Projektbeskrivelse. 100 km mountainbike-spor i Viborg Kommune



Relaterede dokumenter
Projektbeskrivelse. 100 km mountainbike-spor i Viborg Kommune

Projektbeskrivelse. 100 km mountainbike-spor i Viborg Kommune

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer.

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

VISION 2016 VI CYKLER ALLE

Viborg Kommune i bevægelse

Lind MTB-spor PROSPEKT FOR UDVIDELSE AF EKSISTERENDE MTB-SPOR VED MESSE-MOTORVEJEN UDARBEJDET AF DE SMÅ KLINGER LIND OG OMEGNS CYKELMOTIONSKLUB

DGI Cykling. Muligheder og udvikling. MTB og landevejscykling.

Idræts- og fritidspolitik

Fritids- og idrætspolitik 2008

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Ny forening til udvikling af mountain bike spor i Gjern bakker

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Nøgletal omkring autocamperturismen.

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj Fredericia Kommunes Idrætspolitik

STRATEGISK UDVIKLING OG LEDELSE AF FREMTIDENS IDRÆTS- OG FRITIDSFACILITETER

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Idræts- og bevægelsespolitik

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Eventvurdering UCI World Cycling Tour - Copenhagen Gran Fondo 2015

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

En forening i bevægelse. Udtaget til DM

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Branding- og markedsføringsstrategi

Idræt og motion til alle københavnere

Folkeoplysningspolitik

Vision Målsætninger Værdier

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

ANSØGNING OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF UCI WORLD CYCLING TOUR COPENHAGEN GRAN FONDO 2015

ANSØGNINGSSKEMA Puljen for større kultur- og idrætsarrangementer

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Trailcenter i Søhøjlandet. Borgermøde / KRADS / 3. maj 2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

ELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE. Opdateret

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf)

Rideskov i Hodsager Plantage

Dansk Atletik Forbund Forslag til politikkatalog 2012/2013

8. november Sagsnr Eventvurdering - Global Goals World Cup Europe Dokumentnr

EVENTBOOST // INSPIRATION TIL ØGET INDTJENING I FORBINDELSE MED EVENTS // FORSLAG TIL AKTIVITETER DER KOBLER SMAGSOPLEVELSER MED TURISMETILBUD

VISION OG STRATEGI SILKEBORG SØHØJLANDET DANMARKS OUTDOOR HOVEDSTAD

Præsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget

Folkeoplysningspolitik

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Talent- og Eliteidrætspolitik

Løkken er Motion og Bevægelse

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Af den samlede eventudgift på 12,7 mio. kr. søges Københavns Kommune om et tilskud på 1,0 mio. kr.

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Bynært samlingssted og udfoldelsesmulighed. Ver. 4. sporten i Herning

Copenhagen Beach Park - Projektbeskrivelse

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

Projekt beskrivelse Vedrørende ansøgning til Cyclocross Tårn

Tal omkring autocamperturismen.

Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner

Fishing Zealand. Møde i Faxe Kommunes Naturråd. d. 22. april 2014

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Store events samspillet mellem kommunen og faciliteterne

Januar Forslag til. Handlingsplan for Markedsføringsgruppen 2011

Rideskov i Hodsager Plantage

DET VIL VI. Strategi dansk kano & kajak forbund

Mulighedernes Danmark

Eventstrategi. for Furesø Kommune

Kommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

[Skriv tekst] Ny idrætshal i Karise. - et idéoplæg fra Karise Idræts Klub

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

Kultur- og idrætspolitik

BILAG 1 FASEINDDELING OG MÅL FOR FASE 2 ( ) Alle fagudvalg

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Handlingsplan Handlingsplan Turisme

1. Udvikling og organisering af samarbejdet mellem borgere, institutioner, erhverv og foreninger på Mols/Helgenæs for at styrke området som helhed.

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Møde med Holbæk Kommune Udvalget Kultur, Fritid og Fællesskab. Mandag den 19. juni 2017

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Danboat. 27. november 2015

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

UDVIKLING AF TURISMEN

MED KUNST SÆTTER VI GIVE PÅ VERDENSKORTET

Drømmen Made in Denmark

Daniel Thomsen & Michael Mark Passionen

Vision. Vision for Kildegården

Sailing Aarhus strategisk platform

Ansøgning om samarbejdsaftale

33l. Folkeoplysningspolitik

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Successtrategier for moderne idrætsanlæg

Transkript:

VIBORG MTB SPOR Projektbeskrivelse 100 km mountainbike-spor i Viborg Kommune En fælles vision for Viborg som en af landets mest attraktive MTB-destinationer. Et projektsamarbejde mellem tre af Viborgs MTB - klubber, Naturstyrelsen, Viborg Kommune, Visit Viborg, Viborg Idrætsråd, Innovationsfond V i- borg, institutioner mv. Udarbejdet af Hald Ege MTB, Viborg MTB og Cykel Motion Viborg

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 Baggrund... 3 Bilag... 3 Vision... 3 Mission... 3 Mål... 4 Projektets konkrete mål... 4 Målgrupper... 5 Interessenter og tilkendegivelser... 5 Viborgs potentiale som mtb-destination... 5 Endnu et stærkt tilbud i Viborg... 7 Motion og sundhedsfremme... 7 Events... 8 Organisering... 8 Økonomi... 9 Sponsorater og Medlemskaber... 10 Tidsplan... 10 Bilag... 11 2

Introduktion I 2012 offentliggjorde Naturstyrelsen en oversigt over 10 af Danmarks bedste mountainbike-spor kaldet de ti spir (link). De 10 spir beskrives som cremen af de mere end 40 mountainbike-ruter, Naturstyrelsen har lavet rundt om i landets statsskove. Viborg MTB, Cykelmotion Viborg og Hald Ege MTB har en klar målsætning; Viborg som by og kommune skal på det nationale og internationale MTB-landkort og synliggøres som et af Danmarks mest attraktive MTB-områder til gavn for kommunens borgere, turisme og erhverv. Sporet bliver på i alt 100 kilometer og vil rumme alt fra teknisk avanceret spor af national/international klasse til spor, der henvender sig til den almindelige cykelmotionist eller cykelturist, der kommer for at opleve Viborg og omegns fantastiske natur. Baggrund Viborg Cycling nu kaldet Viborg MTB - (VIC) har gennem de seneste år etableret MTB-spor i Klostermarken, Viborg Plantage, Bækkelund og Stanghede. Fælles for sporene er, at de er lavet i et tæt samarbejde med Naturstyrelsen og Viborg Kommune samt med stor lokal entusiasme fra VIC. Hald Ege MTB blev i løbet af 2013/2014 etableret som en MTB-afdeling under Hald Ege Ravnstrup KFUM (HER). Der har siden været en stor tilstrømning af medlemmer, og ønsket om udvikling af yderligere spor i Viborg Kommune er blevet styrket - bl.a. på baggrund af ture rundt på andre spor i Danmark, hvor der er fundet inspiration til, hvordan naturen kan anvendes til motion. Desuden er det et stort ønske i MTB-miljøet i Viborg Kommune, at der kan cykles på steder, hvor man ikke generer skovens øvrige gæster som f.eks. vandrere, løbere, hundeejere og ridende. Projektet samles organisatorisk i en selvstændig organisation, som kaldes Viborg MTB-spor. I resten af dokumentet vil navnet Viborg MTB-spor referere til den organisation. Bilag 1. Udkast til 100 km sporforløb 2. Budget for 100 km spor og delområder 3. Interessetilkendegivelser Vision Der etableres 100 km sammenhængende MTB-spor i Viborg kommune, som skal være så attraktive og udfordrende for alle niveauer, at de kan tiltrække både nationale og internationale turister samt deltagere til MTB-events. Mission Missionen er at lave spor til alle niveauer. Børnespor og teknikbane til både børn og voksne vil understøtte klubbernes træning og bidrage til at skabe nye talenter. Det tekniske spor i Ødalen, som forventes at blive på ca. 12 kilometer, vil udgøre rammen for træning på højt plan og MTB-løb på både motions- og eliteniveau. F.eks. er første løb i SRAM-ligaen ( MTB-Superligaen ) i 2015 placeret i Viborg, og med gode spor vil der kunne tiltrækkes DM, Nordiske mesterskaber og andre nationale og internationale MTB-begivenheder. De mange kilometer spor rundt om Viborg skaber en sammenhæng, der binder de forskellige skove sammen og får et så stort omfang, at Viborg bliver et naturligt sted at placere en MTB-weekend, MTB kurser, firma-events eller cykelferie. Sammenhæng og sporlængde har især betydning, hvis der skal tiltrækkes internationale gæster fra nabolandene. 3

Mål Indenfor 2-4 år er der etableret sammenhængende spor på alle niveauer, så de både kan køres hver for sig og i forlængelse af hinanden. Dernæst synliggøres sporene for alle - både kommunens indbyggere og udefrakommende i form af effektiv formidling og markedsføring. Der skal skabes gode rammer for både lokale og tilrejsende MTB-udøvere, der søger oplevelser i såvel nye som eksisterende spor og tekniske baner af forskellig karakter og udfordringer. Det skal være attraktivt at komme ud at cykle MTB med oplevelser i naturen for både motionisten og licensrytteren. Det skal kort sagt være attraktivt både at dyrke motion og at dyrke fællesskabet med andre gennem forskellige MTB aktiviteter. På længere sigt skal sporene tiltrække større events, som gør det attraktiv for MTB udøvere at søge til Viborg. Projektet skal både sikre udvikling af nye spor og ikke mindst vedligeholdelse af dem på længere sigt. Derfor er det ambitionen, at når projektets målsætninger er opnået, skal det organisatoriske grundlag for videreudviklingen af sporene og den løbende vedligeholdelse af disse være etableret og i drift. Projektet skal understøtte Naturstyrelsen, Friluftsrådet og idrætsorganisationernes værdier i forhold til, hvordan man agerer og opfører sig som MTBudøver i naturen. Derfor tilstræbes det, at sporene i videst muligt omfang udbygges og etableres steder, hvor der ikke færdes mange andre brugere af den bynære natur. Projektets konkrete mål 100 km afmærkede spor i 2018. 2-3 tekniske baner på flere niveauer. Visuelle og synlige steder for mødespots - både fysisk på sporene og på nettet. Flere deltagere i MTB-events/løb i Viborg kommune. Flere bookinger på overnatningsstederne. Udvikling, etablering og fastholdelse af beskæftigelse på flere erhverv med interesse i projektet. Øget omsætning på øvrige servicebutikker - herunder cykelbutikker, restauranter mv. 4

Målgrupper Alle niveauer af MTB-udøvere. MTB var i 2014 den hurtigst voksende idrætsgren i Danmark. Det medfører et markant øget pres på faciliteter og muligheder i naturen. I løbet af de kommende år forventes en markant stigning af unge MTB-udøvere, da rigtigt mange børn og unge begynder på MTB i disse år - primært gennem den store søgning til idrætten via forældre, der selv er MTB-udøvere. MTB er en sport, som hele familien kan dyrke i fællesskab. I Viborg Kommune er der i øjeblikket ca. 500 registrerede udøvere på MTB; dertil kommer alle de, som ikke er registrerede. Vi har en stærk formodning om, at det er rigtigt mange, men da MTB er en individuel idræt, kan det være vanskeligt at afdække hvor mange, der kører udenfor klubregi. På eventsiden har der været en markant stigning i deltagerantal i de enkelte løb. Både Viborg MTB og Hald Ege MTB afholder store løb, som tiltrækker udøvere fra Skandinavien og Danmark. Viborg MTB med UCI-ligaløb over to dage i 2014 med henholdsvis 100 og 400 deltagere. Hald Ege MTB med 270 motionister til MTB-løb i skovene omkring Hald Ege. Interessenter og tilkendegivelser Udover Viborg MTB, Hald Ege MTB samt Cykel Motion Viborg er følgende partnere interesseret i at være en del af projektet: Naturstyrelsen, Viborg Kommune, VisitViborg/Erhvervslivet, Viborg Idrætsråd, Innovationsfond Viborg, Region Midtjylland. Følgende interessenter er identificeret men ikke kontaktet endnu: Oplandsklubber i MTB-miljøet i Viborg kommune, DGI, lokale folkeskoler, efterskoler, idrætshøjskoler og gymnasier. Viborgs potentiale som mtb-destination MTB-sporten er i meget kraftig vækst internationalt og i Danmark. Udviklingen i Danmark halter dog langt bagefter. Både i forhold til kvaliteten af de MTB-spor der i øjeblikket etableres overalt såvel som i udviklingen af egentlige MTBdestinationer. Men potentialet er der. 5

Projekt 100 km MTB-spor i Viborg har høje ambitioner om at hæve niveauet for, hvad et godt MTB-spor i Danmark er. En af måderne til at nå dette er at få anerkendte udenlandske designere af MTB-spor til at assistere med sporbygningen. I kombination med ambitionen om at etablere 100 km MTB-spor skaber det forudsætningen for en destination, som mountainbikere vil rejse langt efter. Erfaringerne fra kendte udenlandske MTB-destinationer viser samstemmende, at hvis udviklingen af et MTB-område gribes rigtig an, er der mange gevinster at hente: lokalt engagement, øget lokal brug af natur til motion og rekreation, vækst i det lokale erhvervsliv, øgede turistindtægter og en effektiv branding af området. De mest kendte MTB-destinationer i Wales, Skotland, USA og Canada tiltrækker hvert år tusinder af mountainbikere. De mtb-destinationer har alle 10-15 års erfaring, og 100 km MTB-spor i Viborg kan selvfølgelig ikke sammenlignes med ikoniske MTB-destinationer. Ser man dog på mere sammenlignelige nyere og mindre MTB-destinationer i Irland og Nordirland tegner der sig også et billede af MTB-områder, hvor der sker en kraftig vækst. Et godt eksempel er Ballyhoura Mountainbike Trails består af 91 km spor etableret i 2009. I 2011 besøgte 45.000 mountainbikere stedet, og det økonomiske input til den lokale økonomi i 2011 er beregnet til 2,5 mio. euro. Der forventes 100.000 besøgende indenfor fem år. På samme måde har nye MTB-områder i Nordirland oplevet en kraftig vækst. Fælles for disse er, at der har været et højt ambitionsniveau fra starten. Nordirland lancerede for eksempel en 10 årig MTB-strategi i 2014. Ser man på de udenlandske og danske erfaringer er det ikke urealistisk at forvente 10.000 MTB-overnatninger i Viborg i 2019. Det nærmeste på en egentlig MTB-destination i Danmark er Slettestrand. Der er bygget et 25 km langt spor af høj kvalitet, og MTB-ildsjæle på Feriecenter Slettestrand udbyder tekniktræning, arrangerer løb, udbyder træningsophold for danske og norske MTB-klubber, udlejer cykler, etc. MTB-gæster udgør i dag en væsentlig del af kundegrundlaget, idet feriecentret har ca. 5000 MTB-gæster om året. Derudover oplever områdets andre overnatningssteder og feriehusudlejning et stigende antal MTBrelaterede besøg. I Rold Skov har en MTB-tæller registreret 30.000 mountainbikere i de første 10 måneder af 2014. Heraf er mange lokale mountainbikere, men de mange biler med cykelanhængere på p-pladserne i weekenderne viser tydeligt, at mange gerne kører langt efter gode MTB-oplevelser. 100 km MTB-spor i Viborg vil sikre, at både omfanget og kvaliteten bliver en reason to go for flere. De mange kilometer spor vil give MTB-oplevelser til flere dage og anspore mange mennesker til at tage en overnatning eller to. Og derudover vil en række andre gode spor ligge inden en times bilkørsel fra Viborg: Slettestrand, Rold Skov, Silkeborg, Fussingø. Dette vil gøre Viborg til et oplagt udgangspunkt for en MTB-ferie, ligesom Viborg vil blive et aktivitetstilbud for sommerhusgæster langs vestkysten. Et projekt af denne størrelse vil også betyde, at der vil blive opbygget sporbygningskompetencer lokalt, som vil kunne resultere i varige arbejdspladser, efter at projektet er gennemført. Projektet vil også give grundlag for etableringen af nye virksomheder. Eksempelvis er et MTB-event bureau under etablering i lokalområdet direkte foranlediget af dette projekt og sportens store vækst. (Se bilag for mere udførlig beskrivelse af potentiale og målgrupper) 6

Endnu et stærkt tilbud i Viborg Projektet vil give Viborg Kommune unikke sportsfaciliteter, der vil medføre endnu flere aktiviteter. Projektet understøtter dermed både Viborg Kommunes visioner, som er beskrevet i Den Dobbelte Ambition og Udviklingsplan for events og fyrtårne. MTB-sporet vil kunne anvendes af byens folkeskoler, privatskoler, gymnasier, HF mm. MTB indgår allerede i idrætstilbud, og brugen af MTB i undervisningen vil stige med etableringen af flere spor, der er geografisk fordelt rundt om hele byen. MTB-spor i et stærkt foreningsliv vil yde et positivt bidrag til bo-værdien i Viborg. MTB er også i stærk vækst blandt børnefamilier. Et attraktivt MTB-miljø i Viborg vil derudover bidrage til Viborgs stærke image som idræts-by. Motion og sundhedsfremme Ved at udbygge MTB-sporene omkring Viborg opstår der helt nye muligheder for at tiltrække og engagere nye motionsudøvere. Erfaringer fra Hald Ege MTB har vist, at så snart at træningen og de guidede ture bliver sat i system og organiseret, har det tiltrukket mange helt nye udøvere, ligesom det har tiltrukket uorganiserede mountainbikere, der ønsker at blive udfordret på deres tekniske niveau. MTB som motionsform har den fordel, at det er tilgængeligt for de fleste og at det ikke nødvendigvis stiller de store krav til den fysiske formåen. Kan man cykle, kan man også lære at køre MTB - og i cykellandet Danmark åbner det op for at mange kan køre MTB. De senere års massive tilgang til idrætten har vist det store potentiale. I 2014 var 2/3 ud af 350.000 nye solgte cykler i DK, MTB er. Kilde; danske cykelhandlere. Et andet aspekt er, at danskerne generelt har ændret syn på motion og idræt ud fra en øget bevidsthed om muligheden for at påvirke egen sundhed. Samtidig har de ændrede idrætsvaner ved danskerne fra traditionelle holdidrætter til individuel motion flyttet fokus fra eksempelvis idrætshaller til udøvelse i naturen. Dansk Cykel Union oplever en årlig stigning på 6 11 % i medlemsudviklingen, trods de kun har 10 % af samtlige motionscyklister i DK som tæller ca. 300.000. Cykelklubberne har i perioden 2009 2012 oplevet en medlemstilgang på 31,9 % (dog er det ikke opdelt i landevej og MTB). I samme periode er der sket en 7

vækst af nye klubber på 9 %. Kilde: Cykelsporten i Danmark Et notat om cykelsportens udvikling og fremtid, udgivet af DIF, februar 2014, Michael Fester. Et varieret udbud af spor- og tekniksegmenter i vil motivere flere borgere til motion i naturen og dermed tage et aktivt valg til fordel for egen sundhed og forhøjet livskvalitet. 37 % af de voksne danskere i 2011, dyrker motion i naturen og skoven, og er dermed topscore blandt de meste benyttede faciliteter af alle idrætsfaciliteter. Det slår veje, fortove og lign, samt fitnesscentre, haller mv. i traditionel forstand, (Kilde IDAN; Danskernes Motionsvaner 2011). Events Der er et klart potentiale i at afvikle events og løb som tiltrækker deltagere fra både Viborg, det øvrige Danmark, Skandinavien og Europa. Der er registreret en stor stigning i tilslutningen på de enkelte løb/events i de seneste år i Viborg og omegn. Det øger presset på at vedligeholde og udvikle eksisterende spor og ikke mindst at få etableret nye. På løbs- og eventsiden er der stor deltagertilgang i disse år. Med 100 km MTB spor vil man kunne lave MTB-løb over hele året, trailløb, MTB orienteringsløb og lignende. Der er for 2015 allerede planlagt omkring 10 MTB events i Viborg og omegn. Mange baseret på klubmiljøerne, som er meget nye og nogle som er etableret inden 1-2 år grundet den store søgning til idrætten. Et eksempel på et helt nyt event i 2015 er Kidz Cup på MTB, som afholdes for målgruppen 8 12 år. Derudover vil fyrtårnene i Viborg og omegn i 2015 være SRAM-ligaløb i april (700 deltagere) og Hærvejsløbet i juni, som er udvidet til også at indeholde MTBruter, (450 deltagere). Hald Ege MTB løb 20 / 40 km. (400 deltagere). Derudover er Viborg meget langt i bestræbelserne på at få VM i MTBorienteringsløb til byen i 2018. Kommende events har potentiale i at udvikle sig med et erhvervsmæssigt øjemed ved at trække et købestærkt publikum til. Organisering Viborg MTB, Cykelmotion Viborg og Hald Ege MTB, har I 2013 etableret et fælles sporudvalg (Trailbuilders Viborg og omegn). Udvalgets hovedopgave er at udvikle og omsætte visionen omkring 100km MTB-spor i Viborg. Der er nedsat to kompetencegrupper i udvalget; en teknisk arbejdsgruppe som afdækker, vurderer og prioriterer hvor og hvorledes sporene mest hensigtsmæssigt kan placeres. Dette sker i samarbejde med de lokale lodsejere, som er staten og kommunen. Den anden kompetencegruppe arbejder med finansiering, organisering, kommunikation og den politiske indgang til det overordnede i projektet. I 2015 vil projektet blive frigjort fra de tre MTB-klubber og samlet i en selvstændig organisation. Navnet på denne organisation er Viborg MTB-spor. Formålet med at skabe en selvstændig forening er at give andre interessenter end klubberne ejerskab til projektet. Foreningen stiftes med en bestyrelse, der sammensættes som minimum af repræsentanter fra de tre foreninger og Viborg Kommune. Der etableres en strategisk følgegruppe, som sammensættes af ledende repræsentanter fra f.eks. VisitViborg, Viborg Kommune, Innovationsfond Viborg, de tre MTB-klubber, Naturstyrelsen Kronjylland og eventuelt lokale erhvervsdrivende. Den daglige drift varetages af et forretningsudvalg med 8

tilknyttet projektledelse af ansat projektleder, som arbejder ud fra en forretningsorden defineret af bestyrelsen, den strategiske følgegruppe og forretningsudvalget. Økonomi Det samlede budget for projektet er på i alt 3.698.125 kr., som forventes implementeret over tre år. Viborg Kommune støtter projektet med 500.000 kroner årligt i budgetårene 2016-2018. Den resterende del af budgettet søges tilvejebragt primært fra fonde. Derudover bidrager lokale MTB-klubber med årlige beløb, ligesom der arbejdes på at tilvejebringe midler gennem lokale partnerskaber og sponsorater. Drift efter projektets udløb: Der etableres driftskontrakter mellem Viborg MTB spor og de to lodsejere, Naturstyrelsen og Viborg Kommune, om vedligehold af de anlagte spor. De tre MTB-klubber påtager sig ansvaret for at føre tilsyn med spor, varetage nødreparationer mm. Klubberne tilsigter årligt at bidrage med 75.000-100.000 kroner, som sikrer en basis-økonomi til drift af sporene efter udløb af etableringsfasen. Viborg MTB spor planlægger derudover sponsor- og støttemedlemsordninger der skal bidrage til basisøkonomien. Sponsor og støttemedlemskaber beskrives nærmere i det efterfølgende. Midler som tilføres gennem eksempelvis sponsorater og medlemmerne i projektperioden og som rækker udover perioden, fortsætter i organisationen efter projektets udløb i 2018 og indarbejdes i driften af Viborg MTB spor fra 2019 og fremefter. Der skal være udarbejdet sponsorkontrakter, lodsejerkontrakter og klubkontrakter der sikrer interessenternes økonomiske bidrag til den videre drift efter etableringsfasen. Derudover arbejdes der som en del af projektet på at udvikle og afprøve flere løbskoncepter, der kan videreføres efter, at sporene er etableret, og hvor en del af indtægterne skal tilfalde driften af MTB-sporene. Der fastfryses et beløb i organisationen Viborg MTB spor, som indskrives i kommissorium/forretningsorden for at sikre eventuelle lukninger og oprydninger af etablerede sporforløb og sporsegmenter, som ikke er bæredygtige på længere sigt. Midlerne kan kun frigives ved ophør/lukning af konkrete spor eller ved op- 9

hør af organisationen, og eventuelt overskud herfra tilfalder de tilhørende MTBklubber. Såfremt at Viborg MTB spor ophører med at eksistere, tilfalder forpligtigelserne med sporene lodsejerne og de tilhørende MTB klubber. Sponsorater og Medlemskaber Sponsorater kan tegnes, når de første sporsegmenter bliver designet. Det forudsættes, at disse designes medio 2015 og med påbegyndelse i etablering primo 2016 2018. Der etableres tre muligheder for sponsorater: Basis sponsor: Som basissponsor får virksomheden navn/logo på hjemmeside, i visse trykte materialer og på sociale medier. Pris: 5000 kr./år ex. moms Super sponsor: Samme som basissponsor, desuden mulighed for guidede ture for virksomhedens medarbejdere eller forretningsforbindelser (cykelleje og sikkerhedsudstyr inklusiv). Sponsoratet indeholder to guidede ture pr. år for op til fem personer pr. tur. Pris: 15.000 kr./år ex. moms. Segment sponsor: Som segment sponsor tegner man sig for etableringen af et særligt interessant, teknisk segment på et MTB-spor. Det kan f.eks. være en Rockgarden, en bakke med høj koncentration af drops, forstærkede sving osv. Segmentsponsoren tegner en treårig aftale. Det valgte segment bliver opkaldt efter virksomheden - f.eks. [virksomhedsnavn]-rockgarden. Virksomhedens navn eksponeres på interaktive kortmaterialer, på hjemmesider, infotavler, sociale medier og i daglig omtale blandt de mange udøvere. Segmenter koster årligt mellem 10.000 og 30.000 kroner ex. moms med en minimumsbinding på tre år. Private støttemedlemmer modtager ved en indbetaling på 25 kroner årligt et mærkat, der kan placeres på cyklen eller hjelmen. Hensigten med dette er, at man som MTB-rytter klart signalerer, at man bidrager til vedligeholdelse af sporet. Der kan købes uge-mærkat for 100 kroner for MTB turister. Ugemærket og årsmærkat vil have forskellig farve. Mærkatet kan købes i byens cykelbutikker, hos overnatningsstederne, på turistkontoret eller i klubberne. Støttemedlemmer forudsættes at kunne bidrage med en stor frivillig arbejdskræft i forbindelse med events, aktiviteter, og ikke mindst varetagelse af det praktiske arbejde i planlægning, udførelse og vedligeholde af nye og eksisterende MTB-spor. Tidsplan 2015 Afdækning og udrulning af en samlet plan for MTB spor i Viborg kommune. 2015 2. kvartal: Organisering og etableringsfase, heraf påbegyndes økonomisk fundering. 2015 1. kvartal: Søgning og fundraising af midler samt planlægning af tekniske arbejde i 2015 2015 2. og 3. kvartal: Påbegyndelse af etablering af 1 etape af spor. 2016 2. og 3. kvartal: Videreudbygning af 2 etape af spor. 10

Bilag Bilag 1: http://viborgmtbspor.dk/sporet/ Bilag 2: interessetilkendegivelser: https://drive.google.com/folderview?id=0b3ghnwznxaf- T1htWVRhM3hCYk0&usp=sharing 11