TOMATSORTSFORSØG 2015

Relaterede dokumenter
TOMATSORTSFORSØG 2017

TOMATSORTSFORSØG 2014

TOMATSORTSFORSØG 2013

STOR BLOMME TOMATSORTSFORSØG 2012

PLANTE TÆTHEDSFORSØG FOR STORERUNDE TOMATER 2014

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Kombiner den rigtige sort og grundstamme

Landmandstræf 2019 DEKALB

Dyrkning af hindbær i substrat

Sortsforsøg Udvalgte sorter

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Kartoffelafgiftsfonden

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomat Fremtidens tomat


Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen

Økologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler

Rundt om vækstregulering af korn

Materialegennemgang. Kano Dansk Kano og Kajak Forbund Redigeret: Materialegennemgang Hjælpeinstruktør Kapitel 9.5

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Model for spiring af ukrudtsgræsser

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Viden opnået via projekter

Test af sødkartoffelproduktion i Danmark

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Sorter af gule løg i 2014

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

Maksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg. Søren Lykkegaard Hansen

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Projekt planter på lager

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

DK EXLIBRIS

Plantekongres. Indlæg af Steffen Halmø

Bilag 1:

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Konjunkturanalyse 2. halvår 2011

Hvorfor kombinere jordvarmeslanger og faskiner?

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Rodudvikling og vand

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Gennemsnit af meningsmålinger 2016

Sorter af solbær, hvad kan. anbefales?

Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

Hvilke planter er følsomme overfor hvad?

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2

30. mar apr :00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

CASE: dr.dk. Jes Højen Nielsen Redaktør, DR Medier

Kvaliteten i vinterbyg til malt er den i orden? Kim Jørgensen Danish Malting Group A/S

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

Foreløbige ulykkestal april 2016

Status på udvikling i forsørgelsesudgifter

Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Ekspertens vurdering av kvaliteten på importplanter av jordbær.

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Økologisk vinterraps

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.

Konjunkturer og budgetgaranti

Analyse fra Bisnode Credit

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

Foreløbige ulykkestal december 2015

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Industrifrugt Temadag

Resultatrapport 3/2015

To af to mulige til Vuka

c. Radius for hver sekter er målt i cm og angivet i følgende tabel. Desuden er arealet af hvert område beregnet.

Bilag 1 Tabeller og uddybende forklaringer

Status på udvikling i forsørgelsesudgifter. Indhold. Læsevejledning:

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Appelsinhuset af Bent Hojsholt, oktober 2017

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

IPM og økonomi. Hvordan kan en IPM strategi beregnes?

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Vintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4%

Webinar Danske Porteføljepleje Update 23. Januar Thomas Nerup Olsen og Rune Ross Londorf

Transkript:

TOMATSORTSFORSØG 215 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto De Ruiter, Nunhems og Syngenta. 1. INTRODUCTION Valget af den rigtige sort er en af de vigtigste beslutninger, en tomatproducent skal foretage. Det er ikke kun et spørgsmål om udbytte. Kvalitet og smag i segmentet for store tomater spiller også en væsentlig rolle. Udbyttet er naturligvis en vigtig del af beslutningen men hvor meget skal dette afvejes mod andre aspekter som smag, størrelse, form, præsentation, frugtfald, og sygdomstolerance? Hvad er kundens behov og prioriteringer, og hvad vil de betale for de særlige egenskaber? Hvilke planteegenskaber, såsom vækstkraft og frugtbelastning, vil være vigtige i produktionsfasen? Formålet med dette forsøg var at præsentere så mange af disse karakteristika, individuelt og i kombination, således at producenten og kunden kan træffe det rigtige valg. Det er sjældent at en sort har "top score" på alle parametre. Derfor er det vigtigt at balancere og prioritere de behov, som markedet har sammen med planternes dyrknings- og arbejdsbehov. I 215 blev ni stor runde (9 11 gram) tomatsorter evalueret i forhold til standardsorten Pionento, som er anvendt til kontrol. Alle sorter bliver plukket som løse tomater. Sort Pionento Callanzo Commotion (NUN 9) Sevance (DR 139 TH) Frofirma Rijk Zwaan Rijk Zwaan Rijk Zwaan Nunhems Nunhems Syngenta Syngenta Enza Zaden Enza Zaden Monsanto De Ruiter Værter for tomatsortsforsøget var Alfred Pedersen & Søn A/S, Bellinge i Danmark. Alle sorter blev podet på Maxifort med enkelttoppe. Forsøget blev plantet i uge 6 på stenulds plader med 1,7 toppe / m 2. Ekstra toppe blev sat ind under den første klase til 3,4 toppe/m 2. Klimaet blev kontrolleret på grundlag af Pionentos krav. Forsøget stoppede i uge 44.

Klase blomster nummer 1. VÆKST I sortsforsøget blev der udført vækstregistrering. Sorterne blev målt for blomstrende klase, antal blomster pr. klase, stængeltykkelse og bladlængde. Målingerne stoppede midt på sommeren (uge 31) for at reducere omkostningerne til registreringen. A Klase/ frugt produktion. Fig. 1 viser antal blomstrende klaser indtil uge 31. Fig. 1 Blomstringshastighed 23 22 21 2 19 1 17 16 15 14 13 12 11 1 9 7 6 5 4 3 2 1 13 1 22 26 31 Uge Der var to en halv klase forskel mellem de hurtigste og langsomste sorter. Pionento og var hurtigst og vil over en sæson producer 3 klase flere i forhold til de langsomste sorter, og Commotion. Blomstringshastighed var i sig selv ikke et så vigtig parameter i dette forsøg med hensyn til udbytte potentiale. Der var også store variation i antal blomster pr. klase mellem sorterne (se fig. 2). Nunhems sorten NUN 91 producerede flest blomster, mens Callanzo og producerede færrest. Forskellen var mest tydelig om sommeren. Lav blomster antal pr. klase er ikke unormalt i sorter der primært forædlet til klaseproduktion.

Stængeltykkelse (mm) Blomster pr. klase Fig. 2 Blomster pr. klase 12 11 1 9 7 6 5 4 3 2 1 13 1 22 26 31 Uge B Plantens vækstkraft 13 Fig. 3 viser de enkelte sorters vækstkraft gennem sæsonen. Mens gartnere kan være glad for at planterne er kraftige nok om sommer, kan en for stærk plant koste mere at kontrollere tidligere på sæsonen. Under øget indstråling og frugtbelastning mistede de fleste sorter deres vækstkraft, særlig Callanzo og Fig. 3 Stængel tykkelse 12 11 1 9 7 13 1 22 26 31 Uge

Bladlængde (cm) Klase pr. hovedstængel 9 7 6 5 4 3 2 1 Fig. 4 Frugtbelastning: klase pr. hovedstængel 13 1 22 26 31 Week Fig. 5 giver en indikation af, hvor vegetative sorterne var i forsøget. Dette er illustreret ved hjælp af den målte bladlængde. Vegetative planter skal kontrolleres i starten af kulturen ved brug af høj eftermiddags (boost) temperaturer samt med afbladning i toppene, så længe bladlængden er over ca. 43 cm. Sevance vil kræve afbladning i toppene hele sæsonen. og var meget generativ med meget åben bladmasse, - særlig om sommeren og man skal være forsigtig med afbladning i bunden. 54 52 5 4 46 44 42 4 3 36 34 Fig. 5 Bladlængden 13 1 22 26 31 Uge

Plantlængden (cm) Pionento har længere internodier i forhold til de andre sorter (se fig. 6). Dette hjælper til at udvikle en mere åben plant karakter, som dog giver lidt ekstra arbejde. Pionento har også ca. 1 klase højere frugtbelastning gennem sæsonen med det resultat at planterne er tungere. 75 7 65 6 55 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Fig. 6 Plantlængden 13 1 22 26 31 Week 2. UDBYTTE Beregning af udbytte har taget hensyn til knækkede /manglende toppe indtil topning i uge 36. Derefter var der ingen justering af udbytte pga. gråskimmel. Fig. 7 viser udbyttetal til og med maj måned.

Klase høst nummer Udbytte (kg/m 2 ) Fig. 7 Udbytte til og med maj måned (uge 22) 12 1 6 4 2 1 17 16 15 14 13 12 11 1 9 7 6 5 4 3 2 1 Fig. Klase høst nummer 13 1 22 26 31 Uge Der var 3 kg/m 2 forskel (ca. 25%) mellem sorterne ved udgangen af maj. Hastigheden i toppen af var gentaget i bunden og sammen med en høj frugtvægt skulle den havde haft et høj udbytte, - men færre klase blev plukket pga. dårlig etablering af ekstratoppe. I Pionento, der også blomstrede hurtig, blev der ikke plukket ikke så hurtig i bunden efterfølgende. Høj frugtvægt har ikke nødvendigvis betydet høj tidlig udbytte.

Udbytte (kg/m 2 ) 54 52 5 4 46 44 42 4 3 36 34 32 3 2 26 24 22 2 1 16 14 12 1 6 4 2 Fig. 9 Udbytte ialt til og med oktober måned (week 44) Ved slutning af kulturen var der kg/m 2 forskel mellem sorterne. Pionento forsatte med god produktion og var en af de sorter med et højt total udbytte. Sevance, der efter en langsommere start producerede det samme total udbytte. producerede også et højt total udbytte, primært pga. en høj frugtvægt. 3. GENNEMSNITS FRUGTVÆGT Ønsker om frugtstørrelse er forskellig fra kunde til kunde. I Danmark er der en stærk præference for frugter mellem 1 12 gram. I Sverige vil nogle kunder acceptere større frugter. Mht. 1 gram segmentet er Pionento og Sevance velegnet. Hvis større frugter er ønsket / acceptabel er en mulighed. Fig. 1 visser gns. frugtvægt over hele sæsonen og fig. 11 frugtvægt pr. måned. Tomater plukket i april måned var fra beskårede klase og derfor giver frugtvægten i maj måned et mere realistisk billede. Sorter med en gens. Frugtvægt over 12 gram, kan producere meget større frugter i starten, dette gælder feks. Callanzo og de to sorter fra Enza, med en frugtvægt over 13 gram i maj måned.

grams grams Fig. 1 Gns. frugtvægt til og med oktober måned(uge 44) 14 13 12 11 1 9 7 6 5 4 3 2 1 (NUN 9) (DR 139 TH) Fig. 11 Gns. frugtvægt pr. måned 16 14 12 1 6 4 2 APR MAJ JUN JUL AUG SEP OCT NOV (NUN 9) (DR 139 TH) 4. BRIX OG FASTHED Sorterne blev testet 5 gange for Brixværdier (opløseligt indhold af sukker) se fig. 12. Almindelige store rundetomater har ikke særlige høje brixværdier og forskellene er små. Smag er ikke så vigtig

i dette segment. Pionento, RZ14 N177 og Commotion opnåede den højeste værdi hele sæsonen, mens Callanzo,, begge Syngenta sorter og fik den laveste. 5,5 Fig. 12 Brixværdier 5, 4,5 4, 3,5 3, 22 27 32 37 4 AVG Uge De fleste 1 gram tomater bliver maskinsorteret og pakket i store kasse. Derfor er bløde frugter en ulemper. Ingen sort var mere blød end standard sorten Pionento.

grams / mm MERE FAST Fig. 13 Fasthedstest 2 1 16 14 12 1 6 4 2 22 26 32 37 Avg. week number 5. MELDUG OG GRÅSKIMMEL Alle sorter var tolerant over for meldug gennem forsøget. Efter en tidlig angreb af gråskimmel, var forsøget ikke plaget af meget gråskimmel indtil uge 4, da sygdommen blev meget aggressiv see fig. 14.

% Dead plants Fig. 14 Procent plante død ved gråskimmel uge 44 75 7 65 6 55 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 De to Syngenta sorter var mest modtagelig over for gråskimmel, mens begge Nunhems sorter var rimelig tolerant. 6. KORT OPSUMMERING AF HVER SORT Kommentar er mht. til Pionento. : : : Meget hurtig sort med lange internodier. Højt tidlig og total udbytte. Frugtstørrelsen er de samme som forgængeren Arvento, men planten er stærkere og mere vegetativ. Frugterne er lige så faste som Arvento. Højeste brixværdier i forsøget. Rigelig følsom over for magnesiummangel ved maksimum frugtbelastning (½ - 1½ klase mere i forhold til andre sorter). Samlet set den bedste sort i 1 12 gram segmentet. Stor 13 grams sort, med lav blomstertal pr. klase og gens. hastighed. Var meget tynd om sommeren. Til trods for stor frugter, var udbytte lavere i forhold til Pionento pga. færre frugter. Lav brix. Gens. modtagelig over for gråskimmel Ligner Pionento mht. hastighed og vækst, men internodier er kortere. Brix og frugtstørrelsen de same, men frugterne er mere faste. (NUN 9): Meget langsommere i forhold til Pionento, men kompenserede med flere blomster pr. klase. Ikke så vegetative. Frugtstørrelsen og brixværdier næsten de same. Lavere total udbytte primært pga. 3 klaser færre i forhold til Pionento over sæsonen. : Laveste frugtvægt i forsøget. Gennemsnitlig hastighed, men højeste blomstertal pr. klase. Korte blade giver åben bladmasse. Brix ikke så god sammenlignet med

Pionento eller Commotion, men frugterne er mere fast. Antal frugter var ikke nok til at kompensere for sortens lavere frugtvægt og total udbyttet var lavt. : : : : Langsom sort, men acceptabel blomstertal. Stærk og rimelig vegetativ med relative korte internodier. Lavt tidlig og total udbytte. Følsom over for gråskimmel. Stor 13 grams sort med gennemsnitlig hastighed og lav blomstertal. Ikke en stærk sort og mindre vegetativ sammenlignet med Pionento. Sorten med de korteste internodier. Højt tidlig og total udbytte, med faste frugter, men lav brix. Langsom sort med store frugter. Alligevel en svag sort relative til de andre til trods en lav frugtbelastning. Korte blade men lange internodier. Svag, langsom udvikling af ekstratoppe hvilken var delvis ansvarlig for lavt udbytte i starten. En af de højeste total udbytter. Faste frugter, men med lav brix. Lignende frugtstørrelse med Pionento. Hurtigste sort mht. blomstring og plukning i forsøget. Ikke så stærk og mindre vegetativ i forhold til Pionento. Faste frugter med OK brix. Også meget dårlig til etablering af ekstratoppe. Total udbytte er OK, men ikke det højeste. (DR 139 TH): Gens. hastighed med høj blomstertal pr. klase. Frugtvægt 1 gram Stærk plant med lange store blade så lange at afbladning i toppene kunne være nødvendig hele sæson ved 3,4 toppe/m 2. OK tidlig udbytte og høj total udbytte. Faste frugter og med en højere brix i forhold til tidligere De Ruiter sorter. Ikke så følsom over for gråskimmel, som forventede mht. bladmassen. En god kandidat hvor man ønsker en stærkere planteform, f.eks. økologisk produktion. 7. Konklusion: 1 gram tomater er et bulk produkt og derfor er udbytte en vigtig faktor. I dag er markedt delt i to segmenter: dem der vil og dem der vil ikke acceptere frugter over 12 gram. Til markeder med et krav for 1-12 grams kombinerede med en højere udbytte, er de bedste sorter Pionento og Sevance. Til markeder der kan acceptere frugter større end 12 gram er en mulighed. Grotek Consulting vil gerne sige tak til medarbejderne hos Alfred Pedersen & Søn Aps, Bellinge for deres hjælp i forbindelse med forsøget.