Miljøministeriet Miljøstyrelsen Pesticidkontoret Strandgade 29 1401 København K Skanderborg, den 25. august 2003 Høringssvar på Udkast til Pesticidhandlingsplan 2004-2009 Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) takker for modtagelse af høringsmaterialet, og skal hermed fremsende bemærkninger til ovennævnte udkast, der er sendt i høring frem til 27. august 2003. Hovedsynspunkterne i høringssvaret: 1. Der savnes en egentlig plan for beskyttelse af nærområderne til vandindvindingsboringerne. 2. Der bør fastlægges en umiddelbar beskyttelsesplan for de åbenbart sårbare arealer. 3. Der bør i amternes indsatsplaner inkluderes en helhedsorienteret plan til friholdelse af pesticidanvendelsen i indvindingsområderne. 4. Der bør lægges op til, at konklusionerne fra et p.t. arbejdende 300-meterudvalg og KUPAprojektet så tidligt som muligt gøres tilgængeligt for zoneringsarbejdet ved vejledning til amterne. Via vejledningen bør det desuden sikres, at amterne også får igangsat en målrettet indsats overfor eksisterende pesticidpunktkilder. 5. Aktiviteter forbundet med forureningsrisiko af grundvandet forbydes i kildepladszonen og særligt sårbare områder i indvindingsoplandet, herunder vaske- og omhældningspladser for pesticider. 6. De fleste af tiltagene er baseret på frivillighed, og der mangler finansiering af initiativer overfor pesticidreduktion. 7. Der mangler tidsfrister for gennemførelse af initiativerne. 8. Der mangler regulering og kontrol til sikring mod regelbrud. 9. Skovrejsningsmidlerne bør forøges med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcen. 10. Pesticidhandlingsplanene bør midtvejsevalueres i 2006. 11. De konkrete mål for nedsættelse af behandlingshyppighed bør være behandlingsindeks 1,4 i 2009, med et delmål på 1,7 i 2006. 12. Der bør opstilles konkrete mål for gartneri og frugtavl. 13. Der bør fastlægges nærmere rådgivning og egentlig kontrol vedr. sprøjteudstyr indeholdende tidshorisonter og sanktionsmuligheder. 14. Der bør ske en løbende revision af godkendelsesordningen i takt med ny viden, herunder bør der som minimum afsættes de samme midler som hidtil til fortsat udvikling og drift af Varslingssystemet til stadig vurdering af pesticiders udvaskelighed. 15. Der bør fortsat fokuseres på nedbrydningsprodukter og udvides med vurdering af hjælpestoffer ved godkendelse af pesticider.
16. Staten bør sikre, at der gribes ind mod ulovlig import og anvendelse af forbudte pesticider. 17. Der bør afsættes midler til iværksættelse af forskning til bl.a. kritisk evaluering af pesticiddata. 18. Der skal tilføres de nødvendige økonomiske midler til sikring af indsatsen mod pesticider. 19. Det offentlige bør gå forrest i afviklingen af pesticider i de nuværende eller fremtidige vandindvindingsområder. 20. Ikke-erhvervsmæssig (privates) anvendelse af pesticider forbydes. Punkterne er uddybet i det efterfølgende. Indledning Indledningsvis skal det bemærkes, at anvendelsen af pesticider må anses for at udgøre den største kendte trussel mod opretholdelsen af vandforsyningen herhjemme, der som bekendt med få undtagelser hidtil har været baseret på oppumpning af rent grundvand og en efterfølgende begrænset vandbehandling. Mange vandboringer og vandværker er i de senere år blevet lukket på grund af grundvandsforurening som følge af pesticider og deres nedbrydningsprodukter, og undersøgelser bl.a. afrapporteret af GEUS i forbindelse med det landsdækkende overvågningsprogram godtgør, at forureningstruslen ikke er et overstået kapitel, idet der fortsat kan konstateres et uacceptabelt højt indhold af pesticidrester i bl.a. ungt grundvand, herunder fra godkendte pesticider. Den nuværende regering har fastholdt den hidtidige politik om også fremover at basere dansk vandforsyning på uforurenet grundvand, der blot behøver simpel vandbehandling for opnåelse af drikkevandskvalitet. Såvel forsyningsmæssigt som samfundsøkonomisk er der derfor al mulig grund til en fortsat opstramning af brugen af pesticider, hvad enten denne skyldes det offentliges anvendelse, anvendelsen i private haver og anlæg eller den mængdemæssigt klart dominerende anvendelse i landbrug, juletræsproduktion, gartneri og frugtavl. DANVA ser frem til, at drikkevandsressourcen bliver effektivt beskyttet mod de eksisterende trusler mod vandforsyningen herunder ikke mindst pesticider. Foreningen anser det som værende meget presserende, at der nu bliver sat effektivt ind over for truslen fra pesticider. Derfor er det vigtigt, at der ved amternes indsatsplaner inkluderes en helhedsorienteret plan til friholdelse af pesticidanvendelsen i vandforsyningernes indvindingsområder. DANVA har derfor set frem til nærværende revisionsforslag til ny pesticidhandlingsplan, da denne nationale plan på én gang samler og anskueliggør de mange forskelligartede tiltag med det politisk forpligtende formål at afbøde de mange miljø- og naturmæssige, økonomiske, forsyningsmæssige og - indenfor dansk vandforsyning - strukturelle problemer, som den hidtidige anvendelse af pesticider dokumenterbart har givet anledning til. DANVA har på møder med Miljøministeren og Miljøstyrelsen hhv. d. 28. april og 27. maj 2003 haft mulighed for at præsentere sin politik omkring pesticidanvendelsen, som indeholder de tiltag, som foreningen finder nødvendige for også i fremtiden at sikre forbrugerne drikkevand baseret på rent grundvand. Foreningens politikpapir vedlægges til orientering. Det fremgår af planudkastet, at Regeringen har baseret sit udspil til ny pesticidhandlingsplan på en evaluering af Pesticidhandlingsplan II og på en evaluering af den aftale om udfasning af pesticidanvendelsen på offentlige arealer, som er indgået mellem Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen, 2
Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Herudover er vurderingen bl.a. baseret på en rapport fra et udvalg nedsat med det formål at vurdere muligheden for at nedsætte pesticidforbruget indenfor gartneri og frugtavl. Generelt om udkast til pesticidhandlingsplan Det skal indledningsvis bemærkes, at DANVA kan tilslutte sig mange af planudkastets ambitioner og målsætninger. Vi finder dog, at målsætningen om en generel nedsættelse af behandlingshyppigheden er for uspecifik, idet der ikke tages fat på de vigtigste problemer for vandforsyningen herbicider og beskyttelse af nærområder til vandindvindingsanlæg. Ligeledes er tiltagene i langt overvejende grad baseret på frivillighed, hvilket foreningen finder er problematisk i en tid, hvor bevillinger til gennemførelsen af offentlige initiativer rettet mod pesticidforurening er små. Vi savner således en klar udpegning af finansieringsmuligheder for initiativer til reduktion af pesticidanvendelsen. Endvidere savner foreningen en udmelding i planudkastet om en mere restriktiv lovgivning til regulering af pesticidanvendelsen. Ligeledes savner foreningen en tidsfrist for gennemførelsen af de enkelte initiativer og en oversigt over de lovinitiativer, som Regeringen finder nødvendigt at gennemføre som en konsekvens af planen. Afslutningsvis finder DANVA det meget problematisk, at evalueringen af udkastet først er planlagt til år 2010. DANVA vil i det følgende kommentere planens enkelte elementer i den rækkefølge, som de fremgår af udkastet. Nedsættelse af pesticidanvendelsen i landbruget Med hensyn til punktet noterer DANVA sig, at det stort set udelukkende omfatter målsætningen om at nedsætte behandlingshyppigheden til 1,7 BI ved udgangen af 2009. Imidlertid omfatter emnet en række andre problemstillinger og tiltag, som omtales under andre punkter i planudkastet og som DANVA derfor kommenterer under disse. Det fremgår af evalueringen af den nuværende pesticidhandlingsplan, at behandlingshyppigheden er faldet fra 2,33 BI i 1999 til 2,04 BI ved udgangen af 2002. Det er dog her vigtigt at notere sig, at det samlede fald i behandlingshyppigheden dækker over en stigning i behandlingshyppigheden for de meget anvendte herbicider, som er det dominerende problem for dansk vandforsyning! Ligeledes fremgår det, at en reduktion til ca. 1,4 BI kan gennemføres uden særlige omkostninger. Yderligere reduktioner vil være stadigt mere bekostelige, men der er ikke konstateret et kritisk punkt eller en afgrund, hvor reduktionerne pludseligt bliver meget dyrere. Beregningerne har vist, at der ved en økonomisk rationel adfærd og justeringer i sædskiftet også på nogle typiske lerjordsbedrifter vil være muligt at reducere pesticidforbruget væsentligt og uden særlige omkostninger. Bedrifterne vil derfor ikke have særlige omkostninger ved at reducere pesticidforbruget i henhold til Bichel-udvalgets konklusion om et samlet forbrug på 1,4 BI for dansk landbrug (s. 13-14). DANVA finder på denne baggrund, at målet om en behandlingshyppighed på 1,7 BI i 2009 er meget lidt ambitiøs. Som det fremgår, er der ikke nogen faglig eller væsentlig økonomisk grund til ikke at sætte det til 1,4 BI. Det fremgår da også af evalueringsrapporten, at mulighederne for at reducere pesticidforbruget tilmed er blevet forbedret siden analyserne fra Bichel-udvalget. 3
Der angives en række tiltag, som efter 2009 vil kunne udgøre et potentiale for at reducere pesticidanvendelsen udover det niveau, som de hidtidige analyser har påvist muligt. DANVA er enig i, at der er behov for en målrettet indsats særligt indenfor området alternative plantebeskyttelsesmetoder, men foreningen savner en nærmere angivelse i planudkastet med hensyn til tidsangivelser og afsatte økonomiske midler. Det synes ikke operationelt alene at tale om en overskuelig årrække! Nedsættelse af pesticidbelastningen i gartneri og frugtavl DANVA finder det positivt, at gartneri og frugtavlsområdet på grund af den store anvendelse af pesticider indenfor disse erhverv er omfattet af planudkastet. Det såkaldte Kirsten Jensen-udvalg har vurderet 4 erhvervsgrene (frilandsgrøntsager, frugt og bær, planteskoler, væksthusproduktion). Udvalget peger på problemet omkring manglende statistik i relation til pesticidforbruget indenfor disse erhvervsgrene. Dette betyder, at det ikke som for landbrugserhvervet er muligt at fastsætte konkrete reduktionsmål for disse erhverv. DANVA finder på denne baggrund, at planudkastet bør omfatte et initiativ, som fremover skal sikre tilvejebringelsen af den nødvendige statistik. DANVA savner en præcisering af en række af de anbefalinger i planudkastet, som Kirsten Jensenudvalget oplister, herunder udarbejdelsen af en egentlig handlingsplan for nedbringelse af pesticidanvendelsen og belastningen indenfor de omfattede erhverv og udvalgets anbefalinger omkring økologisk produktion. For sidstnævnte kan DANVA tilslutte sig Danmarks Naturfredningsforenings og Det Økologiske Råds anbefaling af, at der på linie med flertallet af EU-lande indføres et særligt tilskudsprogram for at fremme produktionen af økologisk frugt og grønt. DANVA kan tilslutte sig Kirsten Jensen-udvalgets anbefalinger omkring forskning, rådgivning, information og kontrol som centrale elementer i ens strategi for at få nedsat pesticidanvendelsen, men savner i planudkastet en nærmere præcisering af de enkelte elementer, tidspunkter for gennemførelse og finansieringsformer. DANVA vil i den forbindelse særlig pege på behovet for, at der skabes en større viden om forureningstruslen fra de pågældende erhverv. Dette kan bl.a. ske gennem opstilling af udstyr til monitering af nydannet grundvand under arealerne på udvalgte lokaliteter svarende til varslingssystem for pesticider på landbrugsjord. Med hensyn til sprøjteudstyr er DANVA enig med planudkastet i, at der er behov for såvel rådgivning som skærpet kontrol (herunder egenkontrol) som anført af Kirsten Jensen-udvalget. Imidlertid savnes en nærmere beskrivelse af kontrollens udformning og tidshorisont for gennemførelse, ligesom der ikke af dette udvalg nærmere redegøres for det omtalte tilhørende behov for sanktioner mv. ved overtrædelse. Restriktiv godkendelsesordning DANVA er selvsagt enig i regeringens mål om bl.a., at godkendelsesordningen løbende revideres i takt med den nyeste viden, og at vilkårene for anvendelse af pesticider overholdes. 4
Imidlertid er der efter foreningens opfattelse intet nyt i sådanne mål, da dette forhåbentlig har været forudsat i det nuværende godkendelsessystem. DANVA s krav til godkendelsessystemet er bl.a., at der skal sikres en dokumentation af en fuldstændig nedbrydning af det pågældende pesticid og metabolitter, herunder at bindingen i jorden er stabil og stofferne ikke under realistiske forhold igen kan frigøres fra denne pulje, fx i form af BAM og AMPA. Og her er det vigtigt at medtage en vurdering af anvendte hjælpestoffers eventuelle grundvandstruende egenskaber. DANVA noterer sig i den forbindelse, at der under pesticidhandlingsplan II er igangsat et projekt om en sundhedsmæssig vurdering af udvalgte hjælpestoffer med henblik på en revision af godkendelsessystemet. DANVA savner et tilsvarende initiativ i planudkastet for så vidt angår risiko for udvaskning og nedsivning af sådanne stoffer til grundvandsmagasiner. Bichel-udvalget anbefalede således, at der skulle ske en evaluering af hjælpestoffers effekt på natur og miljø. Dette arbejde er under afslutning, og det konkluderes foreløbigt, at der er en række sundheds- og miljømæssige problemer ved anvendelse af disse i forbindelse med pesticidanvendelse. Den foreløbige konklusion siger ligeledes, at udredningens omfang er for beskedent til at drage videregående konklusioner. Vi savner derfor i forslaget en tilkendegivelse af, at man vil fortsætte dette arbejde. Et centralt element i godkendelsesordningen er, at det igangsatte varslingssystem for udvaskning af pesticider i grundvandet gøres permanent. I den til planudkastet tilhørende evalueringsrapport fremgår det klart, at varslingssystemet har vist sin brugbarhed. DANVA savner en klar tilkendegivelse i planudkastet af, at Regeringen er indstillet på også fremover at sikre de nødvendige økonomiske ressourcer på at fastholde eksistensen af varslingssystemet. Der er som bekendt kun pt. sikret midler til varslingssystemet frem til udgangen af 2003. Dog foreslås det i pesticidhandlingsplanudkastet, at varslingssystemet fortsætter på et lavere niveau frem til 2009. DANVA mener, at varslingssystemet, der giver en yderst tiltrængt information om pesticiderne faktiske opførsel, ikke bør underkastes beskæring, i stedet bør det snarere udbygges. Øvrige initiativer til beskyttelse af grundvandet Ministeren nedsatte i foråret det såkaldte 300-meterudvalg for at undersøge behovet for en udvidelse af den nuværende 10-meter beskyttelseszone omkring boringer til almene vandforsyninger. Dette udvalg forventes at afgive rapport 1. november. Foreningen er uforstående overfor, at dette meget væsentlige arbejde ikke inddrages i de fremtidige initiativer til en sikring af, at den fremtidige vandforsyning i Danmark kan vedblive med at være baseret på rent urenset grundvand. Koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer (KUPA) afgiver i efteråret endelig rapport af sandjordsdelen. De foreløbige resultater sandsynliggør, at det er muligt at udpege pesticidsårbare sandjordsarealer. Det er derfor væsentligt, at der så hurtigt som muligt udarbejdes en vejledning til udpegning af disse, så disse arealer kan friholdes for pesticidanvendelse. Anden fase af KUPA omhandler muligheden for at udpege pesticidsårbare lerjorde, og indledende undersøgelser tyder på, at det vil være muligt at fremskaffe den nødvendige viden til dette. Dette arbejde kan dog tidligst forventes afsluttet i 2006, hvilket underbygger behovet for og har været en bevæggrund for at indlede beskyttelsen af sårbare sandjorde. Derudover mener DANVA, at amterne bør gøres opmærksomme på, at der i forbindelse med det igangværende zoneringsarbejde systematisk arbejdes med kortlægning og indsats overfor eksisterende pesticidpunktkilder. 5
Et specielt problem omhandler de såkaldte åbenbart sårbare arealer, hvilket blandt andet omfatter klippegrund og kalkmagasiner med ingen eller beskeden beskyttelse. Denne problemstilling omfattes af arbejdet i 300-meterudvalget. Det er efter DANVA s mening bydende nødvendigt nu at påbegynde beskyttelsen af disse arealer, hvorom der ingen tvivl er om sårbarheden. DANVA finder det uforståeligt, at der ikke allerede er taget initiativer til friholdelse af disse arealer og skal derfor henstille, at der i udkastet medtages en plan for den amtslige udpegning heraf Et andet specielt problem er risikoen for grundvandsforurening foranlediget af punktkilder til pesticider (vaske- og omhældningspladser, lagre, mv.) Det er veldokumenteret, at sådanne aktiviteter udgør en særligt stort potentiale for grundvandsforurening. Det er derfor DANVA s opfattelse, at disse aktiviteter øjeblikkeligt skal forbydes i kildepladszoner (jf. 300-meters udvalget) og andre særligt grundvandssårbare områder i vandindvindingsoplandet. Samtidig viser de hidtidige undersøgelser og erfaringer, at det er overordentlig vigtigt, at der etableres et klart regelsæt i lovgivningen (godkendelsesordning) for lokalisering og indretning af vaskeog omhældningspladser samt andre aktiviteter, hvor pesticider håndteres eller oplagres. Da der pt. er stor fokus på dette problem, er DANVA forundret over, at planudkastet ikke medtager konkrete tiltag på dette område. Et tredje problem er bortskaffelsen af pesticidaffald, herunder opsamlet vaskevand mv. på landbrugsbedrifter. Undersøgelser foretaget af amter, kommuner og landboorganisationer dokumenterer, at der her er et væsentligt problem. DANVA savner derfor initiativer i planudkastet, der har til formål bl.a. gennem direkte indsamling på landbrugsbedrifterne at sikre en forsvarlig og lovlig håndtering af pesticidaffald. Et fjerde problem er anvendelsen af sprøjteudstyr på markerne. Udtalelser fra Miljøstyrelsen i dagspressen viser, at Styrelsen er bekendt med, at vilkår for brugen af pesticider i relation hertil ikke overholdes både hvad angår afstandskrav som hvad angår dosering af de anvendte sprøjter. En opgørelse fra Plantedirektoratet viser, at man i 2001 foretog uanmeldte besøg på 129 bedrifter. I 86 af tilfældene var der problemer med dryppende sprøjter, forkert tryk, fejlagtig indstilling af dyser og ventiler mv. DANVA savner i planudkastet et udspil omkring regulering og kontrol, som fremover skal sikre, at denne anvendelse af pesticider sker uden disse konstaterede regelbrud. Foreningen savner yderligere skovrejsningsinitiativer til sikring af indvindingsområder. På nuværende tidspunkt er den offentlige skovrejsning næsten udelukkende baseret på forbrugerbetalte midler, hvilket sætter en naturlig dæmper på mange initiativer. Vi vil derfor opfordre regeringen til at overveje en forøgelse af midlerne til skovrejsning, hvilket også ville være i overensstemmelse med den danske strategi for en fordobling af det danske skovareal. På nuværende tidspunkt er den økologiske omlægning gået i stå, og der mangler således næsten 50.000 hektar for at nå målet fra PH-II. Det er derfor bydende nødvendigt, at der tages konkrete økonomiske initiativer til at sikre yderligere omlægning. Foreningen støtter de foreslåede forsknings- og udviklingsaktiviteter, men vi er af den opfattelse, at kun yderligere økonomiske initiativer kan sikre den nødvendige omlægning. Det er derfor skuffende, at udkastet til ny pesticidhandlingsplan ikke ønsker at støtte økologisk omlægning. 6
På det seneste har der været fokus på ulovlig import og anvendelse af pesticider. Det er efter foreningens opfattelse væsentligt, at kontrollen med import og anvendelse skærpes, og at konsekvenserne for personer, der importerer eller anvender ulovlige pesticider skærpes væsentligt. Udlægning af randzoner/beskyttelse af overfladevand Med implementering af Vandrammedirektivet vil der sættes yderligere fokus på beskyttelse af overfladevandet, og dermed vil der være behov for yderligere tiltag som fx udlægning af randzoner. Udlægning af randzoner vil have en positiv indflydelse på spredning af pesticider i miljøet, hvorfor foreningen vil tilslutte sig dette initiativs fortsættelse og udvidelse. Dog kan der sættes spørgsmålstegn ved om, at det udelukkende med informationsaktivitet og rådgivning af landmænd er muligt at nå målsætningen. Vandforsyningsmæssigt kan det med udgangspunkt i den nye rapport fra GEUS vedrørende ferskvandets kredsløb forventes, at overfladevandet vil blive en stadig større ressource til anvendelse som drikkevandsressource, enten ved direkte anvendelse eller især i form af kunstig infiltration. Hydrologisk set er der interaktioner mellem overflade- og grundvand. Med Vandrammedirektivet i dansk lovgivning følger yderligere krav til kvaliteten af overfladevand. Ofte har vandforsyninger placeret indvindingsboringer i ådale. Især i disse områder kan det formodes, at evt. persistente stoffer i vandløb kan bevirke en dårlig grundvandskvalitet, i øjeblikket er der fx initiativer i et af Københavns Energis kildefelter til sikring mod sådanne forureningstrusler. DANVA støtter af ovennævnte grunde udlægning af randzoner til overfladevand. Dog mener foreningen,at indsatsen skal have ophæng i lovgivning og ikke blot bestå af information. Grønnere pesticidafgift DANVA kan støtte, at der målrettet arbejdes for at gennemføre en omlægning af pesticidafgiften til i højere grad at være baseret på midlernes miljøeffekter. DANVA er imidlertid ikke enig i, at en sådan omlægning nødvendigvis skal være provenuneutral, og at omlægningen jf. Kirsten Jensenudvalget bedst sker ved at ændre afgiften fra den nuværende udformning til en afgift på behandlingshyppighed. En provenustigning rettet mod midlernes miljøeffekter kan passende anvendes til medfinansiering af de mange tiltag omkring forskning, rådgivning og udvikling af alternative behandlingsmetoder, som er en forudsætning for en stadig større overgang væk fra pesticider over mod mere økologisk forsvarlige behandlingsformer. DANVA finder i øvrigt, at det er for upræcist blot at angive i planudkastet, at en sådan omlægning af pesticidafgiften undersøges nærmere. Der erindres samtidig om, at det ikke var muligt for en arbejdsgruppe under Skatteministeriet at pege på én model for en omlægning af afgiften baseret på behandlingshyppigheden. DANVA finder derfor, at der er behov for en præcisering af planudkastet. 7
Det offentliges anvendelse af pesticider Af Arbejdsrapport nr. 23, 2003 fra Miljøstyrelsen fremgår det, at kommuner, amter og stat er nået langt med udfasningen af pesticider på de offentlige arealer. Dette er efter DANVA s opfattelse et klart udtryk for, at det er muligt at opnå betydelige resultater gennem en målrettet politik omkring udfasning af pesticider. Det er derfor positivt, at regeringen støtter op om at fastholde mål for det offentliges minimering af pesticider. I de igangværende forhandlinger mellem stat, amter og kommuner om en justering af den gældende aftale om udfasning af pesticider på de offentlige arealer lægges der op til flere lempelser af aftalen, bl.a. begrundet i kampen mod kæmpebjørneklo og ved anlæg, renovering og omlægning af græsboldbaner. DANVA finder, at det i de fortsatte bestræbelser på at sikre vandindvindingsanlæg mod pesticidforurening er meget vigtigt, at det offentlige går foran. Derfor skal der efter foreningens opfattelse være endog meget gode begrundelser for at dispensere fra et forbud mod det offentliges brug af pesticider i nuværende eller fremtidige områder for vandindvinding, ligesom der fortsat skal arbejdes for yderligere at reducere denne pesticidanvendelse. DANVA finder det i den forbindelse ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at anvendelsen af pesticider (typisk Roundup) i bekæmpelsen af kæmpebjørneklo er at foretrække frem for anvendelsen af giftfri bekæmpelsesmetoder. DANVA skal derfor opfordre til, at der på dette følsomme område gøres en særlig indsats for at fremskaffe dokumentation til belysning af de forskellige behandlingsformer, og at der fortsat sker en udvikling af pesticidfri behandlingsformer for kæmpebjørneklo. Herved kan bekæmpelse af kæmpe bjørneklo ved brug af pesticider begrænses mest muligt. Mange kommuner og amter peger på behovet for fortsat at sikre forsknings-, udviklings- og informationsindsatsen for herigennem at kunne muliggøre indførelsen af pesticidfri driftsmetoder. Det er derfor vigtigt, at der med en kommende pesticidhandlingsplan sikres de nødvendige økonomiske midler til denne indsats. Samtidig lægger kommunerne og amterne vægt på, at egne og andres erfaringer har været til gavn for arbejdet med at omlægge til pesticidfri driftsmetoder. Det er vigtigt, at disse erfaringer og indsatsen i øvrigt indenfor det offentlige bliver videreformidlet til private brugere af pesticider erhvervsmæssige som ikke-erhvervsmæssige. Derfor bør planforslaget efter DANVA s mening give konkrete bud på, hvordan denne store erfaringsopsamling bedst kommer en bredere kreds til gode. Privates anvendelse af pesticider DANVA kan støtte den overordnede intention om at reducere privates forbrug af pesticider og forebygge forkert anvendelse eller dosering af midlerne. På grund af fund af pesticider i grundvand og i vandboringer i områder domineret af bl.a. villabebyggelse er det foreningens holdning, at ikke-erhvervsmæssig anvendelse af pesticider (herunder i haver) bør forbydes. Undersøgelser har påvist, at mange husejere er imod anvendelsen af pesticider i haverne, og et betydeligt antal kampagner udarbejdet af vandværker og kommuner er blevet gennemført de senere år med det formål på frivillighedens basis at begrænse denne anvendelse. 8
Imidlertid har dette potentiale for frivillighed sine klare begrænsninger, og det må forventes, at de fleste skeptisk indstillede overfor brugen af havegifte allerede har lagt sprøjten på hylden som følge af informationskampagner og mediernes omtale af emnet de senere år. Derfor kan informationskampagner ikke stå alene. Såfremt et forbud som følge af EU-regler ikke kan gennemføres nationalt, bør der derfor efter foreningens opfattelse indføres en kombination af en obligatorisk receptordning for privates køb af midlerne og et tilhørende obligatorisk kursus for ikkeerhvervsvenlig anvendelse af pesticider. Endelig skal DANVA pege på muligheden af at lægge en særlig afgift på salg af pesticider til ikke-erhvervsmæssig anvendelse. DANVA kan i øvrigt tilslutte sig, at der herudover hurtigst muligt gennemføres det i planudkastet bebudede initiativ omkring udelukkende at markedsføre klar til brug midler. Evaluering DANVA finder det uacceptabelt, at der med udkastet lægges op til at foretage en evaluering af såvel planens målopfyldelse som de anvendte virkemidler så sent som i første halvdel af 2010. Den hidtidige forvaltning på området viser desværre med al tydelighed, at der er endog meget god grund til med langt kortere tidsinterval at evaluere de forskellige virkemidler, som tages i anvendelse og så revidere planen på baggrund heraf. Dansk vandforsyning og hermed samfundet som sådan kan hverken af forsyningsmæssige, miljømæssige eller økonomiske årsager være tjent med risikoen for, at der om føje år dukker et problem op af sammen kaliber som BAM-forureningen forårsaget af et fortsat godkendt pesticid eller som i tilfældet BAM et metabolit. I 2010 kan det således vise sig for sent at rette op på mangler i den nuværende regulering. I forlængelse af de foregående bemærkninger skal DANVA derfor opfordre til, at der foretages en evaluering af planen senest i 2007 med en midtvejsevaluering i 2005. Med venlig hilsen Anders Bækgaard direktør 9