HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. august 2011

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. august 2011 Sag 370/2007 (2. afdeling) A (advokat Svend Aage Helsinghoff, beskikket) mod Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 13. afdeling den 15. juni I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Thomas Rørdam og Poul Dahl Jensen. Påstande Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Codan Forsikring A/S, der har opfyldt landsrettens dom, yderligere skal betale ,68 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 17. januar Codan Forsikring A/S har påstået frifindelse, subsidiært betaling af ,80 kr. Anbringender A har til støtte for påstanden gjort gældende, at stationærtidspunktet skal fastsættes til den 21. marts 2002, og at han således har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til denne dato. Han har herved navnlig anført, at det følger af Retslægerådets udtalelser, at der i tiden efter den 15. januar 2001 er indtrådt en vis bedring i hans helbredstilstand, og at der hverken efter loven eller dens forarbejder kan stilles krav om, at en forbedring skal være væsentlig.

2 - 2 - Codan Forsikring A/S har anført, at det såvel efter Arbejdsskadestyrelsens praksis som efter retspraksis må være en betingelse for at udskyde stationærtidspunktet til et tidspunkt efter den 15. januar 2001, at der er sket en så væsentlig bedring af As helbredstilstand, at der er grundlag for at nedsætte méngraden. Dette er ikke tilfældet, heller ikke efter Retslægerådets erklæringer. Hvis selskabet ikke får medhold i, at den 15. januar 2001 skal fastholdes som stationærtidspunkt, må dette senest være den 1. september 2001, fra hvilket tidspunkt A blev tilkendt førtidspension, jf. den subsidiære påstand. Supplerende sagsfremstilling I Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr af 31. december 2000 om stationærtidspunktet er bl.a. anført følgende: Stationærtidspunktet er det tidspunkt, hvor det må antages, at der ikke længere indtræder en væsentlig blivende bedring af borgerens helbredstilstand. 4) Hvis arbejdet ikke genoptages, og sygeforløbet er kontinuert, og der stadig gives behandlinger, må det medicinsk vurderes, hvornår disse behandlinger ikke længere medfører en væsentlig blivende bedring af helbredstilstanden. At der ikke sker en væsentlig forbedring betyder, at méngraden ikke bliver mindre ved fortsat behandling. Til brug for sagens behandling ved Højesteret er der indhentet tre yderligere udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen og to udtalelser fra Retslægerådet. I en udtalelse af 25. oktober 2007 fra Arbejdsskadestyrelsen hedder det bl.a.: Vi har ved udtalelse af 4. juli 2001 vurderet stationærtidspunktet til d. 15. januar 2001 og som begrundelse henvist til speciallægeerklæring af 3. april 2001 ved Ulf Lucht, hvor det er anført at behandlingsmulighederne skønnes udtømte, og at den sidste sygehuskontrol var den 15. januar Der blev imidlertid iværksat efterfølgende lægelig behandling i form af ny stivgørende operation af venstre fod i september 2001, og da ROM-walkeren først blev aflagt den 21. marts 2002, blev stationærtidspunktet ud fra en lægelig vurdering hvad angår foden forlænget til d. 21. marts 2002, jf. styrelsens seneste udtalelse af 4. september De øvrige lægelige behandlinger i perioden 15. januar 2001 til 21. marts 2002 er ikke af en sådan karakter, at de kan give grundlag for en forlængelse af stationærtidspunktet, og

3 - 3 - hvad specielt angår de neurologiske gener i form af moderat postkommotionelt syndrom må disse skønnes stationære allerede ca. 1 år efter skaden i januar Forlængelsen af stationærtidspunktet fra 15. januar 2001 til 21. marts 2002 er ikke udtryk for, at styrelsen var af den opfattelse, at stationærtidspunktet for ophør af tabt arbejdsfortjeneste også skulle forlænges. Vi finder, at stationærtidspunktet ved ophør af tabt arbejdsfortjeneste ikke kan fastsættes til senere end d. 15. januar Vi har lagt vægt på, at behandlingsmulighederne på det tidspunkt skønnedes udtømte og at A samme år søgte og fik tilkendt førtidspension. De behandlinger og operationer, som blev gennemført i perioden 15. januar 2001 til 21. marts 2002, kan ikke anses for at have medført en bedring i den erhvervsmæssige situation. Der kan endvidere henvises til, at følgerne efter skaden i januar 1997 var særdeles omfattende, og at der ikke under det usædvanligt lange behandlingsforløb med ca. 40 operationer har været iværksat revalideringsmæssige eller lignende foranstaltninger med henblik på at genvinde erhvervsevnen. Når der henses til, at erhvervsevnetabet ved udtalelse af 4. september 2002 er vurderet til 100 procent, finder vi, at stationærtidspunktet som skæringstidspunkt imellem tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab i denne sag på ca. 4 år efter ulykken frem til 15. januar 2001 er udtryk for en meget velvillig vurdering. I en erklæring af 12. januar 2010 har Retslægerådet besvaret følgende spørgsmål således: Spørgsmål A. Retslægerådet anmodes venligst om at oplyse og beskrive, hvilke varige symptomer og varige helbredsmæssige følger appellanten havde den 15. januar Januar 2001 amputeret venstre hånds 4-5 finger. Fantomsmerter i venstre hånd. Nedsat bevægelighed i venstre albue, dårlig drejebevægelighed af venstre underarm. Nedsat kraft i venstre arm. Smerter i venstre fod efter 500 meters gang, haltende gang, kan ikke gå på ujævnt terræn. Højre ben ½ cm kortere end venstre. Venstre fodled ingen bevægelighed 30 graders plantarfleksion, (nedadvinkling), 25 graders valgus (udadvinkling). Spørgsmål B. Retslægerådet anmodes venligst om at oplyse og beskrive, hvilke varige symptomer og varige helbredsmæssige følger appellanten havde den 21. marts Herunder anmodes venligst om at oplyse, om appellantens varige symptomer og varige helbredsmæssige følger var de samme den 21. marts 2002 som den 15. januar 2001.

4 - 4 - Marts 2002 fuldstændigt som beskrevet under besvarelsen af spørgsmål A, dog er venstre ben 3 cm kortere end højre og venstre fodled står i 25 graders plantarflexion (nedadvinkling). Spørgsmål C. Retslægerådet anmodes venligst om at oplyse og beskrive, hvilke kognitive symptomer, appellanten har, og hvornår de er debuteret. Et par måneder efter ulykkestilfældet svimmelhed og problemer med koncentrationen, februar 1998 daglig hovedpine, smerter i nakke, ryg og lænd, koncentration og læsebesvær. Spørgsmål D. Retslægerådet anmodes venligst om at oplyse baggrunden for, henholdsvis årsagen til de operationer og behandlinger, som appellanten fik i perioden fra den 15. januar 2001 til den 21. marts April 2001 fjernet skruer i venstre fodled. August 2001 operation for sprængt sene i venstre overarm. September 2001 omoperation med stivgøring af venstre fodled, og senere september, løsning af sammenvoksning af tarmene. December 2001 fjernelse af nerveknuder i venstre hånd. Baggrunden og årsagen til ovennævnte indgreb er uheldet og de initiale behandlinger. Spørgsmål E. Retslægerådet anmodes venligst om at oplyse, om de eventuelle af Retslægerådet fastslåede varige helbredsmæssige følger i venstre arm den 21. marts 2002 efter Rådets opfattelse var forværret, forbedret eller uændret i forhold til den 15. januar Hvis Retslægerådet finder, at der er indtruffet ændring, anmodes Retslægerådet om at beskrive denne. Herunder anmodes Retslægerådet venligst om at oplyse, om de forhold, som har nødvendiggjort yderligere operationer og behandlinger i den anførte periode, er kendte og/eller forventelige i forhold til de skader, som appellanten havde i armen den 15. januar Der er stort set uændrede forhold i venstre arm fra januar 2001 til marts Fjernelse af nerveknuder er almindelige følger efter den primære behandling. Den sprængte sene er ikke en forventelig følge efter behandlingen. Spørgsmål F. Retslægerådet anmodes venligst om at oplyse, om det er Retslægerådets opfattelse, at gentagelse af stivgørende operation af appellantens venstre fod, som blev udført den 14. september 2001, efter Retslægerådets opfattelse har medført, at appellantens varige helbredsmæssige følger i venstre fod den 21. marts 2002 er forværret, forbedret eller uændret i forhold til den 15. januar Hvis Retslægerådet finder, at der er indtruffet ændring, anmodes Retslægerådet om at beskrive denne.

5 - 5 - Herunder anmodes Retslægerådet venligst om at oplyse, om de forhold, som har nødvendiggjort yderligere operationer og behandlinger i den anførte periode, er kendte og/eller forventelige i forhold til de skader, som appellanten havde i armen. Som det fremgår af svar på spørgsmål A og B, er der en lille bedring i venstre fodleds stilling, 5 graders mindre plantarflexion (nedadvinkling). Vedrørende armen, se svaret på spørgsmål E. Spørgsmål G. Retslægerådet anmodes venligst om at oplyse, om det er Retslægerådets opfattelse, at det ud fra en lægelig bedømmelse den 15. januar 2001 var forventeligt, at appellanten ville opnå yderligere helbredelse i forhold til de varige helbredsmæssige følger efter ulykkestilfældet den 13. januar Ingen væsentlig forbedring er forventelig. Spørgsmål H. Retslægerådet anmodes venligst om at oplyse, om det er Retslægerådets opfattelse, at appellantens varige helbredsmæssige følger efter ulykkestilfældet den 13. januar 1997 fremstod som varige den 15. januar Hvis spørgsmålet besvares benægtende, anmodes Retslægerådet venligst om for hver enkelt af appellantens varige følger efter ulykkestilfældet den 13. januar 1997 at oplyse, hvornår symptomer og følger er debuteret, og hvornår appellantens følger ud fra en lægelig vurdering må anses for varige uden forventet forbedring af helbredstilstanden. Ja. Spørgsmål I. Retslægerådet anmodes venligst om at oplyse, om det er Retslægerådets opfattelse, at appellanten i perioden fra den 15. januar 2001 til den 21. marts 2002 har opnået en forbedret funktionsevne. Ja, en ganske sparsom forbedret funktionsevne Af en udtalelse af 2. december 2010 fra Arbejdsskadestyrelsen fremgår bl.a. følgende: Begrundelse for stationærtidspunkt: Vi har lagt vægt på oplysningerne i j.nr /02 og /03, herunder særligt: Speciallægeerklæringer af 3. april 2001 og 12. april 2002 ved overlæge dr.med. Ulf Lucht. Vi har endvidere lagt vægt på de nye lægelige oplysninger i aktuelle sag i form af:

6 Journaludskrift af 28. juli 2009 og Radiologisk klinik i Odder - Retslægerådets udtalelse af 12. januar Vi har endvidere noteret os subsidiær vidneafhøring af overlæge dr. med. Ulf Lucht foretaget ved Retten i Århus den 15. august Vi har i udtalelse af 4. juli 2001 fastsat stationærtidspunktet til den 15. januar Vi har ved denne vurdering særligt lagt vægt på, at det fremgår af speciallægeerklæring af 3. april 2001 ved overlæge, dr. med. Ulf Lucht, at behandlingsmulighederne skønnes udtømte, og at den sidste sygehuskontrol var den 15. januar Vi har i udtalelse af 4. september 2002 ændret stationærtidspunktet til den 21. marts Vi har ved denne vurdering særligt lagt vægt på speciallægeerklæring af 12. april 2002 ved overlæge, dr. med. Ulf Lucht, hvoraf det fremgår, at A havde været i et behandlingsforløb frem til den 21. marts Vi har endvidere i udtalelse af 25. oktober 2007 fastsat stationærtidspunktet i relation til erstatningsansvarslovens 2 til den 15. januar Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at behandlingsmulighederne på dette tidspunkt skønnes udtømte og at A samme år søgte og fik tilkendt førtidspension. De behandlinger og operationer, som blev gennemført i perioden 15. januar 2001 til 21. marts 2002, kan ikke anses for at have medført en bedring i den erhvervsmæssige situation. Der blev endvidere henvist til, at følgerne efter skaden i januar 1997 var særdeles omfattende, og at der ikke under det usædvanligt lange behandlingsforløb med ca. 40 operationer har været iværksat revalideringsmæssige eller lignende foranstaltninger med henblik på at genvinde erhvervsevnen samt at erhvervsevnetabet i udtalelse af 4. september 2002 blev vurderet til 100 procent. Vi har endvidere i samme udtalelse fastsat stationærtidspunktet i relation til erstatningsansvarslovens 3 til den 21. marts Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at der efter den 15. januar 2001 blev iværksat yderligere lægelig behandling i form af ny stivgørende operation af venstre fod i september 2001, og da ROM-walkeren først blev aflagt den 21. marts 2002, blev stationærtidspunktet, hvad angår foden, fastsat til denne dato. De øvrige lægelige behandlinger i perioden 15. januar marts 2002, var ikke af en sådan karakter, at de kunne give grundlag for en forlængelse af stationærtidspunktet, og hvad specielt angik de neurologiske gener i form af moderat postkommotionelt syndrom skønnes de stationære ca. 1 år efter skaden i januar Stationærtidspunktet er det tidspunkt, hvor der efter relevant lægelig behandling efter ulykken ikke kan forventes yderligere varig bedring. Vi finder efter fornyet gennemgang og lægelige forlæggelse med inddragelse af Retslægerådets udtalelse af 12. januar 2010, at stationærtidspunktet både i relation til erstatningsansvarslovens 2 og 3 skal fastsættes til den 15. januar Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at der ved sammenligning af speciallægeerklæringerne fra overlæge, dr. med. Ulf Lucht fra henholdsvis den 3. april 2001 og 12.

7 - 7 - april 2002 ikke er dokumenteret en væsentlig varig bedring af As gener svarende til venstre fod. Det fremgår af speciallægeerklæringen af 3. april 2001, at A har belastningssmerter efter nogen tids belastning, haltende gang, 30 graders flektionskontraktur og 25 graders fejlstilling i sideplan. Herudover ophævet subtalær drejebevægelighed. I speciallægeerklæring af 12. april 2002 beskrives belastningssmerter efter nogen tids belastning og forringet gangfunktion. Objektivt konstateres 25 graders flektionskontraktur og 30 graders fejlstilling i sideplan. Herudover ophævet subtalær drejebevægelighed. Vi er opmærksomme på behandlingen foretaget efter den 15. januar 2001, men der er stort set uændrede forhold svarende til venstre fodled i beskrivelserne under aktuelle klager og objektive undersøgelse ved sammenligning af de to speciallægeerklæringer, jf. i øvrigt Retslægerådets besvarelse af spørgsmål F. Der er endvidere stort set uændrede forhold i venstre arm fra januar 2001 til marts 2002, jf. Retslægerådets besvarelse af spørgsmål E. Vi har endvidere lagt vægt på, at méngraden for de ortopædkirurgiske skader både i udtalelse af 4. juli 2001 og 4. september 2002 er vurderet til 70 procent. På den baggrund finder vi ikke, at der er sket en så væsentlig varig bedring af As helbredstilstand i perioden 15. januar marts 2002, at det kan give grundlag for en forlængelse af stationærtidspunktet. I forlængelse heraf fastsættes stationærtidspunktet som følge af ulykken den 13. januar 1997 til den 15. januar Vi har ved vurdering været opmærksomme på overlæge, dr. med. Ulf Luchts vidneforklaring ved Retten i Århus. Det ændrer ikke vores vurdering af sagen. Vi har lagt vægt på beskrivelserne i speciallægeerklæringerne af 3. april 2001 og 12. april 2002 og vurderingen af méngraden. I en supplerende erklæring af 1. februar 2011 har Retslægerådet besvaret følgende yderligere spørgsmål således: Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet indledningsvis bemærke, at der ikke ses at være stillet spørgsmål K, L, M og N til rådet, og rådet skal herefter besvare de supplerende stillede spørgsmål 1, 2, 3 og 4 således: Spørgsmål 1: Retslægerådet anmodes om at oplyse hvorvidt det skønnes at der har været en smertemæssig bedring af appellantens situation i perioden fra 15. januar 2001 til 21. marts 2002.

8 - 8 - Som det fremgår af svar på spørgsmål I, er der efter den seneste ankeloperation september 2001 opnået en lille bedring i gangfunktionen og lidt mindre smerter i foden ved gang. Spørgsmål 2: Såfremt retslægerådet besvarer spørgsmål K bekræftende anmodes Retslægerådet om at oplyse om, hvorvidt denne smertemæssige bedring af appellantens forhold skønnes at have været en helbredsmæssig bedring af appellantens situation. Ja, en mindre bedring. Spørgsmål 3: Retslægerådet anmodes om at oplyse, hvorvidt det skønnes at den bedring af venstre fodled som fremgår af besvarelsen af F er udtryk for en helbredsmæssig bedring af appellantens situation. Se besvarelsen ovenfor. Spørgsmål 4: Retslægerådet anmodes om i lyset af Retslægerådets besvarelse af spørgsmålene K, L, M og N at oplyse, om det medfører en ændring af besvarelsen af spørgsmål H. En ganske lille bedring, dermed ændring af svar på spørgsmål H. I en udtalelse af 16. maj 2011 har Arbejdsskadestyrelsen bl.a. anført følgende: Vi har lagt vægt på de oplysninger, som fremgår af udtalelse af 2. december 2010 (j.nr /04) under begrundelsen for stationstidspunktet. Vi har til brug for vurderingen i denne sag endvidere modtaget Retslægerådets supplerende udtalelse af 1. februar Vi finder ikke, at der på baggrund af den supplerende udtalelse fra Retslægerådet er grundlag for en ændret vurdering af stationærtidspunktet. Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke er sket en så væsentlig varig bedring af As helbredstilstand i perioden 15. januar marts 2002, at det kan give grundlag for en forlængelse af stationærtidspunktet. Vi skal særligt bemærke i forhold til spørgsmål 1, at det fremgår af speciallægeerklæring af 3. april 2001 fra dr. med. Ulf Lucht, at A har haltende gang, han får smerter efter ½ kilometer gang, ligesom han har stort besvær med at gå i ujævnt terræn. Herudover anvender han fodtøj med gængesåler. Objektivt er der konstateret 30 graders flektionskontraktur og 25 graders fejlstilling i sideplan. Herudover ophævet subtalær drejebevægelighed. Der skal i øvrigt henvises til Retslægerådets svar under spørgsmål I.

9 - 9 - Det fremgår af speciallægeerklæring af 12. april 2002 fra dr. med. Ulf Lucht, at A ikke har smerter, når han er i ro, men der kommer smerter efter ca. ½ kilometer gang. Han har endvidere forringet gangfunktion og føler sig stærkt besværet ved gang i ujævnt terræn. Han er blevet forsynet med håndsyet fodtøj. Objektivt er der konstateret 25 graders flektionskontraktur og 30 graders fejlstilling i sideplan. Herudover ophævet subtalær drejebevægelighed. På baggrund af disse oplysninger finder vi ikke, at der er sket en væsentlig (ménreducerende) bedring af helbredstilstanden i perioden 15. januar marts Efter vores opfattelse er det i overensstemmelse med Retslægerådets svar på spørgsmålene 2 og 4 i supplerende udtalelse af 1. februar Det skal i øvrigt bemærkes, at méngraden for de ortopædkirurgiske skader både i udtalelse af 4. juli 2001 og 4. september 2002 er vurderet til 70 procent. På baggrund heraf vurderes stationærtidspunktet som følge af ulykken den 13. januar 1997 uændret til den 15. januar 2001, hvor A var til sidste sygehuskontrol. I følge speciallægeerklæring af 3. april 2001 fra dr. med. Ulf Lucht skønnes behandlingsmulighederne udtømte. Det vurderes ikke, at der herefter er sket en væsentlig varig bedring af As helbredstilstand. Vi henviser i øvrigt særligt til begrundelsen i vores udtalelse af 2. december (j.nr /04) Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af overlæge Ulf Lucht. Han har forklaret, at han kan vedstå de to erklæringer, han afgav henholdsvis den 3. april 2001 og den 12. april Da han skrev den første erklæring, regnede han fejlagtigt med, at der ikke ville ske en videre udvikling i As tilstand. Der var tale om en meget kompliceret skade, og det er arm- og fodproblemerne, der medførte en ændring i stationærtidspunktet. For så vidt angår armen skete der en sprængning af triceps, der krævede ny behandling, og senere udviklede A en nerveknude på hånden. Tilstanden var først ovre den 17. januar For så vidt angår foden blev der oprindelig lavet en stivgørende operation, men der var efterfølgende mange smerter, og der blev derfor foretaget en ny stivgørende operation den 14. september Patienten havde en særlig bandage på, men foden ville ikke hele. Der gik derfor lang tid, før han var stationær. Han var i smertemæssig bedring frem til 21. marts Som følge af ulykken opstod der således komplikationer i både arm og fod efter hans første erklæring.

10 Han har ikke på noget tidspunkt opereret A, og han har ikke været i kontakt med A siden han afgav den 2. erklæring. Senesprængningen i armen blev konstateret i juni måned Albuen gik først af led og blev stiv. Der blev fjernet arvæv, og senere blev der sat en protese ind. Operationerne fjernede fleksibiliteten i albuen, der derved blev svækket. Man kan derfor godt sige, at sprængningen var en følge af behandlingerne. De to efterfølgende operationer gav ikke en normal funktion. Det var ikke muligt. Der var ingen komplikationer til de to operationer i armen vedrørende senesprængningen og nerveknuden. Nerveknuden i hånden var meget smertefuld. Knuden blev fjernet i december 2001 og medførte samtidig, at smerterne ophørte. For så vidt angår foden skete der i den første operation en stivgørelse mellem springbenet og hælen. Det var i juni Anden operation blev foretaget i februar 2000, hvor man fjernede en fortykket ledhinde. Der opstod herefter en stafylokokinfektion, der blev konstateret i april Man stivgjorde herefter i september 2000 selve fodleddet. Det så ud til, at operationen var lykkedes, men på grund af smerter blev A opereret igen i september 2001, hvor man lavede en ny stivgørende operation. Det var en opfølgning på den første stivgørende operation, som ikke var lykkedes godt nok, da der stadigvæk var smerter. Ophelingen efter den slags operationer vil normalt tage 3 til 6 måneder. I december 2001 så foden fin ud på røntgen, men smerterne var først væk i marts 2002, hvorfor man først på dette tidspunkt ophørte med at anvende bandage på foden. De kognitive symptomer, han beskriver i sin erklæring, er udtryk for hans forståelse af en erklæring fra Mirjana Rosenlund, som er neuropsykolog på Århus Sygehus. Tiden mellem hans to erklæringer gjorde As fod bedre, idet den blev smertefri. Armen blev mellem de to erklæringer forringet på grund af komplikationerne med sprængningen af senen, men forbedredes på grund af fjernelsen af nerveknuden. Forskellen i Arbejdsskadestyrelsens vurdering af ménprocent efter de to erklæringer kan han ikke forklare. A har fået en bedre fodfunktion mellem de to erklæringer, men han vurderer samlet set, herunder med henvisning til de psykologiske forhold, at A ikke længere kan arbejde som ejendomsmægler. Der er erhvervsmæssigt ikke sket nogen forbedring mellem de to erklæringer. Det forbedrer naturligvis ens erhvervsevne, at man er smertefri. Den smerteforbedring, der blev opnået mellem de to erklæringer, medførte formentlig ikke nogen forbedring af As erhvervsevne. Højesterets begrundelse og resultat Arbejdsskadestyrelsen har i sine udtalelser af 2. december 2010 og 16. maj 2011 fastholdt, at stationærtidspunktet er den 15. januar 2001, og Højesteret finder, at styrelsen herved med

11 rette har lagt vægt på, at der i tiden fra den 15. januar 2001 til den 21. marts 2002 ikke er sket en sådan bedring af As helbredstilstand, at der har været grundlag for at nedsætte méngraden. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at stationærtidspunktet er fastsat til den 15. januar Højesteret tager derfor Codan Forsikrings påstand om frifindelse til følge. Thi kendes for ret: Codan Forsikring A/S frifindes. I sagsomkostninger for Højesteret skal A (hans retshjælpsforsikring), subsidiært statskassen, betale kr. til Codan Forsikring A/S. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.