Hjemtagning - valg af behandlingssted Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter behandlet udenregionalt, der har fået tilbudt behandling i Region Sjælland a
1
FORORD Visitationsteamet besluttede i 2012 sammen med ledelsen I Kvalitet og Udvikling, at der skulle laves en spørgeskemaundersøgelse omhandlende, hvilke faktorer der er vigtige, når patienter skal beslutte sig for, om de skal skifte behandlingssted eller ej. Dette skete som led i den indsats, der fra sygehusenes side er gjort i forbindelse med indførelse af Specialeplan 2010, hvor Region Sjælland har fået tilladelse til at varetage en del funktioner, som regionen ikke tidligere har haft tilladelse til. I den forbindelse er der nogle patienter, der er blevet informeret om, at der nu er et behandlingstilbud i Region Sjælland, og at det vil have betydning for deres ret til befordring og befordringsgodtgørelse, hvis de fortsætter deres behandling udenregionalt på et offentligt sygehus, da de fremover vil få status som patienter, der har benyttet deres ret til frit sygehusvalg. Det er Visitationsteamets håb, at rapporten kan være med til at kaste et lys over hvilke faktorer, som er vigtige i forhold til patienternes valg af behandling, da disse oplysninger kan være vigtige i den fremtidige planlægning af behandlingsindsatsen i Region Sjælland. Med venlig hilsen Visitationsteamet, Kvalitet og Udvikling, 2013 2
3
INDHOLD Forord... 2 Sammenfatning... 6 Baggrund og formål... 8 Rapportens opbygning... 8 Fakta om undersøgelsen... 8 Diagnoser... 8 Alder og køn... 9 Bopælskommune... 9 Svarprocent... 10 Antallet af besvarelser på kommuneniveau... 11 Delkonklusion... 11 Resultater... 12 Fortolkning af resultater... 12 Karakteristika blandt de borgere, der har besvaret spørgeskemaet... 12 Aldersfordeling... 12 Uddannelsesniveau... 13 Erhvervstilknytning... 14 Delkonklusion... 14 Valg af behandlingssted og transport hertil... 15 Valg af behandlingssted... 15 Afstand mellem arbejde og behandlingssted... 15 Betydningen af afstanden mellem arbejde og behandlingssted... 16 Betydning af om der er kort afstand mellem offentlig transport og behandlingssted... 17 Betydning af gode parkeringsforhold i tilknytning til behandlingsstedet... 17 Delkonklusion... 18 Fysiske forhold på behandlingsstedet... 19 Venteværelset... 19 4
Konsultationsrummet... 19 Delkonklusion... 20 Service på behandlingsstedet... 21 Afstand til laboratorium... 21 Ventetid til blodprøver på sygehus... 21 Afstand til røntgenbilleder, scanninger og lignende på sygehus... 22 Ventetid på ambulant konsultationstid... 23 Konsultationstidspunkt... 24 Venteværelset... 25 Vand, saft, kaffe mm. i venteværelset... 26 Delkonklusion... 27 Personalet på behandlingsstedet... 28 Betydning af samme/kendt læge ved kontakt... 28 Betydning af samme/kendt sygeplejerske ved kontakt... 29 Betydning af kendt sekretær ved telefonisk kontakt.... 30 Delkonklusion... 31 Konklusion... 32 Bilag... 33 Bilag 1: Antal borgere i Region Sjælland fordelt på kommune og køn... 33 Bilag 2: Inviterede patienter fordelt på antal og køn... 34 Bilag 3: Deltagende patienter fordelt på kommune og køn... 35 Bilag 4: Spørgeskema om valg af behandlingssted... 36 5
SAMMENFATNING Undersøgelsen er en spørgeskemabaseret undersøgelse 1 blandt 724 patienter, der har fået et brev om, at deres behandling nu kan varetages i Region Sjælland. Det drejer sig om tre forskellige patientkategorier, nemlig patienter med hæmatologiske lidelser, patienter med HIV og patienter med dissemineret sclerose, som er i behandling med Tysabri m.m. Patienterne er ikke blevet bedt om at opgive deres diagnose, og resultaterne kan derfor ikke kategoriseres i forhold til dette. Besvarelserne er anonyme, og der er ikke udsendt rykkere. Svarprocenten er på 45,6 procent. Der deltager patienter i undersøgelsen fra alle kommuner i Region Sjælland. Antal inviterede pr. 10.000 indbyggere i kommunen varierer fra kommune til kommune. Andelen er højst i Ringsted og Sorø Kommuner og lavest i Faxe Kommune. Når man ser på andelen af borgere, der har besvaret spørgeskemaet, er der flest borgere i Næstved, Slagelse og Guldborgsund Kommuner, der har besvaret spørgeskemaet. I undersøgelsen 2 forekommer patienter i alderen 40 til 69 år hyppigere, end aldersgruppen forekommer i baggrundsbefolkningen. Der er desuden en tendens til, at andelen af ufaglærte er mindre i undersøgelsespopulationen sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Dette kan netop skyldes, at der i undersøgelsespopulationen er færre unge, der endnu ikke har taget en uddannelse. Undersøgelsespopulationen er desuden kendetegnet ved, at andelen af patienter, der er i arbejde, er mindre end i baggrundsbefolkningen, og andelen, der er pensionister, er højere end i baggrundsbefolkningen. Det er kun omkring 20 procent i undersøgelsen, der har valgt udelukkende at modtage deres behandling i Region Sjælland, mens 10 procent har afsluttet deres behandling, og andre ti procent modtager behandling i både Region Sjælland og udenregionalt. Det er her uvist, om det er for samme lidelse eller flere forskellige. Resten af patienterne har valgt at fortsætte deres behandling udenregionalt. Næsten 40 procent af patienterne angiver, at afstanden mellem arbejde og behandlingssted har nogen eller stor betydning for deres valg af behandlingssted. Blandt patienter, der finder spørgsmålet om kort afstand mellem behandlingssted og offentlig transport relevant, er der næsten 50 procent, der finder, at det har nogen eller stor betydning, mens næsten 80 procent (blandt patienter, der finder spørgsmålet relevant) finder, at gode parkeringsforhold har nogen eller stor betydning for valg af behandlingssted. Det, der er vigtigst for patienterne, er dog, om det er den samme læge, de ser hver gang ved konsultationer og i lidt mindre grad i forhold til telefonisk kontakt. Der er således over 80 procent, der finder, at det er vigtigt i forhold til konsultationer og næsten 70 procent, der finder det vigtigt i forhold til telefonisk kontakt. Betydningen er også høj for, om det er den samme sygeplejerske, man ser hver gang eller ved telefonisk kontakt. Andelen, der vurderer, at det har stor betydning, ligger på cirka 50 procent. Andelen, der vurderer, at det har stor betydning i forhold til telefonisk kontakt med sekretæren, er lidt mindre, da andelen her ligger på cirka 35 procent. Noget af det, patienterne også vægter har stor eller nogen betydning, er ventetid i forhold til aftalt konsultationstid, men også på ventetid i forhold til blodprøvetagning i forbindelse med ambulant kontrol. Her ligger andelene på henholdsvis næsten 75 procent og 65 procent. Generelt er patienterne derfor ikke særlig tolerante i forhold til ventetid. En del patienter sætter også stor pris på, at det er muligt at få taget blodprøver på et laboratorium relativt tæt på 1 Af bilag 4 fremgår det udsendte spørgeskema. 2 Når der i det følgende skrives undersøgelsen, menes der blandt de patienter, der har valgt at besvare spørgeskemaet. 6
deres bopæl. Der er således næsten 65 procent, der tillægger det nogen eller stor betydning, mens der er knap 65 procent, der finder, at det har nogen eller stor betydning, om de kan få lavet forskellige undersøgelser relativt tæt på deres bopæl. Generelt er det kun få af patienterne, der finder, at det har betydning, om de kan få en tid til konsultation mellem kl. 15 og 18. Hvis man ser på den mindre andel af patienterne, der angiver, at det har nogen eller stor betydning, viser det sig, at 2/3 af dem enten er i arbejde eller er studerende, mens det i den gruppe, der finder, at det har ingen eller en lille betydning, kun er cirka 1/3 af dem, der er i arbejde eller er studerende. Der er især mange kvinder, der vurderer, at det har en betydning for deres valg af behandlingssted, om de finder venteværelset rart og indbydende. Dette vægtes således til at have nogen eller stor betydning for næsten 70 procent af kvinderne, mens det for mændenes vedkommende er under 50 procent, der vægter det så højt. Den samme kønsforskel gør sig gældende i forhold til konsultationsrummet. Her er der cirka 70 procent af kvinderne, der finder, at det har nogen eller stor betydning, mens det kun er cirka 55 procent af mændene, der vægter det så højt. Et af de områder, patienterne vægter lavest i forhold til betydning for valg af behandlingssted, er underholdning i venteværelset i form af tv, nyere ugeblade, nye aviser og informationsbrochurer. Det er noget, som kun cirka 1/3 vægter har nogen eller stor betydning. Samtidig er det et område, hvor der er stor forskel på, hvad patienterne synes om underholdningen. Nogle finder, at det er irriterende, hvis der er et tændt fjernsyn i venteværelset, mens andre synes, at det er positivt. Det fremgår dog også af kommentarerne, at vurderingen afhænger af, hvor længe patienterne skal opholde sig i venteværelset. Patienterne er mere positive i forhold til et tilbud om let forplejning i venteværelset i form af et tilbud om servering af kaffe, te, saft, frugt eller lignende. Det er noget, som over halvdelen finder, har nogen eller stor betydning for deres valg af behandlingssted. Samlet kan man sige, at det, der har størst betydning for patienternes valg af behandlingssted, er, om der er mulighed for at have kontakt til det samme personale gennem hele behandlingsforløbet. Denne tendens er særlig udtalt i forhold til den lægelige behandling. Herudover er der andre ting, der trækker i en positiv retning. Det drejer sig om, at man kan stole på den tid, man har fået til konsultation, og at der heller ikke er ventetid til blodprøvetagning, hvis man skal have taget blodprøver i forbindelse med en konsultation. Sygehusene kan endvidere gøre noget i forhold til at kunne tilbyde indbydende lokaler, let forplejning i venteværelset og gode adgangsforhold til sygehuset, herunder gode muligheder for parkering. Det er dog tydeligt, at det er nogle underordnede tilbud, hvis det ikke er muligt at have kontakt til den samme læge gennem hele behandlingsforløbet. 7
BAGGRUND OG FORMÅL Første januar 2011 trådte Specialeplan 2010 i kraft. I løbet af 2011 iværksatte sygehusene forskellige hjemtagningsprojekter for patienter, som Region Sjælland nu havde fået tilladelse til at behandle. I den forbindelse sendte Visitationsteamet efter aftale med de respektive sygehusafdelinger et brev til patienterne med besked om, at de nu havde mulighed for at skifte behandlingssted, så de i stedet modtog behandling i Region Sjælland i stedet for udenregionalt. Samtidig blev patienterne orienteret om, at de fortsat havde ret til frit sygehusvalg, men at det ville have konsekvenser for deres ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. De områder, det drejede sig om, var patienter med en hæmatologisk sygdom, patienter med HIV og patienter med dissemineret sclerose, der er i behandling med bl.a. Tysabri. I forhold til denne udvalgte patientgruppe har regionen derfor en mulighed for at få belyst, hvad det er, der har betydning for, hvilket behandlingssted patienterne vælger. Patienten har således en indsigt, som Region Sjælland kan anvende til at forstå, hvilke præferencer patienten har i forhold til valg af behandlingssted. RAPPORTENS OPBYGNING Resultaterne er inddelt og tematiseret, så de præsenteres under en række overskrifter. For hvert spørgsmål præsenteres en angivelse af, hvor mange patienter der har besvaret det pågældende spørgsmål samt fordelingen inden for de enkelte svarkategorier. Svarfordelingen illustreres grafisk og præsenteres på en farveskala, hvor grøn angiver den samlede population, rød angiver kvindernes svarfordeling, mens blå angiver mændenes svarfordeling. I enkelte af de grafiske illustrationer angives det samlede billede for baggrundsbefolkningen. Baggrundsbefolkningen udgøres i undersøgelsen af den samlede befolkning i Region Sjælland fra det 18. år. I rapporten er indsat kommentarer, som patienterne er kommet med i deres besvarelse af spørgeskemaet. Patientkommentarerne anvendes til at understrege patienternes pointer. FAKTA OM UNDERSØGELSEN Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af de patienter, der var inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Region Sjælland har i alt udsendt spørgeskema til 724 patienter. DIAGNOSER Region Sjælland har inviteret patienter med hæmatologiske sygdomme, HIV samt dissemineret sclerose til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. I alt er udsendt spørgeskema til 397 patienter med diagnosen HIV, 84 patienter med diagnosen sclerose samt 248 patienter med hæmatologiske sygdomme. Der er ikke udsendt rykkere. Patienterne er heller ikke blevet bedt om at angive, hvad der er for en sygdom, de har. Der er valgt denne fremgangsmåde, for at genere patienterne mindst muligt, da Visitationsteamet af erfaring ved, at der bl.a. er en del patienter med HIV, der ikke ønsker at være åbne om deres sygdom, da der stadig hersker en del fordomme om sygdommen blandt befolkningen. Patientkommentar: På Hvidovre Hospital, hvor jeg behandles for HIV, møder jeg den samme læge og den samme sygeplejerske gennem 15 år. Jeg er meget tilfreds med den behandling, jeg får, både medicinsk og menneskeligt. Derfor ønsker jeg at blive uden dog at kende tilsvarende afdeling på Roskilde. 8
ALDER OG KØN Region Sjælland har inviteret patienter fra det 18. år til at deltage. I spørgeskemaundersøgelsen er i alt inviteret 426 mænd og 298 kvinder til at deltage, hvilket vil sige, at 58,8 procent af de inviterede er mænd, mens 41,2 procent er kvinder. Den høje andel af mænd skyldes formentlig, at over halvdelen af de inviterede er patienter med HIV. BOPÆLSKOMMUNE Der er inviteret patienter fra alle regionens 17 kommuner. I bilag 2 er opstillet tabel med fordeling af inviterede patienter fordelt på kommune og køn. FIGUR 1 ANTAL INVITEREDE PR. KOMMUNE. I figur 1 fremgår det, at antallet som forventet varierer fra kommune til kommune, og det fremgår tydeligt, at der er flest inviterede borgere fra Næstved, Roskilde, Slagelse og Guldborgsund Kommuner, hvilket ikke er overraskende, da det er nogle af de største kommuner i regionen. 9
FIGUR 2 ANTAL INVITEREDE PR. KOMMUNE PR. 10.000 INDBYGGERE. I figur 2 fremgår det dog, at der er stor forskel på hyppigheden af antallet af inviterede pr. 10.000 indbyggere i den enkelte kommune. Det viser sig således, at hyppigheden af inviterede borgere er højst blandt mænd i Sorø og Ringsted Kommuner, da antallet her ligger på henholdsvis 24,4 og 23,0 personer pr. 10.000 indbyggere. Omvendt findes den laveste hyppighed blandt kvinderne i Faxe Kommune, hvor der kun er 1,5 personer pr. 10.000 indbyggere, der er blevet inviteret. Generelt viser figur 2, at de inviterede borgere fordeler sig jævnt over hele Region Sjælland med flest inviterede borgere fra Ringsted Kommune (18,5 borgere pr. 10.000 indbyggere) og færrest fra Faxe Kommune (5,9 borgere pr. 10.000 indbyggere). Ovenstående figur angiver endvidere, at der med undtagelse af Køge og Solrød Kommune, er en overrepræsentation af mænd i alle kommuner. I bilag 1 er det præcise antal angivet. SVARPROCENT Ud af de 724 patienter, der var inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, har 330 patienter besvaret og indsendt spørgeskemaet. Den samlede svarprocent ligger på 45,6 pct. I betragtning af, at det drejer sig om en sårbar gruppe og, da der ikke er udsendt rykkere, anses svarprocenten for tilfredsstillende. Samtidig bør man dog vurdere resultaterne med varsomhed, da det er under 50 procent, der har besvaret spørgeskemaet. I alt har henholdsvist 186 mænd og 143 kvinder besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent blandt mænd på 43,7 pct. og blandt kvinder på 48 pct. 10
ANTALLET AF BESVARELSER PÅ KOMMUNENIVEAU FIGUR 3 ANTALLET AF BESVARELSER PR. KOMMUNE Som det fremgår af figur 4, er der stor forskel på svarprocenten i de forskellige kommuner. Den laveste svarprocent findes i Sorø og Ringsted Kommuner, mens den højeste svarprocent findes i Faxe, Køge og Vordingborg Kommuner. FIGUR 4 SVARPROCENT BLANDT DE 328 DELTAGERE, DER HAR OPGIVET BOPÆLSKOMMUNE. DELKONKLUSION Der er i undersøgelsen en svarprocent på 45,6 procent, som anses som tilfredsstillende i betragtning af, at der ikke er udsendt rykkere. Det fremgår dog også, at der er stor variation i, hvor stor en andel af borgerne i de enkelte kommu- 11
ner, der har besvaret spørgeskemaet. Svarprocenten varierer fra 28,9 procent i Sorø Kommune til 81,3 procent i Faxe Kommune. Undersøgelsen omfatter borgere fra alle kommuner i regionen. Hyppigheden pr. 10.000 borgere pr. kommune varierer dog en del, da andelen i Ringsted Kommune udgør 18,5 borgere pr. 10.000 indbyggere, mens den i Faxe Kommune udgør 5,9 borgere pr. 10.000 indbyggere. RESULTATER FORTOLKNING AF RESULTATER Som tidligere anført er patienterne ikke blevet bedt om at angive diagnose i deres svar på spørgeskemaerne. Det er derfor ikke muligt at sige noget om tendenser inden for de forskellige sygdomsgrupper. Det er endvidere vigtigt at påpege, at de inviterede patienter ikke har vidst, at det kun er de tre sygdomsgrupper, der er inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Patienterne kan have andre diagnoser og derfor have kommenteret på oplevelser, de har haft under behandling af anden sygdom. Som ovenfor anført er svarprocenten under 50 procent, og undersøgelsen afdækker ikke, om det er et specielt segment af borgere, der har besvaret spørgeskemaet. Rapporten kan imidlertid alligevel give et fingerpeg i forhold til, hvad det er, patienterne vægter, når de skal vælge behandlingssted. KARAKTERISTIKA BLANDT DE BORGERE, DER HAR BESVARET SPØRGESKEMAET ALDERSFORDELING Som det fremgår af figur 5, er der er overrepræsentation af borgere i alderen 40-69 år i patientgruppen i undersøgelsen i forhold til baggrundsbefolkningen i Region Sjælland, mens der er en lavere andel af borgere i patientgruppen i undersøgelsen i både alderen 18-29 år og blandt de 70+ årige. De deltagende patienter i undersøgelsen er mellem 18 år og 86 år med en gennemsnitsalder på 52,9 år. Hovedparten af patienterne er mellem 40 og 70 år (45,4 pct.), mens flest er i aldersgruppen 40-49 år (27 pct.). 16,3 pct. af patienterne er under 40 år, mens 11,2 pct. er 70 år eller ældre. 12
FIGUR 5 ALDERFORDELING BLANDT DE 330, DER HAR BESVARET SPØRGESKEMAET OG BEFOLKNINGEN I REGION SJÆLLAND BLANDT 18+ ÅRIGE. UDDANNELSESNIVEAU FIGUR 6 UDDANNELSESNIVEAU BLANDT DELTAGERNE I UNDERSØGELSEN OG GENERELT I REGION SJÆLLAND. KILDE FOR DATA OM REGION SJÆL- LAND: DANMARKS STATISTIK. FOR REGION SJÆLLAND SOM HELHED ER DATA BASERET PÅ TAL FOR DE 15-69 ÅRIGE 3. 3 Ufaglært dækker over personer, hvis længste afsluttede uddannelse er: Grundskole, alment gymnasium eller erhvervsgymnasium. Mellemlang uddannelse dækker over: Mellemlang videregående uddannelse og bacheloruddannelse. Lang uddannelse dækker over: Lang videregående uddannelse og forskeruddannelse 13
Som det fremgår af figur 6, er det karakteristisk for de patienter, der har besvaret spørgeskemaet, at andelen af borgere med en faglært uddannelse samt kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse er højere end i baggrundsbefolkningen i Region Sjælland, hvorimod der er færre, der er ufaglærte. Det er uvist, om dette skyldes, at der er færre patienter blandt de inviterede, der er ufaglærte, eller om der blandt de ufaglærte er færre, der har besvaret spørgeskemaet. ERHVERVSTILKNYTNING Som det fremgår af figur 7, er andelen af pensionister noget højere blandt borgerne, der har besvaret spørgeskemaet, og omvendt er der færre, der er i arbejde eller er arbejdsløse. FIGUR 7 ANTALLET AF ERHVERVSAKTIVE BLANDT DE 312, DER HAR OPGIVET DERES ERHVERVSMÆSSIGE STATUS (MEDREGNET ER IKKE 11, SOM HAR ANGIVET, AT DE ER STUDERENDE), SAMT ERHVERVSMÆSSIGE STATUS BLANDT BAGGRUNDSBEFOLKNINGEN I REGION SJÆLLAND. 4 DELKONKLUSION Kendetegnende for de borgere, der har besvaret spørgeskemaet er, at der er færre, der er ufaglærte end i baggrundsbefolkningen i Region Sjælland. Samtidig fremgår det, at andelen af borgere mellem 40 og 69 år pr. 10.000 borgere er højere blandt de besvarede spørgeskemaer end i baggrundsbefolkningen i Region Sjælland. Samtidig er hyppigheden af pensionister større end i baggrundsbefolkningen. 4 Personer på efterløn er medregnet blandt pensionisterne, når det drejer sig om befolkningen i Region Sjælland. Udtrykket arbejdsløse m.m. dækker over personer, der er arbejdsløse, midlertidigt uden for arbejdsstyrken og andre uden for arbejdsstyrken. 14
VALG AF BEHANDLINGSSTED OG TRANSPORT HERTIL I det nedenstående præsenteres resultateterne af patienternes svar i relation til en række spørgsmål om transport til behandlingssted. VALG AF BEHANDLINGSSTED Næsten 60 procent af de borgere, der har besvaret spørgeskemaet, angiver, at de har valgt at blive behandlet uden for Region Sjælland, mens knap 20 procent har valgt at skifte behandlingssted til Region Sjælland. Herudover er der cirka 10 procent af borgerne, der modtager behandling både i og uden for Region Sjælland. Man kan af tallene ikke afgøre, om det drejer sig om behandling i forhold til de tre diagnoser, som patienterne er blevet udvalgt på baggrund af. FIGUR 8 BEHANDLINGSSTED OPGJORT I PROCENT. 323 BORGERE HAR ANGIVET, HVOR DE BLIVER BEHANDLET. AFSTAND MELLEM ARBEJDE OG BEHANDLINGSSTED I alt har 132 patienter angivet, at de enten er i arbejde eller studerende. De patienter, der har svaret, at de er studerende eller i arbejde, blev bedt om at angive den kilometermæssige afstand mellem arbejde og valgte behandlingssted. 118 patienter har angivet den kilometermæssige afstand mellem deres arbejde og valgte behandlingssted. Resultatet findes i figur 9. 15
FIGUR 9 AFSTAND MELLEM STUDIUM ELLER ARBEJDE TIL BEHANDLINGSSTED. 118 HAR BESVARET SPØRGSMÅLET BETYDNINGEN AF AFSTANDEN MELLEM ARBEJDE OG BEHANDLINGSSTED Der er 194 borgere, der har angivet, at det er relevant at svare på spørgsmålet, mens 91 har svaret, at spørgsmålet ikke er relevant for dem. De 194 udgøres af 112 mænd og 82 kvinder. Som det fremgår af figur 10, er der ikke forskel på, hvordan mænd og kvinder vægter betydningen. Omkring halvdelen angiver, at det ikke har nogen betydning, mens knap 40 procent angiver, at det har nogen eller stor betydning. FIGUR 10 BETYDNINGEN AF AFSTAND MELLEM ARBEJDE OG BEHANDLINGSSTED, BASERET PÅ BESVARELSE FRA 161 MÆND OG 123 KVINDER. 16
BETYDNING AF OM DER ER KORT AFSTAND MELLEM OFFENTLIG TRANSPORT OG BEHANDLINGSSTED Som det fremgår af figur 11, er der forskel mellem mænd og kvinder i forhold til, om de mener, at afstanden mellem behandlingssted og offentlige transportmidler spiller en rolle. Der er således knap 45 procent af mændene, der mener, at det ikke har nogen betydning, mens denne andel for kvindernes vedkommende kun udgår cirka 27 procent. Omvendt er der cirka 60 procent, der finder, at det har nogen eller stor betydning, mens andelen blandt mænd kun udgør cirka 40 procent. FIGUR 11 BETYDNINGEN AF KORT AFSTAND MELLEM OFFENTLIG TRANSPORT OG BEHANDLINGSSTED I PROCENT BASERET PÅ BESVARELSE BLANDT 287 (168 MÆND OG 118 KVINDER), DER FINDER SPØRGSMÅLET RELEVANT. BETYDNING AF GODE PARKERINGSFORHOLD I TILKNYTNING TIL BEHANDLINGSSTEDET Undersøgelsen viser, at det for både mænd og kvinder spiller en stor rolle, om der er gode parkeringsforhold på behandlingsstedet, og der er ikke forskel på, hvordan mænd og kvinder vægter betydningen. Der er således cirka næsten 80 procent, der angiver, at det har nogen eller stor betydning. 17
FIGUR 12 BETYDNING AF GODE PARKERINGSFORHOLD I FORHOLD TIL BEHANDLINGSSTED BLANDT DE 280 BORGERE (159 MÆND OG 121 KVINDER), DER HAR FUNDET SPØRGSMÅLET RELEVANT. Patientkommentar: Det er godt at have p-sedler fra ambulatorium til ambulatorium kontrol, så man ikke skal hjemmefra flere timer før for bare at komme af med bilen, og kan bruge tid til blodprøver, der skal være klar til lægekonsultationen. DELKONKLUSION Blandt de 330 borgere, der har valgt at besvare spørgeskemaet, er der cirka 60 procent, der udelukkende bliver behandlet udenregionalt, cirka 20 procent, der har valgt at skifte behandlingssted til Region Sjælland, og cirka 10 procent, hvor behandlingen er afsluttet. Resten bliver behandlet både i og uden for regionen. Undersøgelsen kan ikke afdække, om det er for de tre sygdomskategorier, der er sendt spørgeskemaer ud til, eller om det drejer sig om andre sygdomme, som patienter bliver behandlet for. Der er 118 borgere, der har angivet, hvor langt der er mellem behandlingssted og deres arbejde eller studium. Der er her ikke noget mønster, da svarene fordeler sig jævnt hen over alt lige fra 0-10 kilometer til over 100 kilometer. Samtidig er der dog cirka 40 procent, der angiver, at afstanden har nogen eller stor betydning for deres valg af behandlingssted. Det har samtidig stor betydning for de fleste, at der er gode parkeringsforhold på behandlingsstedet for de patienter, der vælger at køre i egen bil til behandlingsstedet. Patientkommentar: Transporttid er afgørende for mig, derfor blev Riget fravalgt, og jeg tog til Roskilde i stedet, og jeg kan selv køre. I forhold til om der er kort afstand mellem offentlig transport og behandlingssted, er der forskel på, hvor stor betydning henholdsvis kvinder og mænd vægter dette. Blandt mændene er der næsten 45 procent, der angiver, at det ikke har nogen betydning, mens omvendt cirka 60 procent af kvinderne angiver, at det har nogen eller stor betydning for deres valg af behandlingssted. 18
FYSISKE FORHOLD PÅ BEHANDLINGSSTEDET I det nedenstående præsenteres resultatet af patienternes svar i relation til en række spørgsmål om fysiske forhold på behandlingsstedet. VENTEVÆRELSET 323 patienter har besvaret spørgsmålet om betydningen af, om venteværelset er rart og indbydende. Der er her forskel på, hvordan mænd og kvinder vægter dette. Der er således cirka 70 procent af kvinderne, der mener, at det har nogen eller stor betydning, mens det er under 50 procent af mændene, der tillægger det nogen eller stor betydning. FIGUR 13 BETYDNING AF OM VENTEVÆRELSET ER RART OG INDBYDENDE I FORHOLD TIL VALG AF BEHANDLINGSSTED, BASERET PÅ BESVARELSE FRA 323 (182 MÆND OG 141 KVINDER). Patientkommentar: Ønsker anonymitet i venteværelset, da jeg ikke ønsker at dele min sygdomstilstand med alle andre. Patientkommentar: Det har stor betydning, at der er rent. Jeg har oplevet, at rengøring af lokaliteterne var under al kritik. KONSULTATIONSRUMMET 322 af patienterne har svaret på spørgsmålet om, hvor stor betydning det har, at konsultationsrummet er rart og indbydende. Figur 14 viser, at det især er inden for området stor betydning, at kvindernes svar adskiller sig fra mændenes, da næsten 35 procent af kvinderne svarer, at det har stor betydning, mens det kun er knap 20 procent af mændene, der tillægger det stor betydning. I kategorien nogen betydning er kvinder og mænds besvarelse nogenlunde ens, mens der i kategorierne ingen betydning og lille betydning er flere mænd end kvinder. 19
FIGUR 14 BETYDNINGEN AF OM KONSULTATIONSRUMMET ER RART OG INDBYDENDE, BASERET PÅ SVAR FRA 322 (182 MÆND OG 140 KVINDER). Patientkommentar: Jeg blev behandlet på et sygehus i Regionen. Det er meget ubehageligt at sidde i et lille rum med mange andre og få kemo, herunder når man skal fortælle om, hvordan man har det hvad kommer det andre ved? Det er rigtig dårligt. DELKONKLUSION Der er stor forskel på, hvordan kvinder og mænd vægter betydningen af, om henholdsvis venteværelse og konsultationsrummet er rart og indbydende. I begge tilfælde er der flere kvinder end mænd, der mener, at det har betydning for deres valg af behandlingssted. Patientkommentar: Man kender hverken venteværelse eller konsultationsrum før valg af behandlingssted. 20
SERVICE PÅ BEHANDLINGSSTEDET I det nedenstående præsenteres resultatet af patienternes svar i relation til en række spørgsmål om service på behandlingsstedet. AFSTAND TIL LABORATORIUM 324 patienter har svaret på spørgsmålet om, hvor meget det betyder for den enkelte, hvis der er mulighed for at få foretaget blodprøver på et laboratorium nær patientens bopæl. Af de 324 er der 305, der finder spørgsmålet relevant, og det er kun deres besvarelser, som er medtaget i det følgende. FIGUR 15 VURDERING AF HVOR STOR BETYDNING, DER HAR, AT DER ER MULIGHED FOR AT FÅ TAGET BLODPRØVER PÅ ET LABORATORIUM RELATIVT TÆT PÅ BOPÆLEN, BASERET PÅ SVAR FRA 305 (175 MÆND OG 130 KVINDER). Samlet tillægges det stor betydning blandt cirka 50 procent af patienterne. Andelen er højere for kvinder end for mænd, da andelen for kvinder ligger på næsten 57 procent og for mænd på 44 procent. Derimod opgiver godt 20 procent, at det ikke spiller nogen rolle. VENTETID TIL BLODPRØVER PÅ SYGEHUS 324 patienter har besvaret spørgsmålet om, hvor meget ventetid betyder, hvis patienten skal have taget blodprøver samme dag, som denne skal til ambulant kontrol. 299 af patienterne finder spørgsmålet relevant, og resultatet er kun opgjort for denne gruppe. Patientkommentar: Det er godt at kunne få taget sin blodprøve i infektionsrummet frem for at skulle i blodbanken. 21
FIGUR 16 BETYDNINGEN AF VENTETID FOR AT FÅ TAGET BLODPRØVER, HVIS DE SKAL TAGES SAMME DAG SOM EN AMBULANT KONTROL, BASERET PÅ SVAR FRA 299 (164 MÆND OG 135 KVINDER). Som det fremgår af figur 16, er der ikke stor forskel på, hvordan kvinder og mænd vurderer betydningen af ventetid på blodprøvetagning, når de skal have taget blodprøver i forbindelse med ambulant kontrol. Cirka 50 procent vurderer, at det har stor betydning, mens det kun er godt 20 procent, der angiver, at det ikke har nogen betydning eller en lille betydning. AFSTAND TIL RØNTGENBILLEDER, SCANNINGER OG LIGNENDE PÅ SYGEHUS 321 patienter har besvaret spørgsmålet om, hvor stor betydning det har for patienten, hvis der er mulighed for at få taget røntgenbilleder, scanninger og lignende på et sygehus, der ligger relativt tæt på dennes bopæl. Det drejer sig om 180 mænd og 141 kvinder. 22
FIGUR 17 BETYDNINGEN AF AT KUNNE FÅ TAGET RØNTGEN OG ANDRE UNDERSØGELER PÅ ET SYGEHUS RELATIVT TÆT PÅ BOPÆL I PROCENT, BASERET PÅ 321 SVAR (180 MÆND OG 141 KVINDER). Der er en tendens til, at kvinder vægter betydningen af dette tilbud højere end mænd. Der er således næsten 69 procent af kvinderne mod næsten 61 procent af mændene, der tillægger dette stor eller nogen betydning. VENTETID PÅ AMBULANT KONSULTATIONSTID 320 patienter har besvaret spørgsmålet om, hvor stor betydning det har, om der er ventetid i forhold til den ambulante konsultationstid, som denne har fået på forhånd. Det drejer sig om 180 mænd og 140 kvinder. FIGUR 18 BETYDNINGEN AF, OM DER ER VENTETID I FORHOLD TIL DEN AMBULANTE TID, DER ER AFTALT PÅ FORHOLD OPGIVET I PROCENT, BASERET PÅ 320 SVAR (180 MÆND OG 140 KVINDER). 23
Generelt tillægges det af patienterne stor betydning, at man kan stole på den ambulante tid, man har fået, da næsten 79 procent af kvinderne og 70 procent af mændene tillægger det nogen eller stor betydning, mens det er under 10 procent, der ikke tillægger det betydning. Patientkommentar: Synes, at når man har fået aftalt en tid, bør det ikke være nødvendigt altid at skulle vente længere Patientkommentar: Når jeg har konsultationstid kl. 9.00, kommer jeg ind til lægen den tid, og jeg får altid den samme tid hver gang, hvis jeg ønsker dette. Det er det bedste valg, jeg har gjort at komme fra Hvidovre til Roskilde. KONSULTATIONSTIDSPUNKT 319 patienter har svaret på spørgsmålet om, hvor stor betydning det har for patienten, hvis der er mulighed for at få en konsultations tid om eftermiddagen mellem kl. 15 og 18. FIGUR 19 BETYDNINGEN AF AT KUNNE AMBULANT TID MELLEM 15-18 OPGIVET I PROCENT, BASERET PÅ 319 SVAR (179 MÆND OG 140 KVINDER). Næsten 60 procent af både mænd og kvinder angiver, at det ikke har nogen betydning, om behandlingsstedet kan tilbyde dem en tid til ambulant konsultation mellem kl. 15 og 18. Omvendt er der næsten 29 procent af mændene og 25 procent af kvinderne, der finder, at det er nogen eller stor betydning. 24
FIGUR 20 ERHVERVSMÆSSIG STATUS BLANDT DE 84 PATIENTER, DER FINDER, AT DET HAR NOGEN ELLER STOR BETYDNING AT KUNNE FÅ KONSULTATION MELLEM KL. 15 OG 18. Som det fremgår af figur 20, er næsten 2/3 af dem, der finder, at det har nogen eller stor betydning, at de har mulighed for at få en konsultation mellem kl. 15 og 18, i arbejde eller studerende. Hvis man derimod ser på de patienter, der har svaret, at det har lille eller ingen betydning, om de har mulighed for at få en konsultation mellem kl. 15 og 18, udgør de arbejdsløse og pensionister næsten 2/3 af patienterne. Patientkommentar: Det betyder meget, når man er i arbejde, at man kan få tider til behandling, der ikke nødvendiggør, at man skal tage fri hele dagen. VENTEVÆRELSET 322 patienter (182 mænd og 140 kvinder) har besvaret spørgsmålet om, hvor stor betydning det har, om der er tv, nye aviser, relativt nye ugeblade og informationsbrochurer om den pågældende sygdom i venteværelset. Patientkommentar: Ville engang imellem ønske, at der var et venteværelse uden tv, da det er anstrengende, at det kører hele tiden. Patientkommentar: For mig er det vigtigt, at der er en eller anden form for underholdning som fx fjernsyn eller internet. Som det fremgår af figur 21, vægter kvinderne underholdningsmidler og informationsbrochurer højere end mændene, da cirka 44 procent af kvinderne og cirka 31 procent af mændene finder, at det har nogen eller stor betydning, at det findes i venteværelset. 25
FIGUR 21 BETYDNING AF UNDERHOLDNING OG INFORMATIONSPJECER I VENTEVÆRELSET I PROCENT, BASERET PÅ 322 SVAR (182 MÆND OG 140 KVINDER). Samlet er det dog næsten 2/3 der ikke vægter det særlig højt i forhold til valg af behandlingssted. De forskellige kommentarer viser dog også, at det er et område, der er stor uenighed om. Nogle finder, at det er positivt, hvis der er et tændt tv i venteværelset, mens andre synes, at et tændt tv udgør en unødvendig og forstyrrende støjkilde. Patientkommentar: Det er fint nok, hvis der er tv, som kan køre dæmpet. Bare det ikke er larmende programmer med dåselatter. Fint med TV2 News eller DR update. Der skal ikke være forstyrrende elementer, da man mest sidder og fokuserer på sin konsultation. Patientkommentar: Der er forskel på, om jeg kun skal til en lægesamtale, og hvis jeg skal behandles i 2 ½ time og så vente på lægesamtalen. Ved sidstnævnte har jeg brug for behagelige forhold. VAND, SAFT, KAFFE MM. I VENTEVÆRELSET 321 patienter har besvaret spørgsmålet om, hvor stor betydning det har for den enkelte, om der serveres vand, saft, kaffe, te, frugt eller lignende i venteværelset. Samlet er der lidt over halvdelen, der finder, at det er noget, der har betydning for deres valg af behandlingssted. Der er lidt forskel på, hvordan de to køn vægter det. Der er således 60 procent af kvinderne, der finder, at det har nogen eller stor betydning, mens cirka 51 procent af mændene giver den samme vurdering. 26
FIGUR 22 BETYDNINGEN AF ADGANG TIL VAND, KAFFE, TE, SAFT, FRUGT I VENTEVÆRELSE I PROCENT, BASERET PÅ 321 SVAR (181 MÆND OG 140 KVINDER). DELKONKLUSION Der er nogle helt klare tendenser i forbindelse med patienters præference i forhold til en række spørgsmål om service på behandlingsstedet. Generelt finder både mænd og kvinder, at det har nogen eller stor betydning, om der er ventetid eller ej. Dette gælder både i forhold til en aftalt tid til konsultation eller i forhold til blodprøvetagning på en dag, hvor patienten også har tid til ambulant kontrol. I begge situationer er der en tendens til, at andelen af kvinder, der tillægger det nogen eller stor betydning, er højere blandt kvinder end blandt mænd. Generelt er der ikke ret mange, der finder, at det har stor betydning for deres valg af behandlingssted, om man kan få en konsultationstid mellem kl. 15 og 18 eller ej. Når man ser på de 84, der finder, at det har stor eller nogen betydning, fremgår det dog, at der er en overvægt af folk i arbejde eller er studerende i denne gruppe, da denne gruppe udgør 2/3. Omvendt udgør gruppen af arbejdsløse og pensionister næsten 2/3 blandt de patienter, der finder, at det har lille eller ingen betydning, om de kan få en konsultationstid mellem k. 15 og 18. Cirka 2/3 af patienterne finder desuden, at det er vigtigt, hvis de har mulighed for at få taget blodprøver på et laboratorium, der ligger relativ tæt på deres bopæl. Patienterne er noget delt i forhold til deres vurdering af betydningen af forskellige former for underholdning i venteværelset. Cirka 2/3 tillægger det kun ingen eller lille betydning for deres valg af behandlingssted. Generelt er andelen af kvinder, der vægter dette område som noget, der har betydning højere end mændene. Samtidig viser de forskellige kommentarer, at der er nogen, der finder det positivt, hvis de kan fordrive ventetiden med at se fjernsyn, mens andre finder, at det er et forstyrrende, irriterende element i et venteværelse. I forhold til lettere forplejning i venteværelset er der cirka 60 procent af kvinderne og 51 procent af mændene, der tillægger det betydning for deres valg af behandlingssted. 27
I forhold til selve konsultationsrummet er der en del forskel på, hvordan kvinder og mænd vægter, at det er rart og indbydende i forhold til deres valg af behandlingssted. Det er således cirka 69 procent af kvinder, der vægter, at det har nogen eller stor betydning, mens den tilsvarende andel blandt mænd kun udgør cirka 48 procent. PERSONALET PÅ BEHANDLINGSSTEDET I det nedenstående præsenteres resultatet af patienternes svar i relation til en række spørgsmål om personalet på behandlingsstedet. BETYDNING AF SAMME/KENDT LÆGE VED KONTAKT Patienterne er blevet spurgt om, hvor stor betydning det har for dem, at det er den samme læge, de møder hver gang i konsultationen. Som det fremgår af figur 23, er det noget, som en meget stor andel af både mænd og kvinder vægter højt. Det er således over 80 procent af begge køn, der tillægger det stor betydning. Patientkommentar: Jeg har valgt at fortsætte behandling på den afdeling, hvor jeg tidligere blev behandlet, fordi jeg der har og ser den samme læge hver gang. Det gjorde jeg ikke, da jeg blev behandlet i Roskilde. FIGUR 23 BETYDNING AF OM DET ER DEN SAMME LÆGE VED HVER KONSULTATION I PROCENT, BASERET PÅ 327 SVAR (185 MÆND OG 142 KVINDER). Deltagerne i undersøgelsen er også blevet spurgt om, hvor stor betydning det har for dem, at de får kontakt med en læge, de kender, hvis de henvender sig telefonisk. Dette er også noget, som en meget stor del af patienterne finder, har stor betydning, da cirka 67 procent angiver, at det har stor betydning. Andelen er lidt højere blandt kvinder i forhold til andelen blandt mænd. 28
FIGUR 24 BETYDNING AF KENDT LÆGE VED TELEFONISK KONTAKT I PROCENT, BASERET PÅ 325 SVAR (182 MÆND OG 143 KVINDER). BETYDNING AF SAMME/KENDT SYGEPLEJERSKE VED KONTAKT Patienterne er blevet spurgt om, hvor stor betydning det har for dem, at det er den samme sygeplejerske, de ser hver gang, de er til konsultation. Mænd og kvinder vægter dette nogenlunde lige vigtigt. Samlet er der cirka 54 procent af patienterne, der vurderer, at det har stor betydning. FIGUR 25 BETYDNING AF SAMME SYGEPLEJERSKE VED KONSULTATIONER I PROCENT, BASERET PÅ 323 SVAR (181 MÆND OG 142 KVINDER). 29
I forhold til telefonisk henvendelse er patienterne blevet spurgt om, hvor stor betydning det har for dem, hvis den sygeplejerske, de får kontakt med, hvis de henvender dem telefonisk, er en, de kender I forvejen. FIGUR 26 BETYDNING AF KENDT SYGEPLEJERSKE VED TELEFONISK HENVENDELSE I PROCENT, BASERET PÅ 326 SVAR (183 MÆND OG 143 KVINDER). Som det fremgår af figur 26, er andelen, der finder, at det har stor betydning, næsten lige så høj, som andelen, der vurderer, at det er vigtigt ved konsultationerne, da andelen udgør næsten 50 procent. Patientkommentar: De fysiske rammer og service i venteværelset + parkering er elendige på Rigshospitalet men det altafgørende for mig er, at jeg har den samme læge, der kender mig, og har fulgt mig hele mit behandlingsforløb. Og tryg ved, at jeg har haft den samme sygeplejerske i mange år. BETYDNING AF KENDT SEKRETÆR VED TELEFONISK KONTAKT. Patienterne er blevet spurgt om, hvor stor betydning det har, at det er den samme sekretær, de har kontakt med hver gang de ringer. Som det fremgår af figur 27, er det noget, som knap 35 procent af patienterne vurderer, har stor betydning. 30
FIGUR 27 BETYDNING AF SAMME SEKRETÆR VED TELEFONISK HENVENDELSE I PROCENT, BASERET PÅ 326 SVAR (183 MÆND OG 143 KVINDER). Patientkommentar: Neurologisk Ambulatorium i Roskilde er et rigtig godt sted at få sin behandling. Dygtigt personale og god service. Styr på tingene. DELKONKLUSION Det er tydeligt, at patienterne vurderer, at det har stor betydning, at det er kendt personale, som de møder på sygehuset. Dette er mest udtalt i forhold til den lægelige behandling. Her er der over 90 procent af patienterne, der vurderer, at det har stor betydning, at det er den samme læge, de ser hver gang, de er til konsultation. Andelen, der vurderer, at det har stor betydning, falder lidt, når det drejer sig om telefonisk kontakt, da andelen her udgør cirka 67 procent. Patientkommentar: Fra første gang jeg kom på afdelingen i Roskilde (Infektionsmedicinsk ambulatorium) har jeg følt mig velkommen og er blevet modtaget med venlighed og smilende personale. Personerne, som er om mig, havde gennemlæst mine papirer, så de vidste næsten alt om, hvad det drejede sig om. Så stor ros til Infektionsmedicinsk Ambulatorium. Kendt sygeplejerske ved både konsultation og telefonisk kontakt har stor betydning for cirka halvdelen af patienterne. Der er her kun en lille forskel på andelen, der vægter betydning ved samme sygeplejerske ved konsultationer og telefonisk kontakt. 31
Det er cirka 35 procent af patienterne, der vurderer, at det har stor betydning, om de får fat i samme sekretær hver gang ved telefonisk kontakt. Patientkommentar: Har igennem 3 år været i behandling for kræft på Rigshospitalet. Har haft den samme læge, samme sygeplejerske, samme hold osv. Det har bare været optimalt. Har haft stor indflydelse på, at jeg ikke ønsker at skifte til Roskilde, som jeg er blevet tilbudt midt i forløbet. Jeg kører gerne langt for at blive behandlet, når vi taler livstruende. KONKLUSION Undersøgelsen viser, at det, der har størst betydning for patienternes valg af behandlingssted, er kendt personale. Over 90 procent af patienterne vurderer, at det har stor betydning, om det er den samme læge, de ser ved hver konsultation. Tendensen er lidt mindre udtalt i forhold til sygeplejerskegruppen og endnu mindre udtalt i forhold til sekretærgruppen. I begge tilfælde er der dog en stor gruppe af patienterne, der vægter, at det har stor eller nogen betydning. Patienterne lægger desuden vægt på, at der ikke er lang ventetid, hvis de har fået en tid til ambulant kontrol, ligesom de også synes, at det har nogen eller stor betydning, om der er lang ventetid på blodprøvetagning ved ambulante kontroller. Mange vægter også, at det har nogen eller stor betydning, at de har mulighed for at få taget blodprøver eller få lavet undersøgelser relativ tæt på deres bopæl. I forhold til mulighed for at få tid til ambulant kontrol mellem kl. 15 og 18 er der stor forskel på, hvor stor betydning patienterne finder, at det har. Patienternes vurdering afspejler i vid udstrækning deres erhvervsmæssige status. Blandt patienter, der tillægger det nogen eller stor betydning, er således næsten 2/3 i arbejde eller studerende, mens der omvendt blandt patienter, der finder, at det har ingen eller lille betydning, kun er cirka 1/3, der er i arbejde eller er studerende. Holdningen til underholdning i venteværelset er noget, som deler patienterne. Cirka halvdelen tillægger det nogen eller ingen betydning, mens resten tillægger det ingen eller lille betydning. Samtidig peger kommentarerne på, at der er patienter, der finder tv i venteværelset irriterende, mens andre synes, at det er godt, hvis der er fjernsyn i venteværelset. Dette afhænger dog også af, om patienterne oplever lang ventetid eller ej i forbindelse med konsultationer. Spørgsmål om let forplejning i venteværelset er også en af de ting, der deler patienterne i næsten lige store lejre, dog med en lille overvægt i forhold til gruppen, der finder, at det har nogen eller stor betydning for deres valg af behandlingssted. Det har nogen eller stor betydning for cirka 60 procent af patienterne, om de vurderer, at konsultationsrummet er rart og indbydende i forhold til deres valg af behandlingssted. For de patienter, der finder, at det er relevant at svare på betydningen af gode parkeringsforhold, er det næsten 80 procent, der finder, at det har nogen eller stor betydning for valg af behandlingssted, mens det er næsten 65 procent af de patienter, der finder spørgsmålet relevant, der vurderer, at det har stor eller nogen betydning, om der er kort afstand til offentlig transport. 32
BILAG BILAG 1: ANTAL BORGERE I REGION SJÆLLAND FORDELT PÅ KOMMUNE OG KØN TABEL 1: ANTAL BORGERE I REGION SJÆLLAND FORDELT PÅ KOMMUNE OG KØN Kommune Mand Kvinde I alt Faxe 13.567 13.743 27.310 Greve 17.797 18.724 36.521 Guldborgsund 24.771 25.478 50.249 Holbæk 26.064 27.398 53.462 Kalundborg 18.988 19.144 38.132 Køge 21.215 22.398 43.613 Lejre 10.029 10.254 20.283 Lolland 18.491 18.551 37.042 Næstved 30.899 32.474 63.373 Odsherred 13.150 13.378 26.528 Ringsted 12.584 12.884 25.468 Roskilde 31.260 33.257 64.517 Slagelse 29.966 31.095 61.061 Solrød 7.737 8.153 15.890 Sorø 11.087 11.489 22.576 Stevns 8.567 8.683 17.250 Vordingborg 17.847 18.652 36.499 I alt 314.019 325.755 639.774 33
BILAG 2: INVITEREDE PATIENTER FORDELT PÅ ANTAL OG KØN TABEL 2: INVITEREDE PATIENTER FORDELT PÅ ANTAL OG KØN Kommune Mand Kvinde I alt Fakse 14 2 16 Greve 20 24 44 Guldborgsund 40 24 64 Holbæk 23 19 42 Kalundborg 22 19 41 Køge 17 25 42 Lejre 16 8 24 Lolland 17 16 33 Næstved 52 31 83 Odsherred 19 8 27 Ringsted 29 18 47 Roskilde 41 32 73 Slagelse 36 30 66 Solrød 11 14 25 Sorø 27 11 38 Stevns 17 9 26 Vordingborg 25 8 33 I alt 426 298 724 34
BILAG 3: DELTAGENDE PATIENTER FORDELT PÅ KOMMUNE OG KØN TABEL 3: TABEL FOR ANTAL DELTAGENDE PATIENTER FORDELT PÅ KOMMUNE OG KØN Kommune Mand Kvinde I alt Fakse 10 3 13 Greve 10 11 21 Guldborgsund 18 12 30 Holbæk 14 6 20 Kalundborg 6 8 14 Køge 11 15 26 Lejre 7 6 13 Lolland 10 6 16 Næstved 24 15 39 Odsherred 6 3 9 Ringsted 7 7 14 Roskilde 16 13 29 Slagelse 16 15 31 Solrød 2 7 9 Sorø 6 5 11 Stevns 11 4 15 Vordingborg 11 7 18 I alt 186 143 229 * En borger har ikke angivet bopælskommune 35
BILAG 4: SPØRGESKEMA OM VALG AF BEHANDLINGSSTED Spørgsmål om personlige forhold 1. Sæt kryds ud for køn Mand Kvinde 2. Alder: 3. Bopælskommune: 4. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? (sæt gerne flere krydser) Ufaglært Faglært inden for håndværk, handel, kontor m.v. Kort videregående uddannelse - op til 3 år (f.eks. social- og sundhedsassistent, tekniker eller merkonom) Mellemlang videregående uddannelse 3-4 år (f.eks. skolelærer, politibetjent, sygeplejerske eller socialrådgiver) Lang videregående uddannelse mere end fire år (f.eks. gymnasielærer, læge eller anden universitetsuddannelse) Anden uddannelse Stadig under uddannelse 5. Angiv venligst din erhvervsmæssige status I arbejde Studerende Arbejdsløs Pensionist 6. Hvis du er studerende eller i arbejde, da angiv venligst afstanden mellem arbejde og det behandlingssted, du har valgt: (spørgsmålet besvares kun af personer, der er i arbejde eller er studerende) 7. Hvor modtager du behandling for din sygdom? På et sygehus i Region Sjælland (Køge, Roskilde, Holbæk, Slagelse, Næstved, Ringsted, Nykøbing F.) På et sygehus/hospital uden for Region Sjælland Jeg modtager behandling for min sygdom både på et sygehus i Region Sjælland og på et hospital uden for Region Sjælland Min behandling er afsluttet 36
Spørgsmål om fysiske forhold i relation til behandlingssted Nedenfor er angivet en række spørgsmål om fysiske forhold, hvor du bedes angive, hvor stor betydning de har for hvilket behandlingssted, du vælger. 8. Hvor stor betydning har det, om der er kort afstand mellem behandlingssted og offentlig transport (f.eks. bus eller tog)? Ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Stor betydning Ikke relevant 9. Afstand mellem arbejde og behandlingssted Ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Stor betydning Ikke relevant 10. Hvor stor betydning har det, at der er gode parkeringsforhold for biler i tilknytning til behandlingsstedet Ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Stor betydning Ikke relevant 11. Hvor stor betydning har det, om venteværelset er rart og indbydende for dit valg af behandlingssted? Ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Stor betydning 12. Hvor stor betydning har det, om konsultationsrummet er rart og indbydende for dit valg af behandlingssted? Ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Stor betydning Hvis du har kommentarer til fysiske forhold, der har betydning for dit valg af behandlingssted, er du meget velkommen til at skrive dem her: 37
Spørgsmål om service på behandlingsstedet Nedenfor er angivet en række spørgsmål, der omhandler den service, du forventer på det sted, du vælger at blive behandlet. 13. Hvor meget betyder det for dig, hvis du har mulighed for at få taget blodprøver på et laboratorium, der ligger relativt tæt på din bopæl? Ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Stor betydning Ikke relevant 14. Hvor meget betyder ventetid for at få taget blodprøver på sygehus, hvis du skal have taget blodprøver samme dag, som du skal til ambulant kontrol? Ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Stor betydning Ikke relevant 15. Hvor stor betydning har det for dig, hvis du har mulighed for at få taget røntgenbilleder, scanninger og lignende på et sygehus, der ligger relativt tæt på din bopæl? Ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Stor betydning 16. Hvor stor betydning har det for dig, hvis du har mulighed for at få en konsultations tid om eftermiddagen mellem kl. 15 og 18? Ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Stor betydning 17. Hvor stor betydning har det for dig, om der er ventetid i forhold til den ambulante konsultations tid, du har fået på forhånd? Ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Stor betydning 38