Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Relaterede dokumenter
Klikvejledning vandplaner April 2015

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Det er helt afgørende, at alle benytter høringen til at komme med supplerende indspil og argumenter for, hvorfor et vandløb skal ud af vandplanerne.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan

Hvordan laver man et høringssvar?

Vandområdeplanerne (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12

Udpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Status for Vandplanerne

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Høringssvar til Vandområdeplanerne

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

ANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2. Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017

GIS-vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt guide til fremsøgning af den korrekte strækning ved VP1-overlap

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odense, den 19. december 2013

Vejledning til anvendelse af MiljøGIS-kort, der viser vandområdeplanernes indhold, samt afgivelse af høringssvar

Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( )

Vandrådsmøde 23. juni 2014

Hvordan læses en vandplan?

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

PIXIBOG FOR VANDRÅD 2017 OPGAVE 1 (SMÅ VANDLØB) 1. udgave 2017

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej Humble, Tlf.: Mail: aepilegaard@gmail.com

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Femte møde i vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

KØGE BUGT Vandråd 2017

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.

Problemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Vand- og Natura2000 planer

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 4.1, Vidå/Kruså. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

Høringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

I statens vandområdeplaner er Danmark opdelt i 23 hovedvandoplande. Der er oprettet vandråd i alle 23 hovedvandoplande.

Konference om Vandløb og Vandråd

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz

Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017

Vandområdeplaner Vandråd, kommunale forslag & lokal inddragelse

Næstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Vandområdeplaner for anden planperiode

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015

Resume og kommentarer til høringssvarene til Struer kommunes vandhandleplan

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind.

Til Naturstyrelsen September 2013

Til de politiske udvalg i kommunerne i oplandet for Køge Bugt. Sorø den 20. september 2017

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Status for kommuner og vandråds opgaver om vandløb

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

Første generation vandplaner

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

Vandplanerne den videre proces

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

Jens Lund, Centralforeningen for Limfjorden Albert Steen-Hansen, Dansk Ornitologisk Forening Hans Kieldsen, Dansk Skovforening

Projektforslag i høring efter vandløbsloven

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Greve Kommunes bemærkninger til vandrådsudveksling fra organisationerne vedr. opgave 1

Der er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Udkast til godkendelse efter vandløbsloven af vandløbsrestaureringsprojekt i Hejremose Bæk samt udkast til afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens 3.

Vandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Slutrapport. Vandplanprojekt Amdal. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2.

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

VELKOMMEN TIL 2. MØDE I VANDRÅDET

Mødesagsfremstilling

Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3 r, Asferg by, Asferg

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Transkript:

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets Web-GIS-kort og vælge det konkrete element, du vil undersøge. Tryk på følgende link for at komme ind på Miljøministeriets Web-GIS-kort: http://miljoegis3.mim.dk/?profile=vandrammedirektiv2013-udkast-2 Følgende kort fremkommer. Søg på ejendom eller matrikel (markeret med rødt) tryk på søg eller brug zoom funktionen (markeret med blåt) for at finde vandløb eller ejendom. Hvad skal du undersøge, og hvilke emner er vigtige i forbindelse med udarbejdelse af et høringssvar? Det er vigtigt at undersøge: om dit vandløb kan tages ud af vandplanen om dit vandløb er fejlklassificeret hvilke indsatser, der gennemføres på dit vandløb om du bliver pålagt yderligere krav om efterafgrøder I venstre side af skærmen er en række temaer, som kan aktiveres ved at klikke på temaet og efterfølgende sætte flueben i boksen. Du kan vælge at se alle temaer, men det gør systemet 1

tungt at arbejde med. Tænd det tema, som du ønsker at arbejde med. Der er mange temaer, og de væsentligste er: VP13 Udkast Miljømål Vandløb - miljømål for faunaklasse Kunstige vandløb Stærkt modificerede vandløb VP13 Udkast - Indsatsprogram og prioriteringer (første planperiode) Indsatskrav - Spærringer, hvor der skal sikres kontinuitet Indsatskrav - Ændret vandløbsvedligeholdelse Indsatskrav - Restaurering i vandløb Indsatskrav - Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger Indsatskrav - Yderligere efterafgrøder VP13 Udkast - Områdebeskrivelse, typologi Typologi for vandløb Vandløb blødbundstype Tema: VP13 Udkast Miljømål Hvad kan temaet VP13 Udkast Miljømål bruges til? Lodsejeren skal vurdere om ens vandløb er korrekt klassificeret. Er vandløbet klassificeret som normalt - men er det reelt et blødbundsvandløb, stærkt modificeret (gravet dybere, rettet ud osv.) eller måske kunstigt, skal du anføre det i et høringssvar. Hvis vandløbet er et blødbundsvandløb, stærkt modificeret eller kunstigt vandløb, får vandløbet en lavere målsætning, som umiddelbart medfører færre indgreb/indsatser som f.eks. ophør af vedligeholdelsen. På Gefions hjemmeside under høringssvar kan du læse mere om blødbundsvandløb, stærkt modificeret og kunstige vandløb i forbindelse med udarbejdelse af høringssvar. Vandløb - miljømål for faunaklasse 2

Dette tema viser alle de vandløb, som er omfattet af vandplanen. Derudover viser temaet, hvilket miljømål de enkelte vandløbsstrækninger har, hvilket i forhold til målopfyldelsen har indflydelse på, hvilke vandløb der skal iværksættes indsatser på, for at opfylde miljømålet. Størstedelen af vandløbene skal opfylde målet om god økologisk tilstand (markeret som faunaklasse 5, 6 og 7 på kortet), mens en mindre del målsættes til et godt økologisk potentiale (markeret som faunaklasse 4 på kortet). I sidstnævnte tilfælde er der tale om vandløb, som er kunstigt anlagte eller stærkt fysisk modificerede som sammen med blødvandsvandløb har et lavere miljømål. Blødvandsvandløb er beskrevet under VP13 Udkast - Områdebeskrivelse, typologi. Som lodsejer kan det være svært at forholde sig til målsætningen, men lodsejeren kan forholde sig til, om vandløbet aktuelt er et blødbundsvandløb, modificeret (dvs. gravet dybere, rettet ud osv.) eller er et kunstigt vandløb, og dermed reelt fejlklassificeret og derfor burde have en lavere målsætning. Dette forhold skal medtages i høringssvar. 3

Tabellen viser miljømål for økologisk tilstand for vandløb. Derudover findes der vandløb, hvor et mål for faunaklassen ikke kan fastsættes (angivet med sorte strækninger på kortet). Det skyldes, at vandløbene er rørlagte, indeholder en saltvandsfauna eller stillevandsfauna, hvis arter ikke indgår i det anvendte indeks for smådyr. Er vandløbet udpeget som kunstigt, stærkt modificeret eller er det udpeget som normalt : Kunstige vandløb eller Stærkt modificerede vandløb Kortet viser vandløb, som er registreret som kunstige eller stærkt modificerede vandløb. I forhold til kortet om miljømål for faunaklasse, er alle øvrige vandløb derfor registreret som normale. Som lodsejer skal du tage stilling til, om der er vandløb, som er registreret som 4

normale, men som reelt er modificeret eller kunstige. Hvis vandløbet er stærkt modificeret eller et kunstigt vandløb, får vandløbet en lavere målsætning som umiddelbart medfører færre indgreb/indsatser som f.eks. ophør af vedligeholdelsen. Tema: VP13 Udkast - Indsatsprogram og prioriteringer (første planperiode) Hvad kan temaet VP13 Udkast - Indsatsprogram og prioriteringer bruges til? Lodsejeren skal undersøge, hvilke tiltag der foreslås til at opnå miljømålet. Eksempelvis om dit vandløb skal vedligeholdes mindre eller rørlagte vandløbsstrækninger skal genåbnes. Lodsejeren skal i høringssvar vurdere tiltagenes effekter i forhold til påvirkning af dræn og dyrkning af jorden herunder hvor mange ha, der bliver påvirket, hvis grødeskæringen på vandløbet ophører. Derudover skal lodsejeren i høringssvar sandsynliggøre hvilken driftsmæssig betydning et krav om f.eks. 20% yderligere efterafgrøder udover de nuværende efterafgrødekrav får for ejendommen. Krav om fuld kompensation ved tiltag som påfører lodsejern tab skal anføres i høringssvaret. Indsatskrav - Spærringer, hvor der skal sikres kontinuitet Indsatskrav - Ændret vandløbsvedligeholdelse Indsatskrav - Restaurering i vandløb Indsatskrav - Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger Kortet viser de vandløb, hvor der inden udgangen af 2015 skal iværksættes tiltag til at opnå miljømålet. Tiltagene kan være fjernelse af spærringer, reduceret eller ophør af grødeskæring, restaurering dvs. udlægning af f.eks. gydegrus til fisk eller genåbning af rørlagte 5

vandløbsstrækninger. Som lodsejer skal du forholde dig til de foreslåede indsatser og I høringssvaret skal du skrive om konsekvenser og evt. erstatningskrav i forbindelse med f.eks. påvirkning af dræn. Indsatskrav - Yderligere efterafgrøder Kortet viser krav om yderligere etablering af efterafgrøder. Lodsejeren skal forholde sig til, hvilken driftsmæssige konsekvenser og evt. erstatningskrav der vil være i forbindelse med f.eks. krav om yderligere 20% efterafgrøder udover de eftergrøder, man har i dag. De driftsmæssige konsekvenser og evt. erstatningskrav sandsynliggøres i høringssvar til vandplanerne. Tema: VP13 Udkast - Områdebeskrivelse, typologi Hvad kan temaet VP13 Udkast - Områdebeskrivelse, typologi bruges til? Ligesom under temaet VP13 Udkast Miljømål skal lodsejeren vurdere, om ens vandløb er korrekt klassificeret. Er vandløbet klassificeret som normalt - men er det reelt et blødbundsvandløb, stærkt modificeret (gravet dybere, rettet ud osv.) eller måske kunstigt, skal man anføre det i et høringssvar. Hvis vandløbet er et blødbundsvandløb, stærkt modificeret eller kunstigt vandløb, har det en lavere målsætning. En lavere målsætning medfører umiddelbart færre indgreb/indsatser i vandløbet som f.eks. ophør af vedligeholdelsen. Et andet forhold er, om vandløbet overhovedet burde være omfattet af vandplanen. 6

Hvis vandløbstypologien viser, at vandløbet har et opland, der er mindre end 10 km2 og vandløbsstrækningen indeholder store afvandingsmæssige interesser, kan der med rette stilles krav om, at vandløbet tages ud af vandplanen. Argumentet for at tage vandløb med et opland, der er mindre end 10 km2 ud af vandplanen er, at Vandrammedirektivet har fastsat en nedre grænse for størrelsen af vandområder, som de enkelte medlemslande i EU behøver at medtage i planlægningen. Der er derfor tale om en overimplementering af direktivet, når Danmark tager vandløb med et opland, der er mindre end 10 km2 og som har store afvandingsinteresser, med i vandplanen. Typologi for vandløb Kortet viser typologier for vandløbene medtaget i vandplanen. Vandløbstypologi 1 (små vandløb-blå farve) har et oplandsareal, der er mindre end 10 km2. I vandrammedirektivet er der fastsat nedre grænser for størrelsen af vandområder (under 10km2), som de enkelte medlemslande i EU ikke behøver at medtage i planlægningen. I Danmark har man, trods de nedre grænser, valgt at medtage vandløb, som har et mindre opland end 10 km2, hvilket kun giver mening hvis der er tale om biologiske og naturlige interessante vandløb. Har lodsejeren store afvandingsmæssige interesser i vandløb angivet med blå farve på kortet, kan man i forbindelse med høringssvar argumentere for, at vandløbet skal tages helt ud af vandplanen. Så skal der henvises til vandrammedirektivets nedre grænser for størrelsen af vandområder, som de enkelte medlemslande i EU ikke behøver at medtage i planlægningen. Vandløb blødbundstype 7

Korter viser vandløb med blød bund også betegnet blødbundsvandløb. Blødbundsvandløb har en lavere miljømålsætning. Som lodsejer skal man tage stilling til, om der er vandløb, som er registreret som normale, men som reelt er et blødbundsvandløb. Hvis vandløbet er et blødbundsvandløb, får vandløbet en lavere målsætning som umiddelbart medfører færre indgreb/indsatser som f.eks. ophør af vedligeholdelsen. Hvis du ønsker hjælp til udarbejdelsen af høringssvar, så kontakt en af Gefions konsulenter se kontaktoplysninger på følgende link: Planteavlskonsulent Felix Bentzen Planteavlskonsulent Benny Pedersen Planteavlskonsulent Anders D. Jørgensen Miljøkonsulent Piil Krogsgaard Hvor kan jeg finde selve vandplanen? På naturstyrelsens hjemmeside http://www.naturstyrelsen.dk/ ligger skriftligt information om de nye vandplaner - tryk evt. på følgende link: http://www.naturstyrelsen.dk/vandet/vandplaner/ 8