HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 295/2010 (1. afdeling) Super Dæk Service Odense Havn ApS (advokat Ulrik Christrup) mod A (advokat Mikkel Nøhr, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den 13. oktober 2009 og af Østre Landsrets 18. afdeling den 14. juni 2010. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jytte Scharling, Jon Stokholm, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs og Kurt Rasmussen. Påstande mv. Appellanten, Super Dæk Service Odense Havn ApS, har nedlagt påstand om, at indstævnte, A, skal betale 410.961,55 kr. med procesrente af 66.571,52 kr. fra den 21. februar 2007, af 43.191,08 kr. fra den 14. juli 2007, af 242.438,75 kr. fra den 3. juli 2008 og af 58.760 kr. fra den 27. oktober 2009. A har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Super Dæk Service har opfyldt byrettens dom. Selskabets påstand fremkommer på denne baggrund. Der er således i realiteten tale om, at parterne har gentaget deres påstande. Anbringender Super Dæk Service Odense Havn ApS har supplerende anført bl.a., at As tilskadekomst den 20. maj 2005 ikke var forårsaget af selskabet eller en af selskabets ansattes eventuelle an-

- 2 - svarspådragende adfærd. Det ville således f.eks. ikke have forhindret As tilskadekomst, såfremt oppumpning af dækket var sket i et pumpebur. Hertil kommer, at det ikke er bevist, at As gener i form af hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed, irritabilitet, lys- og støjoverfølsomhed samt hørenedsættelse på venstre øre er en følge af tilskadekomsten. Retslægerådet har om de pågældende lidelser anført, at der er tale om uspecifikke symptomer, og at man ikke alene ud fra symptomernes tilstedeværelse kan drage nogen konklusion vedrørende deres årsag, jf. besvarelsen af spørgsmål 37. Hvis Højesteret finder, at der er handlet ansvarspådragende, bestrides det ikke, at der skal betales for As udgift til lægeerklæring. Hvad angår erhvervsevnetabet, er der ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af, at As erhvervsevnetab i henhold til erstatningsansvarsloven som følge af tilskadekomsten er mindre end 15 %, jf. udtalelsen af 14. april 2011 og styrelsens supplerende udtalelser. Ved fastsættelsen af erhvervsevnetabet i henhold til erstatningsansvarslovens 5 kan der ikke tillægges Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 21. april 2008 om erstatning for erhvervsevnetab i henhold til arbejdsskadesikringsloven nogen betydning på grund af reglen om omvendt bevisbyrde i arbejdsskadesikringslovens 12, stk. 2. Der gælder ikke en sådan regel om omvendt bevisbyrde ved fastsættelsen af erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarsloven. Bevisbyrden for, at A har pådraget sig et erhvervsevnetab på mindst 15 % i henhold til erstatningsansvarsloven, påhviler ham, og denne bevisbyrde har han ikke løftet. Det, der er anført i betænkning nr. 1383/2000, s. 110, kan ikke tages til indtægt for, at der ikke er grundlag for at foretage en forskellig fastsættelse af As erhvervsevnetab efter henholdsvis erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. A har supplerende anført bl.a., at hans kroniske smertetilstand må henføres til hovedpine og ikke en eventuel knæ- eller lænderyglidelse, jf. Retslægerådets besvarelser af bl.a. spørgsmål 25, 32 og 39. For så vidt angår erhvervsevnetabet, foreligger der et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af 14. april 2011 efter erstatningsansvarsloven. Arbejdsskadestyrelsens vurdering beror på en misforstået kausalitets- og adækvansbedømmelse, idet Arbejdsskadestyrelsen ikke har skelnet mellem de forudbestående helbredsgener i form af knæ- og lændegener og den efter ulykken tilstødte lungelidelse. Betingelsen for at nedsætte erstatningen for tab af erhvervsevne er, at de forudbestående forhold i sig selv ville have forårsaget et erhvervsevnetab, selv hvis den skadevoldende begivenhed ikke var indtruf-

- 3 - fet. Bevisbyrden for, at den forudbestående lidelse ville have medført et tab af erhvervsevne, påhviler skadevolderen, og denne bevisbyrde er ikke løftet alene på baggrund af en vurdering fra Arbejdsskadestyrelsen. Vurderingen af forudbestående lidelsers betydning for retten til erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven er i realiteten sammenfaldende med bevisbyrden i arbejdsskadesikringslovens 12, stk. 2. Der er ikke belæg for Arbejdsskadestyrelsens antagelse om, at de ikke skaderelaterede bevægeapparatsgener har udviklet sig efter ulykken eller i sig selv ville have forhindret manuelt arbejde inden for kort tid fra skadestidspunktet. Erhvervsevnetabet udgør derfor 20 % i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 21. april 2008. Supplerende sagsfremstilling Der er under sagens behandling i Højesteret indhentet vejledende udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen om fastsættelse af As erhvervsevnetabsprocent efter erstatningsansvarsloven. Arbejdsskadestyrelsen har i udtalelse af 14. april 2011 vurderet, at erhvervsevnetabsprocenten som følge af skader, der er forårsaget af dækulykken den 20. maj 2005, er mindre end 15 %. Det hedder i Arbejdsskadestyrelsens begrundelse: Vi har lagt vægt på sagens sociale og økonomiske oplysninger. Endvidere har vi lagt vægt på funktionsbeskrivelserne og genernes sværhedsgrad, som de fremgår af de lægelige akter i sagen. De lægelige akter har været forelagt vores medicinske og neurologiske speciallægekonsulenter i forbindelse med vores vurdering af, i hvilket omfang henholdsvis de skaderelaterede og ikke skaderelaterede helbredsmæssige gener har nedsat As arbejdsmæssige funktionsniveau. Af erhvervsmæssige oplysninger har vi især lagt vægt på: - Akter fra Assens og Aarup kommuner - Opgørelser fra 3F Vestfyn - Skatteoplysninger - Erhvervsmæssige oplysninger fra arbejdsgiver - Erhvervsmæssige oplysninger fra A selv I vurderingen har vi desuden inddraget Retslægerådets besvarelser 22. februar 2008 og 28. november 2008 samt vidneforklaring fra blandt andet A jf. udskrift af Østre Landsrets dom af 14. juni 2010. Det fremgår af sagens akter, at A efter skaden var sygemeldt med smerter i øret og hovedpine. Han genoptog arbejdet den 12. juni 2005 på fuld tid. Medio september 2005 anmodede han om at blive afskediget. Han oplyste, at han grundet helbredet ikke magtede sit arbejde. Han modtog herefter dagpenge. Der blev foretaget operation af trommehinden i venstre øre ultimo oktober 2005. Han var sygemeldt til den 17. januar 2006.

- 4 - Herefter var han angiveligt raskmeldt frem til 30. marts 2006. Den 5. april 2006 beskriver vagtlægen diffus utilpashed med ømme muskler og led samt hovedpine. I august 2006 fik han smerter i thorax. Den 5. september 2006 blev han behandlet for lungebetændelse og den 17. oktober 2006 blev han indlagt med voldsomme vejrtrækningsproblemer. Han fik efterfølgende konstateret KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse). I løbet af 2007 blev han behandlet for svamp i lungerne. Den 14. september 2007 bliver A tilkendt førtidspension med virkning fra 1. oktober 2007. Erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven skal kompensere for den indtægtsnedgang som skyldes skadens følger. Vi skal vurdere, hvad A ville kunne tjene hvis skaden ikke var sket og sammenholde det med hans indtægtsmuligheder med skaden. Der ydes kun erstatning for tab af erhvervsevne, hvis indtægtstabet er 15 procent eller derover. Vi har som følge af ovennævnte oplysninger lagt til grund, at A genoptog arbejdet den 12. juni 2005 på fuld tid, men at han i september 2005 bad han om at blive afskediget. Det er oplyst, at A på dette tidspunkt var generet af stærke øresmerter. Vi har endvidere lagt til grund, at A fik foretaget en øreoperation i oktober 2005 og raskmeldt herefter den 31. januar 2006. I marts 2006 blev han indlagt med almen utilpashed og i august 2006 blev han behandlet for lungebetændelse. I oktober blev han indlagt med vejrtrækningsbesvær, og han fik i november 2006 konstateret KOL samt svamp i lungerne. Ved tilkendelse af førtidspension blev det vurderet, at han grundet lungelidelsen KOL ikke kunne varetaget nogle former for fysiske funktioner af betydning. Vi har lagt vægt på, at de skaderelaterede gener med hovedpine og påvirket koncentration samt de betydelige øresmerter var medvirkende årsag til, at A ønskede at fratræde sit job i 2005, men at han allerede i meget kort tid efter øreoperation i oktober 2005 var så påvirket af sin nedsatte lungefunktion og de øvrige nedslidningsgener, at det ikke var muligt for ham at varetage fysiske arbejdsfunktioner. Med hensyn til lunge generne er vi opmærksomme på hans forklaring i Østre Landsret om, at han efter helbredelsen for svamp i lungerne havde det godt. Vi har forelagt spørgsmålet vedrørende bedring af lungelidelsen for vores medicinske speciallægekonsulent. Vi finder herefter ud fra en lægelig vurdering, at den konstaterede KOL i sig selv også efter bedringen var erhvervshindrende. Ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at A fik konstateret KOL i 2006 i forbindelse med indlæggelse på Odense hospital med svært nedsat lungefunktion. Samtidig konstateredes apergillom (svampesygdom) i den ene lunge som blev behandlet og helbredt. Fundet af dette er jf. styrelsens medicinske speciallægekonsulents vurdering nærmest tilfældigt og skønnes ikke at have haft større indflydelse på den dårlige lungefunktion.

- 5 - Vi finder, at ophør med tobaksrygning har medført en mindre bedring af lungefunktionen, men dette har ikke helbredt hans KOL, og der er dermed fortsat ret svær lungefunktionsnedsættelse. Det er den dårlige lungefunktion som følge af KOL, der efter vores vurdering ikke er forenelig med fysisk arbejde. Dertil kommer de betydelige lændeproblemer. På ovennævnte baggrund finder vi, at aktuelle skades følger i form af øresmerter og hovedpine var medvirkende årsag til arbejdsophøret i 2005. Vi har imidlertid lagt vægt på, at selvom aktuelle skade medførte gener og behov for skånehensyn, ville A alene grundet udviklingen i de konkurrerende gener herunder lungelidelsens udvikling fra august 2006 og frem, udtræde af arbejdsmarkedet. Endvidere er det vores vurdering, at den efterfølgende udvikling i lidelsen har nedsat As funktionsniveau i et sådant omfang, at han alene på den baggrund ikke har nogen betydende erhvervsevne. Ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at lungelidelsen ifølge sagens akter har givet massive gener siden sommeren 2006, og at dette efter vores vurdering er varigt. Herunder har vi lagt vægt på, at den bedring, som A har anført i sin forklaring til Østre Landsret udgør en vis mindre bedring, men at den svære lungefunktionsnedsættelse som følge af KOL fortsat er til stede, og at dette medfører, at han ikke kan varetage nogle former for fysiske arbejdsfunktioner. Derudover er han begrænset som følge af ikke ubetydelige lændegener. Det er indgået i vores vurdering, at følgerne efter aktuelle skade ud fra et lægeligt skøn er af lettere grad. På ovennævnte baggrund er det vores vurdering, at aktuelle skade ikke med overvejende sandsynlighed har påført A et indtægtstab, idet han uanset aktuelle skade ville være udtrådt af arbejdsmarkedet. Herunder at han allerede i marts 2006 dvs. ca 5 måneder efter seneste øreoperation var indlagt med almen utilpashed og i august 2006 med svære lungegener. Vi vurderer i forlængelse af ovenstående erhvervsevnetabet som følge af skaden til mindre end 15 procent. Vi er opmærksomme på, at erhvervsevnetabet i arbejdsskadesagen (samme skade) er vurderet til 20 procent. I relation til spørgsmålet i anmodningen kan det oplyses, at indholdet af grundlaget for kommunens beslutning om førtidspension indgår på lige fod men andre oplysninger i sagen. Kommunens vægtning af As gener i begrundelsen for førtidspension har ingen betydning, idet styrelsen foretager en selvstændig vurdering af erhvervsevnetabet efter kriterierne i erstatningsansvarsloven, hvorimod kommunen foretager vurderingen efter socialretlige bestemmelser.

- 6 - Derimod er kommunens lægelige akter og beskrivelserne af As funktionsniveau indgået som vigtige parametre. Vi finder i relation til spørgsmålet om vurderingen efter erstatningsansvarsloven i anmodningen, at bevisbyrdereglens betydning for den erhvervsmæssige prognose, i nærværende sag har betydet, at bevisbyrden for et økonomisk tab som følge af skaden, grundet de massive konkurrerende gener og den korte periode mellem skaden og især de konkurrerende lungegener gener, ikke er løftet jf. ovenfor. Vi henviser til betragtningerne og begrundelsen ovenfor desangående. Det er vores opfattelse, at formodningsreglen på arbejdsskadeområdet område efter en konkret vurdering kan føre til et andet resultat. I Arbejdsskadestyrelsens supplerende udtalelse af 18. juli 2011 hedder det bl.a.: Det samlede erhvervsevnetab: Vi har lagt til grund, at A ud over de skaderelaterede gener har en alvorlig lungelidelse og en deraf følgende dårlig lungekapacitet. Derudover har A lænde- og knægener, der karakteriseres som nedslidningsfølger. Vi har lagt til grund, at A efter aktuelle skade genoptog arbejdet den 12. juni 2005 på fuld tid, men at han i september 2005 bad ham om at blive afskediget begrundet i også andet end skaderelaterede følger. Ved tilkendelse af førtidspension blev det vurderet, at han grundet lungelidelsen KOL ikke kunne varetaget nogle former for fysiske funktioner af betydning. Vi har lagt vægt på, at A allerede i meget kort tid efter øreoperation i oktober 2005 var så påvirket af sin nedsatte lungefunktion og de øvrige ikke skaderelaterede nedslidningsgener, at det ikke var muligt for ham at varetage fysiske arbejdsfunktioner. Vi har forelagt spørgsmålet vedrørende bedring af lungelidelsen for vores medicinske speciallægekonsulent. Vi finder herefter ud fra en lægelig vurdering, at den konstaterede KOL i sig selv også efter bedringen var erhvervshindrende. Ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at A fik konstateret KOL i 2006 i forbindelse med indlæggelse på Odense hospital med svært nedsat lungefunktion. Samtidig konstateredes apergillom (svampesygdom) i den ene lunge som blev behandlet og helbredt. Fundet af dette er jf. styrelsens medicinske speciallægekonsulents vurdering nærmest tilfældigt og skønnes ikke at have haft større indflydelse på den dårlige lungefunktion. Vi finder, at ophør med tobaksrygning har medført en mindre bedring af lungefunktionen, men dette har ikke helbredt hans KOL, og der er dermed fortsat ret svær lungefunktionsnedsættelse. Det er den dårlig lungefunktion som følge af KOL, der efter vores vurdering ikke er forenelig med fysisk arbejde.

- 7 - Dertil kommer de betydelige lændeproblemer og knægener samt de skaderelaterede gener med hovedpine, øresmerter og påvirket koncentration. Det er vores opfattelse, at A ikke har et funktionsniveau, der gør det muligt for ham at erhverve sig betydende indtægt ved arbejde. Vi vurderer på ovennævnte baggrund A samlede erhvervsevnetab til 100 procent. Det er endvidere vores vurdering, at lungelidelsen er den langt overvejende begrænsning set i forhold til de erhvervsmæssige muligheder, som A med dennes alder og erhvervsmæssige baggrund måtte have. Vi har herved lagt vægt på, at A i mange år har været lastbilchauffør, hvilket er fysisk præget arbejde. Vi skønner at lungelidelsen isoleret set har medført et erhvervsevnetab på mere 3/4 uden at erhvervsevnen dog anses for helt ophævet. A har ud over lungelidelsen betydelige lændegener og knægener samt skaderelaterede følger med hovedpine og påvirket koncentration samt øresmerter. Vi har lagt vægt på, at disse i forhold til lungelidelsen udgør begrænsede faktorer, som ikke kan vægtes nøjagtigt, idet de overskygges af lungelidelsen. Vi finder skønsmæssigt at det resterende meget begrænsede erhvervsevnetab kan tilskrives ikke skaderelaterede faktorer og skaderelaterede faktorer med en fordeling 50/50. Retslægerådet har den 14. december 2011 besvaret nogle supplerende spørgsmål således: Spørgsmål 22: Retslægerådet bedes beskrives sagsøgers lungelidelse og omfanget af den lungefunktionsnedsættelse lungelidelsen har medført i perioden fra november 2006 og frem. Sagsøger lider af KOL kronisk obstruktiv lungelidelse også kaldet rygerlunger. Det fremgår af de lægelige akter, at der er foretaget lungefunktionsundersøgelse i oktober 2006. Resultatet er beskrevet som dårlig lungefunktion, men ikke yderligere kvalificeret. I november er foretaget fornyet undersøgelse, der viser betydelig nedsættelse ved pusteprøve FEV1 der beskrives som 31 % af forventet. Den 1. maj 2010 er lungefunktion bedret noget, men symptomerne uændret åndenød og hoste med ekspektoration (opspyt). Derudover er ved røntgen konstateret lungefibrose (øget forekomst af bindevæv i lungerne) og emfysem (øget forekomst af luft i de små luftsække). Samlet set skønner Retslægerådet, at sagsøger har en moderat til svær lungefunktionsnedsættelse. Spørgsmål 23: Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøger blev behandlet for svampesygdom i den ene lunge.

- 8 - Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, anmodes Retslægerådet om at oplyse, om denne behandling har haft betydning for sagsøgers lungefunktionsnedsættelse. Sagsøger er behandlet for svampe infektion aspergillom (svulstagtig svampevækst i et hulrum) i højre lunge med kirurgisk indgreb, hvor det afficerede lungeområde blev fjernet. Det er sandsynligt [muligt], at denne tilstand kan have forværret sagsøgernes lungefunktion, men Retslægerådet kan ikke kvantitere tilstandens selvstændige effekt. Spørgsmål 24: Retslægerådet bedes beskrive sværhedsgraden af sagsøgerens lungefunktionsnedsættelse efter behandling for svampesygdommen. Retslægerådet bedes i den forbindelse oplyse, om der efter Retslægerådets opfattelse er tale om en svær lungefunktionsnedsættelse. Lungefunktionsundersøgelsen fra lungemedicinsk afdeling juni 2007 er beskrevet som bedre end undersøgelsen i 2006. Sagsøger må imidlertid fortsat beskrives som havende en moderat til svær nedsat lungefunktion. Se også svar på spørgsmål 22. Spørgsmål 25: Retslægerådet bedes oplyse, om der i perioden fra maj 2005 2009 er beskrevet en betydende lænderyglidelser i sagens akter. I bekræftende fald bedes Retslægerådet beskrive karakteren af omfanget af lænderyglidelsen. De foreliggende lægelige sagsakter slutter i 2008. I perioden er i april 2008 beskrevet, at sagsøger ikke har særlige rygproblemer, ved speciallægeerklæring til arbejdsskadestyrelsen juli 2006 er ikke nævnt rygklager. Generel helbredsattest fra november 2006 beskriver muskulær ømhed i lænderyggen, normal bevægelighed af rygsøjlen og ingen mistanke om nerverodtryk. I lungemedicinsk afdelings journal (bilag 34) er ryglidelse ikke nævnt frem til maj 2010. Samlet kan det ikke konkluderes, at sagsøger har en betydelig ryglidelse. Spørgsmål 26: Har A i perioden 20. maj 2005 d.d. haft en eller flere lungelidelser, og i givet fald hvilke? Se besvarelsen af spørgsmål 22 24. Spørgsmål 27: Idet der henvises til rådets besvarelse af spørgsmål 26, anmodes rådet om at oplyse, hvilke gener A har haft i perioden 20. maj 2005 d.d. som følge af at lungelidelserne? Hoved genen er åndenød. I perioden efter operativt indgreb på højre lunge har der endvidere været en smerteproblemstilling i brystkassen. Spørgsmål 28: Idet der henvises til rådets besvarelse af spørgsmål 26, anmodes rådet om at oplyse, hvilken betydning lungelidelserne har haft for As funktionsevne i relation til henholdsvis hans erhverv som chauffører og andre erhverv i perioden 20. maj 2005 d.d.

- 9 - Ved besvarelsen af spørgsmålet anmodes rådet alene om at foretage en lægevidenskabelig vurdering. Rådet anmodes således ikke om at fastsætte erhvervsevnetabet som følge af lungelidelserne. Retslægerådet udtaler sig ikke om funktionsevne uden en nærmere afgrænsning, som ikke kan være erhvervsevnen. Spørgsmål 29: Idet der henvises til rådets besvarelse af spørgsmål 26, anmodes rådet om at oplyse, om lungelidelserne er varige? Svampeinfektionen med aspergillussvampe må anses som helbredt. KOL lungelidelsen med dertil hørende åndenød er kronisk og varig. Spørgsmål 30: Såfremt spørgsmål 29 besvares helt eller delvist bekræftende, anmodes rådet om at oplyse, hvilken varig betydning lungelidelserne har for As funktionsevne. Ved besvarelsen af spørgsmålet anmodes rådet alene om at foretage en lægevidenskabelig vurdering. Rådet anmodes således ikke om at fastsætte erhvervsevnetabet som følge af lungelidelserne. Retslægerådet udtaler sig ikke om funktionsevne uden en nærmere afgrænsning, som ikke kan være erhvervsevnen. Spørgsmål 31: Har A i perioden 20. maj 2005 d.d. haft en eller flere ryglidelser, og i givet fald hvilke? Se besvarelse af spørgsmål 25. Spørgsmål 32: Idet der henvises til rådets besvarelse af spørgsmål 31, anmodes rådet om at oplyse, hvilke gener A har haft i perioden 20. maj 2005 d.d. som følge af ryglidelserne? Jævnfør besvarelsen af spørgsmål 25 giver de lægelige akter ikke væsentligt belæg for ryglidelse. Spørgsmål 33: Idet der henvises til rådets besvarelse af spørgsmål 31, anmodes rådet om at oplyse, hvilken betydning ryglidelserne har haft for As funktionsevne i relation til henholdsvis hans erhverv som chauffør og andre erhverv i perioden 20. maj 2005 d.d. Ved besvarelsen af spørgsmålet anmodes rådet alene om at foretage en lægevidenskabelig vurdering. Rådet anmodes således ikke om at fastsætte erhvervsevnetabet som følge af ryglidelserne. Spørgsmål 34: Idet der henvises til rådets besvarelse af spørgsmål 31, anmodes rådet om at oplyse, om ryglidelserne er varige?

- 10 - Spørgsmål 35: Såfremt spørgsmål 34 besvares helt eller delvist bekræftende, anmodes rådet om at oplyse, hvilken varig betydning ryglidelserne har for As funktionsevne. Ved besvarelsen af spørgsmålet anmodes rådet alene om at foretage en lægevidenskabelig vurdering. Rådet anmodes således ikke om at fastsætte erhvervsevnetabet som følge af ryglidelserne. Ad spørgsmål 33-35: Se besvarelsen af spørgsmål 32 og 25. Spørgsmål 36: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? Nej. Arbejdsskadestyrelsen blev herefter spurgt, om Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 22-36 gav styrelsen anledning til at ændre vurderingen af erhvervsevnetabsprocenten i styrelsens udtalelse af 14. april 2011, og styrelsen blev bedt om at besvare en række supplerende spørgsmål. I styrelsens supplerende udtalelse af 30. maj 2012 hedder det bl.a.: Det er fortsat vores vurdering, at A har en moderat til svær nedsættelse af lungefunktionen, muligvis med en beskeden bedring efter rygeophør og fjernelse af aspergillom i den ene lunge. Fjernelse af aspergillomet har formentlig først og fremmest bedret ham alment, og er efter vores vurdering næppe af væsentlig betydning for lungefunktionen. Lungelidelsen er i høj grad medvirkende til den nedsatte erhvervsevne, og lungefunktionen vil fremover ikke bedres tværtimod. Vi finder som tidligere ud fra en lægelig vurdering, at den konstaterede KOL i sig selv også efter bedringen var erhvervshindrende. Ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at A fik konstateret KOL i 2006 i forbindelse med indlæggelse på Odense hospital med svært nedsat lungefunktion. Samtidig konstateredes apergillom (svampesygdom) i den ene lunge som blev behandlet og helbredt. Fundet af dette skønnes ikke at have haft større indflydelse på den dårlige lungefunktion. Vi finder, at ophør med tobaksrygning har medført en mindre bedring af lungefunktionen, men dette har ikke helbredt hans KOL, og der er dermed fortsat ret svær lungefunktionsnedsættelse. Det er den dårlige lungefunktion som følge af KOL, der efter vores vurdering ikke er forenelig med fysisk arbejde. Det er vores opfattelse, at dette er overensstemmende med Retslægerådets vurdering, og

- 11 - Retslægerådets besvarelse af 14. december 2011 har således ikke givet anledning til en ændret vurdering af disse forhold. Vi har tidligere skønnet, at der derudover var ikke ubetydelige knæ- og lændegener. Da Retslægerådet i sin besvarelse ikke finder holdepunkter for betydende ryglidelse er dette spørgsmål særskilt forelagt vores neurologiske lægekonsulent. Vi finder herefter, at A har periodevise lettere ryggener samt knægener, der karakteriseres som nedslidningsfølger. Det er vores opfattelse, at disse gener påvirkede det arbejdsmæssige funktionsniveau. Vi vurderer fortsat, at selvom aktuelle skade medførte gener og behov for skånehensyn, ville A alene grundet lungelidelsens udvikling fra august 2006 og frem, udtræde af arbejdsmarkedet. Endvidere er det vores vurdering, at den efterfølgende udvikling i lidelsen har nedsat As funktionsniveau i et sådan omfang, at han alene på den baggrund ikke har nogen betydende erhvervsevne. Ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at lungelidelsen ifølge sagens akter har givet massive gener siden sommeren 2006, og at dette efter vores vurdering er varigt. Herunder har vi lagt vægt på, at den bedring, som A har anført i sin forklaring til Østre Landsret udgør en vis mindre bedring, men at den svære lungefunktionsnedsættelse som følge af KOL fortsat er til stede, og at dette medfører, at han ikke kan varetage nogle former for fysiske arbejdsfunktioner. Vedrørende bedringen efter 2006 finder vi ud fra en lægelig vurdering, at den konstaterede KOL i sig selv også efter bedringen var erhvervshindrende. Det er den dårlige lungefunktion som følge af KOL, der efter vores vurdering ikke er forenelig med fysisk arbejde. Udover disse ikke-skaderelaterede gener er der ikke skaderelaterede knægener og lettere lændegener, som medfører skånehensyn. A var sygemeldt fra 20. maj 2005 til 17. januar 2006 og allerede igen fra marts 2006. Af den kommunale journal fremgår det, at A har smerter i bevægeapparatet og af generel helbredsundersøgelse fremgår, at A de sidste par år haft smerter i skuldrene, albuerne og knæene, og at disse smerter gør, at han har problemer med at udføre fysisk hårdt arbejde, samt at han har smerter hen over lænden. På ovennævnte baggrund vurderer vi, at han kort tid efter aktuelle skade var så funktionsmæssigt dårligt grundet ikke skaderelaterede gener, at han ikke kunne varetage et arbejde. Med hensyn til vægtningen af de skaderelaterede øresmerter og hovedpine, er det indgået i vores vurdering, at disse ud fra et lægeligt skøn er af lettere grad. På ovennævnte baggrund er det vores vurdering, at aktuelle skade ikke med overvejende sandsynlighed har påført A et indtægtstab, idet han uanset aktuelle skade ville være udtrådt af arbejdsmarkedet. Herunder at han i august 2006 var indlagt med svære lungegener.

- 12 - Vi vurderer i forlængelse af ovenstående fortsat erhvervsevnetabet som følge af skaden til mindre end 15 procent. Det samlede erhvervsevnetab: Vi har lagt til grund, at A ud over de skaderelaterede gener har en alvorlig lungelidelse og en deraf følgende dårlig lungekapacitet. Vi har lagt til grund, at A efter aktuelle skade genoptog arbejdet den 12. juni 2005 på fuld tid, men at han i september 2005 bad ham om at blive afskediget begrundet i også andet end skaderelaterede følger. Ved tilkendelse af førtidspension blev det vurderet, at han grundet lungelidelsen KOL ikke kunne varetaget nogle former for fysiske funktioner af betydning. Vi har lagt vægt på, at A allerede i meget kort tid efter øreoperation i oktober 2005 var så påvirket af sin nedsatte lungefunktion, at det ikke var muligt for ham at varetage fysiske arbejdsfunktioner. Dertil kommer knægener og skånehensyn for lænden samt de skaderelaterede gener med hovedpine, øresmerter og påvirket koncentration. Det er vores opfattelse, at A ikke har et funktionsniveau, der gør det muligt for ham at erhverve sig betydende indtægt ved arbejde. Vi vurderer på ovennævnte baggrund A samlede erhvervsevnetab til 100 procent. Det er endvidere vores vurdering, at lungelidelsen er den langt overvejende begrænsning set i forhold til de erhvervsmæssige muligheder, som A med dennes alder og erhvervsmæssige baggrund måtte have. Vi skønner at lungelidelsen isoleret set har medført et erhvervsevnetab på mere 3/4 uden at erhvervsevnen dog anses for helt ophævet. Vi har lagt vægt på, at de skaderelaterede hoved- og øregener samt de ikke skaderelaterede lænde- og knægener i forhold til lungelidelsen udgør begrænsede faktorer, som overskygges af lungelidelsen. Spørgsmål 1: Arbejdsskadestyrelsen har i supplerende udtalelse af 18. juli [2011] angivet, at A i september 2005 bad om at blive afskediget begrundet i også andet end skadesrelaterede følger. Arbejdsskadestyrelsen bedes venligst redegøre for, hvilke andre helbredsmæssige gener, der efter styrelsens opfattelse var årsag til opsigelsen. Styrelsen bedes i den forbindelse oplyse præcist, hvor i bilagsmaterialet der er beskrevet andre helbredsmæssige gener i september 2005 end følgerne efter ulykken.

- 13 - Styrelsen bedes endvidere oplyse, på hvilket grundlag styrelsen har konkluderet, at andre helbredsmæssige følger end skadesfølgerne har medvirket til opsigelsen. Arbejdsskadestyrelsen bedes henvise til de præcise dele af bilagsmaterialet, som styrelsen konklusion er baseret på. Svar: Af kommunal journal fra 28. november 2005 fremgår det, at A har sagt sit job som chauffør op, da han ikke kunne klare det pga. smerterne. Det fremgår endvidere, at han ikke ønsker at komme tilbage til chauffør jobbet, da der er kommet mange nye regler, der gør jobbet meget vanskeligt at udføre det. Af egen læges journal fremgår det 15. april 2006, at der har været kontakt til vagtlæge grundet svimmelhed og muskelømhed. Af oplysninger fra neurolog Niels Peter Utzon af 6. juli 2006 fremgår det, at A gennem nogle år har haft smerter fra bevægeapparatet. Af kommunal journal den 4. august 2006 fremgår det, at A klager endvidere over smerter i arme og skuldre. Af kommunal journal fra 26. september 2006 fremgår det, at A har smerter i bevægeapparatet og selv tilsknver det slidgigt. Af generel helbredsundersøgelse af 9. november 2006 fra egen læge, side 1 fremgår det, at A de sidste par år haft smerter i skuldrene, albuerne og knæene, og at disse smerter gør, at han har problemer med at udføre fysisk hårdt arbejde, samt at han har smerter hen over lænden. Det fremgår endvidere, at han har problemer med at ligge på skuldrene om natten, da han så får forværring af smerter i disse. Af samme side 3 fremgår det, at A ikke er i stand til at foretage nogen former for fysisk belastning, da han så får forværring af sine smerter. Kan ikke løfte da han får forværring af rygsmerter og hovedpine. Fingrene låser når han skal skrive eller spiser med kniv og gaffel Det fremgår, at han har problemer med at skrue skruer i, da han så får forværring al skulder- og albuesmerter. I egen læges journal er det 21. november 2006 noteret, at A gennem de sidste år haft smerter i skuldre albuer og knæ. Der er ikke fundet nogen tilgrundliggende lidelse, men lægen tolker det som en generel nedslidning. Af journal fra Odense Universitetshospital af 6. december 2006 fremgår det, at A i august 2006 blev behandlet for brystsmerter for mistanke om pneumoni. Det er vores vurdering, at disse faktorer var medvirkende til afskedigelsen. Spørgsmål 2: Skal det, som styrelsen har anført i det 4. afsnit på side 4 i udtalelsen at 14. april 2011, forstås således, at styrelsen er af den opfattelse, at tilskadekomsten den 20. maj 2005 alene har medført hovedpine, påvirket koncentration og øresmerter, og således ikke har medført træthed, irritabilitet og lys og støjoverfølsomhed, jfr. Retslægerådets besvarelse at spørgsmål 13.

- 14 - I bekræftende fald anmodes styrelsen om at oplyse, om det vil have betydning for styrelsens vurdering af erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarslovens 5 som følge af tilskadekomsten den 20. maj 2005, såfremt det lægges til grund, at tilskadekomsten tillige har medført træthed, irritabilitet og lys- og støjoverfølsomhed. Svar: Vi har ved vurderingen af skaden ud fra de lægelige bilag fundet, at der ikke er noget betydende høremén, og at speciallægens graduering ikke er korrekt. Endvidere har vi på de primære akter vurderet, at der er tale om lettere følger med hovedpine og mindre kognitiv påvirkning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i anmeldelsen af arbejdsskaden til Arbejdsskadestyrelsen, som vi modtog den 17. oktober 2005 alene nævnes, at der var skadefølger i form af hovedpine og nedsat hørelse. Retslægerådet udtaler jf. rådets besvarelse af spørgsmål 13 alene, at de ovenfor anførte gener er velkendte ledsagefænomener til smertetilstande. A har smertetilstand af mange årsager jf. ovenfor i vores svar på spørgsmål 1, og vi finder ikke, at Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 13 skal forstås således, at de nævnte gener er skaderelaterede. Såfremt det måtte lægges til grund, at de i Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 13 nævnte gener alle er skaderelaterede kunne dette ændre vægtningen af de skaderelaterede gener. Det bemærkes dog, at dette efter vores opfattelse er hypotetisk, idet det ikke er muligt at se bort fra den samlede smertetilstand. Spørgsmål 3: Arbejdsskadestyrelsen har i vejledende udtalelse af 18. juli 2011, side 2, afsnit 10, at A meget kort tid efter øreoperationen i oktober 2005 var så påvirket af sin nedsatte lungefunktion og de øvrige ikke skadesrelaterede nedslidningsgener, at det ikke var muligt for ham at varetage fysiske arbejdsfunktioner. Styrelsen bedes oplyse præcist, hvornår efter oktober 2005 Styrelsen har forudsat, at ikke skadesrelaterede helbredsgener forhindrede varetagelse af fysiske arbejdsfunktioner. Styrelsen bedes endvidere oplyse præcis på baggrund af hvilket bilagsmateriale Styrelsen har foretaget sin vurdering. Svar: Jf. arbejdsgivers oplysninger af 7. juli 2007 ønskede A afskedigelse, idet han på baggrund af de samlede helbredsmæssige gener ikke mente, at han længere kunne passe jobbet som lastbilchauffør. A var sygemeldt fra 20. maj 2005 til 17. januar 2006 og igen fra marts 2006. Af kommunal journal fra 26. september 2006 fremgår det, at A har smerter i bevægeapparatet og selv tilsknver det slidgigt og af generel helbredsundersøgelse af 9. november 2006 fra egen læge, side 1 fremgår, at A de sidste par år haft smerter i skuldrene, albuerne og knæene, og at disse smerter gør, at han har problemer med at udføre fysisk hårdt ar-

- 15 - bejde, samt at han har smerter hen over lænden og at han har problemer med at ligge på skuldrene om natten, da han så får forværring af smerter i disse Vedrørende lungelidelsen fremgår det af kommunal journal af 27. juni 2007, at A i september 2006 blev indlagt grundet vejrtrækningsproblemer. Af kommunal journal den 12. oktober 2010 fremgår det, at A har haft lungebetændelse siden 31. august 2006 og han oplyser til kommunen, at han på baggrund heraf ikke kunne deltage i afklaring. Af kommunal journal af 27. oktober 2006 fremgår det, at hans praktiserende læge Hanne Uggerhøj oplyser, at hun den 17. oktober indlagde A på grund af voldsomme vejrtrækningsproblemer. Af journal fra Odense Universitetshospital fremgår det den 20. oktober 2006, at A indlægges med lungeproblemer. På baggrund af ovenstående vurderer vi, at han kort tid efter aktuelle skade var så funktionsmæssigt dårligt grundet ikke skaderelaterede gener, at han ikke kunne varetage et arbejde. Der henvises iøvrigt til vores svar på spørgsmål 1. Spørgsmål 4: Arbejdsskadestyrelsen har i vejledende udtalelse af 14. april 2011 side 4, afsnit 2 og side 5, afsnit 8, forudsat, at A i marts 2006 blev indlagt med almen utilpashed. Styrelsen bedes oplyse præcis, hvor i bilagsmaterialet styrelsen har fundet belæg for denne forudsætning. Svar: Af egen læges journal fremgår det 15. april 2006, at der har været kontakt til vagtlæge grundet svimmelhed og muskelømhed. Af kommunal journal fremgår det 22. maj 2006, at A har været sygemeldt siden den 13. marts 2006. Af kommunal journal af 27. juni 2007 fremgår det, at A genoptog arbejdet efter skaden i september/oktober samme år, men at han igen blev sygemeldt i marts 2006. Det fremgår endvidere, at han i september 2006 blev indlagt grundet vejrtrækningsproblemer. Vi kan ikke genfinde, at han skulle have været indlagt før denne dato. Af kommunal journal den 12. oktober 2010 fremgår det, at A har haft lungebetændelse siden 31. august 2006. Af kommunal journal af 27. oktober 2006 fremgår det, at hans praktiserende læge Hanne Uggerhøj oplyser, at hun den 17. oktober indlagde A på grund af voldsomme vejrtræknings problemer.

- 16 - Af journal fra Odense Universitetshospital fremgår det den 20. oktober 2006, at A indlægges. Spørgsmål 5: Arbejdsskadestyrelsen har i vejledende udtalelse af 18. juli 2011, side 3-4, lagt til grund. at A har haft betydelige og erhvervshindrende knægener. Styrelsen bedes oplyse præcist, hvor i det lægelige materiale det fremgår, at A har eller har haft behandlingskrævende knæproblemer. Styrelsen bedes endvidere oplyse, om der er grundlag for at antage, at A forud for ulykken den 20. maj 2005 var erhvervsmæssigt begrænset på grund af knæproblemer. I bekræftende fald bedes dette begrundet med præcis henvisning til bilagsmaterialet. Svar: Indledningsvis bemærkes det, at vi intetsteds har nævnt behandlingskrævende gener, men at smertetilstanden efter vores opfattelse er begrænsende. Det er herunder vores vurdering, at disse gener har påvirket den arbejdsmæssige funktionsevne, og at den fysiske tilstand samlet set er erhvervshindrende. Af oplysninger fra neurolog Niels Peter Utzon af 6. juli 2006 fremgår det, at A gennem nogle år har haft smerter fra bevægeapparatet. Af kommunal journal fra 26. september 2006 fremgår det, at A har smerter i bevægeapparatet og selv tilsknver det slidgigt. Af generel helbredsundersøgelse af 9. november 2006 fra egen læge, side 1 fremgår det, at A de sidste par år haft smerter i skuldrene, albuerne og knæene, og at disse smerter gør, at han har problemer med at udføre fysisk hårdt arbejde, samt at han har smerter hen over lænden. I egen læges journal er det 21. november 2006 noteret, at A gennem de sidste år haft smerter i skuldre albuer og knæ. Af kommunal journal af 31. juli 2007 fremgår det, at A har smerter i knæene. Det er vores vurdering, at der på den baggrund er begrænsninger i forhold til fysisk belastende arbejdsfunktioner. Spørgsmål 6: Arbejdsskadestyrelsen har i vejledende udtalelse af 18. juli 2011, side 3-4, lagt til grund, at A har haft betydelige og erhvervshindrende lænderygproblemer. Styrelsen bedes endvidere oplyse, om der er grundlag for at antage, at A forud for ulykken den 20. maj 2005 var erhvervsmæssigt begrænset på grund af lænderygproblemer. I bekræftende fald bedes dette begrundet med præcis henvisning til bilagsmaterialet. Svar: Af generel helbredsundersøgelse af 9. november 2006 fra egen læge, side 1 fremgår det, at A har smerter henover lænden. Af samme side 3 fremgår det, at A ikke er i stand til at

- 17 - foretage nogen former for fysisk belastning, da han så får forværring af sine smerter. Han kan ikke løfte, da han får forværring af rygsmerter og hovedpine. Vi har tidligere skønnet, at var betydelige lændegener. Da Retslægerådet i sin besvarelse ikke finder holdepunkter for betydende ryglidelser er dette spørgsmål særskilt forelagt vores neurologiske lægekonsulent. Vi finder herefter, at A har lettere ryggener, der karakteriseres som nedslidningsfølger. Det er vores vurdering, at der på den baggrund er begrænsninger i forhold til fysisk belastende arbejdsfunktioner. Spørgsmål 7: Arbejdsskadestyrelsen bedes oplyse præcist, hvilke dele af chaufførarbejde, der efter styrelsens opfattelse er fysisk præget arbejde. Arbejdsskadestyrelsen bedes i den forbindelse oplyse, om lungelidelsen udelukker varetagelsen af stillesiddende arbejde herunder kørsel af bil eller lastbil. I bekræftende fald bedes dette begrundet herunder på hvilket lægefagligt grundlag denne konklusion er baseret på. Svar: Det er vores opfattelse, at et chaufførjob ikke kan karakteriseres som stillesiddende ikke fysisk arbejde, idet det indbefatter fysiske funktioner ved for eksempel vare af- og pålæsning samt ind- og udstigning af bilen også selvom det eventuelt er lift. Det er endvidere vores opfattelse, at As lungelidelse isoleret set bevirker, at han ikke kan varetage disse funktioner. Ved brev af 23. november 2012 blev der stillet supplerende spørgsmål til Arbejdsskadestyrelsen. I styrelsens supplerende udtalelse af 31. januar 2013 hedder det bl.a.: Spørgsmål 8: Arbejdskadesstyrelsen bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 2 lægge til grund, at de i Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 13 nævnte gener alle er skaderelaterede. Arbejdsskadestyrelsen bede oplyse, hvilket erhvervsevnetab efter erstatningsansvarslovens 5 A har pådraget sig som følge af tilskadekomsten den 20. maj 2005, såfremt Højesteret måtte lægge til grund, at alle de i Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 13 nævnte gener er skadesrelaterede. Svar: Retslægerådet udtaler i besvarelsen af spørgsmål 13: Ved neurologisk speciallægeundersøgelse (bilag 19.4) er noteret klager over: daglig hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed, irritabilitet samt lys og støj overfølsomhed foruden venstresidig hørenedsæt-

- 18 - telse. De kognitive gener er uspecifikke, men velkendte ledsagefænomener til smertetilstande, herunder hovedpine. Det er som anført i vores besvarelse af spørgsmål 2 hypotetisk, at de i spørgsmål 13 nævnte gener alle skulle hidrøre fra aktuelle skade, idet der ved en sådan konklusion ville skulle ses bort fra den samlede smertetilstand, hvilket efter vores opfattelse ikke er muligt. Såfremt det desuagtet måtte lægges til grund, at de i Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 13 nævnte gener alle er skaderelaterede ændrer dette efter en konkret vurdering ikke det skadens påvirkning af det arbejdsmæssige funktionsniveau betydende, idet især lungelidelsen men også lænde- og knægenerne alene efter vores opfattelse nedsætter erhvervsevnen til det ubetydelige (mere end 85 procent). Spørgsmål 9: Arbejdsskadestyrelsen bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 3 venligst fremkomme med den ønskede præcisering af, hvornår efter ulykken den 20. maj 2005 A efter styrelsens opfattelse var så dårligt funktionsmæssigt grundet ikke skaderelaterede gener, at han ikke kunne varetage et arbejde. Svar: Det er vores opfattelse, at A siden sommeren 2006 ikke var i stand til at påtage sig et selv lidet fysisk krævende arbejde grundet lungefunktionsnedsættelsen. Hertil kommer så iøvrigt andre specialeorienterede gener, specielt fra bevægeapparatet, der påvirkede arbejdsevnen, og som har været til stede og udviklet sig igennem hele forløbet også forud for skaden fra 20. maj 2005. Det vores opfattelse, at As forudbestående progredierende gener allerede i forlængelse af skaden bevirkede, at han ikke kunne varetage et arbejde jf. sygemeldingen frem til januar 2006 og allerede igen fra marts 2006. I sommeren 2006 vurderes lungelidelsen som det primære. Det er derfor vores vurdering, at A ikke på noget tidspunkt efter skaden kunne passe et arbejde. Der har efter vores opfattelse været skaderelaterede gener som den udløsende årsag lige efter skaden, men vi finder henset til den generelle udvikling af de ikke skaderelaterede bevægeapparatsgener, at A selv uden aktuelle skadefølger ville være forhindret i at varetage manuelt arbejde indenfor kort tid fra skadestidspunktet, og at han og senest fra sommeren 2006 ikke kunne passe et arbejde grundet ikke skaderelaterede følger. Spørgsmål 10: Arbejdsskadestyrelsen bedes oplyse, om besvarelsen af spørgsmål 5 skal forstås således, at As knægener efter styrelsens opfattelse i sig selv ikke betragtes som erhvervshindrende. Svar: Svaret på spørgsmål 5 skal forstås således, at knæsmerterne efter vores opfattelse er erhvervsbegrænsende i et vist omfang, idet der efter vores vurderinger begrænsninger i forhold til fysisk belastende arbejdsfunktioner. Spørgsmål 11:

- 19 - Arbejdsskadestyrelsen bedes oplyse, hvilken betydning styrelsen ved besvarelsen af spørgsmål 7 har tillagt det, at A efter rygestop og behandlingen for svamp i lungerne opnåede en gangdistance, hvor han kunne gå 4-5 km uden problemer. Styrelsen bedes endvidere oplyse, om lungelidelsen efter styrelsens opfattelse udelukker varetagelsen af stillesiddende arbejde. Svar: Det er vores vurdering, at lungelidelsen med det kirurgiske indgreb i november 2006 alene medførte en kortvarig mindre bedring. Oplysning om lungefunktionen fra oktober 2007 viser igen svært nedsat lungefunktion, næsten på niveau med sommeren 2006. Vi finder, at lungefunktionsnedsættelsen er af en sådan grad, at A ikke skønnes at være i stand til at påtage sig selv et lettere fysisk arbejde som for eksempel lastvognschauffør. I forhold til indendørs stillesiddende arbejde er det vores opfattelse, at der også inden for dette er svære begrænsninger, idet alle fysiske gøremål er voldsomt begrænsede, og at der selv i stillesiddende arbejde må antages at være sådanne indenfor ufaglært beskæftigelse. Sammenholdt med de øvrige ikke skaderelaterede gener vurderes der alene at være en ubetydelig erhvervsevne. Vi bemærker, at vi ud fra en lægelig vurdering af lungefunktionen betvivler, at A skulle kunne klare en gangdistance på 5 km uden problemer, og det er vores vurdering, at journaloplysningerne fra Odense Universitetshospital ikke kan tages til indtægt herfor. Arbejdsskadestyrelsens udtalelse var vedlagt en kopi af styrelsens lægekonsulents vurdering til brug for besvarelsen af spørgsmålene, og heraf fremgår bl.a.: Lægeskøn: 27 JAN 2013, MMH, Tidligere storryger, der i sommeren 2006 får konstateret KOL med svært nedsat lungefunktion af obstruktiv type. Kompliceres af pneumoni og aspergillom i lungen, der fjernes kirurgisk i nov. 2006 og efterfølgende en kortvarig mindre bedring i lungefunktioen, men sidste tilgængelige oplysning om lungefunktionen fra okt. 2007 (bil. 7b, si. 14) viser igen svært nedsat lungefunktion, næsten på niveau med sommeren 2006. Finder, at lungefunktionsnedsættelsen er af en sådan grad, at skdl. ikke skønnes at være i stand til at påtage sig selv et lettere fysisk arbejde som f.eks. lastvognschauffør med alt hvad deril hører. At skdl. iflg. adv. skulle kunne klare en gangdistance på 5 km uden problemer må betvivles, og journaloplysningerne fra OUH kan heller ikke tages til indtægt herfor. Mener således, at skdl. siden sommeren 2006 ikke har været i stand til at påtage sig et selv lidet fysisk krævende arbejde sfa. lungefunktionsnedsættelsen. Hertil kommer så iøvrigt andre specialeorienterede gener, specielt fra bevægeapparatet, der påvirker arbjedsevnen yderligere i negativ retning. Retslægerådet har den 26. februar 2013 besvaret to supplerende spørgsmål således:

- 20 - Spørgsmål 37: Retslægerådet bedes oplyse, med hvilken grad af sandsynlighed (hvis muligt angivet i %) A har de enkelte af de gener, som rådet har anført i det første afsnit under besvarelsen af 28. november 2008. I det omfang spørgsmålet besvares bekræftende, anmodes rådet om at oplyse, med hvilken grad af sandsynlighed (hvis muligt angivet i %) de pågældende gener alene er en følge af As tilskadekomst den 20. maj 2005. I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet anmodes rådet om at oplyse, hvilken betydning rådet har tillagt det, som Arbejdsskadestyrelsen har anført under besvarelsen af spørgsmål 2 i styrelsens udtalelse af 13. maj 2012. De enkelte gener, som er gengivet i besvarelsen af spørgsmål 13, er som det fremgår af spørgsmålet besvarelse beskrevet i speciallægeerklæring fra 06.07.06, på hvilket tidspunkt generne ifølge det beskrevne var til stede. Retslægerådet kan ikke prognosticere genernes efterfølgende varighed, og ved således ikke om A har disse gener. De anførte gener er velkendte ledsagefænomener til blandt andet kroniske smertetilstande; der er tale om uspecifikke symptomer, hvilket betyder, at man ikke alene ud fra deres tilstedeværelse kan drage nogen konklusion vedrørende deres årsag. Arbejdsskadestyrelsens besvarelse af spørgsmål 2 i styrelsens udtalelse af 30.05.12 kan vanskeligt gøres til genstand for Retslægerådets lægefaglige skøn. Spørgsmål 38: Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger? Nej. Endelig har Retslægerådet den 22. november 2013 besvaret tre yderligere spørgsmål således: Spørgsmål 39: Retslægerådet bedes i forlængelse af besvarelse af spørgsmål 38 oplyse, om der hos A er beskrevet en kronisk smertetilstand. I bekræftende fald bedes retslægerådet oplyse, om der er beskrevet knælidelser eller lænderyglidelser, som har betydning for denne smertetilstand. Der henvises til besvarelse af spørgsmål 13. Ved daglig hovedpine i en periode på mere end 1 år (bilag 19.4) kan tilstanden ifølge gængs lægelig sprogbrug rubriceres som kronisk. Der henvises endvidere til besvarelse af spørgsmål 25 samt spørgsmål 31-35.

- 21 - Spørgsmålet har i nogen udstrækning resumékarakter, og Retslægerådet kan ikke indestå for en udtømmende besvarelse. Det kan dog oplyses, at der ikke umiddelbart er set iøjnefaldende oplysninger om knælidelse. Spørgsmål 40: Retslægerådet bedes oplyse, om den konstaterede lungelidelse er uforenelig med den gangdistance, der er beskrevet af Odense Universitetshospital den 30. marts 2009, jf. bilag 34, side 3 af 7. Man har journalført sagsøgtes selvrapporterede gangdistance; Retslægerådet kan ikke vurdere udsagnets gyldighed, men afstanden ligger over, hvad man almindeligvis vil forvente ved en MRC-skalaværdi på 4 (Sundhed.dk). Spørgsmål 41: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger. Nej. Retsgrundlag Ved lov nr. 463 af 7. juni 2001 blev erstatningsansvarslovens 5, stk. 1 og 2, ændret. 5 fik herefter følgende ordlyd: 5. Har en personskade medført varig nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne. Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende. Stk. 3. Skadelidtes erhvervsevnetab beregnes i procent (erhvervsevnetabsprocenten). Der ydes ikke erstatning, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct. Af de specielle bemærkninger til lovforslaget, L 143 af 10. januar 2001 (Folketingstidende 2000-01, Tillæg A, s. 3528) fremgår om ændringen af 5, stk. 1 og 2, bl.a.: Den foreslåede bestemmelse har den væsentlige betydning, at erhvervsevnetabsprocenten efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven som udgangspunkt bliver ens. Er der i differencesager ved afgørelsen af arbejdsskadesagen fastsat en erhvervsevnetabsprocent, vil denne således medmindre forholdene har ændret sig væsentligt normalt kunne lægges til grund også ved vurderingen af erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarsloven. Forskelle vil formentlig alene kunne forekomme, hvis der på grund af arbejdsskadesikringslovens regler om, at alene de direkte følger af arbejdsskaden dækkes, anlægges en forskellig vurdering af betydningen af forudbestående lidelser. Arbejdsgruppen anfører dog, at nyere retspraksis synes at vise, at der ingen reel forskel

- 22 - er, jf. betænkningen side 110. I modsat fald bør det af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse efter arbejdsskadesikringsloven og udtalelse efter erstatningsansvarsloven fremgå, hvad erhvervsevnetabsprocenten er henholdsvis med og uden den forudbestående lidelse. Lovændringen i 2001 byggede på betænkning nr. 1383/2000 om revision af erstatningsansvarsloven mv. I betænkningen s. 110 hedder det om bestemmelsen i 5 bl.a.: Det centrale i den foreslåede regel er, at erhvervsevnetabsprocenten efter EAL og ASL bliver identiske. I "differencesager" kan der derfor kun undtagelsesvis forekomme forskellige procenter. Dette vil muligvis fortsat kunne forekomme, hvis der anlægges en forskellig vurdering af betydningen af forudbestående lidelser. Nyere retspraksis synes dog at vise, at der ingen reel forskel er, se højesteretsdommene i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, s. 334 (U 1996.334 H) og 1998, s. 1627 (U 1998.1627 H). Hvis der fortsat skulle bestå forskelle, bør det af afgørelsen efter ASL og udtalelsen efter EAL 10 fremgå, hvad erhvervsevnetabsprocenten er, henholdsvis med og uden den eller de forudbestående lidelser. Højesterets begrundelse og resultat Ansvarsgrundlaget Det fremgår af Industriens Branchearbejdsmiljøråds vejledning om arbejde med dæk og fælge, at erfaringerne har vist, at nogle af de alvorligste arbejdsulykker i autobranchen sker ved arbejde med dæk og fælge, og at ulykkerne hyppigt sker i forbindelse med oppumpning af dæk, særligt når der håndteres større og brugte dæk. Der er således en i branchen velkendt særlig fare for personskade i forbindelse med oppumpning af bl.a. lastbildæk. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten og landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at Super Dæk Service Odense Havn ApS har handlet ansvarspådragende over for A. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte Af de grunde, der er anført af byretten og landsretten, og da det, der er fremkommet for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder Højesteret, at A har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte som påstået. Erstatning for erhvervsevnetab Der er efter landsrettens dom i medfør af erstatningsansvarslovens 10 indhentet vejledende udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen om fastsættelse af As erhvervsevnetabsprocent efter er-

- 23 - statningsansvarsloven. Arbejdsskadestyrelsen har vurderet, at A har et varigt erhvervsevnetab på mindre end 15 % som følge af de gener, der er forårsaget af dækulykken. Det bemærkes, at erhvervsevnetabsprocenten efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven fastsættes på grundlag af identiske kriterier, men erhvervsevnetabsprocenten kan blive fastsat forskelligt efter de to love, hvis der anlægges en forskellig vurdering af årsagssammenhængen mellem følgerne af skaden og det samlede erhvervsevnetab, jf. herved forarbejderne til erstatningsansvarsloven (betænkning nr. 1383/2000, s. 110, og Folketingstidende 2000-01, Tillæg A, s. 3528). Arbejdsskadestyrelsen har ved vurderingen efter erstatningsansvarsloven fundet, at As lungelidelse har medført et erhvervsevnetab på mere end 75 %. Styrelsen har lagt til grund, at han herudover har knæ- og lændegener, som ikke skyldes dækulykken, samt hovedpine, øresmerter og nedsat koncentrationsevne, som er følger af dækulykken. Styrelsen har vurderet, at knæ- og lændegenerne samt de gener, der er forårsaget af dækulykken, medfører en varig erhvervsbegrænsning, og at generne ikke kan vægtes nøjagtigt, fordi de overskygges af lungelidelsen. Styrelsen har herefter skønsmæssigt fundet, at det meget begrænsede erhvervsevnetab, der ikke skyldes lungelidelsen, kan tilskrives henholdsvis knæ- og lændegenerne og følgerne af dækulykken med halvdelen hver. Højesteret finder, at hverken Retslægerådets udtalelser eller de øvrige oplysninger i sagen giver grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering efter erstatningsansvarsloven af As erhvervsevnetabsprocent som følge af dækulykken. A har herefter ikke krav på erhvervsevnetabserstatning, jf. erstatningsansvarslovens 5, stk. 3. Højesteret giver derfor Super Dæk Service medhold i, at A skal tilbagebetale den del af erstatningen, som dækker varigt erhvervsevnetab. Sagsomkostninger Da A har fået medhold i, at der foreligger et ansvarsgrundlag, samt medhold i sine krav bortset fra kravet om erstatning for erhvervsevnetab, og under hensyn til, at der først under sagen for Højesteret er indhentet en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen i henhold til erstatningsansvarslovens 10, finder Højesteret ikke grundlag for at ændre byrettens og landsrettens afgørelser om sagsomkostninger. Af de samme grunde skal ingen af parterne eller statskassen be-

- 24 - tale sagsomkostninger for Højesteret til nogen anden part. Dog skal A tilbagebetale 4.800 kr., svarende til retsafgift for byretten af 186.936 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra den 27. oktober 2009. Statskassen skal til Super Dæk Service betale 4.800 kr., svarende til retsafgift for landsretten af 186.936 kr. Statskassen skal endvidere til Super Dæk Service betale delvise sagsomkostninger for Højesteret med 16.680 kr. Beløbet udgør delvis dækning af retsafgift for Højesteret med 7.180 kr., svarende til retsafgift for Højesteret af 186.936 kr., samt gebyr til Arbejdsskadestyrelsen med 9.500 kr. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at A til Super Dæk Service Odense Havn ApS skal tilbagebetale 186.936 kr. med procesrente fra den 3. juli 2008. A skal endvidere til Super Dæk Service Odense Havn ApS betale 4.800 kr. med procesrente fra den 27. oktober 2009. Statskassen skal til Super Dæk Service Odense Havn ApS betale 4.800 kr. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen til Super Dæk Service Odense Havn ApS betale 16.680 kr., der forrentes efter rentelovens 8 a. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.