UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I NYBORG

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I NYBORG

Retten i Nyborg Den 20. september 2002 blev i sag nr. BS 1-434/2001: C og S mod Andelsselskabet Aunslev Vandværk v/formand F afsagt DOM: Under denne sag er der uenighed mellem sagsøgerne, S og C, og sagsøgte, Andelsselskabet Aunslev Vandværk, om, hvorvidt sagsøgte burde have betalt udgifterne til en vandforsyningsledning til sagsøgernes ejendom for at få ejendomsret til ledningen, og om sagsøgerne, der har betalt for ledningen, har ret til at kræve udgifterne hertil betalt af de lodsejere, der efterfølgende tilsluttes ledningen. Sagens omstændigheder er følgende: Med overtagelsesdag den 1. august 1993 købte sagsøgerne en landbrugsejendom beliggende E1 i Aunslev. I forbindelse med købet konstaterede man, at det vand, der kom fra ejendommens egen vandforsyning, ikke var af en rimelig kvalitet. Sagsøgerne henvendte sig derfor til sagsøgte med henblik på at blive tilsluttet Aunslev Vandværk. Der blev enighed mellem parterne om, at sagsøgerne kunne tilkobles Nederbyvejens forsyningsledning, der lå nærmest sagsøgernes ejendom. Der er mellem parterne uenighed om de nærmere aftalte vilkår for denne tilslutning, der fandt sted i foråret 1994. Der er på E fem ejendomme, hvoraf sagsøgerne ejer den ene. De fire andre havde i 1994 egen vandforsyning, og parterne blev enige om med henblik på en fremtidig tilslutning af disse 4 ejendomme at udvide forsyningsledningens kapacitet, således at en tilslutning var mulig. Det blev aftalt, at sagsøgerne skulle bekoste forsyningsledningen, men således at sagsøgte betalte differencebeløbet imellem en almindelig forsyningsledning til sagsøgernes ejendom og ledningen med den øgede kapacitet. Efter ledningens etablering har en af de fire øvrige ejendomme tilsluttet sig ledningen og betalt sin andel af anlægsudgifterne for ledningen til sagsøgerne. Senere har en af de resterende tre ejendomme tilsluttet sig forsyningsledningen, men ejeren har efter anvisning fra sagsøgte afslået at betale en forholdsmæssig del af anlægsudgifterne til sagsøgerne med den begrundelse at forsyningsledningen tilhører sagsøgte. På den baggrund har sagsøgerne ved stævning af 15. juni 2001 overfor sagsøgte nedlagt følgende påstand:

Principalt: Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøgerne kr. 154.319,10 tillige med sædvanlig morarente heraf i henhold til renteloven fra fakturadato i henhold til de fremlagte bilag, til betaling sker. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerne er berettiget til hos sine naboer, som tilkobles den af sagsøgerne anlagte ledning, at opkræve en femtedel af den med ledningens etablering forbundne udgift kr. 154.319,10, eller kr. 30.863,82 pr. nabo. Sagsøgte tilpligtes endvidere at anerkende, at vedligeholdelsen af den i sagen omhandlede forsyningsledning har påhvilet sagsøgte siden ledningens etablering i foråret 1994, og at sagsøgte således er forpligtet til at søge sædvanlig drifts- og vedligeholdelsesdeklaration tinglyst på de ejendomme, hvorover ledningen forløber, samt til at betale de pågældende grundejere sædvanlig deklarationserstatning som følge af den dem pålagte rådighedsindskrænkning. " Til støtte for disse påstande har sagsøgerne anført: at sagsøgte var forpligtet til at overtage forsyningen af sagsøgernes ejendom, der ligger indenfor sagsøgtes naturlige forsyningsområde, jf. Vfl. 45, at sagsøgte har været uberettiget til i strid med vandforsyningsloven, regulativ, takstblad og selskabets vedtægter at indgå aftale/påtvinge sagsøgerne selv at afholde den fulde udgift til etablering af forsyningsledning, at sagsøgtes vedtægtsbestemmelse i 8 må anses ugyldig, i det omfang den overdrager ejendomsretten til de dele af forsyningsnettet, som måtte være betalt af private, - til sagsøgte, at sagsøgte derfor er forpligtet til at godtgøre sagsøgerne den af dem afholdte udgift til forsyningsledningens etablering, at sagsøgte ikke med rette kan modregne anlægsbidrag i det påstævnte beløb, eller højst er berettiget til at modregne anlægsbidrag svarende til det gennemsnitlige anlægsbidrag for samtlige forbrugere i sagsøgtes forsyningsområde, at sagsøgte må tåle, at sagsøgerne opkræver en femtedel af anlægs-udgiften hos hver af sagsøgernes fire naboer for det tilfælde, at sagsøgte selv ikke måtte blive tilpligtet at godtgøre sagsøgerne de udlagte beløb, imod sagsøgernes overdragelse af ejendomsretten til forsyningsledningen til naboerne/sagsøgte, når den fulde anlægsudgift måtte være betalt, at sagsøgte under alle omstændigheder har været forpligtet til at varetage vedligeholdelsen af den i sagen omhandlede forsyningsledning, hvilket er ubestridt af sagsøgte, at sagsøgte under alle omstændigheder er forpligtet til at sikre forsyningsledningens uforstyrrede beliggenhed ved tinglysning af beliggenheds-og vedligeholdelsesdeklaration på ejendomme, hvorover ledningen for-løber samt at betale lodsejerne den erstatning, som disse måtte kræve i

anledning af denne rådighedsindskrænkning, og at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at retten bør pålægge sagsøgte at betale sædvanlig morarente i henhold til rentelovens 3, stk. 5, fra tidspunktet for sagsøgernes betaling af anlægsudgifterne, idet sagsøgerne har opnået en ugrundet berigelse (besparelse) ved ikke at skulle forrente anlægsudgiften i de forløbne ca. 7 år, subsidiært at sagsøgte pålægges at betale procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker. " Sagsøgte har heroverfor nedlagt følgende påstande: Over for sagsøgernes principale påstand: Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Over for sagsøgernes subsidiære påstand: Frifindelse. Over for sagsøgernes tredje påstand: Sagsøgte anerkender at vedligeholdelsen af forsyningsledningen mellem Nederbyvej og E, siden etableringen i 1994 har påhvilet sagsøgte, og at sagsøgte er forpligtet til at søge sædvanlig drifts- og vedligeholdelsesdeklaration tinglyst på de ejendomme, hvorover ledningen forløber. Sagsøgerne tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at betale de pågældende grundejere sædvanlig deklarationserstatning. Til støtte for disse påstande, har sagsøgte anført: Ad sagsøgernes principielle påstand. Ikke forsyningspligt. Det gøres gældende, at sagsøgernes ejendom med en afstand i 1994 på 1.452 m til sagsøgtes forsyningsledningsnet ikke lå i sagsøgtes "naturlige forsyningsområde", hvorfor sagsøgte ikke efter vandforsyningslovens 45, stk. 1, var forpligtet til at overtage vandforsyningen, også fordi udlægningen af ledningen ikke ville være en for sagsøgte økonomisk fornuftig disposition, at sagsøgte heller ikke efter sine vedtægter, sit regulativ eller på andet grundlag i 1994 var forpligtet til at overtage vandforsyningen af sagsøgernes ejendom, at sagsøgte lovligt og i overensstemmelse med sine vedtægter og sit regulativ samt en fast praksis har accepteret sagsøgernes ønske om at blive tilsluttet vandværket mod selv at betale udgifterne for-

bundet med den nødvendige ledningsføring og at det konkret er irrelevant for bedømmelsen af retsstillingen, at sagsøgte ikke i 1994 havde et af kommunen godkendt takstblad. Kravets opgørelse. Hvis retten vil give sagsøgerne medhold i, at de har et økonomisk krav mod sagsøgte, gøres det gældende, at der skal tages hensyn til følgende ved kravets opgørelse: at kravet ikke kan overstige de af sagsøgerne afholdte faktiske udgifter, der må ansættes til 4 gange det beløb på kr. 18.398,75, sagsøgerne har oplyst at have fået betalt af ejeren af ejendommen E2, at der skal ske pristalsregulering og nedskrivning af ledningens værdi for perioden fra foråret 1994 til sagens anlæg, således at pristalsregulering sker efter Danske Vandværkers Forenings indeks for vandledningsarbejder, bilag H, og afskrivningen af anlægsudgiften sker med 4% p.a., jf. fx. utrykt tilkendegivelse af 27.4.1998 fra Østre Landsret, 15. afd. a.s.nr. B- 1244-97, bilag I og at kravet som følge heraf kun skal tillægges sædvanlig procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte forbeholder sig at påstå yderligere reguleringer af kravet, når sagsøgerne har opfyldt sagsøgtes provokation (3), (4), (5) og (6). Ad sagsøgernes subsidiære påstand Der bestrides, at parterne har indgået aftale om, at sagsøgerne er berettiget til at opkræve en del af sine udgifter til at blive tilsluttet vandværket hos øvrige forbrugere, der er eller bliver tilsluttet den af sagsøgerne delvis betalte forsyningsledning. Ad sagsøgernes 3. påstand Det gøres gældende, at udgiften til deklarationserstatning er accessorisk til udgiften til at lægge forsyningsledningen og stikledningen, hvorfor denne udgift skal bæres af sagsøgerne. Der er afgivet forklaringer af C og F. C har bl.a. forklaret, at sagsøgerne i foråret 1993 var interesseret i at købe ejendommen. Der var rigeligt vand fra ejendommens egen vandforsyning, men der var okker i vandet, og vandet var meget saltholdigt. Da sagsøgerne overtog ejendommen 1. august 1993 var analyserne af vandet ikke færdige, men der var taget forbehold i salgsaftalen for mangler ved vandet. Sælgeren af ejendomme gik konkurs, men for at hindre at sagsøgerne hævede handlen, tilbød Nykredit, at de ville give et afslag i købesummen eller betale 50 % af udgifterne til tilslutning til sagsøgtes vandværk. Det endte med, at Nykredit for at bevare pantets værdi betalte 50 % af udgifterne til en vandforsyningsledning. Sagsøgerne kunne muligvis have fået dispensation til at bruge ejendommens eget vand, men da de ventede et barn, og da

embedslægen frarådede det, undlod de at søge dispensation. C kontaktede sagsøgtes formand, F, telefonisk. Forsyningsledningen til sagsøgernes ejendom ville blive ca. 1500 m, derfor kunne de kun blive tilsluttet, hvis de selv betalte ledningen. Der er fem ejendomme langs forsyningsledningen, og det blev aftalt, at de fire andre skulle betale anlægsudgifterne til sagsøgerne, hvis de senere blev tilsluttet, således at hver ejendom betalte en femtedel af forsyningsledningen. Sagsøgerne skulle betale almindelig tilslutningsafgift til sagsøgte. Der blev ikke talt om ejendomsretten til forsyningsledningen. Sagsøgte betaltemerudgiften til en større rørdimension. Gravearbejdet var besværligt på grund af den sandede jord, der skred sammen, når de gravede. Der var 2-3 mand til stede under hele gravearbejdet. Sagsøgerne betalte alle regningerne i forbindelse med etablering af forsyningsledningen. Regningerne blev videresendt til Nykredit, der betalte 50 %. Sagsøgerne talte med ejerne af de fire andre ejendomme om tilslutning til ledningen. Den ene ville gerne være med og betalte ca. kr. 18.000,- til sagsøgerne som sin del af anlægsudgifterne. For ca. to år siden købte M en af ejendommene. Han kontaktede sagsøgerne og var indforstået med at betale en femtedel af anlægsudgifterne. Han fik imidlertid at vide af sagsøgte, at han ikke skulle betale til sagsøgerne; fordi sagsøgte ejede forsyningsledningen. Sagsøgerne kontaktede derefter sagsøgte, der mente, at deres vejledning af M var korrekt. F har bl.a. forklaret, at han er formand for det sagsøgte vandværk, og har været medlem af bestyrelsen siden 1978. Sagsøgte har indtil 2001 haft den praksis, at nye forbrugere, der ønskede at blive tilsluttet vandværket, selv skulle betale de nødvendige installationer, samt at arbejdet blev udført af en autoriseret VVS installatør. Efter 2001 er praksis ændret, således at sagsøgte betaler de nødvendige installationer og derefter opkræver udgiften hos den eller dem, der bliver tilsluttet. Med hensyn til sagsøgernes tilslutning har han forklaret, at han blev kontaktet af kreditforeningen, der sagde, at de ønskede ejendommen tilsluttet. Han har derimod ikke talt med sagsøgerne og kender intet til en aftale om, at sagsøgerne kunne kræve en del af udgifterne betalt af de fire andre ejendomme, hvis de på et tidspunkt blev tilsluttet ledningen. Det var hans opfattelse, at det ville være en fordel med en større diameter på ledningen, hvorfor han med smeden aftalte, at diameteren skulle øges, og at sagsøgte skulle betale for denne merudgift. Sagsøgte har betalt dette beløb direkte til smeden. Beløbet er på ca. kr. 11.000,-og beløbet indeholder også betaling for en vandmåler og en stophane. Ledningsnettet frem til skel tilhører sagsøgte, der også har vedligeholdelsen af ledningsnettet. Han talte med M i 2000. M spurgte, om han skulle betale til sagsøgerne. Han sagde til M, at forsyningsledningen tilhørte sagsøgte, og at han ikke skulle betale til sagsøgerne. Rettens bemærkninger: Indledningsvis bemærkes, at retten finder det godtgjort, at Nykredit, som et led i sagsøgernes køb af ejendommen, har accepteret at betale 50 % af sagsøgernes udgifter til at få indlagt vand fra sagsøgte på sagsøgernes ejendom. Da denne aftale er et led i handlen, skal der ikke i forhold til sagsøgte ske fradrag i de anlægsudgifter, sagsøgerne har haft. Efter det oplyste om ejendommens beliggenhed i forhold til sagsøgtes vandledninger og kommunegrænsen, finder retten, at ejendommen ligger inden: for sagsøgtes naturlige forsyningsområde, hvorfor sagsøgte ifølge vandforsyningslovens 45, stk. 1, har været forpligtet til at forsyne

sagsøgernes ejendom med vand. På grundlag af F s forklaring finder retten det godtgjort, at de ejendomme, der før 2001 er blevet tilsluttet Aunslev Vandværk, selv har måttet afholde udgifterne i forbindelse med at få nedlagt en vandledning mellem ejendommen og vandværkets eksisterende forsyningsnet, samt at vedligeholdensen mellem ejendommens skel og forsyningsnettet er overgået til vandværket, ligesom ejendomsretten er overgået til vandværket. Denne fremgangsmåde er ikke i overensstemmelse med vandværkets vedtægter og regulativ. Da sagsøgte er et andelsselskab med de grundejere, der er tilsluttet vandværket som medlemmer, finder retten imidlertid, trods uoverensstemmelsen mellem den fulgte praksis og vedtægterne og regulativet, at sagsøgte udfra almindelige lighedsgrundsætninger har været berettiget til at betinge sagsøgernes tilslutning til vandværket af de samme vilkår, som tidligere ejendomme er blevet tilsluttet på. Sagsøgte frifindes derfor for sagsøgernes principale påstand. Med hensyn til sagsøgernes subsidiære påstand er det rettens opfattelsen, at de fem ejendomme, der kan forsynes med vand fra den vandledning, hvis etablering sagsøgerne har betalt, ville have delt udgifterne med en femtedel til hver ejendom, såfremt de samtidigt havde tilsluttet sig for at få vand fra sagsøgte. Den omstændighed, at de fire andre ejendomme ikke tilsluttede sig samtidig med sagsøgerne bør ikke medføre en anden fordeling af udgifterne, idet dette vil påføre sagsøgerne en urimelig udgift og samtidig tilføre de fire andre ejendomme en ubegrundet berigelse ligesom de fire ejendomme udfra almindelige lighedsgrundsætninger bør stilles på samme måde som andre ejendomme, der er tilsluttet vandværket. Selvom ejendomsretten for vandledningen er overgået til sagsøgte samtidig med vedligeholdelsesforpligtelsen, er det rettens opfattelse, at sagsøgte bør anerkende, at. sagsøgerne har krav på fra hver af de fire andre ejendomme at få godtgjort en femtedel af dokumenterede udgifter i forbindelse med nedlægningen af vandforsyningsledningen fra tilslutningen på Nederbyvejens forsyningsledning frem til sagsøgernes skel. Herefter tages sagsøgernes subsidiære påstand til følge, dog at rigtigheden af de i påstanden anførte beløb ikke findes tilstrækkeligt dokumenteret. Med hensyn til sagsøgernes påstand om, at sagsøgte skal forpligtes til at søge sædvanlig drifts- og vedligeholdelsesdeklaration tinglyst på de ejendomme, hvorover vandledningen er ført, samt betale de berørte grundejere sædvanlig deklarationserstatning bemærkes, at disse udgifter må anses for en naturlig del af etableringen af vandledningen, hvorfor de af de grunde, der er nævnt ovenfor, bør fordeles på samme måde som de øvrige udgifter til etablering af vandforsyningsledningen. Herefter frifindes sagsøgte for denne del af påstanden. Da begge parter bærer en del af ansvaret for, at retsgrundlaget ikke var tilstrækkeligt oplyst, da vandforsyningsledningen til sagsøgernes ejendom blev etableret, og efter sagens udfald, finder retten, at ingen af parterne skal betale omkostninger til anden part. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Andelsselskabet Aunslev Vandværk, frifindes. Dog bør sagsøgte anerkende, at sagsøgerne, S og C, er berettiget til hos de naboer, som tilkobles den af sagsøgerne anlagte og betalte vandledning, at opkræve en femtedel af de udgifter, der for sagsøgerne har været forbundet med etablering af

vandledningen fra tilkoblingen ved Nederbyvejens forsyningsledning til søgernes skel. Ingen af parterne betaler omkostninger til den anden part. Lars Ryhave Dommer Udskriftens rigtighed bekræftes RETTEN i NYBORG den 20/9/-02