3. Byvækst og byomdannelse

Transkript

1 3. Byvækst og byomdannelse Langeskov Langeskov Langeskov Odense Odense Odense Tommerup Tommerup Tommerup Rolfsted Rolfsted Rolfsted Ferritslev Ferritslev Ferritslev Årslev Årslev Lyndelse Lyndelse Lyndelse Årslev Lyndelse Lyndelse Nærå Nærå Sdr. Sdr. Nærå Sdr. Nærå Nærå Søby Søby Søby Søby Søby Glamsbjerg Glamsbjerg Glamsbjerg Broby Broby Broby Broby Broby Broby Ringe Ringe Ryslinge Ryslinge Ryslinge Brobyværk Brobyværk Brobyværk Gislev Gislev Gislev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Haarby Haarby Haarby Haarby Espe Espe Espe V. Hæsinge V. Hæsinge Hæsinge V. Kværndrup Kværndrup Kværndrup Korinth Korinth Korinth Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Vigø Vigø Vigø Stenstrup Stenstrup Stenstrup Illumø Illumø Illumø Horne Horne Horne læs mere! Faaborg Faaborg Udviklingsstrategi 2008, Faaborg Midtfyn Kommune, 2008 Svendborg Svendborg Svendborg Svendborg Befolkningsprognose for Faaborg Midtfyn Kommune Vester Skerninge Vester Skerninge Skerninge Vester Ollerup Ollerup Ollerup OllerupSydfyn, Det regionale vækstollerup Analyse - Bosætning samarbejde på Sydfyn, 2005 V. V. Aaby V. Aaby Aaby Bjørnø Bjørnø Bjørnø Lyø Lyø Lyø Avernak Avernak Avernak Avernak Avernak Det siger planloven! Svelmø Svelmø Svelmø Rummelighed i byudviklingsområder Rummelighed i boligområder i tidligere kommuneplaner Rummelighed i nye boligområder i kommuneplan 2009 Rummelighed i erhvervsområder i tidligere kommuneplaner Rummelighed i erhvervsområder i kommuneplan 2009 Hvert kvadrat svarert til 5 ha. påbegyndt areal 17 Drejø Drejø Drejø 11 a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinier for 1) udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. Skarø Skarø Skarø Skarø af områder til virksomheder mv., Skarø 6) beliggenheden hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den støjfølsomme Hjortø Hjortø Hjortø Hjortømod støjgener. Hjortø anvendelse kan sikres Thurø Thurø Thurø By By By

2 Billede Billede MÅL FOR BYVÆKST OG BYOMDANNELSE Det er kommunalbestyrelsens mål, at både mindre og større byer har mulighed for at vokse, og at størrelsen af de arealer, der udlægges tilpasses byernes størrelse og den forventede efterspørgsel. Ud over nye byudviklingsarealer på bar mark har kommunalbestyrelsen givet høj prioriteret til omdannelse af eksisterende byområder, hvor de tidligere anvendelser er under ophør. Der er bl.a. udpeget større byomdannelsesområder i Faaborg og Ringe. Kommunalbestyrelsen har ved udvælgelsen af nye boligområder lagt vægt på, at de nye boligområder er flot beliggende og drager fordel af de landskabskvaliteter, som stort set alle kommunens byer er begunstiget med. Det er også kommunalbestyrelsens mål, at de nye boligområder får bymæssige kvaliteter via en omhyggelig planlægning af områdernes udformning med grønne områder, flotte vejforløb, stier til skole, naturområder mv. Kommunalbestyrelsen ønsker med arealudlæggene til erhverv, at udnytte de særlige udviklingsmuligheder, som motorvejsbyerne har samtidig med, at der i kommunen som helhed er god dækning med erhvervsarealer, hvor det er realistisk at forvente egentlig erhvervsudvikling fremover. 3.1 RETNINGSLINIER Egentlig byudvikling kan kun ske i de to hovedbyer og de større og mindre lokalbyer. Udlæg af nye arealer til byudvikling skal ske inden for de byudviklingsarealer der er angivet på kommuneplan 2009 s rammekort. Byernes udvikling skal ske efter et princip om vækst inde fra og ud, så byen hele tiden udgør et sammenhængende byområde - selvfølgelig afbrudt af grønne områder, der indgår i byens struktur. Fremtidigt byggeri skal opføres som lavenergibebyggelse. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at byerne udvikler sig inde fra og ud, så byerne altid udgør en sammenhængende bebyggelse med klare grænser mod det åbne land. BYVÆKST OG BYOMDANNELSE Kommuneplanen udlægger arealer til forskellige former for byudvikling som fx nye boligområder, erhvervsområder og områder til offentlige formål. Samlet set udlægges 233 ha. som mulige nye byområder. Da der er en rummelighed på 266 ha. i arealer udlagt i tidligere kommuneplaner gældende i 2008 er der en samlet rummelighed til fremtidig byvækst på i alt 499 ha. Udover arealer til nye byområder er der i nogle af byerne behov for at finde nye anvendelser til eksisterende byområder. Det kan fx være erhvervsområder, hvor virksomhederne er lukket, flyttet eller lignende eller hvor dette kan forventes at ske. Det kan samlet set konstateres, at en væsentlig del af de udpegede arealer til byudvikling ligger i tilknytning til byer, der ligger tæt på motorvejen og som har stationer på banestrækningen Odense Svendborg. Det skal naturligvis også ses i sammenhæng med, at netop disse byer generelt har den største efterspørgsel efter nye bolig- og erhvervsområder, og dermed også har det største behov for nye arealer de kommende år. Derved imødekommer kommunen også statens interesse i at kommunerne primært lokalisere nye byudviklingsområder stationsnært og tæt på det overordnede vejnet. AREALUDLÆGGENE Omfanget af nye arealudlæg er fastlagt ud fra, hvad der faktisk er blevet forbrugt af arealer til byformål fra 2003 til 2007, og med den forudsætning, at byggeriet og arealbehovet vil fortsætte i samme tempo i planperioden frem til

3 Beregnede behov for nye arealudlæg til boliger By Set i lyset af de aktuelle økonomiske nedgangstendenser kan arealudlæggene måske forekomme at være store, men det må forventes, at byggeaktiviteten set over den længerevarende planperiode vil være mere stabil med op- og nedgangsperioder undervejs. Det er vigtigt for Faaborg Midtfyn Kommune at fastholde en betydelig rummelighed til byudvikling. Kommunen er i vidt omfang afhængig af bosætning, og bosætnings- Bymønsterstatus Rummelighed 2008 I alt Byggeri Beregnet arealbehov* Nyt arealudlæg Rummelighed 2009 Rest + nyt By ha. Boliger ha ha ha I alt , Faaborg Hovedby , Ringe** Hovedby , Årslev/Sdr. Nærå Større lokalby , Kværndrup Større lokalby , Lyndelse/ Søby Større lokalby , Ryslinge Større lokalby , Allested - Vejle Mindre lokalby , Brobyværk Mindre lokalby ,2 2 5 Espe Mindre lokalby ,8 5 5 Ferritslev/Rolfsted Mindre lokalby , Gislev Mindre lokalby , Horne Mindre lokalby 0 4 1,2 0 0 Korinth Mindre lokalby ,4 0 9 Broby Mindre lokalby , V. Aaby Mindre lokalby * Beregnet arealbehov er beregnet som behovet beregnet efter byggeriet 2003 til 2007 fratrukket rummeligheden i Derfor kan arealbehovet være negativt, hvis det allerede udlagte overstiger det beregnede behov. ** Af Ringes rummelighed på 73 ha. er de 10 ha. golfbane og 41 ha. ved Hestehavevej er under udstykning. Rummeligheden er således reelt kun ca. 20 ha. Tabel mønstret i kommunen er meget spredt. Omkring 70 % af borgerne bor i mindre byer og landdistrikter. Rummeligheden skal derfor fordeles på mange byer. Kommunalbestyrelsen lægger herudover vægt på at bymønsterbyerne (hovedbyer, større lokalbyer og mindre lokalbyer) skal have varierede muligheder for bosætning, der imødekommer flere forskellige målgrupper. Endvidere er det, hvor mulighederne foreligger vigtigt med flere valgmu- Billede Billede

4 ligheder i byudviklingen for at undgå en uheldig prisudvikling på jord eller for mange ekspropriationssager for at realisere udviklingsbehov. Ovennævnte generelle begrundelser for større arealudlæg end det beregnede behov er i det følgende suppleret med mere detaljerede argumenter for henholdsvis bolig og erhvervsudlæg. Samlet set betyder det, at det samlede arealudlæg bliver større end den statistiske beregning af behov. FORDELING AF AREALER PÅ BYERNE Fordelingen af arealer på byerne er sket ud fra behovet de senere år suppleret med byernes roller i bymønstret og med vurderinger af byernes fremtidige vækstpotentiale. Hvis udviklingen de senere år fx har været påvirket af, at der ikke har været byggegrunde til rådighed, så er arealrammen sat op. Kommunalestyrelsen vil følge udviklingen i forbruget af areal og vil, hvis arealudlæggene i nogle af byerne viser sig at være utilstrækkelige, sørge for at udlægge yderligere arealer ved næste revision af kommuneplanen eller som et tillæg til kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen vil gennem en aktiv jordpolitik sørge for, at der er kommunalt ejet jord til byudvikling i de to hovedbyer og de større lokalbyer. Hvor det er muligt udlægges større sammenhængende områder, som giver mulighed for at skabe bedre sammenhæng i byudviklingen og fx bedre mulighed for at indpasse stier og grønne områder i de nye bebyggelser. Den kommunale byudvikling suppleres af privat byggemodning. I de mindre lokalbyer vil princippet være, at byudviklingen skal ske som privat byggemodning. AREALER TIL BOLIGER Kommunalbestyrelsen har udlagt en række nye boligområder i kommunens bymønsterbyer. Der er lagt vægt på, at udlægge velbeliggende arealer, som vil være attraktive steder at bo for folk, der ønsker at flytte til kommunen eller borgere, der gerne vil have et nyt sted at bo i kommunen. De udlagte arealer giver mulighed for nye boligområder i en bred kreds af byer geografisk fordelt i kommunen. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med udpegningen af arealer til byvækst i kystnærhedszonen i vidt omfang taget hensyn til statens krav om kun at udlægge nye byudviklingsarealer bag ved eksisterende by. I Faaborg er der således ikke lagt nye arealer ud langs med kysten, men bag ved byen. I Horne er der slet ikke lagt nye arealer ud, og i Vester Åby er der udlagt et areal som anses for at være huludfyldning. Derudover er der i vidt omfang taget hensyn til eksisterende erhverv, landbrug, støjende ferie eller fritidsaktivitet, samt hensyn til natur og miljø i øvrigt. RUMMELIGHED OG AREALUDLÆG TIL BOLIGER Der er en rummelighed til nye boligområder i de hidtidige kommuneplaner på 172 ha. Der udlægges i alt 142 ha. til nye boligområder. Det beregnede behov er på 101 ha. BEHOV FOR MERE AREAL TIL BOLIGER END BEREG- NET Der er flere årsager til, at det samlede udlæg af arealer til boligbyggeri er større end det beregnede behov. Af Ringes rummelighed på 73 ha. er 10 ha. golfbane og 41 ha. ved Hestehavevej er under udstykning. Rummeligheden er således reelt kun ca. 20 ha. Der er herudover i flere byer vurderet et større behov for areal til boliger end det beregnede arealbehov. Begrundelserne er, at der har været mangel på attraktive arealer i byerne, at der iværksættes en række byforbedrende initiativer, som vil styrke byernes attraktivitet og efterspørgslen på boliger, og at motorvejen har styrket bosætningsmulighederne i byerne i motorvejsbåndet. Arealbehovet øges også af, at der ved flere byer er et udtalt behov for udlæg at nye grøn- Billede Billede

5 Beregnede behov for nye arealudlæg til erhverv By AREALER TIL ERHVERV Kommunalbestyrelsen har ved planlægningen af nye erhvervsområder lagt vægt på, at sikre gode og velbeliggende arealer ved de større og strategisk mest velbeliggen- Bymønsterstatus Rummelighed 2008 Anvendt areal Beregnet arealbehov Nyt arealudlæg Rummelighed 2009 Rest + nyt ha. ha. ha. ha. ha. I alt 93,9 32,3-16, ,9 Faaborg Hovedby 11,7 5,4 1, ,7 Ringe Hovedby 40 13,3-8, ,0 Kværndrup Større lokalby 5 0,2-4, ,0 Årslev/Sdr. Nærå Større lokalby 12 11,7 16, ,0 Lyndelse Større lokalby ,0 0 12,0 Ryslinge Større lokalby 0 0,4 1,0 0 0 Allested / Vejle Mindre lokalby 0 0,4 1,0 0 0 Brobyværk Mindre lokalby 1,7 0-1,7 4 5,7 Espe Mindre lokalby 0 0,6 1,4 2 2,0 Ferritslev Mindre lokalby 1 0,1-0,8 2 3,0 Gislev Mindre lokalby 2 0,2-1,5 0 2,0 Horne Mindre lokalby 0 0 0,0 0 0,0 Korinth Mindre lokalby 0,5 0-0,5 0 0,5 Broby Mindre lokalby 8 0-8,0 0 8,0 V. Åby Mindre lokalby 0 0 0,0 0 0,0 * Beregnet arealbehov er beregnet som behovet beregnet efter byggeriet 2003 til 2007 fratrukket rummeligheden i Derfor kan arealbehovet være negativt, hvis det allerede udlagte overstiger det beregnede behov. Tabel ne områder i tilknytning til byvækst også til gavn for eksisterende boligområder. Enkelte byer har en rummelighed fra tidligere planer, der overstiger det beregnede behov. Kommunalbestyrelsen har valgt, at hidtil gældende rummeligheder ikke skal reduceres. Det gælder fx Gislev, som fra den tidligere kommuneplan har en rummelighed på 11 ha., der fastholdes. Samlet set er der en rummelighed til nye boligområder på 314 ha. eller 263 ha., når arealerne i Ringe trækkes fra. FORDELINGEN AF RUMMELIGHED PÅ BYERNE Den samlede rummelighed til boligbyggeri er størst i Ringe (52 ha. reelt), Årslev-Sdr. Nærå (42 ha.), Faaborg (37 ha.) og Lyndelse- Søby (35 ha.). Størrelsen af arealudlæggene i de fire byer afspejler behovet de senere år og er årsagen til, at Årslev-Sdr. Nærå og Lyndelse- Søby som større lokalby har arealudlæg på linie med de to hovedbyer. I Faaborg udlægges et noget større areal end det beregnede behov, da ca. 30 ha. af den eksisterende rummelighed ved Johan Ranzausvej i Faaborg Vest ændres fra boligbyggeri til ferie- og fritidsbebyggelse. I Ringe fastholdes de hidtidige arealudlæg og der udlægges ikke yderligere arealer til byudvikling. I 2009 vil kommunalbestyrelsen igangsætte arbejdet med en helheds- plan for Ringe, og i den forbindelse vil Ringes bys byudvikling frem til år 2021 blive udpeget og disse arealer vil indgå i et kommuneplantillæg til kommuneplanen. Udviklingen i Lyndelse- Søby er de senere år blevet begrænset af mangel på byggegrunde, og byen er velbeliggende ved motorvejen og tæt på Odense. Derfor er der fastsat en større ramme end det beregnede behov. De øvrige større lokalbyer - Kværndrup og Ryslinge - har rummeligheder på 20 ha. svarende til det vurderede reelle behov. Kværndrup er blevet tildelt en større ramme end det beregnede behov, da det vurderes, at den gode beliggenhed ved motorvejen vil give ekstra behov for arealer til boligbyggeri. Det samme gælder Ryslinge, hvor en større byfornyelsesindsats vurderes at medføre behov for en større ramme end beregnet. I de mindre lokalcentre er de samlede rummeligheder på op til ca. 10 ha. Størrelsen af arealudlæggene er fastsat ud fra de senere års boligbyggeri. Eksisterende arealrammer er ikke reduceret. 21

6 aler i Faaborg (11 ha.), Ringe (38 ha.), Årslev-Sdr. Nærå (16 ha.) og Kværndrup (20 ha.) ud fra forventninger om at de 4 byer har særlige muligheder for udvikling i erhvervslivet. I forbindelse med udpegningen af arealer til erhverv, er der taget hensyn til det overordnede vejnet og til beliggenheden i forhold til forurenings- og støjfølsom arealanvendelse. Billede de byer i kommunen. Det må forventes, at udviklingen inden for erhvervsbyggeriet fortsat vil koncentrere sig på få byer, og at det især er byerne ved motorvejen samt Faaborg, der har mulighed for en egentlig erhvervsudvikling. Det understreges at erhvervsudviklingen skal finde sted inden for byvækstretninger og områder i sammenhæng med byerne og ikke langs med motorvejen. Samtidig fastholdes de gældende arealudlæg, hvilket betyder, at der fortsat vil være muligheder for erhvervsudvikling i et større antal byer i kommunen. Med deres gode beliggenhed vurderer kommunalbestyrelsen, at Ringe og Årslev-Sdr. Nærå har størst potentiale for vækst i erhvervsområderne, og at Kværndrup med den nye motorvej har forbedret sine muligheder. Faaborg har haft beskedent arealforbrug til erhvervsudvikling de senere år, men det er vigtigt, at Faaborg som hovedby i den sydlige del af kommunen har vækstmuligheder. Kommunalbestyrelsen satser hårdt på at trække mere udvikling til Faaborg gennem en række initiativer. RUMMELIGHED OG AREALUDLÆG TIL ERHVERV Der er i de gældende kommuneplaner en rummelighed på ca. 94 ha. i gældende kommuneplaner til erhvervsudvikling. Herudover udlægges ca. 91 ha. som nye erhvervsområder. Behovsberegningen viser et overskud af areal i de eksisterende områder på ca. 16 ha. Årsagen til, at Kommunalbestyrelsen ønsker et større arealudlæg, er, at der i flere byer er udlagt erhvervsområder, som ikke er blevet brugt, og som ikke ville være nødvendige, hvis der alene regnes på behov ud fra de senere års arealforbrug. Kommunalbestyrelsen har valgt at fastholde alle gældende arealudlæg for at fastholde bredt dækkende udviklingsmuligheder i kommunens byer. Herudover har Kommunalbestyrelsen valgt at udlægge nye are- BYOMDANNELSESOMRÅDER Kommunalbestyrelsen ønsker, at byområder, hvor de tidligere anvendelser er ophørt eller er under afvikling, finder nye anvendelser og bliver omdannet til nye byområder. Byomdannelsesområderne ligger typisk centralt placeret i byerne og giver mulighed for at tilføre byerne nye kvaliteter i form af nye byområder, der fx kan være blandede områder med både boliger, byerhverv og måske butikker. På nuværende tidspunkt er der potentielle byomdannelsesområder i Faaborg og Ringe. BYOMDANNELSESOMRÅDER I FAABORG I Faaborg er der i forbindelse med Masterplanarbejdet udpeget følgende byomdannelsesområder: 1. Område mellem Brønnersvej og Markedspladsen. Det forventes, at biblioteket flytter fra området, når det planlagte kulturhus står færdigt, og Fiona står foran lukning. Herregårdscentret og de omkringliggende arealer planlægges omdannet til kontorer, større butikker på mere end 500 m2, butikker med pladskrævende varer o.lign., mens de mindre butikker ønskes lokaliseret i strøgområdet. Fiona planlægges omdannet fra erhverv til boliger. Området ligger meget attraktivt placeret med udsigt mod Sundet og samtidig tæt på bymidten. Der skal gennem byomdannelsen lægges vægt på at forbedre byens ansigt mod Sundet og Sundvejen. 2. Karreen mellem Jomfrulågen og Østergade, hvor middelalderbyens generelt flotte front mod havnen er brudt af usammenhængende og nedslidt bebyggelse. Arealerne vendt mod havnen planlægges omdannet med en flot front mod havnen og med et miks af anvendelser som kulturhus, byerhverv, dagligvarebutik, boliger mv., der kan skabe liv i den østlige del af gågaden og i havneområdet. 3. Området mellem Havneparken og Færgevej. Omdannelsesmulighederne tænkes skabt ved at reducere busterminalens areal, flytning af vaske- og p-plads til busser og omdannelse af boligbebyggelsen langs Færgevej. Som fremtidige anvendelser i området planlægges havne- eller turistorienterede funktioner i stations- og posthusbygningen (fx butikker, restauranter eller kulturtilbud), som 22

7 Billede vil spille sammen med det planlagte kulturhus og danne en aktiv facade langs Banegårdspladsen. På den sydlige del af arealet planlægges byferielejligheder, byboliger, byerhverv o.lign., der kan udnytte beliggenheden ud til vandet. Endelig planlægges en ny kompakt busterminal mellem stationen og havneparkeringspladsen. 4. Faaborg Erhvervspark planlægges omdannet til boliger, udvidelse af remiseområdet mv. 5. Faaborg Sygehus, som Region Syddanmark har besluttet at nedlægge. Faaborg Midtfyn Kommune er i de indledende faser af overvejelser om fremtidigt brug af området, og vil tage nærmere stilling til, hvad der skal ske i kommende kommuneplanlægning. Der er herudover en række mindre byomdannelsesmuligheder som fx kolonihaveområdet, der kunne anvendes til børnehave, vandrerhjem mv. BYOMDANNELSESOMRÅDER I RINGE I Ringe er der følgende større byomdannelsesområder: 1. Jernstøberiet, som fortsat er i drift, men Jernstøberiet kunne tænkes at blive et reelt byomdannelsesområde på kortere eller længere sigt. Ud over Jernstøberigrunden kunne hele området mellem Østre Ringvej, Jernbanegade, Damhusvej og jernbanen være et potentielt byomdannelsesområde på sigt. Området ligger centralt placeret lige over for bymidten og kan tænkes anvendt til mange forskellige former for bymæssige anvendelser som fx kontorer, servicefunktioner, større butikker, der ikke kan indpasses i Ringe bymidte, kulturtilbud, boliger mv. 2. Kolonihaveområdet ved vej, der ønskes omdannet til større butikker og butikker med pladskrævende varer. 3. Sygehuset i Ringe, som Region Syddanmark har besluttet at nedlægge. Faaborg Midtfyn Kommune er også her i de indledende faser af overvejelser om fremtidigt brug af området, og vil tage nærmere stilling til, hvad der skal ske i kommende kommuneplanlægning og i arbejdet med helhedsplanen. STRUKTURPLANER FOR STØRRE BYUDVIKLINGSOM- RÅDER I Faaborg, Ringe og Årslev-Sdr. Nærå, hvor der udlægges de største byvækstarealer, er der/eller vil der blive udarbejdet masterplaner/helhedsplaner eller strukturplaner. STRUKTURPLAN FAABORG I Faaborg udlægges de nye byvækstarealer i de attraktive områder i den østlige del af byen i området øst og syd for Kaleko. Som led i Masterplanen for Faaborg er der udarbejdet en overordnet strukturplan, der udpeger arealerne, hvor der kan ske byudvikling, masterplanen opdeler udbygningen af området i etaper, indeholder en trafikløsning og tager højde for de store landskabskvaliteter, flotte udsigter mv., som findes i området. Byudvikling i området kan kombineres med naturgenopretning af vandløbene langs Alléskovens nordside. HELHEDSPLAN RINGE Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en masterplan/helhedsplan for Ringe. Arbejdet vil blive påbegyndt i Helhedsplanen skal bl.a. tage stilling til, hvordan bymidten skal udvikle sig i fremtiden m.v.. Udfordringerne er bl.a. at skabe muligheder for udvikling af detailhandlen og samtidig fastholde bymidtens store kvalitet med den meget koncentrerede butiksmiljø blandet med andre bymidtetilbud og -attraktioner. Helhedsplanarbejdet skal herudover fastlægge den over- 23

8 Billede Billede ordnede struktur for et fremtidigt byudviklingsområde til boligbyggeri, der vil blive udlagt syd for det eksisterende byområde. Som en del af helhedsplanen skal der udvikles en strukturplan for det kommende byudviklingsområde syd for byen. Strukturplanen for området skal afklare de overordnede trafikløsninger, afgrænse områder til bebyggelse under hensyntagen til landskabet, fastlægge en overordnet grøn struktur, hvor Sallinge Å kan blive et sammenhængende grønt strøg mellem de eksisterende og de nye byområder, og fastlægge overordnede principper for den fremtidige bebyggelse. STRUKTURPLAN ÅRSLEV-SDR. NÆRÅ Den fremtidige byudvikling i Årslev-Sdr. Nærå planlægges at skulle ske syd for det eksisterende byområde. Byområdet er langstrakt. En byudvikling langs byens sydside vil skabe mere sammenhæng og dybde i bystrukturen, og arealerne syd for Årslev-Sdr. Nærå er landskabeligt attraktive. Der skal udarbejdes en strukturplan for et stort sammenhængende område langs Årslev-Sdr. Nærås sydside, som afklarer den fremtidige trafikstruktur i området, hvor der fx kan arbejdes med en overordnet vej syd for byen, ligesom Ibjergvej mod nord skaber forbindelse fra motorvejen til hele den sydlige del af byen med nye byvækstområder. Strukturplanen skal herudover indeholde en grøn struktur, hvor vandløbet i området kan udgøre et samlende element, og som tilfører både nye og eksisterende byområder nogle attraktive nærrekreative områder, som byen mangler i dag. Strukturplanen skal endvidere fastlægge afgrænsninger af områder, hvor der kan bygges og opdele udviklingen i overskuelige etaper koblet til udbygningen af den overordnede infrastruktur mv. Strukturplanen skal endeligt omfatte erhvervsområderne nord for byen. LAVENERGIBYGGERI Kommunalbestyrelsen har besluttet at udnytte de nye muligheder for at stille krav i fremtidige lokalplaner om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibyggeri. BYGGERI I LANDZONE Arealerne i Faaborg-Midtfyn Kommune kendetegnes historisk af at være intensivt udnyttet til jordbrug og tæt bebyggelse - med undtagelse af visse dele af skov- og Bakkelandet, der rummer nogle af Fyns største sammenhængende naturområder. Kommunalbestyrelsen er positiv over for ønsker om at bosætte sig i landsbyerne og i bebyggelsen i det åbne land. Der er bl.a. en stor kulturhistorisk værdi i at bevaringsværdig eller karakteristisk bebyggelse i landsbyerne og det åbne land fortsat anvendes og vedligeholdes. Kommunalbestyrelsen er generelt også positivt over for ønsker om at bygge nye boliger og andet nybyggeri i Billede

9 landsbyer under hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø, og kommunalbestyrelsen ser gerne at erhverv indretter sig i overflødiggjorte landbrugsbygninger og bygninger i landsbyerne. Vokser de ud over eksisterende rammer bør de typisk flytte til erhvervsområder, det gælder især transporttunge virksomheder. Det ses generelt som uhensigtsmæssigt med større nye spredte erhvervsbyggerier, hvorfor nybyggeri bør foregå på arealer udlagt til erhvervsformål i kommuneplanen. Kapitlet om Landområder indeholder nærmere retningslinier for byggeri i landzone. FERIE- OG FRITIDSOMRÅDER Det er kommunalbestyrelsens mål at udnytte potentialet inden for oplevelsesøkonomi og turisme i den sydlige del af kommunen. Der skal være mulighed for at øge ferieboligkapaciteten for bl.a. at udmønte de mange investeringer i oplevelser, der læges op til i Faaborg, i øget overnatning og dermed øget beskæftigelse i butikker, kultur- og fritidstilbud og andre afledte effekter af øget turisme. Der er derfor udlagt større arealer til ferie- og fritidsformål ved Hotel Faaborg Fjord og i bunden af Faaborg Fjord. Kapitlet om ferie og fritid indeholder nærmere retningslinier for byggeri til ferie og fritidsformål. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinie i regionplanen udgår, da den vurderes at være overflødig, da de nævnte hensyn naturligt indgår i lokalplanlægningen for nye byudviklingsområder. Retningslinie i regionplanen udgår da den omhandler håndteringen af forskellige myndighedsforhold mellem amt og kommune. Hensynene til det overordnede vejnet håndteres af retningslinierne i kap. 5. Retningslinie i regionplanen udgår, da disse hensyn er sikret i rammerne for lokalplanlægning til transporttungt erhverv, der primært er lokaliseret tæt på motorvej og det overordnede vejnet. Retningslinie udgår, da disse hensyn sikres i retningslinierne om støj jf. kap. 7. Regionplanens retningslinier i kap. 2.5 udgår, da de regulerer myndighedsforhold mellem amt og kommune på miljøområdet. Der er tale om miljøforhold som er reguleret i andre retningslinier eller i sektorlovgivningen. Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen Retningslinie i regionplanen udgår, da den vurderes at være overflødig, da kommunen selv skal administrere planlovens bestemmelser på området. Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen Retningslinie i regionplanen udgår da den vurderes at være overflødig, da kommunen selv skal administrere både byudvikling og vandforsyningen i kommunen. Retningslinie i regionplanen udgår da der ved udpegningen af ny byvækstarealer er taget de fornødne hensyn til landbrugets arronderingsforhold og miljøforhold. Ved lokalplanlægning for byudvikling vil eventuelle forandringer landbrugets forhold indgå som en naturlig del af planlægningen. 25

10 26