Instant Spam Control - den nemme guide til jeres antispam-løsning Instant Spam Control er nemt at arbejde med eller lade arbejde for sig. 97% af al spam bliver automatisk sorteret fra. De sidste 3% kan du kan vælge at håndtere på tre forskellige måder: 1. Du gør ingenting: Systemet sender dig en mail om de afsendere, den er i tvivl om og derfor har sat i karantæne. Når du får karantænemailen sletter du den og tænker ikke mere over det. Hvis du en dag mangler en mail, kan du gå ind i karantæneindbakken og se om den ligger der. Hvis du ønsker det, kan du dernæst benytte dig af mulighed 2). Hvis du slet ikke ønsker en mail fra karantæneindbakken, kan det fravælges (se uddybende beskrivelse senere). Mails i karantæne slettes automatisk efter 30 dage. 2. Du tager action lokalt: Mangler du mails, eller får du uønskede nyhedsbreve mv.? Du kan træne dit eget filter til, hvilke adresser der er ok og hvilke der ikke er (se uddybende beskrivelse senere). 3. Du tager action globalt: Du giver via dine klassificeringer af mails en melding videre til Barracuda. Dine handlinger er med til at overordnet at træne systemet, så dem, der sender spam, langsomt men sikkert bliver ført på listen over uønskede afsendere (se uddybende beskrivelse senere). Instant Spam Control er en web-service og du skal derfor på internettet for at bruge den. For at få adgang til din karantæneindbakke gør du følgende: Brug linket nederst i den karantænemail, der er blevet sendt til dig, så kommer du direkte ind i indbakken. Hvis linket ikke bringer dig korrekt videre, er det udløbet. Så går du i stedet på hjemmesiden www.icg.dk, klikker på fanen der hedder kunde login og vælger muligheden SpamControl login. Her udfylder du nu Brugernavn med din e- mailadresse og klikker nederst på bjælken opret ny adgangskode (du skal altså ikke skrive password). Du får nu tilsendt en mail fra systemet. Nederst i mailen er der et link, klik på dette og du er inde i karantæneindbakken.
Step by step-guide Hvis du vælger nr. 1. Du gør ingenting : Hvis du generelt ikke ønsker at tage stilling til dine karantænemails, kan du ændre hyppigheden af, hvor ofte du modtager dem eller helt fravælge dem. Du kan altid ændre denne indstilling igen. Som udgangspunkt er systemet sat op til en daglig mail. Du gør følgende: Gå ind i din karantæneindbakke (se tidligere forklaring). Øverst er der to faner: Karantæneindbakke og Indstillinger. Du klikker på Indstillinger og vælger dernæst underfane nr. 2: Karantæneindstillinger. Billedet ser ud som vist nedenfor. I midten kan du vælge hvor hyppigt du ønsker at modtage karantænemailen. Du klikker i Dagligt, Ugentlig eller Aldrig og klikker i Gem indstillinger (den, der er tilknyttet feltet). Når du er færdig klikker du på log af øverst i højre hjørne og lukker siden.
Hvis du vælger nr. 2. Du tager action lokalt : Er en e-mail fra eksempelvis en af dine samarbejdspartnere blevet sat i karantæne, kan du bede om at modtage mailen og sikre at det ikke sker igen. Gå i karantæneindbakken som tidligere beskrevet. I selve indbakken kan man til højre for hver mail vælge levér mail, hvis den skal ud af karantæne og leveres til dig. Hvis du vil fortælle filteret at det for fremtiden må lade alle mails fra afsenderen slippe igennem til dig, klikker du på whitelist, hvorefter mailen også bliver leveret. Hvis du vil slette mailen, klikker du på slet. Husk først at vælge mailen med et flueben i boksen til venstre for mailen. Hvis du vil vælge alle mails i indbakken, sætter du et flueben i den øverste boks til venstre den markerer alle. Mails i karantæne bliver automatisk slettet efter 30 dage. Hvis du aktivt vil ind og tilføje nogle e-mailadresser på whitelist klikker du på fanen for oven, hvor der står Indstillinger. Du er nu i Whitelist/Blacklist-menuen se eksempel nedenfor.
Whitelisting betyder, at du fremover får alle mails fra den adresse, du taster ind uanset indhold. Blacklisting betyder, at mails fra den adresse du taster ind, automatisk vil blive slettet fremover, uden at du får yderligere besked om det. Hvis du vil whiteliste, taster du den e-mailadresse, du ønsker at modtage mails fra. Klik derefter på Tilføj og adressen er tilføjet. Hvis du ønsker at blackliste gør du det samme - blot i boksen nedenunder.
TIP: Hvis du ønsker at whiteliste eller blackliste et helt domæne (altså f.eks. alle mails fra en leverandør uanset den personlige afsender) kan du nøjes med at skrive alt det der kommer efter @ - se eksempel nedenfor.
Hvis du vælger nr. 3. Du tager action globalt : Det er muligt at være med til at minimere forekomsten af spam. Det er en lang og evig proces, men dem, der vedligeholder dit antispam-filter (Barracuda), kan have stor glæde af at få feedback på, hvad du oplever som spam. De indsamler denne information og når de har mange angivelser af samme afsenderadresse, bliver denne klassificeret som spam. Det har altså ikke en umiddelbar effekt i din karantæneboks. Hvis du ønsker at være med til at træne dette filter globalt set, gør du følgende: Gå i din karantæneindbakke som tidligere beskrevet. Her skal du klassificere de givne mails som spam eller ej. I nedenstående eksempel er de alle spam-mails. Når de relevante mails er markeret klikker du enten på Klassificer som spam eller Klassificer som IKKE spam. De bliver nu registreret i det globale filter, der ligger til grund for også jeres antispam-løsning. Spam mails bliver slettet automatisk bagefter.