Årsberetning 2015 UU Nordvestsjælland

Årsberetning 2015 UU Nordvestsjælland

Forord Dette er årsberetningen for 2015. En årsberetning der har sit udgangspunkt i uddannelsesvejledningen og de tilknyttede aktiviteter som UU Nordvestsjælland er en del af, men som også på mange måder er med til at tage temperaturen på uddannelsesindsatsen i Nordvestsjælland. Der er i alle tre kommuner stort fokus på uddannelsesindsatsen. Det gælder såvel indsatser i folkeskolen, uddannelsesfokus i beskæftigelsespolitikken og en klar målsætning om at vi i Nordvestsjælland skal lykkes med at alle unge får en kompetencegivende uddannelse og kommer i beskæftigelse. UU Nordvestsjælland har en stor rolle i den sammenhæng. Vi skal med vores viden bidrage til at understøtte kommunernes uddannelsespolitiske målsætninger, samt indgå i relevante mødefora, projekter, arbejdsgrupper, råd og udvalg. Vi skal have karakter af et kompetence- og udviklingscenter for vejledning, som kommunerne kan trække på og blive inspireret fra. Derudover skal vi levere relevante statistikopgørelser over de unges uddannelsesniveau og andet af relevans for det politiske arbejde, målfastsættelse og målopfølgning. Dette gør vi dels gennem vores hjemmeside, som løbende opdateres med de nyeste tal om de unges uddannelsesstatus, valg af uddannelser mv. Men derudover vil vi gennem vores årlige beretninger sætte fokus på lige præcis de særlige dagsordener, der har været i vælten i det forgangne år, og ikke mindst have fokus på effekten. 2015 har været et år der på mange fronter har været præget af implementeringen af reformer i uddannelses- og beskæftigelsesområderne. Der har således været folkeskolereform, beskæftigelsesreform, erhvervsuddannelsesreform og en reform af UU vejledningen. Det er i nogen grad kommet til at præge året, og fokus har været skærpet endnu mere på, at UU Nordvestsjællands aktiviteter primært skal rette sig mod de mest udsatte unge, i forhold til valg af og fastholdelse i uddannelse. Som det vil fremgå af årsrapportens dokumentation, er der rigtigt meget at glæde sig over i Nordvestsjælland, men også fortsat mange udfordringer, der skal arbejdes videre med den kommende tid, og hvor nye løsninger i tæt samarbejde mellem flere parter skal udvikles. Rigtig god læselyst. Jørgen Dan Pedersen Centerleder UU-Nordvestsjælland Februar, 2016 2

Kapitel 1: Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland UU-Nordvestsjælland er et kommunalt samarbejde mellem Kalundborg, Odsherred og Holbæk Kommuner. 1.1 Fakta tal Der er 22.460 unge i alderen 12-24 år i UU-Nordvestsjællands område. De er fordelt med 10.938 i Holbæk, 7.200 i Kalundborg og 4.322 i Odsherred Kommune. 1.2 Nationale mål Der er fastsat følgende nationale mål i forhold til gennemførsel af ungdomsuddannelse: I år 2015 skal mindst 95 % af de unge gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse I år 2020 skal mindst 25 % af de unge gennemføre en erhvervsuddannelse I år 2025 skal mindst 30 % af de unge gennemføre en erhvervsuddannelse 1.3 Den kommunale indsats Hvis flere unge skal gennemføre en uddannelse, kræver det en bred og koordineret indsats. Derfor arbejder UU- Nordvestsjælland for at udvikle samarbejdet med alle relevante parter især grundskoler, uddannelsessteder, jobcentre, ungeindsats og socialcentre. Der er i den forbindelse etableret flere tværfaglige samarbejdsfora, som UU er en del af. UU-Nordvestsjælland arbejder desuden for, at vejledningen skal sikre alle unge, også usikre unge og unge med svage sociale netværk, et tilstrækkeligt grundlag for at træffe realistiske beslutninger om valg af uddannelse og erhverv, som svarer til den unges potentialer vejledningen understøtter målet om veluddannede borgere og høj beskæftigelse bryde den sociale arv i familier uden uddannelsestradition udvikle samarbejdet med grundskoler, uddannelsessteder, jobcentre, socialcentre m.fl. lokalsamfundenes uddannelsesmæssige behov dækkes kompetenceniveauet i Nordvestsjælland generelt hæves. fokusere vejledning på de unge med størst vejledningsbehov 3

Kapitel 2: Foreløbig uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse 2.1 Nyt tiltag indført ved seneste reform Med reformen af uddannelsesvejledningen i 2014, blev der indført en foreløbig uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse. Uddannelsesparathedsvurderingen foretages af skolen og omfatter elevens faglige, personlige og sociale kompetencer. De faglige kompetencer er defineret til at elever med 4 eller mere i gennemsnit af samtlige karakterer opfylder de faglige krav. Elever med et lavere gennemsnit vurderes ikke uddannelsesparate. Skolen skal foretage denne vurdering pr. 1. december i 8. klasse. Første gang skolerne foretog vurderingen var i december 2014. Når skolen har foretaget den foreløbige uddannelsesparathedsvurdering, skal UU efterfølgende have samtale med alle der er vurderet ikke uddannelsesparate, med det formål at vurdere, om der er nogen af eleverne, der kan revurderes til alligevel at være uddannelsesparate. UU skal foretage revurderingen inden den 15. januar. Som det fremgår af tallene er antallet af elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate, faldet fra 2014 til 2015. Det skyldes formentlig flere faktorer, men først og fremmest at alle parter er blevet mere fortrolige med opgaven, og derfor mere præcist kan vurdere ud fra de fastsatte parametre. Tabel 1: Antal ikke uddannelsesparate Kommune Antal IUP 2014/2015 Procentandel 2014/2015 Antal IUP 2015/2016 Procentandel 2015/2016 Holbæk 378 41,1 % 315 31,5 % Kalundborg 239 40,1 % 198 31,9 % Odsherred 172 44,2 % 114 31,7 % UU total 789 40,3 % 627 31,7 % Den foreløbige uddannelsesparathedsvurdering har til formål at sikre, at skolen og UU i samarbejde med forældre og elev planlægger en indsats, der skal sikre at eleven så vidt muligt opfylder de kompetencer, der skal til for at vurderes uddannelsesparat senest ved udgangen af 9. eller 10. klasse. En elev, der ikke ved udgangen af 9. eller 10. klasse vurderes uddannelsesparat og opfylder optagelseskriterierne til en ungdomsuddannelse kan ikke starte på en ungdomsuddannelse. Muligheden for efterfølgende at få adgang hertil kan herefter primært ske ved forskellige opkvalificerende tiltag, som f.eks. Produktionsskoleforløb eller kursus på VUC m.v. 4

Kapitel 3: Karakterer efter 9. klasse i Dansk og Matematik Som led i erhvervsuddannelsesreformen blev der som noget nyt indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Disse trådte i kraft fra optaget i august 2015. Adgangskravene betyder at eleverne skal have mindst 2 i gennemsnit af eksamenskaraktererne i henholdsvis dansk og matematik. Hvis elever ikke opfylder adgangskravene, skal de igennem en optagelsesprøve og evt. også en samtale, for at blive optaget. Der er ikke på samme måde defineret adgangskrav til de gymnasiale uddannelser. Det er derfor relevant at følge elevernes afgangskarakterer i 9. klasse, for at se hvor mange elever der vil have udfordringer med at klare adgangskravene. Nedenstående diagram viser hvor stor en andel af eleverne far 9. klasse, der opfylder kravet om 2 i gennemsnit i både dansk og matematik. Figur 2: Karakterer i dansk og matematik i 9.klasse Ovenstående tal omfatter samtlige afgangselever fra folkeskoler, specialskoler og opholdssteder med intern skole. Derimod er privatskolerne ikke med i opgørelsen, da de ikke indberetter i ministeriets karaktersystem. Som det fremgår af tabellen, er andelen af unge der, der har gennemsnittet 2 i både dansk og matematik, under landsgennemsnittet for alle 3 kommuner. Både Holbæk og Kalundborg har oplevet en svag stigning i andelen af elever fra over de 5 år, hvorimod Odsherred Kommune har oplevet et fald i andelen af elever med karaktererne 2 i den 5 årige periode. Det betyder, at der er en gruppe af de unge, der ikke umiddelbart opfylder adgangskravene til at blive optaget til en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. De skal altså enten via en optagelsesprøve, eller vejledes til at tage 10. klasse for at rette op deres faglige niveau, og være bedre rustet til erhvervsuddannelsen. 5

Figur 3: Andelen af unge der har karakteren 2 i både dansk og matematik fra kommunens folkeskoler. Skoleår Holbæk Kalundborg Odsherred Landstal 2014/2015 90,2 % 88,4 % 92,1 % 93,1 % 2013/2014 86,7 % 89,7 % 83,8 % 90,4 % 2012/2013 87,0 % 87,1 % 86,6 % 90,8 % 2011/2012 87,9 % 93,0 % 85,2 % 90,4 % 2010/2011 84,6 % 86,2 % 83,5 % 87,5 % Hvis der alene ses på folkeskolerne (figur 3) er kommunerne væsentligt tættere på landsgennemsnittet. Men der er meget store udsving fra år til år. Fælles for alle 3 kommuner er, at det er gået fremad i perioden som helhed. For Odsherred Kommune er tallene særligt interessante. Her ser vi at folkeskolerne tilsyneladende har præsteret gode afgangkarakterer i skoleåret 2014/15, men at de andre skoleformer trækker kommunen samlede resultet langt ned. 3.1 Målopfyldelse: I samarbejdsaftalen for UU Nordvestsjælland er følgende målsætning formuleret: UU skal sammen med grundskolerne medvirke til, at andelen af unge, der ikke har karaktererne 2 i dansk og matematik nedbringes i forhold til året før. Det er svært at se om det går den rigtige vej. Tallene varierer meget fra år til år, og vi kan ikke give nogen rigtig god forklaring på de forholdsvis store udsving. Men set over den 5 årige periode har Holbæk status quo med en forbering på 0,3 procentpoint. Kalundborg har en fremgang på 2,0 procentpoint hvorimod Odsherred har oplevet en tilbagegang på 3,% procentpoint. I samme periode er landstallet forbedret med 4,3 procentpoint. Vi må altså konstatere at unge i Nordvestsjælland har tabt terræn i forhold til landtallene, når det gælder om at opnå karaktererne 2 i dansk og matematik. 6

Kapitel 4: De unges søgemønster når de vælger ungdomsuddannelse Som nævnt er der en politisk målsætning om, at alle unge skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Derfor er det vigtigt at se på hvor mange unge der umiddelbart efter grundskolen vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse. Derudover har Folketinget fastsat en målsætning om, at der senest i 2020 er mindst 25 % af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. En målsætning der stiger til 30 % senest i 2025. I Nordvestsjælland har vi været lidt mere ambitiøse. Her er målsætningen at i 2016 skal mindst 25 % af afgangseleverne fra 9. og 10. klasserne i Nordvestsjælland vælge en erhvervsuddannelse, stigende hvert år, og i 2020 skal det udgøre mindst 30 %. Så udover at se på hvor mange der påbegynder en ungdomsuddannelse, er det relevant at se på, hvordan de fordeler sig mellem de forskellige uddannelser. 4.1 Holbæk Kommune: Figur 4: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 10. klasse i alt 507 56,9 % 500 60,9 % 427 55,1 % 498 55,0 % Erhvervsuddannelser 51 5,7 % 29 3,5 % 45 5,8 % 57 6,3 % Gymnasiale uddannelser 306 34,3 % 265 32,3 % 290 37,4 % 336 37,1 % Individuelle uddannelser 0 0 4 0,5 % 1 0,1 % Andet 1 27 3,0 % 26 3,2 % 9 1,2 % 13 1,4 % Total 891 820 775 892 1) Andet: Produktionsskole, ophold i udlandet, arbejde m.v. Det ses tydeligt, at 10. klasse er det mest populære valg efter 9. klasse, og tegner sig for over halvdelen af eleverne. Blandt ungdomsuddannelserne er det de gymnasiale uddannelser, der tiltrækker flest elever efter 9. klasse. Figur 5: Uddannelsesvalg for 10. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 Holbæk Kommune 10. klasse 2012 10. klasse 2013 10. klasse 2014 10. klasse 2015 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Erhvervsuddannelser 135 25,7 % 124 25,6 % 152 30,6 % 106 23,4 % Gymnasiale uddannelser 338 64,3 % 321 66,2 % 322 64,8 % 298 65,8 % Individuelle uddannelser 9 1,7 % 6 1,2 % 3 0,6 % 5 1,1 % Andet 1 44 8,4 % 34 7,0 % 20 4,0 % 44 9,7 % Total 526 485 497 453 1) Andet: Produktionsskole, ophold i udlandet, arbejde m.fl. Efter 10. klasse, der også omfatter 10. klasse på en efterskole, er det ca. 2/3 dele af eleverne der vælger en gymnasial uddannelse, mens erhvervsuddannelserne kun tegner sig for ca. ¼ del af søgningen. 7

Figur 6: Andel der vælger en erhvervsuddannelse Holbæk Antal elever Antal EUD Procent 2012 910 186 20,4 % 2013 805 153 19,0 % 2014 845 197 23,3 % 2015 810 161 19,9 % Tabellen viser, at ud af de unge i Holbæk Kommune, der tilmeldte sig en kompetencegivende ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, er det samlet et sted mellem 19-23,3 %, der har valgt en erhvervsuddannelse. Tallene svinger en del fra år til. Faldet fra 2014 til 2015 kan muligvis forklares med indførelsen af adgangskravet på karakteren 2 i dansk og matematik, der trådte i kraft første gang ved optaget i 2015. 4.2 Kalundborg Kommune Figur 7: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 Kalundborg Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 10. klasse i alt 287 47,9 % 305 54,8 % 288 52,4 % 326 54,4 % Erhvervsuddannelser 80 13,4 % 66 11,9 % 48 8,7 % 60 10,0 % Gymnasiale uddannelser 212 35,5 % 173 31,1 % 195 35,5 % 198 33,1 % Individuelle uddannelser 3 0,5 % 1 0,2 % 7 1,3 % 1 0,2 % Andet 1 16 2,7 % 11 2,0 % 12 2,2 % 14 2,3 % Total 598 556 549 599 1) Andet: Produktionsskole, ophold i udlandet, arbejde m.fl. Det ses tydeligt, at 10. klasse er det mest populære valg efter 9. klasse, og tegner sig for over halvdelen af eleverne. Blandt ungdomsuddannelserne er det de gymnasiale uddannelser, der tiltrækker flest elever efter 9. klasse. Figur 8: Uddannelsesvalg for 10. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 Kalundborg Kommune 10. klasse 2012 10. klasse 2013 10. klasse 2014 10. klasse 2015 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Erhvervsuddannelser 94 32,2 % 80 28,4 % 97 31,6 % 93 31,1 % Gymnasiale uddannelser 177 60,6 % 190 67,4 % 190 61,9 % 200 64,7 % Individuelle uddannelser 4 1,4 % 1 0,4 % 5 1,6 % 3 1,0 % Andet 1 17 5,8 % 11 3,9 % 15 4,9 % 13 4,2 % Total 292 282 307 309 1) Andet: Produktionsskole, ophold i udlandet, arbejde m.fl. Efter 10. klasse, der også omfatter 10. klasse på en efterskole, er det knapt 2/3 dele af eleverne der vælger en gymnasial uddannelse, mens erhvervsuddannelserne tegner sig for lige under 1/3 del af søgningen. 8

Figur 9: Andel der vælger en erhvervsuddannelse Antal elever Antal EUD Procent 2012 603 174 31,2 % 2013 533 146 27,4 % 2014 569 145 25,5 % 2015 582 153 26,3 % Tabellen viser, at ud af de unge i Kalundborg Kommune, der tilmeldte sig en kompetencegivende ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, er det et sted mellem 25,5-31,2 %, der har valgt en erhvervsuddannelse. Dermed opfylder Kalundborg Kommune det fastsatte mål om, at man senest i 2016 skal have mindst 25% af afgangseleverne til at vælge en erhvervsuddannelse. 4.3 Odsherred Kommune Figur 10: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 Odsherred Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 10. klasse i alt 196 58,0 % 207 60,3 % 174 52,1 % 167 49,7 % Erhvervsuddannelser 24 7,1 % 19 5,5 % 28 8,4 % 28 8,3 % Gymnasiale uddannelser 105 30,1 % 100 29,2 % 120 35,9 % 119 35,4 % Individuelle uddannelser 1 0,3 % 0 0 % 0 0 % 0 0 % Andet 1 12 3,6 % 17 5,0 % 12 3,6 % 22 6,5 % Total 338 343 334 336 1) Andet: Produktionsskole, ophold i udlandet, arbejde m.fl. Det ses tydeligt, at 10. klasse er det mest populære valg efter 9. klasse, og tegner sig for halvdelen af eleverne. Dog har der været et markant fald i søgningen til 10 klasse i perioden, fra ca. 60 % af årgangen til ca. 50 % af årgangen. Blandt ungdomsuddannelserne er det de gymnasiale uddannelser, der tiltrækker flest elever efter 9. klasse. Figur 11: Uddannelsesvalg for 10. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 Odsherred Kommune 10. klasse 2012 10. klasse 2013 10. klasse 2014 10. klasse 2015 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Erhvervsuddannelser 32 21,9 % 42 25,8 % 38 22,6 % 35 21,9 % Gymnasiale uddannelser 111 64,3 % 103 63,2 % 119 70,8 % 109 68,1 % Individuelle uddannelser 7 2,5 % 4 2,5 % 1 0,6 % 4 2,5 % Andet 1 25 11,3 % 14 8,6 % 10 6,0 % 12 7,5 % Total 175 163 168 160 1) Andet: Produktionsskole, ophold i udlandet, arbejde m.fl. Efter 10. klasse, der også omfatter 10. klasse på en efterskole, er det i øjeblikket lidt over 2/3 dele af eleverne der vælger en gymnasial uddannelse, mens erhvervsuddannelserne kun tegner sig for lidt under ¼ del af søgningen. 9

Figur 12: Andel der vælger en erhvervsuddannelse Odsherred Antal elever Antal EUD Procent 2012 317 56 17,7 % 2013 299 61 20,4 % 2014 328 66 20,1 % 2015 327 63 19,3 % Tabellen viser, at ud af de unge i Odsherred Kommune, der tilmeldte sig en kompetencegivende ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, er det mellem 17,7 % - 20,4 %, der har valgt en erhvervsuddannelse. 4.4 Målopfyldelse: I samarbejdsaftalen for UU Nordvestsjælland er følgende målsætning formuleret: Overgangsfrekvenser: Mindst 25% af eleverne fra 9. og 10. klasserne i Nordvestsjælland skal i 2016 vælge en erhvervsuddannelse, stigende hvert år, og i 2020 skal det udgøre mindst 30%. Totalen for afgangseleverne i de 3 kommuner fremgår af nedenstående tabel. Figur 13: Andelen af elever i Nordvestsjælland der vælger en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen Total Antal elever Antal EUD Procent 2012 1.830 416 22,7 % 2013 1.637 360 22,0 % 2014 1.742 408 23,4 % 2015 1.719 377 21,9 % Som det fremgår af tabellen svinger tallene lidt fra år til år, men i øjeblikket er det ca. 22 % af eleverne der vælger en erhvervsuddannelse. Der er således et stykke vej i forhold til målsætningen. I 2014 var det hele 23,4 % der valgte en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og dermed var vi tæt på målsætningen det år. Men tallet faldt igen i 2015, hvilket kan skyldes indførelsen af adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Hvis det er adgangskravet der har medført et fald i søgningen i 2015, burde det betyde at eleverne bruger dette år på at opfylde kravene, for så at søge ind i 2016. Der er store variationer kommunerne imellem, og som tidligere nævnt opfylder Kalundborg allerede målsætningen om de 25%, hvorimod Odsherred Kommune ligger på omkring de 20%. 10

Kapitel 5: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Fra august 2015 blev den nye Kombineret Ungdomsuddannelse igangsat. Uddannelsen retter sig mod unge, der ikke er parate til at starte på en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsen er ikke i sig selv kompetencegivende. Den tæller således ikke med i 95 % målsætningen ligesom den heller ikke giver dimittend rettigheder (adgang til dagpenge) efter endt uddannelse. Men de unge kan efterfølgende søge ufaglærte job som erhvervsassistenter eller de kan bruge KUU som afsæt til videre uddannelse fx en erhvervsuddannelse. Den kombinerede Ungdomsuddannelse er holdbaseret, retter sig mod motiverede og mødestabile unge og har krav om at de unge skal kunne opnå D-niveau i både dansk og matematik i løbet af de 2 år, som uddannelsen varer. Aldersmæssigt retter uddannelsen sig til unge i alderen fra 15-25 år. Kravet er, at den unge skal have gennemført grundskolen for at starte på KUU. Uddannelsen er SU berettiget, og det betyder at den unge kan få SU jfr. de gældende regler baseret på om de er over eller under 18 år, og om de er hjemmeboende eller udeboende. Det er UU der målgruppevurderer til KUU. Det vil sige at UU skal vurdere om den unge opfylder betingelserne for at starte på uddannelsen. Der er 38 pladser til rådighed pr. optag til fordeling mellem Holbæk (18 pladser), Kalundborg (12 pladser) og Odsherred (8 pladser). Ubrugte pladser fordeles til andre kommuner, der kan bruge flere pladser end deres egen kvote giver mulighed for. Figur 14: Antal elever optaget på KUU, og hvilken kommune eleven kom fra. KUU Optag august 2015 Optag januar 2016 Holbæk 13 15 Kalundborg 15 18 Odsherred 6 5 UU total 34 38 Som det ses har der været brugt 34 ud af de 38 pladser ved 1. optag tilbage i august 2015. Ved optaget i januar 2016 blev alle 38 pladser brugt. Fordelingen kommunerne imellem følger ikke helt de tildelte kvoter, men det vigtige er, at ledige pladser ikke går til spilde med kan anvendes af en anden kommune. KUU er ikke et oplagt til bud direkte efter grundskolen, men er mere oplagt til elever der efter et år på produktionsskole har behov for yderligere tid til at blive uddannelsesparate, eller til unge der har været uden for uddannelsessystemet noget tid, og som skal i gang igen. 11

Figur 15: KUU elevernes aldersfordeling ved start. Alder Antal august 2015 Antal januar 2016 17 1 1 18 11 8 19 7 10 20 4 7 21 3 5 22 4 3 23 2 2 24 1 1 25 1 1 Total 34 38 5.1 Målopfyldelse: I samarbejdsaftalen for UU Nordvestsjælland er følgende målsætning formuleret: Mindst 75 % af pladserne på den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) anvendes til unge i alderen 18-25 år, der ellers skulle have været på uddannelseshjælp, og som dermed i stedet kommer på SU. Som det ses af ovenstående tabel over aldersfordelingen, så har kun 2 ud af 72 elever været under 18 år på starttidspunktet for KUU. Det svarer til 3 % af pladserne. Vi kan derfor konstatere at målsætningen om mindst 75 % af pladserne skal anvendes til unge i alderen 18-25 år er opfyldt. 12

Kapitel 6: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Figur 16: Andelen af elever fra afgangsårene, der har været i gang med eller er i gang med en STU Kommune 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 STU antal Procent -andel STU antal Procent -andel STU antal Procent -andel STU antal Procent -andel STU antal Procent -andel Holbæk 27 2,8% 26 2,5% 25 2,4% 21 2,3% 21 2,4% Kalundborg 14 2,0% 21 3,4% 27 4,1% 22 3,7% 23 4,0% Odsherred 19 4,5% 21 5,1% 12 2,9% 11 2,5% 11 2,5% Denne figur er lidt kompliceret. Men for at se hvor mange unge der visiteres til STU, har vi valgt at opgøre det for en årgang af afgangselever. Så figuren viser hvor mange elever fra afgangsårgangene 2009/2010-2013/2014, der har været i gang med eller er i gang med en STU målt som andelen af unge på afgangsårgangen af 9. klasse. Da unge i målgruppen til en STU kan indtil det fyldte 25. år er opgørelsen ikke endelig før ca. 9 år efter afgang fra grundskole, hvor de unge er fyldt 25 år. Det betyder at tallene for dem der gik ud af 9. klasse i 2010 efterhånden er ved at være valide, der kommer nok ikke ret mange flere til, hvorimod tallene for dem der gik ud af 9. klasse i 2014 er mere usikre. Det er kun 1½ år siden, og der kan sagtens være unge på vej til STU, der endnu ikke er påbegyndt. Hvis vi ser på antallet af unge, der dags dato (1. januar 2016) er i gang med et STU-forløb i de 3 kommuner, fordeler sig således: Holbæk 83, Kalundborg 80 og Odsherred 53. 6.1 STU statistik for Holbæk Kommune Figur 17: Andelen af en ungdomsårgang der er i STU Afgangsårgang Antal elever i STU Antal unge i afgangsårgangen STU procentandel 2009/2010 27 980 2,8 % 2010/2011 26 1045 2,5 % 2011/2012 25 1030 2,4 % 2012/2013 21 909 2,3 % 2013/2014 21 877 2,4 % Tabellen er et træk af unge, der er eller har været i gang med STU. Antal unge i afgangsårgangen er trukket og hentet i Databanken (UVM-dataweb) og er antallet 9. klasse elever bosiddende i Holbæk Kommune i afgangsåret. Umiddelbart ser tabellen ud til at vise, at der har været et svagt fald i antallet af elever på STU. Men det skyldes at der er elever fra de nyere årgange, der formentlig skal på STU, men som endnu ikke er udredt og målgruppevurderet. Derfor kan tallene stige lidt endnu. 13

Figur 18: Status på STU-forløb STU status 2013/2014 2012/2013 2011/2012 2010/2011 2009/2010 Afbrudt 1 1 5 Afsluttet 1 9 11 I gang 21 19 17 8 5 Pause 2 6 8 6 Hovedtotal 21 25 26 27 Tabellen viser hvor mange unge, der er i gang med STU, har afsluttet en STU, har afbrudt en STU eller er på pause fra STU. Ud af de 27 fra årgangen 2009/10, der er startet på en STU, er det 11 der har afsluttet, 5 er fortsat i gang mens 11 enten har afbrudt eller holder pause. Figur 19: Henvisningsårsag Henvisningsårsag 2013/2014 2012/2013 2011/2012 2010/2011 2009/2010 Andet 13 7 16 6 6 Bevægelsesvanskeligheder 2 1 2 2 2 Generelle indlæringsvanskeligheder 3 10 2 6 9 Hørevanskeligheder 1 1 Psykiske vanskeligheder 1 1 3 Soc. og miljøbetingede vanskeligheder 1 Udviklingsforstyrrelser 3 1 4 10 7 Hovedtotal 21 21 25 26 27 Henvisningsårsag indrapporteres til ministeriet, og tallene er hentet fra deres database. Data bliver ikke bedre end det der er indrapporteret, og der er forholdsvis mange der har andet som henvisningsårsag, men ellers ser det ud til at være generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser, der er de mest hyppige årsager til, at den unge visiteres til STU. 6.2 STU statistik for Kalundborg Kommune Figur 20: Andelen af en ungdomsårgang der er i STU Afgangsårgang STU antal Antal unge i afgangsårgangen STU procentandel 2009/2010 14 698 2,0 % 2010/2011 21 614 3,4 % 2011/2012 27 659 4,1 % 2012/2013 22 592 3,7 % 2013/2014 23 575 4,0 % 14

Tabellen er et træk af unge, der er eller har været i gang med STU. Antal unge i afgangsårgangen er trukket og hentet i Databanken (UVM-dataweb) og er antallet af 9. klasse elever bosiddende i Kalundborg Kommune i afgangsåret. Umiddelbart ser tabellen ud til at vise, at der en stor stigning i antallet af elever på STU. Der er endvidere elever fra de nyere årgange, der formentlig skal på STU, men som endnu ikke er udredt og målgruppevurderet. Derfor kan tallene stige lidt endnu. Figur 21: Status på STU-forløb STU status 2013/2014 2012/2013 2011/2012 2010/2011 2009/2010 Afbrudt 3 2 Afsluttet 2 6 10 I gang 23 22 18 9 2 Pause 4 4 2 Hovedtotal 23 22 27 21 14 Tabellen viser hvor mange unge, der er i gang med STU, har afsluttet en STU, har afbrudt en STU eller er på pause fra STU. Ud af de 14 fra årgangen 2009/10, der er startet på en STU, er det 10 der har afsluttet, 2 er fortsat i gang mens 2 holder pause. Figur 22: Henvisningsårsag Henvisningsårsag 2013/2014 2012/2013 2011/2012 2010/2011 2009/2010 Andet 12 9 8 4 4 Bevægelsesvanskeligheder 1 1 Generelle indlæringsvanskeligheder 3 3 7 5 4 Psykiske vanskeligheder 1 2 3 1 Sociale og miljøbetingede vanskeligheder 1 2 1 Tale- og sprogvanskeligheder 1 Udviklingsforstyrrelser 6 8 7 8 5 Hovedtotal 23 22 27 21 14 Henvisningsårsag indrapporteres til ministeriet, og tallene er hentet fra deres database. Data bliver ikke bedre end det der er indrapporteret, og der er forholdsvis mange der har andet som henvisningsårsag, men ellers ser det ud til at være generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser, der er de mest hyppige årsager til, at den unge visiteres til STU. 15

6.3 STU statistik for Odsherred Kommune Figur 23: Andelen af en ungdomsårgang der er i STU Afgangsårgang Antal elever i STU Antal unge i afgangsårgangen STU procentandel 2009/2010 19 419 4,5 % 2010/2011 21 414 5,1 % 2011/2012 12 419 2,9 % 2012/2013 11 432 2,5 % 2013/2014 11 387 2,8 % Tabellen er et træk af unge, der er eller har været i gang med STU. Antal unge i afgangsårgangen er trukket og hentet i Databanken (UVM-dataweb) og er antallet af 9. klasse elever bosiddende i Odsherred Kommune i afgangsåret. Umiddelbart ser tabellen ud til at vise, at der har været et stort fald i antallet af elever på STU. Men det skyldes at der er elever fra de nyere årgange, der formentlig skal på STU, men som endnu ikke er udredt og målgruppevurderet. Derfor kan tallene stige lidt endnu. Figur 24: Status på STU-forløb STU status 2013/2014 2012/2013 2011/2012 2010/2011 2009/2010 Afbrudt 1 1 Afsluttet 2 7 7 I gang 9 8 6 5 8 Pause 2 3 4 8 3 Hovedtotal 11 11 12 21 19 Tabellen viser hvor mange unge, der er i gang med STU, har afsluttet en STU, har afbrudt en STU eller er på pause fra STU. Ud af de 19 fra årgangen 2009/10, der er startet på en STU, er det 7 der har afsluttet, 8 er fortsat i gang mens 4 enten har afbrudt eller holder pause. Figur 25: Henvisningsårsag Henvisningsårsag 2013/2014 2012/2013 2011/2012 2010/2011 2009/2010 Andet 8 5 3 3 1 Bevægelsesvanskeligheder 2 1 Generelle indlæringsvanskeligheder 1 2 3 6 10 Hørevanskeligheder 1 Psykiske vanskeligheder 1 Udviklingsforstyrrelser 1 4 5 10 7 Hovedtotal 11 11 12 21 19 Henvisningsårsagen meddeles i et indrapporteringssystem til Undervisningsministeriet, og tallene er hentet fra deres database. Data bliver ikke bedre end det der er indrapporteret, og der er forholdsvis mange der har andet som henvisningsårsag, men ellers ser det ud til at 16

være generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser der er de mest hyppige årsager til, at den unge visiteres til STU. 17

Kapitel 7: Andelen af unge der har gennemført en ungdomsuddannelse Undervisningsministeriet opgør i deres statistikdatabase hvor mange unge der har gennemført en ungdomsuddannelse 5 år efter de forlod 9. klasse. Opgørelsen udarbejdes dels som en prognose i form af den såkaldte profilmodel og dels som faktiske tal. Udfordringen med de faktiske tal er, at de viser hvordan det er gået for de elever, der gik ud af 9. klasse for 5 år siden eller mere. Man kan altså ikke måle effekten af nylige politiske indsatser eller nye uddannelsesreformer og tiltag. Figur 26: Andelen af unge der faktisk har gennemført en uddannelse sammenlignet med prognosen Holbæk Kalundborg Odsherred Profil Faktiske Profil Faktiske Profil Faktiske 2005 59,2 % 60,1 % 55,2 % 57,1 % 55,3 % 59,3 % 2006 59,6 % 62,9 % 53,7 % 60,5 % 57,9 % 59,7 % 2007 58,4 % 67,0 % 56,2 % 62,1 % 57,2 % 62,9 % 2008 59,2 % 69,2 % 58,2 % 61,6 % 59,6 % 58,8 % 2009 64,2 % 69,2 % 59,4 % 65,0 % 58,3 % 61,4 % Kilde: Undervisningsministeriets database Som det fremgår af tabellen viser det sig i alle 3 kommuner, at der er langt flere unge der har gennemført en ungdomsuddannelse 5 år efter de forlod 9. klasse, end der havde været forventet i profilmodellen. Det kan vi være rigtigt stolte af i Nordvestsjælland. Hvad der også er positivt er, at der i den 5 årige periode er sket en markant fremgang i alle 3 kommuner. Så der er meget der tyder på, at vi trods udfordringer er på rette vej. 18

Kapitel 8: Brugerundersøgelsen 2015 Undervisningsministeriet igangsætter hvert år i april, når tilmeldingen til ungdomsuddannelserne er tilendebragt en undersøgelse blandt eleverne i skolernes 9. og 10. klasser af deres oplevelse af vejledningen og aktiviteterne i Uddannelse og job. Dette er et mindre uddrag af denne undersøgelse. Figur 27: Elevernes vurdering af vejledningsaktiviteterne 2015 Hjulpet Hjulpet Hvike aktiviteter har hjulpet dig mig mig noget bedst? meget Hjulpet mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke Ikke udfyldt Alle 3. kommuner Procent Procent Procent Procent Procent Procent Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om arbejdsliv og uddannelse, 7% 13% 16% 12% 4% 49% virksomhedsspil eller uddannelsesspil Introduktionskurser (8. kl.) 16% 22% 21% 9% 2% 30% Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) 23% 23% 12% 6% 2% 35% Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse 20% 15% 10% 3% 1% 51% Uddannelsesmesse 1% 2% 4% 3% 1% 88% Erhvervspraktik 24% 16% 19% 14% 2% 25% Personlig samtale med UU-vejleder 13% 18% 23% 11% 2% 34% Samtale med UU-vejleder i gruppe 3% 6% 13% 6% 2% 70% Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 6% 16% 27% 14% 5% 32% Information om uddannelse og job på ug.dk 12% 16% 22% 9% 3% 38% Informationsmøde om uddannelser på skoler 6% 11% 10% 4% 2% 66% Uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 10% 16% 21% 6% 3% 43% Haft en mentor 1% 1% 1% 1% 0% 96% Figur 28: Hvor meget har vejledningsaktiviteterne hjulpet dig til at vælge hvad du skulle? 2012 2013 2015 Hjulpet mig meget 27,6% 28,9% 19,7% Hjulpet mig noget 41,8% 41,5% 39,1% Hjulpet mig lidt 21,5% 18,7% 27,4% Slet ikke hjulpet 6,0% 8,9% 8,1% Ved ikke 2,8% 1,6% 2,9% Ikke udfyldt 0,2% 0,4% 2,9% 19

Kapitel 9: Profilartikel: Uddannelsesmesse 2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestsjælland havde mandag den 26. oktober åbnet døren til en uddannelsesmesse for elever i 8. 10. klasse og deres forældre. Det var første gang en sådan messe blev afholdt, og opbakningen var stor. Messen var fælles for alle eleverne i Odsherred, Kalundborg og Holbæk Kommuner. Et sted mellem 200-300 elever og forældre gæstede Svinninge Hallen, hvor der var godt fyldt op i salen. Der var udstillere fra en række ungdomsuddannelser med fokus på 10. klasse tilbud, efterskoler, erhvervsuddannelser og søfartsuddannelserne. Derudover var de tre lokale produktionsskoler også til stede, og kunne blandt andet informere om erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og den nye uddannelse Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU). Udover udstillerne var der også workshops i de tilstødende lokaler hvor de enkelte uddannelsesretninger blev gennemgået mere specifikt. Der var især stor nysgerrighed overfor den forholdsvis nye mulighed der er for at kombinere en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse i den såkaldte EUX uddannelse. Dermed opnår eleven både en erhvervskompetence i form af erhvervsuddannelsen og studiekompetence i form af de gymnasiale fag. Det var noget der appellerede til såvel eleverne som deres forældre. EUC Nordvestsjælland deltog med en række spændende uddannelser, og flere af de fremmødte gav udtryk for, at de ikke havde været opmærksomme på hvor mange forskellige erhvervsuddannelser der egentlig findes, og at der faktisk er mangel på elever i mange fag, og derfor rigtigt gode muligheder for praktikpladser. Der var mulighed for at samle puslespil i fliser eller træ, der blev uddelt smagsprøver fra kokke/tjener skolen på Selandia, og der blev malet, tapetseret, rodet med go-carts og meget andet spændende. Så der var rig mulighed for de besøgende til at komme i nærkontakt med uddannelserne. 20

UU var som arrangør spændt på fremmødet, men med den opbakning fra udstillerne, og det store fremmøde fra elever og forældre, er en ny tradition født, og uddannelsesmessen vil fremover være et fast element blandt de øvrige vejledningsaktiviteter fra UU Nordvestsjælland. Følgende er udsagn fra en forælder der deltog i messen med sin søn og en af sønnens kammerater: Jeg er blevet meget klogere om uddannelserne i dag Thomas Kofoed var taget med to 8. klasse drenge på uddannelsesmesse, for at blive klogere på hvilke uddannelsesmuligheder der er i dag. Det var meget mere simpelt da jeg selv skulle vælge uddannelse, der var nærmest kun gymnasiet, teknisk skole og handelsskolen at vælge imellem. Nu findes der et hav af uddannelsesmuligheder og kombinationer, så der er meget man som forældre skal forsøge at sætte sig ind i, forklarer Thomas Kofoed om sin baggrund for at været taget med drengene på uddannelsesmesse. Vi valgte først workshoppen om erhvervsuddannelsen inden for Handel og Service, derpå hørte vi om den nye EUX Business uddannelse, så gik vi rundt i messehallen og orienterede os om de mange forskellige uddannelser, der var repræsenteret, og til sidst hørte vi UU Nordvestsjælland fortælle om de gymnasiale uddannelser opsummerer Thomas Kofoed. Jeg var ikke klar over, at man som elev kun må starte tre gange på en erhvervsuddannelse, så er der ikke flere forsøg, det var helt nyt for mig fortæller Thomas Kofoed. Produktionsskolerne kendte jeg heller ikke meget til før jeg kom her, men det var rart at høre de muligheder, de repræsenterer, og hvordan de kan hjælpe de unge videre til en ungdomsuddannelse. Uddannelsesmessen har givet mig en bedre fornemmelse af det nye uddannelsessystem, og jeg føler mig meget bedre klædt på til at råde og vejlede mine børn nu, end jeg var før jeg kom afslutter Thomas Kofoed, inden han forlader Svinninge Hallen med de to drenge, masser af nye informationer og nogle pjecer i hånden. På billedet ses Thomas Kofoed og drengene i snak med centerleder Jørgen Dan Pedersen fra UU Nordvestsjælland. 21

Kapitel 10: Profilartikel: Vejledning i Jyderup Statsfængsel Når man som ung er i fængsel, er det vigtigt at få lagt en uddannelsesplan for fremtiden. Det hjælper Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland indsatte mellem 15 og 17 år med i Statsfængslet i Jyderup. Det er vigtigt at sikre, at unge indsatte har en plan for fremtiden, når de bliver løsladt. Det er baggrunden for, at Statsfængslet i Jyderup har købt Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland til at vejlede de indsatte, der er mellem 15 og 17 år. Vejledningsprojektet har kørt 4 år og giver rigtigt gode resultater. - Vi oplever, at uddannelse bliver taget mere alvorligt blandt de unge, fordi de har fået en vejleder, de kan skabe en relation til. Det betyder noget, at de sidder over for en person, der vil dem, og som har forstand på uddannelse. Når de kan se, at der bliver lavet en uddannelsesplan med deres navn på, føler de, at de er noget, og at de også tæller med i statistikken, siger Lone Hofmann Jensen, der er socialrådgiver i Statsfængslet i Jyderup. Marianne Marslew, som er den vejleder fra UU Nordvestsjælland, der er i fængslet en gang om ugen for at vejlede de unge, oplever også samarbejdet som meget positivt. - Lige når man møder de unge, kan de godt være lidt afmålte og tale om, at de i hvert fald ikke har nogen planer og ikke gider i kontakt med systemet eller nogen voksne, når de kommer ud igen. Men hurtigt viser det sig, at de synes, det er rigtig rart, at der kommer fokus på dem og deres fremtid. Og det viser sig, at de har en masse drømme og ønsker for deres uddannelse, siger hun. Vejledningen er et frirum De unge er typisk indsat for røverier eller vold, men det er meget forskelligt, hvor længe de opholder sig i fængslet og derfor også forskelligt, hvor lange Marianne Marslew har med dem. Men hun oplever, at de, uanset hvad, får udbytte af vejledningen. - Det er som om, vejledningen bliver et frirum for dem. Vi taler ofte slet ikke om, hvorfor de er i fængslet. Det handler om at få lagt en plan for, hvad de skal bagefter. Jeg hjælper dem med at spore dem ind på, hvad de gerne vil gennem individuelle samtaler eller gruppesamtaler. Og så synes de, det er rigtig interessant med de vejledningsaktiviteter, jeg kan lave med dem på nettet. Hvor de gennem forskellige programmer tester, hvad de kan og vil, og hvilke interesser de har, siger Marianne Marslew. Unge hjælpes videre efter løsladelse De unge, der sidder i Statsfængslet i Jyderup, kommer fra hele landet, fordi det er den eneste åbne afdeling for unge mellem 15 og 17 år. Så en vigtig del af Marianne Marslews arbejde er også at have en kontakt til den UU-vejleder, den unge har i sin hjemkommune. Så der er en klar plan for, hvordan den unge bliver hjulpet videre efter løsladelsen. - Nogle går videre på produktionsskole. Nogle er kommet tilbage til 10. klasse. En enkelt har også 22

valgt en erhvervsuddannelse. Og så er der nogle, der skal på særlige forløb arrangeret af kommunen. Så der er faktisk mange forskellige muligheder for dem. Der er dog mange, der ikke har en 9. klasse, når de kommer her. Så vi arbejder på at sikre, at de kan komme til at tage folkeskolens afgangsprøve, mens de er i fængslet. Det vil gøre det lettere for dem efterfølgende at kunne komme videre, fortæller Marianne Marslew. Siden denne artikel lev skrevet har der været et vejlederskift, så det nu er Pia Svanberg Dons Larsen der vejleder i Jyderup Statsfængsel men opgaverne er de samme. 23

Kapitel 11: Profilartikel: Klar til Start Nordvestsjælland Flere unge med autisme får udsigt til job på en almindelig arbejdsplads med projekt Klar til Start, som især har succes i Nordvestsjælland. Her kommer unge med autisme igennem et individuelt tilrettelagt uddannelses- og praktikforløb hos fakta med daglig støtte fra en vejleder. Det kræver tæt samarbejde mellem jobcentrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland. Jeg har fået en grund til at stå op hver dag. Sådan siger en af de unge med autisme, som er i gang med et særligt uddannelsesforløb i en fakta-butik i Holbæk. Unge med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) har ellers meget svært ved at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse og komme i job. Langt de fleste ender på en eller anden form for overførselsindkomst. Men det er projekt Klar til Start ved at lave om på. Projektet, som er udviklet af supermarkedskæden fakta og den almennyttige fond Unges Uddannelsescenter, går ud på, at unge med autisme spektrum forstyrrelser kan komme i et særligt håndholdt uddannelses- og praktikforløb på mellem 10 og 22 måneder i en faktabutik. Når de har gennemgået en række opkvalificerende forløb, der skal ruste dem både fagligt og socialt til at begå sig på en almindelig arbejdsplads, har de jobgaranti i en fakta-butik eller en af de andre butikker i Coop koncernen. De unge får fakta-trøje på og føler sig respekteret Projektet har især fået succes i Holbæk Kommune og er ved at blive udbredt til Odsherred og Kalundborg kommuner. I alle tre kommuner samarbejder jobcentrene tæt med Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, som kender de unge godt og har etableret Klar til start Nordvestsjælland, hvor tre medarbejdere er ansat til specifikt at følge de unge med ASF gennem hele forløbet. - Hos os er projektet skruet sådan sammen, at vi som projektmedarbejdere er med de unge på job i fakta klokken 10 til 14 fire dage om ugen. Hver dag får de unge forskellige opgaver det kan være alt fra opfyldning af varer til at vaske gulv eller sidde i kassen. Og så er vi der som vejledere til at guide de unge ikke mindst i relation til chefen, kollegaerne og kunderne. I begyndelsen går al kommunikation med de unge gennem os, men på sigt kommer de unge til at virke mere og mere selvstændigt på arbejdspladsen, forklarer Knud Larsen, som er projektmedarbejder i Klar til Start Nordvestsjælland og fortsætter: Vi gennemfører også små kurser og anden form for undervisning og teori, og hver tredje måned laver vi små tests med dem for at sikre os, at de rykker sig og for at holde øje med, hvornår de er jobparate. De unge klarer sig utrolig godt og fortæller os, at de har fået meget mere indhold i livet. De får en fakta-trøje på og bliver respekteret af kollegaerne, og de oplever, at der bliver stillet krav til dem, og at deres evner kan bruges, fortæller han. Det nytter at stille krav I fakta i Holbæk er fire unge med autisme mellem 17 og 25 år i gang med Klart til start forløbet, i fakta i Kalundborg starter man et forløb til februar, og i Odsherred Kommune er man også på trapperne. 24

- Det, der kræver mest arbejde, er at få de unge til at forstå, at de er på en rigtig arbejdsplads. Man kan ikke sige: Jeg tror ikke, jeg kommer i morgen. Hvis man ikke er syg, så møder man til tiden og gør sit arbejde. Men at arbejdspladsen og vi som projektmedarbejdere stiller krav til de unge, er netop noget af det, som gør forskellen. De unge giver udtryk for, at de er gået fra at være ingenting til pludselig at være nogen, som kan udføre et stykke arbejde, som andre kan bruge og faktisk er afhængig af. Et godt eksempel er, at en af de unge selv har valgt, at han vil møde klokken 6 om morgenen for at være med til at bage brød. De er simpelthen så ivrige, fordi de for første gang oplever succes, fortæller Knud Larsen. Han er derfor ikke i tvivl om, at han kommer til at stå med en gruppe unge, der efter forløbet er parat til job, og som på den måde får mere indhold i livet og samtidig kommer til at spare samfundet for penge, fordi de kommer væk fra overførselsindkomsterne. Respekt for hinandens faglighed Jørgen Dan Pedersen, centerleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland mener, det tætte samarbejde mellem UU og jobcentrene er en stor del af forklaringen på projektets succes. - I UU kender vi de unge rigtig godt, fordi vores vejledere har fulgt dem gennem hele deres skolegang. Derfor kan vi også spotte de unge, som netop vil have behov for og gavn af dette forløb. Her er tale om en gruppe, der kan være meget langt fra at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, men med sådan et håndholdt forløb kan vi give dem en chance for at få nye kompetencer og komme i ordinært job, siger han og fortsætter: - Vi kan heldigvis mærke, at jobcentrene har tillid til vores vurderinger, respekterer vores faglighed og sammen med os gerne vil være med til at give disse unge en chance. Det skyldes ikke mindst at vi samarbejder tæt med dem i mange andre sammenhænge. I stedet for at stå på hver vores side af en pengekasse, er vi vant til at stole på hinandens forskellige kompetencer for at nå vores fælles mål: At få så mange unge i uddannelse og job som muligt. FAKTA I Klar til Start skal de unge på mellem 10 og 22 måneder gennemgå jobtræning og teori, der fagligt, men især socialt skal gøre dem jobparate. Efter fuldendt forløb er der jobgaranti. I de kommuner, der vil være med i projektet, finder fakta egnede butikker og så visiterer jobcentrene unge til forløbet i samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning. Klar til Start har en hjemmeside hvor man kan læse mere: www.klartilstart.dk. 25

Kapitel 12: UU Regnskab for 2015 Regnskab 2015 for UU Nordvestsjælland Indtægter Indbyggere 99,76 kr. pr. indb. Holbæk Kommune 69.016 6.885.036 Kalundborg Kommune 48.358 4.824.194 Odsherred Kommune 32.534 3.245.592 I alt 149.908 14.954.822,08 Udgifter Budget 2015 Regnskab 2015 % Løn 13.305.000 13.386.496 100,61 Kørsel incl. firmabilen 365.000 393.716 107,87 Uddannelse/møde/konferencer 300.000 264.198 88,07 IT-udgifter 750.000 728.775 97,17 Køkken/bygning/artikler 25.000 18.683 74,73 Øvrige udgifter/indtægter 130.000 127.874 98,36 Initiativer/aktiviteter m.m. 80.000 45.060 56,32 I alt 14.955.000 14.964.801 100,07 Ovenstående regnskab viser, at der har været balance i økonomien i 2015. Der har været et merforbrug på 9.801 kr. svarende til 0,07% af budgettet. 26