og bipper konstant, men som ikke har nogen at komme til, når det brænder på. Nogle ensomme unge ved selv, at de føler sig ensomme, mens andre tænker på sig selv som triste, skoletrætte eller noget tredje - og først langt senere ved, at de har følt sig ensomme i årevis. 5 til 10 procent føler sig ensomme Ensomhed er en følelse de fleste unge oplever kortvarigt på et tidspunkt. Det er ikke behageligt, men heller ikke farligt. Men når ensomheden bliver permanent, kan den overskygge dagligdagen, ødelægge livskvaliteten og få de ensomme unge til at føle sig forkerte og ved siden af. 5-10 procent af danske unge føler sig ofte eller altid ensomme, men mange af dem tror, de er de eneste unge, som har det sådan. Ensomhed er svær at tale om Ensomhed blandt unge er ofte overset og et stort tabu, til trods for at det kan få alvorlige konsekvenser både psykisk og fysisk. De unge bebrejder ofte sig selv, forsøger at skjule det, er flove og taler ikke om det, og de søger sjældent hjælp. Det gør problemet endnu større. De unge føler sig ikke bare ensomme, men føler sig i stigende grad forkerte, fordi de er ensomme. At være ung og ensom kan nemt føles forkert, når man tror, at alle de andre i klassen har 400 venner på facebook og er til fest hver weekend.

Dårligt selvværd og selvtillid Ensomhed blandt unge er ikke et isolereret problem, men hænger ofte sammen med følelser af dårligt selvværd og manglende selvtillid. Ensomheden kan få afgørende betydning for de unges udvikling, da de ikke får udviklet deres sociale kompetencer uden kontakt med jævnaldrende. De unge mister også tillid til omgivelserne. De tror ikke længere på, at andre er oprigtigt interesseret med dem. Det kan igen få de ensomme unge til at trække sig længere ind i sig selv, virke afvisende eller ligeglade. Denne facade kan igen yderligere forstærke ensomheden og isolationen.

HVAD KAN ANDRE GØRE? At bryde ensomhedens onde cirkel handler om at tale sammen. At bryde tabuet, turde tage det første skridt og invitere den ensomme unge til at have kontakt. Bryd tabuet Det vigtigste ved ensomhed er at få brudt tabuet omkring det. Vejen ud af ensomhed starter med at turde tale om det, og det kræver ofte, at andre tager initiativet. Samtalen kan kræve meget tålmodighed, og det er ofte svært at finde ud af, om den unge er ensom. Det er ofte pinligt for den unge at indrømme, og måske er det først anden eller tredje gang, du nænsomt tager kontakt, at den unge er klar til at tale med dig. Tag problemet alvorligt Alle har brug for at være en del af et fællesskab. Det er vigtigt, at omgivelserne tager problemet alvorligt, når unge føler sig ensomme. Både de unge selv, forældre, klassekammerater, lærere og andre omkring de unge har et ansvar. Ofte er det nødvendigt for unge, der føler sig ensomme, at andre tager initiativ til at tale om ensomheden og gøre noget ved den. De ensomme unge føler ofte, at ensomheden er deres egen skyld og har måske negative forventninger til, hvad andre synes om dem, og er derfor ikke selv opsøgende. Unge, der føler sig ensomme, vil ofte have en afvisende eller endda aggressiv attitude, fordi de har paraderne oppe. Det kræver tålmodighed og omsorg at finde ind bag den afvisende facade.

Skab og støt stærke fællesskaber Hvis du har med grupper af unge at gøre, kan du gøre meget for at hjælpe dem med at skabe rummelige fællesskaber, hvor alle kan være med, bliver set og inviteret til at bidrage med det, de kan. Et trygt fællesskab er den bedste ramme for unge, der føler sig usikre og trænger til at opbygge gode relationer til jævnaldrende. I værktøjskassen kan du finde nogle generelle råd til samvær og få inspiration til, hvordan man kan modtage nye unge i gruppen på en god måde. Hjælp dem ind i fællesskabet Du kan hjælpe ved at forsøge at få øje på dem, der føler sig udenfor, og hjælpe dem ind i fællesskabet. Start med at snakke om det. Vis, at det er ok at snakke sammen om, at man måske er lidt udenfor og gerne vil være mere med. Hav modet til at tage kontakt og inviter til dialog - giv en stående invitation til den unge om at tale sammen, også hvis den unge i første omgang er afvisende. Hvis du vil vide mere om, hvad du kan gøre, kan du skrive tilinfo@ventilen.dk eller læse mere i vores online værktøjskasse, der er rettet mod både professionelle og frivillige, der arbejder med unge og gerne vil forebygge og afhjælpe ensomhed.

KONSEKVENSER AF ENSOMHED Ensomhed er aldrig selvvalgt. Langvarig ensomhed har store konsekvenser for de unge, der er ramt. Isolationen kan for eksempel medføre, at de unge dropper ud af deres uddannelse, bliver deprimerede, føler skam over deres ensomhed og ikke får udviklet deres sociale kompetencer. Den ensomme hjerne Ensomhed påvirker hjernen, så den går i forsvarsposition. Man sover dårligere, bliver mere opmærksom på trusler og farer og mindre empatisk og imødekommende overfor andre mennesker. Så hvis en person, der føler sig ensom, virker afvisende, er det ikke fordi vedkommende er sådan som person, men fordi ensomheden påvirker hjernen i den retning. Savnet af fortrolighed Følelsen af ensomhed hænger tæt sammen med mangel på tætte relationer. Man kan godt have en stor gruppe, man omgås med socialt, og alligevel føle sig socialt isoleret. Det er således kvaliteten af de nære relationer, der spiller en rolle for, om man er ensom. Det er lidelsesfuldt ikke at føle sig fortrolig med og tæt på nogen. Mangelfulde sociale kompetencer Mange af de unge, der kommer i Ventilens tilbud, har det til fælles, at de mangler sociale kompetencer. De har svært ved at slappe af sammen med andre og har vanskeligt ved at have øjenkontakt. Samtidig er de ofte meget generte og indadvendte. De kan opleve social angst og vil ofte helst undgå sociale sammenhænge. Unge, der føler sig ensomme, har ofte oplevet mobning, og mange har derfor trukket sig fra sociale aktiviteter i årevis. Derfor savner mange erfaringer med aktiviteter, som man normalt forbinder med at være ung: At gå til fester, have kærester og være en del af en vennegruppe.

Sammenhæng med depression og andre sygdomme Det kan være ødelæggende for ens livsglæde og selvværd at føle sig ensom gennem længere tid. Vi ved, at der er en stærk sammenhæng mellem ensomhed og depression, og faktisk kan ensomhed udløse depression. Ensomhed øger også risikoen for andre problemer: Selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser, ligesom det også nedbryder ens fysiske modstandskraft. Ensomhed slider på kroppen, og personer, der har ensomheden inde på livet, har ofte et svagere helbred. Skam og isolation Selvom ensomhed er en følelse, vi alle kender, er ensomhed forbundet med skam og skyldfølelse. Man føler sig flov, tænker, at det er ens egen skyld og har svært ved at tale med andre om ensomheden. Det kan medføre, at man isolerer sig mere og mere. Det kan gøre det meget svært at komme ud af ensomheden igen. Og man kan have brug for at andre rækker ud og hjælper en videre.