12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 14. marts kl. 19.30 Fredag 15. marts kl. 19.30 Tjajkovskijs Klaverkoncert nr. 1 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Aleksander Lazarev Solist: Elisabeth Leonskaja, klaver Pro gram
Program Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 KONCERT Torsdag 14. marts 2013 kl. 19.30 Fredag 15. marts 2013 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Aleksander Lazarev Solist: Elisabeth Leonskaja, klaver Koncertmester: Christina Åstrand Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) og genudsendes søndag 17. marts kl. 12.15 (DAB) Mød musikken: Torsdag 14. marts og fredag 15. marts kl. 18.30 er der koncertintroduktion i Koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Peter Tjajkovskij (1840-1893) Klaverkoncert nr. 1, b-mol, op. 23 (1875) I Allegro non troppo e molto maestoso II Andantino simplice III Allegro con fuoco Spilletid ca. 32' Pause ca. 20.10 Uddeling af Fritz Busch' Mindefonds Legat Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975) Symfoni nr. 8 (1943) I Adagio Allegro non troppo II Allegretto III Allegro non troppo IV Largo V Allegretto Spilletid ca. 60' I koncertpausen vil der være cd-salg i Foyeren, hvor der vil være mulighed for at købe orkestrets seneste cd-udgivelser Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Producer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Nina Sauerland Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt
Værker Koncerthuset 2012/13 3 Den fantastiske Klaverkoncert nr. 1 af Tjajkovskij er et symbol på den klassiske musik. Med sin udadvendthed, de smægtende melodier og en brillant hovedrolle til solisten er den indbegrebet af ordet 'Koncert'! Peter Tjajkovskij: Klaverkoncert nr. 1 Af Jens Cornelius Klaverkoncerten blev hurtigt utrolig populær, og dens succes har helt overskygget Tjajkovskijs to øvrige klaverkoncerter. Det skyldes nok i høj grad begyndelsen på koncerten, som er genial. Når Tjajkovskij lader strygerne vælte frem med deres store indledningsmelodi, mens klaveret banker sine akkorder i som akkompagnement, tager musikken fuldstændig magten over rummet. Jeg sætter mig ved klaveret hver morgen kl. 9, og de ærede muser har lært at møde op til tiden, sagde Tjajkovskij om sin arbejdsmetode. Oprindelig havde Tjajkovskij lavet klaverets indledning som akkordbrydninger med en harpelignende effekt. Den russiske pianist Alexander Siloti foreslog ham, at det ville virke bedre med de faste håndfulde af akkorder og hvor havde han dog ret! Det er helt klart en mere effektiv og original løsning. Den flotte åbning varer 3-4 minutter, og så sker der det mærkelige, at klaverkoncerten starter for anden gang. Tjajkovskij vender slet ikke tilbage til sit geniale åbningstema. I stedet præsenterer klaveret nu et helt nyt tema, og først nu starter klaverkoncerten i sin officielle toneart b-mol. Det nye tema lyder som en folkesang, og det er det også. Melodien hedder Der kom en kosak fra Don, og Tjajkovskij havde hørt den sunget af en blind tigger på en markedsplads i Ukraine. Sammen med endnu et lyrisk tema bygger Tjajkovskij en kæmpemæssig førstesats op, hvor de stille, melankolske passager hænger smidigt sammen med klaverets virtuose udfoldelser. I modsætning til den lange førstesats er 2. sats ganske enkel. Den er bygget over to melodier. Den første har en uskyldig, dagdrømmende karakter. I midterstykket af satsen skifter Tjajkovskij så til en fransk visemelodi, der hedder Il faut
Værker Koncerthuset 2012/13 4 s amuser, danser et rire (Man skal more sig, danse og le). Den drejer elegant musikken i retning af fransk cabaretstemning og er et af Tjajkovskijs vellykkede eksempler på tankeflugt i musikken. 3. sats er en af de mest stormende finaler, man kan tænke sig. Karakteren er oprørsk og tempoet højt, og det stiger endda mod slutningen af satsen. Igen bruger Tjajkovskij en folkesang som hovedtema (den hedder Kom ud, Ivanka), og satsens energi stiger, så man kommer til at tænke på berusede, dansende kosakker. Afslutningen på det hele er en kolossal hymne der ikke fejrer noget andet end klaverkoncerten selv. Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr. 8 Da 2. verdenskrig i 1941 var på sit højeste, blev Sjostakovitj en helt på grund af sin 7. Symfoni, Leningradsymfonien. Et kæmpeværk om viljen til sejr over det onde. Symfonien blev opført hundredvis af gange i både øst og vest under krigen. Symfonien blev uropført i 1943, men derefter lagt væk af den sovjetiske censur. To år efter skrev han endnu en krigssymfoni, den 8. Symfoni, som fortæller en helt anden historie. Den har ikke Leningradsymfoniens kampgejst, men er en gennemført dyster fortælling om krigens meningsløse katastrofe, hvor hele menneskeheden er offeret. Sjostakovitj var sammen med andre af Sovjetunionens vigtigste komponister blevet installeret på et tidligere gods i Ivanovo nogle hundrede kilometer fra Moskva. Her levede de med deres familier på afstand af fronten og fik stillet gode arbejdsbetingelser til rådighed. Omgivelserne, forplejningen og den kollegiale sparring var tænkt som en slags væksthus for nye opbyggelige musikværker til det sovjetiske folk. Sjostakovitj skrev sin 8. Symfoni på bare to måneder så langt så godt hvad angik 'kurstedet' men resultatet var som sagt ikke egnet til opmuntring af befolkningen. Symfonien varer over en time og er i fem satser. 1. sats udgør næsten halvdelen af varigheden og er en vældig opbygning af resignation og sorg. En storladen klagesang for de døde, der er noget af den mest kuldslåede musik fra det 20. århundrede.
Værker Koncerthuset 2012/13 5 Et skrigende klimaks bliver oplæg til satsens øresønderrivende midterafsnit. Det er regulær panikangst, man hører her. Den afbrydes brat af dommedagstrompeter og trommehvirvler og efterfølges så af en lang, klagende solo for engelskhorn. Havde Stalin forventet sig animerende propagandamusik af Sjostakovitj, fik han det absolut modsatte her. 2. og 3. sats fremstår som to nærbilleder af krigens væsen. 2. sats laller marcherende afsted uden at komme nogen vegne. Det er en ganske kort sats med makaber humor, og Sjostakovitj har orkestreret musikken, så det hyler for ørerne. I 3. sats er det blodig alvor. Krigen portrætteres som en sjælløs maskine, der driver død og vold frem på trods af al fornuft. Der er kun én vej frem, nemlig fremad i angreb. Når en cirkustrompet blæser til yderligere fremstød, rammes man af samme mareridtsagtige galskab som i Stanley Kubricks antikrigsfilm Dr. Strangelove. Symfonien fortsætter uden pause til 4. sats. Efter en voldsom indledning udvikler den sig til en såkaldt passacaglia, hvor de dybe strygere konstant gentager samme tema, mens de andre instrumenter laver stilfærdige variationer hen over. Det er et gravmonument i musik. Symfoniens dybeste rum, hvor livet er frosset til statisk sorg. Som ved et trylleslag lader Sjostakovitj håbet glimte forude, da han lader 4. og 5. sats glide over i hinanden. 5. sats indledes af et idyllisk tema, der virker malplaceret. Måske for at vise, at håbet er alt for skrøbeligt til at være sandt og at freden skyldes udmattelse og ikke triumf. Resignationen har to sider, og skællene falder fra øjnene mod slutningen i et voldsomt øjeblik af grufuld indsigt. Sjostakovitjs 8. Symfoni er et værk, der kræver det yderste af orkestret. Der skal spilles både dødsensstille, knusende kraftigt, meget præcist og vedholdende i en fuld time. Og der skal spændes over en enorm mængde idéer og en bevidst modsætningsfyldt konstruktion, hvor sarkasme og sorg komplementerer hinanden til et stort, broget billede af tragedien.
Dirigent Koncerthuset 2012/13 6 Dirigent Aleksander Lazarev Den russiske dirigent Alexander Lazarev har med jævne mellemrum dirigeret DR SymfoniOrkestret og hver gang skabt helt særlige energiudladninger. Han er ganske simpelthen en meget intens musiker, der virkelig er i stand til at tænde gnisten i en koncertsal. Russisk dirigent, født 1945 i Moskva Chefdirigent for Japans Filharmoniske Orkester Fhv. chefdirigent og kunstnerisk leder for Bolsjoj Teatret Han blev uddannet i 1960 erne i Skt. Petersborg og Moskva og fik sit store gennembrud i begyndelsen af 1970 erne, da han vandt først den sovjetiske dirigentkonkurrence og så Karajankonkurrencen i det daværende Vestberlin. Det blev til flere vesteuropæiske kontakter bl.a. dirigerede han ofte de danske landsdelsorkestre men indtil Murens fald havde han dog det meste af sin karriere i Sovjetunionen. I 1987 blev Lazarev udnævnt til chefdirigent og kunstnerisk leder af Bolsjoj Teatret i Moskva, Ruslands stolthed inden for opera og ballet. Han styrede Bolsjoj indtil 1995. Efter Sovjetunionens opløsning kom tilbudene nemlig fra hele verden, og Alexander Lazarev blev gæstedirigent for BBC s Symfoniorkester og for Det skotske Nationalorkester, hvor han var indtil 2005. Han begyndte også at optræde ofte i Asien, og siden 2009 har han været chefdirigent for Japans Filharmoniske Orkester. Alexander Lazarev er især kendt som fortolker af russisk musik, og han har gæstedirigeret verdens førende orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, Skt. Petersborg Filharmonikerne og Concertgebouw Orkestret. Det er også russisk musik, han særligt arbejder med hos sit japanske orkester, hvor han for tiden er ved at indspille alle symfonierne af både Prokofjev og Rakhmaninov.
Solist Koncerthuset 2012/13 7 Solist Elisabeth Leonskaja La grande dame blandt pianisterne fra den russiske skole er uden tvivl Elisabeth Leonskaja. Hun er født i den daværende Sovjetunion og voksede op i Georgiens hovedstad Tbilisi. Hendes debut som koncertpianist var i en alder af bare 11 år. En vigtig musikalsk påvirkning kom fra hendes venskab med den legendariske pianist Svjatoslav Richter. Elisabeth Leonskaja var gift med violinvirtuosen Oleg Kagan, der dannede duo med Richter, og Richter var i høj grad med til at forme hendes musikalske personlighed. Venskabet og samspillet for firhændigt klaver varede lige til Richters død i 1997. Russisk pianist, født 1945 i Georgien Verdensberømt solist, siden 1978 bosat i Wien I 1978 fik Elisabeth Leonskaja udrejsetilladelse og slog sig ned i Wien, hvor hun har boet siden. Hun er efterspurgt som solist og kammermusiker i verdens førende koncertsale, men springer nødigt med på mediekarussellen. Klaverets anti-diva er et andet af hendes tilnavne, og det kan virke som det modsatte af La grande dame, men begge navne fortæller om hendes kunstneriske værdier, der er absolut kompromisløse. De, der var så heldige at være til stede ved Leonskajas seneste koncert i Koncerthuset for to år siden, har nok ikke glemt hendes intense fortolkning af Prokofjevs Klaverkoncert nr. 2. Hvad publikum ikke oplevede, var Leonskajas forberedelser, hvor hun tog direkte fra lufthavnen til flyglet, satte sin håndtaske og straks begyndte at øve indædt på opgaven. Et halvt århundredes erfaring som pianist har ikke rokket ved, at det stadig er den art af koncentration, der skaber resultatet.
Adresse: Adresse: Adresse: Ørestads Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard Boulevard 13 13 13 0999 København 0999 2300 København Kbh C S C Tlf.: 35 Tlf.: Tlf.: 20 6235 6220 20 62 62 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk e-mail: koncerthuset@dr.dk Dr HVAD, HVOR OG HVORDAN I KONCERTHUSET Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud Symfoniorkestret Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg musikerliste Garderobe Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en dr.dk/koncerthuset. afslutning 1. Der hyggelig violin er flere og lækker garderober middag i Koncerthuset, i Koncerthusets både Restaurant. På dr.dk/koncerthuset bemandede og selvbetjente begge dele er gratis. kan De du bemandede læse mere garderober om Udlejning/konferencer: Koncerthuset danner en findes 2. lige restauranten violin ved indgangen og månedens på niveau menu. 0 og i Det foyeren er nødvendigt på niveau at unik og professionel ramme om ethvert arrangement. 1. Den reservere selvbetjente bord i forvejen, garderobe og er det på kan niveau gøres 0 på langs adressen Læs mere på Koncerthusets hjemmeside eller kontakt vinduerne ud Bratsch mod book1bord@dr.dk kanalen. Af sikkerhedsmæssige eller telefonisk på grunde 35206360 er det (hverdage 12-16). os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. Cello Gruppearrangementer: Koncerthuset kan altid Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag Kontrabas Forudbestilling af drikkevarer til pausen ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du Fløjte det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står Koncertsalen. dr.dk og få et uforpligtende tilbud. den klar til dig i pausen. obo Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren Pause Klarinet inden koncerten så står den klar til dig i pausen. FÅ NYHEDER OM KONCERTHUSET Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før Fagot dørene til salen lukkes. Toiletterne: Der er flere end 50 toiletter i Koncerthuset. Følg skiltene. koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende Horn Til og fra Koncerthuset indbakke. Tilmeld dig på dr.dk/koncerthuset. Du kan læse mere om transport og parkering på Trompet Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten anbefaler vi, at du Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Face- www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med Tuba betaler din parkeringsbillet ved siden af Koncerthusets book. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, særlige Kundecenter behov. (ved indgangen) inden koncerten eller i kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Harpe pausen. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. Klaver/orgel Pauke Slagtøj DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det DRs koncertvirksomhed obelske Familiefond støttes af blandt andre: FrederiksbergFonden Nordea-fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden er sponsor for Koncerthuset Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.dr.dk/koncerthuset er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso www.dr.dk/drso