Genforeningssten fra på Lolland - Falster En genforeningssten er en sten, der er rejst til minde om genforeningen i. Det danske nederlag til Tyskland i 1864 stod endnu stærkt i danskernes bevidsthed ved genforeningen i, og genforeningen kom som en glæde for danskerne. Dette blev markeret - der blev mange steder sat en mindesten for at markere Sønderjyllands genforening.
Genforeningsstenen i Stubbekøbing blev afsløret søndag den 28. november af overlærer Jensen, Næsgård hvor der var samlet ca. 200 mennesker. Stenen var genstand for politisk strid. Den oprindelig foreslåede tekst "Ej Vold, ej Magt kan bryde ned / et Folks trofaste kærlighed" protesterede byrådet imod, fordi der fra socialdemokratisk side blev nedlagt protest mod ordet "Vold". Det var barbermester A.W. Mathiesen der var initiativtager og primus motor i rejsningen af stenen, der blev givet af købmand Boas, Stubbekøbing. Under den opgående sol er teksten: Genforeningsstenen står Gl. Landevej 4 (campingplads) i Stubbekøbing. Fyrrestien fører ned til stenen. SØNDERJYLLAND 1864 - Den 15. juni 1921 blev genforeningsstenen i Nykøbing Falster indviet. Trods dårligt vejr var der samlet op imod 2000 mennesker omkring stenen. Allerede i 1919 var planlægning af genforeningsstenen påbegyndt efter tanker af snedkermester N.P. Mørch, som også blev formand for den komité, der blev nedsat. Genforeningsstenen står på trekanten, der dannes af Niels Nielsens Gade og H.P. Jensens Gade i Nykøbing Falster. Indskrift på hovedstenen: 1864 SØNDER JYLLAND VOLD HAR STAKKET VÆLDE Indskrift på bagsiden: REJST 1921
Genforeningsstenen på Fejø blev oprindeligt rejst ud for Herredsvej 17 af brugsuddeler Anton Nielsen på et uvist tidspunkt inden 1925 ifølge Fejø-bladet nr. 5, 2010. Senere er stenen flyttet til sin nuværende placering. Øverst er stenen smykket med de slesvigske løver, som ikke var der ved stenens oprindelige rejsning. Nedenunder lyder teksten i al sin enkelthed: Genforeningen Genforeningsstenen på Fejø står foran ejendommen Herredsvej 22 i Vesterby. Genforeningsstenen i Sandby blev afsløret i eftersommeren af lærer Larsen, Sandby i overværelse af godt 300 mennesker. - - Teksten på forsiden: DENNE STEN REJSTES AF BEBOERE I SANDBY SOGN TIL MINDE OM GENFORENINGEN MED VORE SØNDERJYDSKE LANDSMÆND AAR Genforeningsstenen står i den vejtrekant, som dannes af Tårsvej og Bagerstræde i Sandby. Teksten på bagsiden er en fordanskning af et vers fra Bjørnstjerne Bjørnsons Ja, vi elsker dette landet (se kildetekst): HVAD FÆDRENE HAR KÆMPET HVAD MØDRENE HAR GRÆDT HAR DEN HERRE LEMPET SAA VI VIK VOR RET
Stenen blev inviet den 8. november 1925 af skolens formand, amtsrådsmedlem R.H. Skafte ved åbningen af vinterskolen i Lollands Højskole. Højskoleforstander Arthur Petersen holdt festtalen under en højtidelighed i skolens gymnastiksal. Højskoleforstanderen har forfattet indskriften: Genforeningsstenen står i skolegården i Krumsø Fri- og Kostskole, Højskolevej 79 i Søllested SØNDERJYLLAND 1864 - ØRNE REV OG BLODET BANDT MEN TROFAST HOLDT TIL RETFÆRD VANDT REJST 1925 Afsløringen af genforeningsstenen i Stokkemarke fandt sted 15. juni 1921, hvor gårdejer A.H. Lund, Abed forestod afsløringen. Udsmykningen af stenen blev udført af billedhugger Schiøler, Maribo, efter tegning af Axel Cederholm, København. Øverst er indhugget forskellige symboler, fredsklokkerne, der ringer, medens skyerne spredes og fuglene synger. Et kløverblad symboliserer landet, en ring symboliserer samling og åkanderne symboliserer Kongeåen. Lærerinde Karoline Hansen, Stokkemarke forfattede indskriften: Genforeningsstenen står på kirkepladsen foran kirken, Tjennemarkevej nr. 1 i Stokkemarke. SØNDERJYLLAND FRIT NU ATTER MØDES KAN DANSKE SYD OG NORD FOR KONGEAA
Ved en højtidelighed efter gudstjenesten i eftersommeren 1921 afslørede pastor Magnus Grell, Idestrup genforeningsstenen i Idestrup. Pastor Grell havde også været initiativtager til rejsning af stenen, ligesom det er ham, der bestemte indskriften på stenen! Indskrift: 1864 SØNDER JYLLAND NU FOR DANMARK ER FORAARETS TID Genforeningsstenen står ved plejehjemmet overfor ejendommen Kirkevej nr. 20 i Idestrup. Genforeningsstenen i Åstup Indskriften på stenen er: 1864 BAANDET BANDT TRODS TRANGE TIDER TROSKAB FANDT SIN LØN OMSIDER Genforeningsstenen står ved " Det gamle mejeri", hvor Lundeskolevej munder ud i Aastrupvej i Aastrup.
Ved afsløringsfesten, mandag den 18. april 1921, var samtlige veteraner fra sognet hædersgæster, og festtalerne holdtes af højskoleforstander M.P. Schmidt, Nr. Ørslev Højskole og sognepræsten, S. Widding. S.Widding var formand for udvalget, som stod for rejsningen af stenen, samt ophavsmand til teksten på stenen. MÆND OG KVINDER AF THOREBY SOGN REJSTE DENNE STEN TIL MINDE OM SØNDERJYLLANDS GENFORENING MED MODERLANDET Genforeningsstenen står hvor Skolevej munder ud i Gl. Landevej i Toreby. Den 15. juni 1921 i en flagsmykket by blev genforeningsstenen afsløret på sin daværende plads foran rådhuset. Efter at orkesteret havde spillet de allieredes nationalsange og forsamlingen havde sunget I Danmark er jeg født holdt dyrlæge Johan Christensen, Nysted en tale ud fra Ingemanns vers: Giv tid, og hvad du drømte skønt, du skal i sandhed skue. Det er også Johan Christensen, der har lavet forlægget til stenens udsmykning - øverst en dengang guldbelagt kongekrone - og teksten: SØNDERJYLLAND 1864 - DANSKE I VAR OG DANSKE I BLEV REJST AF BY OG LAND DEN 15. JUNI 1921 Genforeningsstenen står overfor hotel Nysted Havn, Strandvejen 73 i Nysted.
Historie om genforeningen: Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i blev muliggjort af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. Den fandt sted i juni efter et forløb, der tog sin begyndelse i oktober 1918, da Tyskland erkendte sit nederlag og bad om våbenhvile. Genforeningen blev konkret gennemført efter en folkeafstemning i de berørte områder. I Danmark gav genforeningsspørgsmålet dog anledning til megen politisk debat, da vide kredse ønskede, at også dele af Sydslesvig skulle indlemmes i Danmark. Baggrund Efter den 2. slesvigske krig i 1864 tabte Danmark de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen (fra 1871 Tyskland). Sønderjylland, som var det oprindelige navn på hertugdømmet Slesvig, var hermed tabt til Tyskland, og den dansk-tyske grænse kom til at løbe lige syd for Kolding. Det store flertal af befolkningen i Sønderjyllands nordlige del følte sig som danske. I anden halvdel af 1800-tallet nød ønsket om en genforening med i det mindste dele af Sønderjylland derfor stor udbredelse i Danmark. Først med det tyske nederlag i 1. verdenskrig blev genforeningen imidlertid en realistisk politisk mulighed. Det sønderjyske spørgsmål havde dog ikke været del af den politiske debat under krigen, og da det pludselig kom på dagsordenen ved krigens afslutning, stod mange uforberedt. Da Versaillesfreden omsider trådte i kraft, kunne man fastsætte folkeafstemningen i 1. zone, Nordslesvig til den 10. februar og folkeafstemningen i 2. zone, Mellemslesvig inkl. Flensborg til den 14. marts. Afstemningen i Nordslesvig gav som ventet et betydeligt samlet dansk flertal, ca. 75 % af stemmerne, og kun ganske få distrikter med tysk flertal. Afstemningen i 2. zone viste et endnu tydeligere tysk flertal, sammenlagt ca. 80 % af stemmerne. Afstemningen i 2. zone var imidlertid ikke samlet, men distriktsvis, men intet afstemningsdistrikt havde dansk flertal. I Flensborg by var den danske stemmeandel ca. 25 %. Det var en betydelig fremgang i forhold til det sidste valg før Verdenskrigen, men lavere end de forventninger, der efterhånden var bygget op hos mange. I mange danske kredse var der et stort ønske om under en eller anden form at gøre noget for Flensborg, men dette afviste den radikale regering, der ønskede at følge afstemningsresultatet. Disse modsætninger var medvirkende årsager til Påskekrisen i foråret, hvor Christian 10 afsatte regeringen Zahle. For de, der var utilfredse med genforeningens omfang, samlede bestræbelserne sig i april-maj om et forsøg på at opnå en internationalisering af 2. zone. Enten i lighed med den løsning, der var fundet omkring Saar-området, eller i lighed med den løsning, der blev fundet omkring Danzig. Tanken om en internationalisering var uden belæg i fredstraktaten og blev afvist fra engelsk side, og efter indstilling fra den internationale kommission, der havde administreret de to afstemningszoner siden januar, blev grænsen fastsat som grænsen mellem 1. og 2. zone. Fra den 15. juni var Sønderjylland under dansk suverænitet, og i dagene den 10. og 11. juli blev genforeningen markeret gennem kong Christian 10 s indtog i Sønderjylland og den store folkefest på Dybbøl banke. Kilde: internet på webadresse http://www.danmarkhistorien.dk
Genforeningsstenen i Nykøbing Falster ved sin oprindelige plads på Engboulevarden. Kilde: Egne billeder, tekst og mange af kilderne er fundet på internettet. Anders Godtfred Larsen.