Lokalsamfundsvurdering af Kommuneplan 2013

Lokalsamfundsvurdering af Kommuneplan 2013 INDHOLD Sådan er kommuneplanen lokalsamfundsvurderet... 1 1. Revisionstemaerne forholdes til hvilke lokalsamfund der påvirkes.... 1 2. Hvis et eller flere lokalsamfund påvirkes af ændringen, besvares en række spørgsmål... 1 3. Er ændringen koordineret med eksisterende eller eventuelt nye udviklingsplaner for lokalområderne?... 2 Kommuneplanens revisionstemaer... 2 Jordbrug... 2 Trafik... 3 Byudvikling... 4 Ikke-revisionstemaer... 5 Sådan er kommuneplanen lokalsamfundsvurderet Udgangspunktet er lokalsamfundspolitikkens strategiske indsatser 1 samt mål for dialog. Vurderingen har til formål at beskrive effekten af kommuneplans revisionstemaer på lokalsamfundene. Det betyder, at vurderingen svarer på følgende tre punkter: 1. Hvilke lokalsamfund vurderes umiddelbart at blive påvirket af en ændring i kommuneplanen. 2. Hvad vil ændringen betyde? Der er opstillet spørgsmål til at belyse dette med udgangspunkt i lokalsamfundspolitikkens indsatser. 3. Vurdering af revisionstemaet i forhold til lokalrådenes udviklingsplaner. 1. Revisionstemaerne forholdes til, hvilke lokalsamfund der påvirkes. Liste over kommunes lokalsamfund. Allested Vejle Brobyværk Diernæs Faldsled/Svanninge/Millinge Gislev Herringe - Rudme Heden - Vantinge Gestelev Hillerslev Horne Land Haastrup Korinth Karup Espe Kværndrup Nr. Broby Nr. Lyndelse - Nr. Søby Pejrup, V. Aaby Rolfsted Sogn Ryslinge Søllinge V. Hæsinge Årslev 2. Hvis et eller flere lokalsamfund påvirkes af ændringen, besvares en række spørgsmål. - Er de respektive lokalsamfund inddraget i arbejdet med dette tema? Hvis ja, hvordan? - Har lokalrådet på egen opfordring ønsket at indgå i arbejdet med dette tema? Hvis ja, er der opstået et særligt lokalt ejerskab til temaet eller projekter i relation hertil? - Betyder ændringen en revision af bymønsteret eller byroller? 1 Dialog, bymønster, detailhandel og byudvikling, bosætning, friluftsliv, natur og landskaber samt erhverv og arbejdspladser. 1

- Betyder ændringen, at en af de to hovedbyer styrkes? Skønnes det at have en effekt på lokalsamfundene? Hvis ja, hvilken? - Vurderes det, at ændringen påvirker bosætningen i lokalsamfundene? - Betyder ændringen mulighed for flere boliger i lokalsamfundene? Hvis ja, hvilke? - Betyder ændringen, og projekter affødt heraf, at byens fysiske miljø ændres? - Betyder ændringen et øget fokus på udbuddet af energi- og miljørigtigt byggeri samt el- og varmeforsyning, herunder vindmøller? - Betyder ændringen, at friluftsliv, natur eller landskaber i lokalsamfundene forbedres eller gøres mere tilgængelige? - Betyder ændringen, at landbruget får yderligere mulighed for at øge produktionen eller udvide? - Betyder ændringen, at erhvervsudviklingen langs Svendborgmotorvejen styrkes? - Betyder ændringen, at mobiliteten ændres? - Betyder ændringen øget mulighed for turisme? 3. Er ændringen koordineret med eksisterende eller eventuelt nye udviklingsplaner for lokalområderne? Følgende lokalråd har en udviklingsplan, link er indsat: Allested Vejle Hillerslev Brobyværk Horne Land Faldsled/Svanninge/Millinge Korinth Gislev Karup Espe Heden - Vantinge Gestelev Kværndrup Nr. Broby Rolfsted Sogn Ryslinge V. Hæsinge Kommuneplanens revisionstemaer Kommuneplan 2013 har jf. planstrategi 2012 følgende revisionstemaer: Klima Kulturarv og Kulturhistorie Jordbrug Trafik Byudvikling Det to første temaer er fortsat under revision. Det vil sige, at de integreres i kommuneplanen på et senere tidspunkt. Først på dette tidspunkt er det muligt at lave en lokalsamfundsvurdering for disse temaer. Jordbrug (http://faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/jordbrug/jordbrug.htm) Jordbrugsplanlægningen er gennemført i dialog med landbruget. Lokalrådene er ikke blevet involveret i denne proces. Fynsland er orienteret om ændringerne i kommuneplanen forud for den politiske behandling af forslaget. Lokalrådene (V. Hæsinge, Hillerslev og Ø.Hæsinge/Korinth) bør være opmærksomme på udpegningen af perspektivområder for biogas. Kommunen har fokus på involvering af lokalrådene, såfremt der arbejdes videre med disse perspektivområder. 2

Jordbrugsplanlægningen betyder ikke ændringer af byroller eller bymønster, og det skønnes ikke, at jordbrugsplanlægningen vil styrke nogen af de to hovedbyer Faaborg og Ringe. Det vurderes ikke, at jordbrugsplanlægningen vil påvirke bosætningen i landdistrikterne, men den vil indgå i den række af tendenser, der påvirker bosætningen i landdistrikterne. Det skal pointeres, at landbruget, uanset jordbrugsplanlægningen, vil intensiveres i nogle dele af landdistrikterne og ekstensiveres i andre dele. Med jordbrugsplanlægningen udpeges der perspektivområder til biogas. Det er et område, hvor kommunen mener, der er et potentiale for placering af biogasanlæg. Området er udpeget på baggrund af nærhed til primære veje, en central placering i kommunen, klynger af husdyrbrug samt bymønster (kommunens opdeling i Landbrugslandet, Motorvejsbåndet, Skov- og Bakkelandet, Det maritime Sydfyn og Forstæderne), men der foreligger aktuelt kun ét konkret projekt, hvis placering fortsat er ved Sandholdt Lyndelse. Planlægningen for biogas har en sammenhæng til kommunens fokus på grøn energi. Kommunen udpeger Landbrugslandet og Motorvejsbåndet (ekskl. nærområderne til byerne) til lokaliseringsområder for særligt store husdyrbrug. Det skal dog bemærkes, at udpegningen kun sikrer, at helt nye store husdyrbrug, den såkaldte agro-industri, placerer sig i disse områder. Eksisterende husdyrbrug kan fortsat udvide inden for de nuværende rammer af natur- og miljølovgivningen. Kommunen forventer inden for de næste 20 år, at skulle rumme ca. 10 særligt store husdyrbrug. Det vil mest sandsynligt være svinebrug. Alt i alt forventes jordbrugsplanlægningen ikke at påvirke lokalsamfundene. Med jordbrugsplanlægningen udpeges særligt værdifulde landbrugsområder. Det er arealer, hvor kommunen fortsat mener, der vil være landbrugsdrift. Det vurderes, at udpegningen ikke vil betyde en intensivering af landbrugsdriften på disse arealer, idet intensiteten i vidt omfang styres af priserne på afgrøder, samt hvilke typer afgrøder, der aktuelt er mest rentable. Udpegningen vil dog understrege arealernes anvendelse til landbrug, derfor har kommunen i forbindelse med kortanalyserne sikret, at rekreative stier, hegn samt åerne ikke er omfattet af udpegningen. Oftest vil tilgængeligheden til naturen følge disse naturlige linjer i landskabet. Kommunen opfordrer lokalrådene til at være opmærksomme på, om udpegningen tager tilstrækkeligt hensyn til eksisterende stier, der giver lokalsamfundene adgang til naturen og landskaberne. Tilgængelighed til naturen er et gennemgående tema i lokalrådenes udviklingsplaner. Jordbrugsplanlægningen sender et klart signal til landbruget om, at Faaborg-Midtfyn Kommune er en landbrugskommune. Den viser i hvilke dele af kommunen, landbrugets udviklingsmuligheder kan være bedst som følge af færre konflikter med andre anvendelser. Det betyder imidlertid ikke, at det kun er i disse områder, der vil ske en intensivering af landbruget. Landbrugets udvikling er primært afhængig af finansiering, og her er den konkrete bedrifts produktivitet afgørende. Produktive bedrifter kan placeres mange steder i kommunen, og uafhængigt af jordbrugsplanlægningen. Alt i alt vurderes det, at jordbrugsplanlægningen, hvis den har en effekt, vil have en positiv effekt på arbejdspladser og produktivitet i landbruget. Kommunen håber, at jordbrugsplanlægningen vil understøtte såvel det konventionelle landbrug som mindre specialproduktioner eller særligt stedbundne produktioner. Trafik (http://faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/trafik/den_trafikale_infrastruktur/den_trafikale_infrastruktur.htm) Kommunen har i forbindelse med opstarten af arbejdet med trafikplanen involveret lokalrådene, men har ikke i færdiggørelsen af vejplanen inddraget lokalrådene. Årsagen hertil er, at vi med vejplanen primært har analyseret den nuværende trafik, foretaget en fremskrivning og herefter foretaget en vurdering af behovet for hhv. trafiksikkerhedsforanstaltninger, forlægning af vejforløbet eller udvidelse af vejens kapacitet. Det skal bemærkes, at kommuneplanen kun medtager den del af vejplanen, der handler om vejreservationer. Det vil sige, at trafikafviklingen lokalt fortsat varetages af kommunens vejafdeling og i disse sektorplaner (vejplan, trafiksikkerhedsplan m.fl.). 3

Fynsland er orienteret om ændringerne i kommuneplanen forud for den politiske behandling af forslaget. Kommunen er opmærksom på, at trafikafvikling, trafiksikkerhed (særlig skoleveje) og gennemkørende trafik er generelle temaer i lokalrådenes udviklingsplaner. I kommuneplan 2013 aflyses vejreservationer på kommuneveje, der i sin tid blev udlagt af Amtet. Det er vurderet, at disse vejreservationer ikke er nødvendige for at sikre byernes vækst, og at tilgængeligheden kan varetages via det eksisterende vejnet. Aflysning af vejreservationer vil ikke betyde en ændring i bymønsteret. Der udlægges to nye vejreservationer, og ét vejforløb opgraderes. Disse skal betjene byvækstområderne i Faaborg, Ringe og Årslev og sikre en fortsat effektiv trafikafvikling omkring disse byer, også når byernes størrelse øges. De nye vejreservationer vil sammen med byvækstområderne styrke byerne Faaborg, Ringe og Årslev, hvilket er i overensstemmelse med befolkningsprognosen. Som udgangspunkt vil nye vejreservationer ikke kunne ændre på den globale tendens om, at der sker en fraflytning fra landet og en tilflytning til byerne. Ændringer i kommuneplanens vejreservationer forventes ikke at påvirke lokalsamfundene negativt. Hensigten med reservationen er fortsat at sikre en god tilgængelighed til alle dele af kommunen, men at aflyse unødvendige vejreservationer. Nye vejreservationer til byudviklingsområderne vil naturligt betyde projekter, der vil ændre byerne fysiske miljø. Det vil ikke ændre byerne eksisterende fysiske miljø, men det vil ændre bykanten. Det er vigtigt, at bykanten fortsat præges af en klar grænse mellem by og land. Vejudlæggene vil ikke i sig selv øge fokus på energi, miljørigtigt byggeri og forsyning. Revisionen af vejreservationer vil ikke betyde, at tilgængeligheden til friluftsliv, natur og landskaber ændres i lokalsamfundene. Men revisionen betyder, at de landskaber der før har været reserveret til en ny omfartsvej, fremadrettet ikke vil blive berørt af nye omfartsveje. Revisionen af vejreservationer vurderes hverken at have en positiv eller en negativ effekt på mobiliteten, landbrugets produktion, erhvervsudviklingen eller turismen. Udpegningen af nye vejreservationer til byudviklingsområderne vil naturligt øge tilgængeligheden til disse områder og transporttiden mellem bolig og arbejdsplads. Byudvikling (http://faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/byvaekst_og_byomdannelse/byvaekst_og_byomdannelse.htm) (http://faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/centerstruktur_og_detailhandel/centerstruktur_og_detailhandel.htm) Der udlægges nye arealer til boliger i: Ringe (14 ha) Årslev (14 ha) Faaborg (9 ha) Horne (2 ha) Alle forslag til nye byudviklingsområder er i overensstemmelse med masterplanerne for hhv. Faaborg og Ringe samt Helhedsplanen for Årslev. Byerne har været involveret i arbejdet med disse. Lokalrådet på Horne Land har ikke været involveret i beslutningen om at foreslå et lille byudviklingsområde i Horne. Denne prioritering beror på, at der ingen ledige grunde er i Horne, og at det i forbindelse med kommuneplan 2009 var et ønske fra byen, at der udlagdes enkelte nye byggegrunde, og at det konkrete areal tilnærmelsesvis kan udvikles som huludfyldning, dvs. at byens afgrænsning ikke ændres væsentligt. 4

Udlæg af nye byudviklingsområder er i overensstemmelse med bymønsteret og ændrer ikke ved byrollerne. Byudviklingen vil styrke hovedbyerne. Dog kan det forventes, at området omkring Diernæs og lokalsamfundene øst for Faaborg vil mærke en effekt af byudviklingen i Faaborg Øst. Det nye byudviklingsområde i Faaborg Øst ligger i forlængelse af et allerede vedtaget byudviklingsområde. Dette byudviklingsområde vil skulle afsluttes før end der tages hul på det nye område. Som udgangspunkt vil udlæg af nye byudviklingsområder ikke ændre på den globale tendens om, at der sker en fraflytning fra landet og en tilflytning til byerne. Lokalt kan det dog betyde, at de huse der er til salg på landet, forsat vil få konkurrence af ledige byggegrunde i byen. Opmærksomheden henledes dog på Bosætningsstrategi for Sydfyn, der beskriver de persontyper, der flytter til Sydfyn og bor på Sydfyn. Her er det forskellige personlighedstyper, der vil købe hhv. et hus på landet og en byggegrund i byen. Dermed kan der stilles spørgsmålstegn ved, om de to boligformer reelt er konkurrenter. Det er i kommunens interesse, at udbuddet af boliger er interessant for alle typer tilflyttere, hvorfor der fortsat vil være et behov for byggegrunde i kommunens hovedbyer. Hvis der alligevel kan tales om en konkurrence mellem boliger i byerne og på landet, er konkurrencen uafhængig af kommunegrænsen. Således er boligerne i kommunes byer og landdistrikter i lige så høj grad i konkurrence med boligudbuddet i andre kommuner. Udlægget i Horne vil betyde mulighed for flere boliger i lokalsamfundet Horne Land, konkret kan de placeres i Horne. Kravene til en moderne boligs energirigtighed stiger fortsat. I de nye byudviklingsområder vil der forsat være fokus på den energirigtige bolig inden for rammerne af byggelovgivningen og kommunens fremtidige klimaplan. Udlæg af nye byudviklingsområder har ingen overordnet betydning for lokalsamfundenes tilgængelighed til naturen. Lokalt, nær byudviklingsområderne, vil der i takt med realiseringen komme et naturligt fokus på tilgængeligheden til naturen for byudviklingsområdernes beboere. Udvikling af nye moderne boliger tiltrækker den arbejdskraft, der skal drive virksomhederne. Derfor vil ændringen forhåbentlig få en indirekte effekt på erhvervsudviklingen. Styrkes erhvervsudviklingen i kommunens hovedbyer, vil det have en afsmittende effekt på kommunens landdistrikter. Lokalt kan udbygningen af byerne presse det nærtliggende landbrug, i det omfang det er husdyrbrug, eller de har aktiviteter, der er uforenelig med byudvikling. Det forventes ikke, at ændringerne vil have en effekt på mobiliteten eller turismen. Ikke-revisionstemaer Der er sket mindre ændringer inden for temaerne: detailhandel, støjende fritidsanlæg, placering af ferie- og fritidsanlæg, vindmøller, vådområder og skovrejsning. Ændringerne er at betragte som konsekvensrettelser, men kommunen mener, at en kort vurdering/forklaring ift. lokalrådene er relevant. Detailhandel: Der er sket mindre ændringer i bymidteafgrænsningerne og dermed de områder, hvor der kan placeres butikker. Overordnet set har det dog ingen betydning for lokalsamfundene, idet detailhandlen i lokalsamfundene primært er reguleret af overordnet lovgivning. I Årslev er bymidteafgrænsningen i overensstemmelse med Helheds- og bebyggelsesplan for Årslev og Sdr. Nærå. Støjende fritidsanlæg: Støjkonsekvenszonerne omkring skydebaner er erstattet af støjopmærksomhedszoner. Det skyldes, at de støjkonsekvensområder der var optaget i kommuneplan 2009, ikke længere er korrekte. Det vil altid være 5

anlæggets miljøgodkendelse, der rummer en kortlægning af den egentlige støjkonsekvenszone. Ændringen betyder ikke ændringer i skydeaktiviteten på banerne. Placering af ferie- og fritidsanlæg: Afgrænsningen af Tarup-Davinde er ændret i overensstemmelse med strukturplanen for området. Ændringen styrker området som rekreativt område. Vindmøller: Hvis kommuneplantillæg nr. 12 for vindmøller og master vedtages kommunalbestyrelsen har foreløbig udsat vedtagelsen, optages der nye bestemmelser om husstandsvindmøller. Bestemmelserne vil ikke ændre ved mulighederne for at opstille husstandsvindmøller, men vil synliggøre, hvilke vurderinger der foretages i forbindelse med sagsbehandlingen af husstandsvindmøller. Endvidere er der optaget en støjopmærksomhedszone omkring større vindmøller. Denne udpegning tilsigter at sikre, at støjbelastede områder ikke udlægges til støjfølsomanvendelse, fx boliger. Vand (vådområder, vandmiljø, grundvand, vandforsyning og spildevand): Faaborg-Midtfyn Kommune har fortsat stor fokus på vådområder, og der udpeges ét nyt potentielt vådområde inden for lokalområde Nr. Broby. Realiseringen af vådområdeprojekter styrker generelt den landskabelige tilstand i nærområderne. Fokus på vandmiljø er intensiveret med Statens vandplaner, og indsatser er indarbejdet i kommuneplanen. Lokalrådene vil se, at der er sket ændringer i kommuneplanens vandtemaer som følge heraf. Skovrejsning: Det er et statsligt mål, at kommunerne udpeger mere areal til skovrejsning, særligt bynær skovrejsning. Skovrejsningstemaet har brug for en større revision, men der er i forbindelse med kommuneplan 2013 udpeget enkelte arealer til skovrejsning. Dette er primært sket med baggrund i grundvandsbeskyttelse. Foruden nogle små arealer, udpeges der ét område sydøst for Ringe, som Lokalrådet for Ryslinge og lokalrådet for Herringe/Rudme bør være opmærksomme på. Mere skov har dog generelt en rekreativ værdi. 6