HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 316/2009 (1. afdeling) Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 2. afdeling den 20. november I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Jytte Scharling, Jon Stokholm, Jens Peter Christensen og Hanne Schmidt. Påstande Appellanten, Alm. Brand Forsikring A/S, har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Indstævnte, A, har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Supplerende sagsfremstilling Af journalen fra As daværende læge fremgår bl.a., at hun flere gange i årene henvendte sig med klage over lænde- og rygsmerter. Det fremgår af et journalnotat af 20. april 1998, at lægen foreslog hende at overveje erhvervsskift. A har udfyldt og den 28. november 2002 underskrevet et spørgeskema til brug for Arbejdsskadestyrelses behandling af sagen om hendes arbejdsskade af 17. april Det fremgår blandt andet heraf:

2 Hvad er Deres fremtidsplaner med hensyn til beskæftigelse? Da jeg ikke kan blive i mit fag er jeg påbegyndt HFE-studie d. 1/ med henblik på biologistudie, som følge af min skade. 16. Eventuelle yderligere oplysninger. Jeg overvejer at søge revalidering til ny uddannelse. A ansøgte i 2003 Københavns Kommune om revalidering og var den 15. januar 2003 til samtale herom ved Lokalcenter Bispebjerg. Ifølge journalnotatet om samtalen var A på daværende tidspunkt sygemeldt efter arbejdsskade. As nye læge, Kjeld Schenece Brandt, har endvidere i en erklæring af 28. februar 2003 afgivet til brug for arbejdsskadesagen bl.a. anført følgende: Lægeerklæring II Afgivet i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring 18 og Skadelidtes nuværende tilstand: c. Er der efter skade tilstødt komplikationer, der har indvirket på skadefølgernes forløb? Nej 7. Har den skadelidte Dem bekendt genoptaget arbejdet? Ja, men måtte opg. (fysisk belast. erhverv) I bekræftende fald: Har skadelidte genoptaget sit tidligere arbejde? eller er skadelidte overgået til andet arbejde? Fra hvilket tidspunkt er arbejdet genoptaget? Den Syg igen b. Hvornår har undersøgelsen fundet sted? Den

3 - 3 - I en erklæring af 26. august 2003 fra speciallæge i ortopædkirurgi Martin Gehrchen til Alm. Brand Forsikring hedder det bl.a.: Aktuelle lidelse og behandlingsforløb: 1) Den blev stol trukket væk under skadelidte, hvorved hun satte sig direkte på halen. Har siden dette haft gener i lænderyggen i form af smerter højt i lænderegionen og nivende fornemmelse ned i venstre balde. Dette har medført sygemeldinger flere gange 2) den (aktuelle skade) bliver skadelidte i bil påkørt bagfra, hvorved deformation af skadelidtes bil og den påkørende bil opstår. Kunne selv stå ud af bilen. Fik ikke noget hovedtraume, men fik i forbindelse med ulykkestilfældet smerter højt i lænderegionen, hvilket afstedkom, at skadelidte kom på skadestuen, Frederiksberg Hospital, hvor der blev foretaget klinisk undersøgelse og røntgen af columna cervicalis, - lumbalis samt bækken. Disse undersøgelser var angiveligt normale, og skadelidte blev sendt hjem med smertestillende og blød halskrave til et par dages brug. Imidlertid har dette givet opblussen i skadelidtes tidligere symptomer, således at disse er blevet forværret med tiltagende smerter højt i lænderegionen og tiltagende nivende fornemmelse ned i venstre balde, der herefter har flyttet sig over i højre balde med udstråling til knæniveau. Tager indimellem Ipren 600 mg x 3, når det er værst. Nuværende symptomer: Der er for nærværende ingen rygsymptomer, disse er stort set væk, har dog haft tilfælde på ferie for nyligt, hvor det føltes som om, at der blev trukket i ribbenene, dette stod på i 3 dage, men forsvandt igen. Så de egentlige symptomer, som skadelidte døjer med nu, er smerterne af nivende fornemmelse i højre balde, herefter optræder der smerter i nederste 1/3 af højre baglår og en sjælden gang ned under højre knæ. Der kan af og til være lignende symptomer på venstre side, men højre er absolut dominerende og værst. Resume: Det drejer sig om en nu 26-årig kvinde, der har arbejdsskadesag kørende på grund af ryg-/bensymptomer efter debut den , hvor skadelidte skulle sætte sig på en stol, som blev fjernet inden hun satte sig. Den aktuelle skade sker den , hvor skadelidte bliver påkørt bagfra i bil, medførende accentuering af de ryg-/bensymptomer, der var i forvejen, jævnfør ovennævnte arbejdsskadesag. Det drejer sig nu om nivende fornemmelse i højre balde, strålende ned til distale 1/3 af højre lårs bagside. Af og til symptomer fra venstre side. Objektivt finder man normale forhold fraset nedsat bevægelighed i lænderyggen. Konklusion: A har fortsat gener efter ulykkestilfældet den Der er en tidsmæssig og årsagsmæssig sammenhæng mellem skadestidspunkt og gener. Der har dog været gener inden ulykkestilfældet af samme karakter, dog i mindre grad, hvor aktuelle skade har accentueret disse gener. Der er verserende arbejdsskadesag kø-

4 - 4 - rende. De aktuelle gener er således debuteret før ulykkestilfældet, men accentueret i forbindelse med dette. Skadelidte er anbefalet træning. Man må forvente, at erhvervsevnen ikke vil være nedsat i ethvert erhverv, men har foreslået et erhverv af ikke-rygbelastende karakter. Af journalnotatet fra Københavns Kommune, Lokalcenter Bispebjerg, om en samtale den 22. september 2003 med A om revalidering fremgår det endvidere bl.a., at hun har søgt om revalidering til anden uddannelse efter to arbejdsskader i sit hidtidige erhverv. Arbejdsskadestyrelsen har i en afgørelse af 5. august 2010 meddelt A, at hendes tab af erhvervsevne efter arbejdsskaden den 17. april 2001 fortsat er fastsat til 15 %, og at hendes løbende erstatning fortsætter uændret. Det er oplyst, at A i et revalideringsforløb er under uddannelse til professionsbachelor i tekstiler og formidling (håndarbejdslærer) med afsluttende eksamen i marts Retslægerådet har i en udtalelse af 16. september 2010 besvaret følgende spørgsmål således: Spørgsmål 1: Hvilke skader med deraf følgende varige gener pådrog indstævnte sig ved uheldet den 17. april 2001 for så vidt angår ryggen / underekstremiteterne (venstre balde). Der skete efter faldet en forværring af allerede bestående lænderygsmerter med varierende udstråling, mest mod venstre med smerter til balderne og nedsat bevægelighed af lænderyggen. Spørgsmål 2: Hvilke varige gener har disse skader givet anledning til, for så vidt angår ryggen / underekstremiteterne (venstre balde). Der er fortsat i varierende intensitet og varighed tale om lænderygsmerter med nedsat bevægelighed og udstråling til balderegionerne eller på bagsiden af lårene. Der er ikke fundet neurologiske deficits, lammelser, muskelsvind eller andre tegn på nerverodspåvirkning. Spørgsmål 3: Hvilke skader (nye eller forværring af eksisterende) med deraf følgende varige gener pådrog indstævnte sig ved uheldet den 8. december 2002, for så vidt angår ryggen / underekstremiteterne (venstre balde). Der rapporteres ved journalnotater og ved speciallægeundersøgelser en accentuering af lænderygsmerterne med udstråling, ofte til højre balde. Der er muskulær ømhed af den

5 - 5 - rygstabiliserende muskulatur. Der er dog også perioder med relativ symptomfattigdom (for eksempel ved speciallægeundersøgelse ). Spørgsmål 4: Hvilke varige gener (nye eller forværring af eksisterende) har disse skader givet anledning til, for så vidt angår ryggen / underekstremiteterne (venstre balde). Rådet bedes begrunde sit svar herunder særskilt angive, hvori eventuelle nye eller forværrede gener nærmere består. Der synes ikke med sikkerhed i varig forstand at være sket en selvstændig traumatisering af lænderyggen ved ulykken Der er primært tale om tidvis forværring af allerede bestående og kendte gener. Spørgsmål 5: Retslægerådet bedes oplyse, om de varige gener der er forårsaget af uheldet den 17. april 2001 fortsat bestod på tidspunktet for færdselsheldet den 8. december Det gjorde de. Spørgsmål 6: Retslægerådet bedes oplyse, om der består helt eller delvist symptomsammenfald mellem generne efter skaden den 17. april 2001, og generne efter skaden den 8. december Rådet bedes begrunde sit svar, herunder særskilt angive hvori symptomsammenfaldet består. Se venligst ovenfor. Spørgsmål 7: Retslægerådet bedes oplyse, om generne efter uheldet den 17. april 2001 på sigt ville have tilladt fysiske betonet og / eller rygbelastende arbejde f.eks. fortsat sædvanligt arbejde som social- og sundhedshjælper. Retslægerådet bedes i tilknytning hertil oplyse, om der i det lægelige materiale er beskrevet en varig bedring af tilstanden, der kunne begrunde fortsat fysiske betonet og / eller rygbelastende arbejde f.eks. fortsat sædvanligt arbejde som social- og sundhedshjælper eller om den oprindeligt beskrevne tilstand efter rygtraumet den 17. april 2001, der havde medført skånebehov og overvejelser om karriereskift, fortsat persisterede på tidspunktet for uheldet den 8. december Spørgsmålet er generelt og hypotetisk. Der er tale om en kronisk dårlig ryg med lænderygsymptomer tilbage til Normalt vil man ikke anbefale, at disse patienter varetager rygbelastende arbejde. Der var bestående lænderygsymptomer ved tidspunktet for trafikulykken i Spørgsmål 8: Retslægerådet bedes oplyse, om indstævntes helbredstilstand efter uheldet den 8. december 2002 blev væsentligt og varigt forværret.

6 - 6 - Retslægerådet bedes oplyse om, der er holdepunkter for at antage, at indstævnte, når henses til det om traumet og initialsymptomer oplyste, i tiden efter den 8. december 2002 har udvist et sygdomsbillede, der er foreneligt med den lægefaglige viden, der eksisterer om varige gener efter tilskadekomst af den karakter hun var udsat for eller om hele eller dele af hendes sygdomsbillede og dermed hendes funktionstab beror på andre efter rådets opfattelse mere sandsynlige årsager herunder rygtraumet den 17. april Retslægerådet bedes med andre ord oplyse, om rådet finder, at det er sandsynligt, at indstævnte som følge af færdselsuheldet den 8. december 2002 alene er påført det i sagens akter beskrevne funktionstab og ophør af evne til at arbejde som vikar med behov for revalidering, eller om det beror på rygtraumet i 2001 eller en kombination af de pågældende traumer. Retslægerådet bedes begrunde sit svar samt om muligt angive graden af sandsynlighed. Det er ikke Retslægerådets opfattelse. Der er tale om accentuering af forudbestående gener. Disse gener findes også i dag. Karakteristisk for lidelsen er dens periodevise præg, hvor perioder med relativ symptomfattigdom afløses af perioder med sværere symptomer. Der er ved røntgenundersøgelse af lænderyggen fundet normale forhold, og der er ikke fundet en specifik årsag til indstævntes gener. Spørgsmål 9: Retslægerådet bedes oplyse om, der er holdepunkter for at antage, at indstævnte som følge af tilskadekomsten den 8. december 2002 led af gener af en sådan karakter, at de forhindrede hende i at udføre arbejde, for så vidt dette arbejde ikke var ryg- og / eller underekstremitetsbelastende. Man forstår, at indstævnte efter uheldet gik på nedsat arbejdstid, men at der også var flere jobskift, skaden uafhængige. Spørgsmål 10: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger. Nej. Spørgsmål A: Var det på tidspunktet for afgivelse af speciallægeerklæring 20. december 2001 (bilag 4), afgivet af speciallæge Merete Karlsborg, lægefagligt korrekt at anføre, at det er endnu for tidligt med sikkerhed at fastslå endeligt, om kl. vil få varige men,? Der var tale om lænderygproblemer helt tilbage fra Disse er som ovenfor anført præget af fluktuerende symptomintensitet. På den vis er der ikke lægefagligt noget at udsætte på pågældende speciallæges journalnotat efter Retslægerådets vurdering. Spørgsmål B: Såfremt det på dagældende tidspunkt var muligt med sikkerhed at fastslå, at skadelidte havde pådraget sig varige helbredsmæssige mén, bedes oplyst hvilke? Spørgsmålet bortfalder.

7 - 7 - Spørgsmål C: Var der pa tidspunktet for afgivelse af speciallægeerklæring af 25. august 2003, afgivet af samme Merete Karlsborg (bilag 10), grundlag for at anføre, at skadelidte havde pådraget sig en helbredsmæssig forværring som følge af ulykkestilfældet den 8. december 2002? Forløbet med lænderygsmerter har varet i 15 år med periodevise forværringer, hvorfor konklusive udsagn vedrørende prognose er vanskelige at afgive med særlig sikkerhed. Spørgsmål D: Var der pa tidspunktet for afgivelse af speciallægeerklæring af 26. august 2003, udarbejdet af speciallæge Martin Gehrchen (bilag B1), grundlag for den af ham gengivne konklusion, hvorefter ulykkestilfældet 8. december 2002 har accentueret disse gener, og at de aktuelle gener er således debuteret før ulykkestilfældet, men accentueret i forbindelse med dette? Se ovenfor. Spørgsmål E: Er den af Ankestyrelsens lægekonsulent, Morten Boye Petersen, foretagne årsagssammenhængsvurdering af 16. januar 2007 (bilag E), hvorefter det vurderes, at trafikulykken den 8. december 2002 har medført en noget forværret bevægelighed i lænderyggen,, lægefagligt forkert? Se ovenfor. Spørgsmål F: Er det muligt at klarlægge, hvorvidt de i de lægefaglige akter beskrevne ryggener ville ævre opstået i fuldt samme omfang, uanset om ulykkestilfældet den 8. december 2002 var overgået A eller ej? Nej. Spørgsmål G: Giver sagen Retslægerådet anledning til yderligere bemærkninger, og i givet fald hvilke Nej. Retslægerådet har endvidere i en udtalelse af 7. januar 2011 besvaret følgende supplerende spørgsmål således: Spørgsmål H: I forlængelse af Retslægerådets svar på Appellantens supplerende spørgsmål 11, og Retslægerådets tidligere svar på spørgsmål A, C og F, og såfremt det er Retslægerådets opfattelse, at færdselsuheldet alene har medført en kortvarig og midlertidig funktionsindskrænkning; bedes om muligt oplyst, hvornår det efter Rådets opfattelse har stået A

8 - 8 - klart, at færdselsulykken alene har medført en kortvarig og midlertidig funktionsindskrænkning og ikke nogen længerevarende funktionsindskrænkning? Som allerede anført mener Retslægerådet, at trafikuheldet medførte en forværring af allerede bestående symptomer fra lænderyggen. Man har ikke fundet tegn på strukturelle læsioner, der kan henføres til trafikuheldet. Det er ikke muligt for Retslægerådet at skønne over længden af indstævntes fornemmelse af funktionsevneindskrænkning, ligesom Retslægerådet heller ikke kan tage stilling til funktionsevnen, der kan påvirkes af mange forskellige faktorer. Spørgsmål J: I forlængelse af Retslægerådets tidligere svar på spørgsmål A og C og Appellantens supplerende spørgsmål 13 bedes oplyst, hvornår det efter Rådets opfattelse har stået Indstævnte og den revalideringsbemyndigende kommune klart, at følgerne af færdselsuheldet ingen betydning ville have for behovet for jobskiftet via forudgående omskoling/revalidering? Det har Retslægerådet ikke nogen mening om. Spørgsmål K: Giver sagen og de hidtil og nu stillede supplerende spørgsmål Retslægerådet anledning til bemærkninger, og i givet fald hvilke? Nej. Spørgsmål 11: Retslægerådet bedes oplyse, om rådet finder, at den påvirkning indstævnte var udsat for og dermed de læsioner hun pådrog sig ved færdselsuheldet har medført andet og mere end en kortvarig og midlertidig funktionsindskrænkning. Retslægerådet bedes begrunde sit svar herunder om muligt angive graden af sandsynlighed, herunder gennem angivelse af hvad der taler for respektive hvad der taler imod, at der har været tale om enten (1) en kortvarig og midlertidig funktionsindskrænkning eller (2) en længerevarende og / eller varig funktionsindskrænkning. For så vidt rådet finder, at der er tale om en længerevarende og / eller varig funktionsindskrænkning bedes rådet oplyse, hvori denne efter rådets opfattelse bestod og eventuelt fortsat består. Det oplyses, at der ved speciallægeundersøgelse af august 2003, altså cirka 8 måneder efter trafikuheldet, ikke er deciderede rygsmerter. Indstævnte døjer primært med nivende fornemmelser ned i højre balderegion og videre ned i baglår. Generne skønnes ikke at være relevant væsensforskellige fra andre gener og symptomer, der er noteret også før trafikuheldet i Det er ikke muligt for Retslægerådet at skønne over længden af indstævntes funktionsevneindskrænkning, ligesom Retslægerådet heller ikke som sådan kan tage stilling til funktionsevnebegrebet, der kan påvirkes af mange forskellige faktorer. Spørgsmål 12:

9 - 9 - I tilknytning til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 8, bedes rådet oplyse, om tilstanden som den er beskrevet i dag overvejende er en følge af indstævntes kronisk dårlige ryg med lænderygsymptomer tilbage fra Finder rådet i alle tilfælde, vurderet ud fra rådets almindelige lægefaglige erfaring, at tilstanden i form af kronisk dårlig ryg med lænderygsymptomer tilbage fra 1995, uafhængig af færdselsuheldet ville have givet anledning til den beskrevne symptomatologi i form af perioder med relativ symptomfattigdom, der afløses af perioder med sværere symptomer. Retslægerådet bedes begrunde sit svar herunder om muligt angive graden af sandsynlighed, herunder gennem angivelse af hvad der taler for respektive hvad der taler imod at indstævntes kronisk dårlige ryg med lænderygsymptomer tilbage fra 1995 i alle tilfælde uafhængig af færdselsuheldet ville have givet anledning til den beskrevne symptomatologi i form af perioder med relativ symptomfattigdom, der afløses af perioder med sværere symptomer. Som nævnt flere gange i besvarelserne har indstævnte kronisk dårlig ryg tilbage fra 1995 med perioder med øget symptomtyngde afløst af fredeligere perioder. Det er Retslægerådets opfattelse, at trafikuheldet i 2002 medførte en forværring af generne fra lænderyggen, men at man ikke konstaterede egentlige læsioner. Som udtalt til speciallægeerklæringerne har indstævnte oplyst, at generne er forværret. Spørgsmål 13: Retslægerådet bedes oplyse, om rådet finder, at indstævntes kronisk dårlige ryg med lænderygsymptomer tilbage fra 1995 i alle tilfælde, vurderet ud fra rådets almindelige lægefaglige erfaring, uafhængig af færdselsuheldet ville have medført et behov for jobskifte og / eller omskoling det vil sige, at indstævnte skulle undgå rygbelastende arbejde. Retslægerådet bedes begrunde sit svar herunder om muligt angive graden af sandsynlighed, herunder gennem angivelse af hvad der taler for respektive hvad der taler imod, at jobskifte og / eller omskoling i alle tilfælde havde været nødvendig. Spørgsmålet er hypotetisk og lader sig ikke besvare med sikkerhed. Det kan dog i almindelighed oplyses, at det ville være naturligt for en person med kroniske lænderygproblemer at søge andet erhverv, hvis det aktuelle var rygbelastende. Spørgsmål 14: Retslægerådet bedes oplyse på hvilket tidspunkt efter uheldet i december 2002 indstævnte efter rådets opfattelse helbredsmæssigt var tilbage i sin habitualtilstand. Rådet bedes altså oplyse, på hvilket tidspunkt rådet finder, at indstævnte var tilbage i sin vanlige helbredstilstand som denne udmøntede sig forud for færdselsuheldet, det vil sige perioder med relativ symptomfattigdom, der afløses af perioder med sværere symptomer. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Der foreligger ikke detaljerede speciallægeundersøgelser efter 2003 der muliggør et præcist svar. Der er i årene efter en del konsultationer hos egen læge, hvor ryg-

10 smerter ikke omtales. I august 2005 omtales det, at patienten har det godt. Hun overgår til selvtræning. I 2008 og 2009 er der slet ingen anmærkninger i egen læges journal om rygproblemer, og der er ikke henvisning til udredning eller yderligere behandling, så man må formode at rygproblemerne er klinget noget af i den periode. I en vejledende udtalelse af 30. november 2011 i medfør af erstatningsansvarslovens 10 har Arbejdsskadestyrelsen om méngrad og erhvervsevnetab som følge af uheldet den 7. december 2002 udtalt bl.a.: Vurdering Méngraden er vurderet til mindre end 5 procent, jf. erstatningsansvarslovens 4 Erhvervsevnetabet er vurderet til mindre end 15 procent, jf. erstatningsansvarslovens 5 Styrelsens neurokirurgiske speciallægekonsulent har medvirket til at vurdere méngraden. Begrundelse for erhvervsevnetab Vi har lagt vægt på sagens sociale og økonomiske oplysninger, herunder især oplysninger fra: - Københavns kommune; - Skadelidte; - Sagens lægelige oplysninger. Erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven skal kompensere for den indtægtsnedgang, som skyldes skadens følger. Vi skal vurdere, hvad A ville kunne tjene, hvis skaden ikke var sket og sammenholde det med hendes indtægtsmuligheder med skaden. Der ydes kun erstatning for tab af erhvervsevne, hvis indtægtstabet er 15 procent eller derover. Vi har ved vurderingen af erhvervsevnetabet lagt til grund, at A forud for aktuelle ulykke havde uddannet sig til social- og sundhedshjælper og gennem flere år arbejdet indenfor dette fag på fuld tid. Vi har endvidere lagt til grund, at hun i forbindelse med en arbejdsskade i april 2001 pådrog sig et lændetraume. Vi har lagt vægt på, at hun efter denne skade var sygemeldt en periode og herefter genoptog arbejdet på nedsat tid svarende til timer om ugen sideløbende HF studiet frem til tidspunktet for aktuelle ulykke.

11 Vi har ligeledes lagt til grund, at hun efter skaden i april 2001 ikke længere antog rygbelastende arbejde foreneligt med hendes helbredstilstand, hvorfor hun i januar 2002 påbegyndte et HF studie sideløbende med hendes almindelige arbejde, med henblik på senere beskæftigelse indenfor et andet ikke rygbelastende erhverv. Vi har lagt vægt på, at A efter aktuelle skade ikke kunne genoptage arbejdet, men i januar 2003 blev bevilget forrevalidering til færdiggørelse af HF studie. Vi har lagt vægt på, at hun medio 2007 påbegyndte uddannelse i tekstile fag og formidling, som forventes afsluttet ultimo 2011/primo Endeligt har vi lagt vægt på, at As helbredsmæssige tilstand efter vores vurdering, ikke er blevet betydende varigt forværret som følge af aktuelle ulykke. Det er vores vurdering, at A forud for ulykke den 7. december 2002 havde så betydelige helbredsmæssige begrænsninger. Dette understøttes efter vores opfatelse af hendes egen ønske om efter ulykken i april 2001 at omskole sig til andet ikke rygbelastende erhverv. Det er således vores vurdering, at der også uden aktuelle skade er en væsentlig usikkerhed vedrørende prognosen for hendes fremtidige funktionsniveau på arbejdsmarkedet. Det er endvidere vores vurdering, at skaden den 7. december 2002 ikke har medført varige gener af et sådant omfang, at de på længere sigt vil have indflydelse på hendes erhvervsmæssige situation. På denne baggrund er det vores vurdering, at aktuelle ulykke ikke har medført et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover, hvorfor vi har fastsat det varige erhvervsevnetab til mindre end 15 procent. Vi skal bemærke, at Arbejdsskadestyrelsens vurdering af erhvervsevnetabet skal forstås således, at det hverken for nuværende eller set i et længerevarende perspektiv er sandsynliggjort et erhvervsevnetab på mindst 15 procent efter aktuelle ulykke den 7. december Anbringender Alm. Brand Forsikring har yderligere anført, at udtalelserne fra Retslægerådet bestyrker, at færdselsuheldet den 7. december 2002 ikke var årsag til midlertidige eller varige arbejdshindrende gener i tiden efter december Færdselsuheldet påførte hende alene en midlertidig forværring af de forudbestående alvorlige og funktionshindrende gener, der allerede pr. 1. december 2002 havde ført til hendes sygemelding. Dette fremgår både af Retslægerådets besvarelser, af Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 30. november 2011 samt af oplysningerne fra As læge og fra hende selv til de kommunale myndigheder.

12 Subsidiært gøres det gældende, at A ikke har bevist, at færdselsuheldet har forårsaget gener i tiden efter august 2003, og mest subsidiært, at uheldet ikke har forårsaget gener i tiden efter Arbejdsskadestyrelsens vurdering fra august A har hertil anført, at hverken Retslægerådets udtalelser eller den nye udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen af 30. november 2011 kan medføre en ændring af landsrettens vurdering, hvorefter færdselsuheldet må anses for den afgørende årsag til, at hun efterfølgende ikke kunne genoptage sit vikararbejde som social- og sundhedsassistent og til hendes mistede arbejdsindtægter som følge heraf. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår for Højesteret spørgsmålet om, hvorvidt A som følge af et færdselsuheld den 7. december 2002 har et krav mod Alm. Brand Forsikring A/S på erstatning efter erstatningsansvarsloven for tabt arbejdsfortjeneste. Højesteret lægger til grund, at A forud for færdselsuheldet den 7. december 2002 led af betydelige ryggener forårsaget bl.a. af en arbejdsskade i 1996 og en arbejdsskade den 17. april 2001 under hendes arbejde som social- og sundhedsassistent. Hun havde i en række tilfælde i årene efter den første arbejdsskade konsulteret egen læge herom og havde herunder i april 1998 drøftet spørgsmålet om erhvervsskifte med lægen. I et skema underskrevet af A den 28. november 2002 til brug for Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagen om hendes arbejdsskade af 17. april 2001 oplyste hun, at hun ikke kunne blive i sit fag, og at hun havde påbegyndt HF-studium den 1. januar 2002 som følge af arbejdsskaden. Hun oplyste også, at hun overvejede at søge revalidering til ny uddannelse. De fremlagte akter vedrørende As ansøgning til kommunen om revalidering i 2003 indeholder ikke oplysninger om færdselsuheldet og skader efter dette, og det fremgår af en erklæring af 19. februar 2003 fra hendes læge til kommunen, hvori arbejdsskaderne omtales, at der ikke er andre lidelser. Tilsvarende er i en erklæring af 28. februar 2003 fra hendes læge til brug for arbejdsskadesagen oplyst, at der ikke efter arbejdsskaden er tilstødt komplikationer, der har indvirket på skadefølgernes forløb. Det anføres i denne erklæring, at hun var sygemeldt igen fra den 1. december 2002.

13 Der er ikke vedrørende tiden i månederne efter færdselsuheldet den 7. december 2002 i de fremlagte erklæringer nogen omtale af gener efter uheldet, og først af speciallægeerklæringerne af 25. august 2003 fra overlæge, speciallæge i neurologi Merete Karlsborg og af 26. august 2003 fra speciallæge i ortopædkirurgi Martin Gehrchen fremgår det, at A har oplyst, at færdselsuheldet har forværret hendes gener. På denne baggrund og efter Retslægerådets svar på spørgsmål 4, 8 og 11 og på spørgsmål H lægger Højesteret til grund, at færdselsuheldet ikke medførte væsentlig og varig forværring af As helbredstilstand, og at der alene var tale om en accentuering af de forudbestående gener. Højesteret lægger endvidere i overensstemmelse med Retslægerådets udtalelser til grund, at det er karakteristisk for den forudbestående lidelse, at den har et periodevist præg, hvor perioder med relativ symptomfattigdom afløses af perioder med sværere symptomer. Herefter finder Højesteret det ikke godtgjort, at faldet i As erhvervsindtægt var en følge af skade påført ved færdselsuheldet den 7. december Højesteret tager allerede med denne begrundelse Alm. Brand Forsikrings påstand om frifindelse til følge. Sagsomkostninger for landsret og Højesteret er fastsat til kr., der omfatter kr. til dækning af advokatudgift, kr. til dækning af retsafgift og kr. til dækning af udlæg. Thi kendes for ret: Alm. Brand Forsikring A/S frifindes. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal statskassen inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale kr. til Alm. Brand Forsikring A/S. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8 a.