22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 9 udarbejdes en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse skal forholde sig til: 1. Hvordan miljøhensyn er integreret i planen - herunder resume af miljørapporten. 2. Hvordan de høringssvar, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. 3. Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af eventuelle alternativer. 4. Hvordan Silkeborg Kommune vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. 1. Miljøhensyn Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk (ca. 5 ha.). Området er udpeget som landskabeligt interesseområde (Silkeborg Kommuneplan 2009-2020), og lokalplanen er derfor miljøvurderet i forhold til påvirkningen af landskabet. Der er lavet en strukturplan for området, og der er også lavet en miljøvurdering af strukturplanen. Miljørapporten er udarbejdet sideløbende med lokalplanforslaget, og der er samtidig søgt at indarbejdet landskabelige hensyn i planforslaget. Lokalplanområdet ligger i Gudenådalen nord for den eksisterende by Sejs/Svejbæk, på en terrasse skabt af smeltevand fra sidste istid. Landskabet omkring lokalplanområdet er unikt, med stejle skovklædte skrænter mod nord, og mod syd dalforløbet (Gudenåsystemet) med de forbundne søer; Brassø, Borre Sø og Julsø i bunden. Området med de skovklædte skrænter og søerne i dalbunden er en central del af Det Midtjyske Søhøjland, hvor de store sammenhænge i landskabet er væsentlige. Lokalplanens område har tidligere været anvendt til juletræsproduktion, og grænser mod syd og øst op til eksisterende boligejendomme, mod vest til en campingplads og mod nord til det skovklædte bakkelandskab. (En uddybning af landskabsforholdene findes i miljørapporten for Lokalplan 36-002). I lokalplanforslaget er der taget højde for de landskabelige sammenhænge, ved at sikre visuel forbindelse mod nord og syd. Den visuelle kontakt sikres gennem grønne kiler, hvor der etableres åbne naturtyper eng eller lynghede - i overensstemmelse med strukturplanen. Naturtypen lynghede findes i forvejen på det nærliggende fredede areal Sindbjerg og Stovbjerg. Bebyggelsen placeres mellem to grønne kiler, og omkranses af en ensartet hækbeplantning, så den fremstår som en samlet klynge i forhold til omgivelserne. Der er arbejdet med sigtelinjer gennem området, blandt andet til Svejbæk Kirke og de skovklædte bakker syd for søerne. Sigtelinjerne etableres som åbne grønne kiler tværs gennem boligklyngen. Jannie E. Mikkelsen Direkte tlf.: 89 70 14 43 jem@silkeborg.dk Teknik og Miljø Søvej 3, 8600 Silkeborg Sagsnr.: Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf. nr.: 89 70 10 00 www.silkeborgkommune.dk
Bebyggelsen vil være synlig fra flere steder i det omkringliggende landskab. I lokalplanforslaget er der derfor bestemmelser om, at bebyggelsen skal fremstå diskret - med levende grønne tage og i afdæmpede farver, samt begrænsning af reflekterende materialer og lys. Væsentlige tiltag af hensyn til oplevelsen af landskabet: - Bebyggelsen placeres samlet og omgives af en ensartet hæk, hvorved den fremstår som en samlet klynge. - Der skabes et sammenhængende landskab med åbne naturarealer (eng og hede) rundt om klyngen af bebyggelse i overensstemmelse med strukturplanen. - Den visuelle sammenhæng på tværs af dalen (nord-syd) bevares gennem sigtelinjer og åbne kiler i overensstemmelse med strukturplanen. - Området op mod skoven og skrænten holdes åbent og får en væsentlig rekreativ funktion i form af åbent grønt fællesareal. - Der stilles krav som skal sikre, at bebyggelsen fremstår diskret, med afdæmpede mørke farver, levende grønne tage og begrænset brug af reflekterende materialer og lys. - Stisystemet udbygges med rekreative stier, som giver bedre adgangsforhold til området for alle. 2. Høringssvar Samtlige indsigelser til lokalplanforslaget kan ses i indsigelsesnotatet. Her følger en gennemgang af de bemærkninger til lokalplanforslaget, som er relevante i forhold til de landskabelige forhold, der er behandlet i miljørapporten. Her beskrives de væsentlige ændringer, der er foretaget på baggrund af indsigelserne. Ændringerne vurderes ikke at være afgørende i strid med vurderingerne i miljørapporten eller den overordnede strukturplans principper. Hække I lokalplanforslaget stilles krav om en ensartet hæk af engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna), der skal få bebyggelsen til at fremstå som en samlet klynge. Flere indsigelser indeholder ønske om en anden salgs hæk end tjørn. Valget af tjørnehæk er primært foretaget på grund af tjørnens hårdføre egenskaber, at den kan give volumen og skabe det ønskede rum mellem boligenklaverne. Hertil afspejler tjørnen årstidernes skifte, idet den har en fin blomstring, frugtsætning samt høstfarver. Andre egnede arter er paradisæble (Malus sergentii) og bærmispel (Amelanchier spicata), som er tilsvarende hårdføre og kan give volumen. De kan fungere som fritvoksende, men kan også beskæres. Fin blomstring, frugtsætning og høstfarver, hvilket vil give varierende oplevelser henover året. Side 2
På baggrund af ovennævnte foreslås engriflet hvidtjørn suppleret med paradisæble og bærmispel i lokalplanens bestemmelser, idet disse har tilsvarende egenskaber. Princip for bebyggelseshøjder Der er flere indsigelser, der handler om byggehøjden og etageantal. Flere ønsker ikke en minimumshøjde på 5,5 meter. Bestemmelserne om højderne har baggrund i strukturplanforslaget, som indeholdt et princip om stigende bygningshøjde mod nord. Dette princip er dog udgået i den endelige strukturplan, og der ses derfor heller ikke nogen grund til at fastholde minimumshøjden på 5,5 meter. På baggrund af indsigelserne udtages bestemmelsen om minimumshøjde på 5,5 meter. Vinduespartier I lokalplanforslaget er der bestemmelse om at vinduespartier højst må fylde 50 % af facaden, og at der skal være udhæng eller lignende ved større vinduespartier. Flere indsigelser har ønske om at begrænsningen fjernes for at øge muligheden for passivhuse/lavenergihuse. Bestemmelsen skal varetage de landskabelige hensyn, og modvirke unødigt store refleksioner og lysudfald i det omkringliggende landskab. De landskabelige hensyn skal vægtes særligt højt i området, og det er en forudsætning for at bebygge arealet, at bebyggelsen bliver tilpasset til landskabet og fremstår diskret. 50 % af facaden vurderes at være en væsentlig andel, som på ingen måde udelukker opførelse af passivhuse/lavenergihuse.. Hvis det kan dokumenteres, at en facade med vinduespartier over 50 % ikke giver refleksioner eller lysudfald der påvirker landskabsoplevelsen negativt, vil der evt. være mulighed for at dispensere fra bestemmelsen. Kravet om udhæng ved store samlede vinduespartier vurderes at være af mindre betydning, når andelen af vinduespartiet begrænses. Bestemmelsen om højst 50 % vinduesparti i facaden fastholdes, mens krav om udhæng udgår. Solfangere og solceller Lokalplanforslaget har begrænsning på solceller/fanger/tagvinduer på højst 15 % af tagfladen. Flere indsigelser indeholder ønske om bedre mulighed for solceller/solfangere. Bestemmelsen er indarbejdet i lokalplanen for at begrænse refleksioner, som kan forstyrre landskabsoplevelsen i området, og bestemmelsen vedrører alene opsætning af tagvinduer, solfanger og solceller i tagene. Der er således ikke indarbejdet begrænsninger i forhold til opsætning af solfangere og solceller på facader eller i haverne. Side 3
Tagene skønnes, at være særligt betydende for påvirkningen af det omkringliggende landskab, pga. deres eksponering i forhold til nærliggende højdepunkter. Det anbefales derfor, at hensynet til landskabet vægtes højere end muligheden for opsætning af solfangere og solceller på tagene pga. af de særlige landskabelige værdier. Det anbefales derfor, at bestemmelsen fastholdes. Såfremt det kan godtgøres, at nye produkter kan etableres i taget uden risiko for refleksioner, kan det eventuelt senere overvejes om der kan dispenseres fra lokalplanens bestemmelser. Bestemmelsen fastholdes. Det skrives desuden ind, at der må laves pulte omkring solanlæggene. Pultene må højst udgøre 25 % af tagfladen inklusiv solanlægget. Krav om grønne tage Mange indsigelser omhandler kravet om levende grønne tage, nogle er positive overfor bestemmelsen, mens en overvejende del af indsigelserne ønsker kravet fjernet. Området er udlagt til boliger under forudsætning af, at der i høj grad tages hensyn til landskabet. Kravet om grønne tage er begrundet i landskabsæstetiske hensyn. Da området vil være synligt fra flere omkringliggende højdepunkter hvor der færdes mange mennesker er det et væsentligt princip, at det nye boligområde fremstår så diskret som muligt i landskabet. Også i forhold til oplevelsen af de øvrige landskabsværdier dalen, søerne og skovene. De levende grønne tage vil også give området en særlig identitet og karakter i forhold til den eksisterende by og bidrage til bykvaliteten i området. Bebyggelsesplanen er i sig selv ikke særligt tilpasset til landskabet, derfor er kravet om grønne tage ekstra vigtig i det konkrete tilfælde, for at sikre en vis hensyntagen til landskabet. Kravet om grønne tage fastholdes, da de er et særligt væsentligt tiltag i forhold til landskabet. Farveholdninger En del indsigelse handler om bestemmelser om facadefarver, som i lokalplanforslaget kræves mørke - mindst 70 % sort i NCS farvesystemet. Nogle er meget positive overfor kravet om mørke farver, mens andre ønsker at der gives mulighed for lysere farver. Kravet om mørke facader er et virkemiddel, som skal sikre at bebyggelsen ikke virker dominerende i landskabet. Hensigten om en diskret fremtræden af bebyggelsen skal fastholdes, men det vurderes, at denne hensigt også kan opfyldes med en mindre andel af sort ned til 50 % (NCS farvesystem). Lokalplanens bestemmelse om facader i diskrete mørke farver fastholdes, men ændres til et krav om mindst 50 % andel af sort (NCS farvesystem). Grønne fællesarealer Flere bemærkninger handler om lynghedearealerne, hvor nogle er positive overfor tiltaget, mens andre i stedet ønsker græs/eng. Side 4
Lyngheden er en åben naturtype, som også findes på det nærliggende fredede område Sindbjerg-Stovbjerg. Hensigten med bestemmelsen er at friholde nogle grønne kiler med åbne naturtyper så der sikres udsyn gennem området mod nord og syd, og samtidige skabe noget natur i området både af hensyn til landskabet og den rekreative værdi. Da lynghede genfindes på andre arealer udenfor lokalplanområdet, vil denne naturtype kunne give en større landskabelig og naturmæssig sammenhæng. Det vurderes dog, at arealer med eng også vil kunne fungere fint som et afvekslende indslag i de åbne grønne kiler. På baggrund af indsigelserne gives der mulighed for, at der langs nogle hække og stier kan etableres en 2 meter bred bræmme med græs. Grundstørrelser Flere indsigelser ønsker større og færre grund og nogle ønsker at den oprindelige ansøgte udstykningsplan følges. Det er et væsentligt princip i den overordnede strukturplan, at der friholdes grønne kiler mellem bebyggelsesklyngerne. Det vigtige i landskabsmæssig sammenhæng er, at fastholde afgrænsningen mellem bebyggelsen (i form af en ensartet hækbeplantning) og de grønne kiler. Så længe hækafgrænsningen mod omgivelserne fastholdes, så de grønne kiler ikke reduceres, vurderes det at være mindre væsentligt for landskabet, at der bliver færre men større grunde inden for afgrænsningen. Bebyggelsesplanen ændres så der bliver færre men større grunde, men så hækkens ydre afgrænsning og de grønne kiler stort set er uændret. 3. Alternativer Lokalplanen beskriver, hvordan området kan udbygges med nye boliger. 0-alternativet for området er, at den nuværende anvendelse med skov og landbrug fortsætter. I miljørapporten er ændringerne vurderet i forhold til 0-alternativet. Der er ikke behandlet andre alternativer. 4. Overvågning Bestemmelserne i lokalplanen vil blive effektueret gennem byggesagsbehandlingen. Fremtidige afgørelser i forhold til lokalplanen vil være i overensstemmelse med lokalplanens hensigter. Side 5