Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Relaterede dokumenter
Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Finansiel politik. 1. Resumé Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Senest ajourført d /186, lb.nr Bilag nr. 3a HADERSLEV KOMMUNE. Godkendt af Byrådet , pkt. 235

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Bestyrelsen Bilag Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Finansiel politik

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Kvartalsrapport juli 2009 Faxe Kommune

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Kasse- og regnskabsregulativ

Frederiksberg Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Frederiksberg Kommune

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

Frederiksberg Kommune

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Frederiksberg Kommune

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Rettens sagsnummer VL B-1458

Indholdsfortegnelse. Finansiel politik

1. Aktivssiden (likvide midler)

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Bornholms Regionskommune

Frederiksberg Kommune

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Dragør Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Formål. Likviditetsstrategi. Finansieringsstrategi. Beslutningskompetencer

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Finansiel politik for Region Midtjylland

Gældsrapportering juni Aabenraa Kommune

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi Den finansielle strategi omfatter 2

Frederiksberg Kommune

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

DANSKE BANK 4. DECEMBER 2008 RAPPORTERING TIL ØKONOMIUDVALGET MØDE 10. DECEMBER 2008

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Glostrup Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Notat. Finansrapport pr. 31. december Sagsfremstilling

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2011

Frederiksberg Kommune

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

Frederiksberg Kommune

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport april 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Økonomisk politik og Finansiel styring

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Transkript:

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5 1.0 Formål...5 2.0 Finansieringsstrategi...5 3.0 Overordnet strategi...6 3.1 Låneoptagelse...6 3.2 Omlægning og afdækningsstrategi...7 3.3 Valutarisiko - EUR...7 3.4 Renterisiko...7 3.5 Styringsinstrumenter...8 4.0 Kompetencefordeling...8 5.0 Rapportering og kontrolrutiner...8 6.0 Bilag...9 Bilag 1: Renterisikoen ved forskellige typer af lån...9 2

Resumé Formål: Rente: Formålet med Dragør Kommunes porteføljepolitik er at fastlægge rammer, indenfor hvilke den aktive styring af kommunens lån kan foretages. Herunder rammer for den aktive bearbejdning af de risici der er forbundet med Dragør Kommunes gæld. Rammerne for valg af fast eller variabel rente er som følgende Andel Fast 50-100% Variable 0-50% Af hensyn til ønsket om forudsigelig udvikling i ydelserne skal andelen af fastforrentet lån udgøre min. 50%. Ved fast finansiering forstås finansiering der har rentesikring på mere end 1 år. Lån adskilles i en likviditetsdel og en rentedel. Likviditeten hjemtages altid, hvor den er billigst. Likviditeten hjemtages som udgangspunkt til variabel rente. Finansielle instrumenter anvendes til at styre rentebindingen. Valuta: Rammerne for valg af valuta er følgende: Finansieringsvaluta Renteforskel (%-point) Andel DKK 70-100% EUR > 0,5% 0-30% Der kan således optages eller konverteres lån til EUR op til en maksimal andel på 30% af den samlede gæld, og dette kan kun ske, hvis renteniveauet i EUR er min. 0,5 %-point lavere end i DKK. Ligeledes fremgår det, at lån i DKK skal udgøre mellem 70% og 100% af den samlede gæld. Løbetid: Valg af løbetider og afdragsprofil fastlægges på grundlag af gældende lovgivning og låneoptagelsens formål. Kompetencer Beslutningskompetencen vedrørende Dragør Kommunes låneportefølje er tilrettelagt sådan, at Dragør Kommune er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området. 1. Kommunalbestyrelsen godkender porteføljepolitikken samt ændringer heri. 3

2. Beslutning om optagelse af lån mv. træffes af Kommunalbestyrelsen jf. styrelseslovens 41 3. Inden for rammerne af den fastlagte porteføljepolitik kan kommunaldirektøren i forening med økonomichefen træffe beslutninger om ændringer i porteføljen. Det præciseres, at der jf. lånebekendtgørelsens 10 stk. 4, alene er tale om omlægning af lån ved hjælp af simple rente- og/eller valutaswapaftaler samt terminsforretninger med henblik på kurs og rentesikring. 4. Økonomi- og Planudvalget orienteres på førstkommende økonomiudvalgsmøde besluttede ændringer i gældsporteføljen. 4

Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje 1.0 Formål Formålet med nærværende politik er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Dragør Kommunes lån, herunder rammer for en aktiv bearbejdning af de risici, der er forbundet med Dragør Kommunes gæld. Styringspolitikken har endvidere til formål at sikre, at Dragør Kommune har et fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med Dragør Kommunes låneportefølje. Målet er gennem en aktiv og effektiv låneoptagelse lånestyring at minimere Dragør Kommunes finansieringsudgifter indenfor rammerne i nærværende politik samt gældende lovgivning. 2.0 Finansieringsstrategi Danmark står p.t. udenfor ØMU en; men på valutaområdet er der indgået en fastkursaftale (ERM2-aftalen) imellem Danmark og ØMU-landene om at den danske krone kun må svinge med +/- 2,25% omkring centralpariteten på 7,46038 overfor EUR. Denne aftale er baseret på de aktuelle økonomiske forhold, og kan således ændres hvis der sker en ændring i de økonomiske forhold. Danmarks nuværende stilling udenfor ØMU en indebærer, at der er et beskedent rentespænd til Euroland. For lande udenfor Euroland kan der ske låneoptagelse hvis dette vurderes gunstigt, men lånet skal til enhver tid swappes tilbage til henholdsvis DKK eller EUR jf. gældende lovgivning. På grundlag af Nationalbankens fastkurspolitik, samt muligheden for at opnå en lavere rente ved optagelse af lån i udenlandsk valuta, kan Dragør Kommune benytte finansiering i EUR inden for rammerne fastlagt i nærværende politik. Der benyttes både fast og variabel finansiering, og fordelingen heriblandt kan aktivt justeres indenfor politikkens rammer. 5

3.0 Overordnet strategi A) Rente: Rammerne for fordeling mellem fast og variabel rente Andel Fast 50-100% Variable 0-50% Den variable del af gælden må hermed udgøre mellem 0% og 50% ud af den samlede gæld, mens låneporteføljen som minimum skal have en fastrente-andel på 50%. De her opstillede fordelinger mellem fast og variabel rente skal betragtes, når der er taget hensyn til afdækning med finansielle instrumenter. Som eksempel kan der anvendes 100 % underliggende variabel finansiering, mens den ønskede renteafdækning opnås ved hjælp af finansielle instrumenter som caps og renteswaps. Ved beslutning om andel af fast og variabel rente skal Dragør Kommune tage stilling til, hvilken budgetsikkerhed Dragør Kommune ønsker. B) Valuta: Rammerne for finansieringsvaluta fremgår af nedenstående tabel Finansieringsvaluta Renteforskel (%-point) Andel DKK 70-100% EUR > 0,5% 0-30% Der kan således optages eller konverteres lån til EUR op til en maksimal andel på 30% af den samlede gæld, og dette kan kun ske, hvis renteniveauet i EUR er min. 0,5 %-point lavere end i DKK. Ligeledes fremgår det, at lån i DKK skal udgøre mellem 70% og 100% af den samlede gæld. 3.1 Låneoptagelse Valg af løbetider og afdragsprofil fastlægges på grundlag af gældende lovgivning samt formålet med låneoptagelsen. Lån optages ud fra følgende regler: Låneoptagelse godkendes af Kommunalbestyrelsen Lån hjemtages i god tid for at sikre at den nødvendige likviditet er på plads Lån optages med en løbetid og en afdragsprofil, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1238 af 15. december 2011 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., 10. Lån adskilles i en likviditetsdel og en rentedel. 6

Likviditeten hjemtages altid, hvor den er billigst. Likviditeten hjemtages som udgangspunkt til variabel rente. Finansielle instrumenter anvendes til at styre rentebindingen. 3.2 Omlægning og afdækningsstrategi Omlægning af låneporteføljen foretages, når Dragør Kommune vurderer det hensigtsmæssigt i samråd med sin finansielle rådgiver og når de fastlagte rammer i den finansielle styringspolitik gør det nødvendigt. Der kan benyttes finansielle instrumenter til at foretage omlægning af låneporteføljen, idet brug af finansielle instrumenter giver Dragør Kommune øget fleksibilitet til at foretage en aktiv styring. Markedet for finansielle instrumenter er præget af høj effektivitet, hvilket bevirker, at låneporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes. 3.3 Valutarisiko - EUR Dragør kommunes låneportefølje kan indeholde valutafinansiering i EUR, hvorfor der potentielt eksisterer en valutarisiko, om end denne med den nuværende fastkursaftale er begrænset. Andelen af valutafinansiering afgøres (under hensyntagen til rammerne i afsnit 3.0) på baggrund af en vurdering af rentespændet imellem DKK-finansiering og EUR-finansiering, set i forhold til valutakursens historiske udsving og forventede fremtidige udvikling. 3.4 Renterisiko Dragør Kommune har langfristet gæld, som er baseret på såvel fast som variabel rente. Fordelingen af gælden på fast og variabel rente afhænger af den fastsatte overordnede ramme jf. afsnit 3.0 indenfor hvilken der foregår optimering. Denne optimering har baggrund i analyser af rentekurven og forventninger til den fremtidige renteudvikling. Optimeringen foregår i samarbejde med Dragør Kommunes finansielle rådgiver. Beslutningen om en omlægning er dog udelukkende Dragør Kommunes egen. Hensigten med at styre fordelingen imellem fast og variabel rente indenfor ovennævnte ramme er at sikre, at låneporteføljen til stadighed styres med udgangspunkt i en porteføljebetragtning. Der er i bilag 1 redegjort for renterisikoen ved hhv. variabelt forrentede lån og fastforrentede lån, med eller uden konverteringsmulighed. 7

3.5 Styringsinstrumenter Finansielle instrumenter kan benyttes af Dragør kommune i henhold til BEK nr. 1238 Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. af 15/12/2011, kapitel 2, 10, stk. 3-5. Dragør Kommune kan anvende finansielle instrumenter, til omlægning af låneporteføljen og styring af de finansielle risici. Fælles for anvendelsen af ovennævnte finansielle instrumenter er, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtelse vedrørende Dragør Kommunes gæld. Indgåelse af det finansielle instrument skal således kunne henføres til en konkret forpligtelse/et lån. 4.0 Kompetencefordeling Beslutninger om tilpasning af gældsporteføljen skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på kapitalmarkederne i nogle tilfælde ændres markant over kort tid. Beslutningskompetencen i Dragør Kommune er derfor tilrettelagt sådan, at Dragør Kommune er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig aktiv styring. 5. Kommunalbestyrelsen godkender porteføljepolitikken samt ændringer heri. 6. Beslutning om optagelse af lån mv. træffes af Kommunalbestyrelsen jf. styrelseslovens 41 7. Inden for rammerne af den fastlagte porteføljepolitik kan kommunaldirektøren i forening med økonomichefen, træffe beslutninger om ændringer i porteføljen. Det præciseres, at der jf. lånebekendtgørelsens 10 stk. 4, alene er tale om omlægning af lån ved hjælp af simple rente- og/eller valutaswapaftaler samt terminsforretninger med henblik på kurs og rentesikring. 8. Økonomi- og Planudvalget orienteres på førstkommende økonomiudvalgsmøde besluttede ændringer i gældsporteføljen. 5.0 Rapportering og kontrolrutiner Mindst en gang om året udarbejder den daglige ledelse en rapport over den økonomiske performance vedrørende låneporteføljen. Politikken forelægges kommunalbestyrelsen til fornyet godkendelse mindst en gang om året eller når Direktionen anser det for nødvendigt. 8

6.0 Bilag Bilag 1: Renterisikoen ved forskellige typer af lån Den løbende styring har udgangspunkt i følgende syn på renterisiko: Renterisikoen på et lån afhænger af, om lånet er fast eller variabelt forrentet, men uafhængigt af dette vil der altid eksistere en renterisiko jf. nedenstående. Endvidere afhænger renterisikoen af om lånet indeholder en mulighed for at konvertere. Dette medfører, at lån risikomæssigt kan inddeles i tre kategorier, hvilke følger nedenstående: 1) Variabelt forrentet lån Renterisikoen på et variabelt forrentet lån benævnes fixingrisikoen og er risikoen for, at renten er steget næste gang renten fixes/fastsættes for en 3, 6, 9 måneders- eller anden kort periode. Risikoen vedrører således størrelsen af den konkrete fremtidige rentebetaling. 2) Fast forrentet lån uden konverteringsmulighed Renterisikoen på et fast forrentet lån benævnes kursrisikoen/nutidsværdirisikoen og er risikoen for, at værdien af lånets restgæld ændres ved en renteændring. Et fastforrentet ikke konverterbart lån vil således have en højere restgæld/indfrielseskurs ved et rentefald og en lavere restgæld/indfrielseskurs ved en rentestigning. Risikoen vedrører således ikke en konkret betaling, men en ændring i værdien af restgælden. Er et lån eksempelvis optaget til 5% og renten på opgørelsestidspunktet er 6% er kursen på lånet under 100, hvorfor lånet kan indfries til under kurs 100. 3) Fast forrentet lån med konverteringsmulighed Renterisikoen på et fast forrentet lån med konverteringsmulighed er i dens form analog til risikoen beskrevet under 2) dog med den forskel at lånet kan indfries til kurs 100. Når lånet indeholder konverteringsmuligheden er låntager dermed sikret, at restgælden kun kan stige i begrænset omfang. For at have denne sikkerhed betaler låntager en præmie i form af en betragtelig merrente. 9