TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør Statistik: (læren om) metodisk indsamling og systematisering af talmateriale, fx med henblik på sandsynlighedsberegning eller udarbejdelse af prognoser www.ordnet.dk For at det moderne museum kan måle sig i forhold de utallige underholdningstilbud, som udbydes i dag, er det vigtigt at vide og acceptere, hvad det er, der tiltrækker nutidens menneske. Museum Lolland-Falster befinder sig i de kommende år midt i orkanens øje, og her er det om at holde rigtig godt fast. Med opførelsen af den kommende Femern Bælt tunnel kommer der stor fokus på Lolland-Falster, og man skal stå tidligt op for at få en bid af kagen. Området vil tiltrække en stor mængde arbejdskraft, interesserede besøgende i processen og efterfølgende et stort antal turister, hvis eneste interesse er at komme hurtigst muligt til og fra kontinentet. Så nu er spørgsmålet: Kan vi skabe en interesse for den lokale kulturhistorie hos disse midlertidige befolkningsgrupper, og er det overhovedet muligt at lokke turisterne af motorvejen på deres tur hen over øerne? Hvad nu når vi ikke bliver besøgt af den traditionelle museumsgæst? Det er sandsynligt, at udbuddet af tilbud i området vil stige i de kommende år, og at vi kommer til at kæmpe om ikke bare de potentielle nye gæster, men også de traditionelle museumsgæster og de lokale stamkunder. Så kan vi allerede nu gøre en indsats for at være den, der er den klareste stjerne på himmelen? Den, som folk bare må besøge, inden de drager videre! Ser man på den nationale brugerundersøgelse af landets museer (udarbejdet af Kulturstyrelsen og Gallup) opstår der hurtigt to udfordringer. For det første er den traditionelle museumsgæst ifølge undersøgelsen en kvinde med en længere videregående uddannelse, der går på kunstmuseer, og for det andet så foregår sådanne besøg i hovedstaden!!
Det er vist ret tydeligt, at Museum Lolland-Falster her står med en stor opgave, hvis vi udelukkende skal forholde os til de faktuelle tal og ikke mindst leve op til forventningerne om, hvem det er der besøger museerne. Men skal vi det, nu hvor undersøgelsen faktisk har et andet og mere interessant resultat? Nemlig omkring dem der kaldes den utraditionelle museumsgæst. Han er en faglig uddannet mand midt i 20 erne og 30 erne, der normalt går på museum en gang årligt i forbindelse med arrangementer. En målrettet indsats! Ved allerede nu at målrette Museum LollandFalsters formidlingstiltag imod det kommende Femernbyggeri tror jeg, at vi som arrangementsarrangør kan stå stærkt. Pludselig vil Lolland-Falster blive fyldt med en stor gruppe, der lige passer ned i boksen den utraditionelle museumsgæst. Nemlig de hundredevis af faglærte mænd, der skal stå for byggeriet, og som ifølge brugerundersøgelsen gerne vil deltage i museumsarrangementer. Er det så ikke Museum Lolland-Falsters fornemmeste opgave at se fordelen i dette og tilbyde kulturelle pauser i deres travle hverdag? For at kunne målrette de kommende års indsats til at tiltrække denne gruppe, er det vigtigt, at vi allerede nu går i gang med forarbejdet. Ved dette og de kommende års arrangementer har Museum LollandFalster direkte kontakt med denne utraditionelle museumsgæst, da det ifølge undersøgelsen faktisk er dem, der ofte deltager i museets arrangementer. Ved aktivt at bruge dette face to face møde har vi mulighed for direkte at drage fordel af deres tilstedeværelse og på den måde optimere og forbedre vores arrangementer over for netop denne målgruppe. Derfor skal vi sætte hårdt ind overfor disse gæster for at få mest mulig brugbar information ud af dem. Og på den måde tiltrække den nye potentielle målgruppe og formidle til dem i det område de skal bo og arbejde i de kommende mange år. Set i forhold til statistisk analyse af befolkningen som helhed, vil arrangementerne ikke kunne tilgodese et repræsentativt udsnit af befolkningen. Men hvis man derimod ikke skal bruge arrangementerne med statistisk overblik for øje, har det så den store betydning, at deltagerne er nøje udvalgt, og der er et helt specifikt formål med undersøgelsen? For hvis formålet udelukkende er at forbedre et arrangement for at tiltrække flere, og vi i forvejen
kender og har fat i arrangementets målgruppe, er det vel til alles fordel, at denne særlige forbindelse bruges. Eller er det her vigtigt at tænke ud af boksen? At vi når ud til alle og har lidt for enhver smag? Men hvorfor gøre alle disse anstrengelser? Skal man tilrettet sit arrangement, så alle befolkningsgruppe finder det interessant, eller kunne det ikke være helt legitimt at satse på et bestemt segment i forbindelse med et temabaseret arrangement? Har man allerede en målgruppe til sine arrangementer, skal man så gøre alt, hvad der står i ens magt for at tiltrække andre? Er det ikke her mere vigtigt at give den allerede definerede målgruppe en god behandling og sætte dens ønsker og behov i forreste række? De af Museum Lolland-Falsters arrangementer, der kunne være relevante at optimere i forhold til den utraditionelle museumsgæst, foregår hovedsageligt på Frilandsmuseet i Maribo. De indbefatter håndværkerdage med fokus på gammeldags håndværkstraditioner og damptræffet, hvor store og små damp- og dieselmaskiner præsenteres, og de er nogle af museets sikre publikumssucceser. Ifølge brugerundersøgelsen ville disse arrangementer være oplagte emner for den utraditionelle museumsgæst. Det er enkeltstående arrangementer, og de henvender sig i høj grad til det mandlige publikum. Men hvordan får vi skabt en interesse hos vores potentielle nye publikumssegment, og kan vi give vores trofaste stamgæster en følelse af, at arrangementet er blevet løftet til det bedre? For at skabe en interesse hos nye gæster er det naturligvis et vigtigt element, at de overhovedet har kendskab til arrangementet, hvorfor det er vigtigt at lave en øget markedsføringsindsats i det område, hvor de vil bo og arbejde. Men her er det vigtigt, at vi til gengæld har en fornemmelse for, hvad det præcis er, vi skal slå på tromme for. Og det er her vores stamgæster kommer ind i billedet. Hvis vi - i samarbejde med dem - kan blive klogere på, hvad det er, der tænder den utraditionelle museumsgæst - ja så er vi kommet langt. Vi har ved tidligere større arrangementer uddelt spørgeskemaer, der primært har gået på, hvordan de besøgende har fået kendskab til arrangementet, for at få en idé om vores markedsføring har haft en effekt. Men ved at ændre lidt i disse forholdsvis simple spørgsmål vil vi kunne få et indblik i, hvordan vi kan forbedre og optimere de enkelte arrangementer. Med de besøgende som vores eget private brugerpanel. Hermed vil vi hurtigt kunne få en idé om, hvor vi skal sætte ind og give vores gæster mere af det, de gerne vil opleve, når de besøger Museum Lolland-Falster. Ved at lytte til gæsternes ønsker kan vi forbedre vores arrangementer. På den måde åbner vi for, at flere fra gruppen af utraditionelle museumsgæster kunne finde arrangementerne interessante og relevante. Ved at se på gruppens ønsker og lytte til den kan vi få skabt en gruppe ambassadører, som Museum Lolland-Falster på længere sigt kan få god gavn af. De vil kunne tage ejerskab til arrangementet, og det kan være med til at sprede positiv omtale, der i bedste fald kan sprede sig som ringe i vandet. Museet vil ikke bare få et bedre og mere målrettet arrangement, vi vil også få et mere tilfredst og interesseret publikum, der får noget for sin entré. Besøgende 2012 og 2013 Turistbureau Frilandsmuseet Stiftsmuseet Reventlow-Museet Reventlow Parken Falsters Minder Købmandshandlen Åbne Samlinger Falsters Egnshistoriske arkiv Studiebesøg til samlingen 2012 2013 11808 7987 16395 11588 2406 2459 10137 12496 35000 70000 1546 1638 10196 11352 64457 121435 68 42 10 7 Et sted på vejen? Derimod bliver det nok en større udfordring at få turisterne, der er på gennemrejse, til at standse op på deres vej hen over øerne. For enten er de på vej mod resten af Europa, eller også er de på vej
nordpå med en allerede forudbestemt destination. Så hvordan får vi dem til overhovedet at overveje at afbryde turen, køre af og besøge Lollands og Falsters mange herligheder? Her er det utrolig vigtigt, at øernes kulturinstitutioner står sammen, for ellers er dette en helt umulig opgave. Her kan man lære noget af Bornholm. Her har man formået at brande øen, så ingen er i tvivl om, at et besøg her er fyldt med oplevelser for alle sanser. Naturligvis er mange af Lollands og Falsters seværdigheder noget som i forvejen tiltrækker turister, men kunne vi i højere grad få synliggjort alle herlighederne, ville de måske blive lidt længere. Eller overveje at dreje af motorvejen på deres gennemkørsel. Her tror jeg, det er utrolig vigtigt, at vi ikke udelukkende ser hinanden som konkurrenter, der kæmper om de samme gæster, men indser, at det er helt i orden, at der er forskellige målgrupper til de enkelte oplevelser. For hvis vi står sammen om at tiltrække turisterne, vil det give en dominoeffekt, så de besøgende får lyst til at besøge flere steder. Indenfor Museum Lolland-Falsters egne mure ville dette knytte museets afdelinger mere sammen og give de besøgende lyst til at se flere vinkler på et tema. Dette kunne f.eks. være noget om 1800-tallets landbohistorie, hvor Frilandsmuseet kan præsentere livet på landet, Stiftsmuseet kan vise en udstilling om livet i byen, og Reventlow Museet-Pederstrup kan vise livet fra herremandens vinkel og på den måde give de besøgende en råd tråd, der giver lyst til at udforske de andre udstillingssteder. Men det gør heller ikke noget at tænke endnu større og måske inddrage nogle af øernes andre attraktioner. Det kunne være Polakkasernen i Tågerup eller Sukkermuseet i Nakskov for på den måde at tilføre oplevelsen en ekstra dimension og ikke mindst perspektiv. Hvad så nu? Hvis vi skal udnytte de kommende år, skal vi trække i arbejdstøjet nu og gøre det meget klart overfor os selv, hvad det er, vi ønsker at opnå, hvordan vi indfrier dette ønske, og ikke mindst hvad vi rent praktisk gør for at opnå det. Men selvom det er vigtigt at få indhentet statistiske datasæt fra relevante grupper, skal vi allerede i gang nu, inden toget er kørt og fortsat under Femern Bælt på vej til Tyskland!!