AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Landsdækkende kortlægning af potentielle områder til etablering af konstruerede minivådområder NaturErhvervstyrelsen har i bestilling dateret d. 4. marts 2016 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om et kortmateriale for velegnede, potentielt egnede og ikke egnede områder til placering af konstruerede minivådområder. Herværende notat og GIS-data er en opdatering af en besvarelse dateret 5. september 2016. Den skriftlige besvarelse, der følger nedenfor, er udarbejdet af Seniorforsker Charlotte Kjærgaard, IT-medarbejder Eva Bach, Sektionsleder Mogens Humlekrog Greve og lektor Bo Vangsø Iversen, alle fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. GIS-data overføres separat. Denne besvarelse er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2016-2019, pkt. FM-211 i aftalens bilag 2. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Bjørn Molt Petersen Specialkonsulent Dato 19. december 2016 Mobiltlf.: 9350 8534 Fax: 8715 6076 E-mail: bjorn.molt.petersen@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: 31119103 Reference: bmp Journal 145113 Side 1/1 Venlig hilsen Bjørn Molt Petersen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 8830 Tjele Tlf.: 8715 6000 Fax: 8715 6076 E-mail: dca@au.dk http://dca.au.dk/

DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 19. december 2016 Kortlægning af potentielle områder til etablering af konstruerede minivådområder Opdateret version, forrige version dateret 5. september 2016 Charlotte Kjærgaard, Eva Overby Bach, Mogens H. Greve, Bo Vangsø Iversen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i bestilling 4. marts 2016 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at udarbejde en landsdækkende kortlægning af potentielle områder til etablering af konstruerede minivådområder målrettet reduktion i næringsstoftab i drænvand. Bestillingen Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) har med offentliggørelsen af Fødevare- og Landbrugspakken et ønske om at etablere minivådområder som et kvælstofvirkemiddel under Landdistriktsprogrammet. MFVM skal, når der meddeles tilskud fra den Europæiske Landdistriktsfond fastsætte helt klare prioriteringskriterier og har behov for et kortgrundlag herfor. MFVM har et mål om, at der kan placeres 1000 minivådområder til at afhente ca. 900 tons kvælstof. Anlæggene skal etableres i perioden fra 2018-2021 i områder med størst indsatsbehov for reduktion af kvælstof. Det er derfor vigtigt, at kortet afspejler denne udmelding med udpegning af områder, hvor der kan etableres minimum 1000 minivådområder på landsplan, således at der er handlerum for placeringen. Anlæggene etableres som Konstruerede minivådområder med overfladestrømning målrettet drænvand som beskrevet i Virkemiddelkataloget (DCA, DCE & IFRO, 2014). Beskrivelse af opgaven Der ønskes en kortlægning på markblokniveau, der kan anvendes til prioritering af ansøgninger til etablering af konstruerede minivådområder som kvælstofvirkemiddel. Potentialekortet ønskes leveret som GIS-data, og skal inddele hovedvandoplande i tre potentialeklasser i forhold til: Arealer der er velegnede for placering af minivådområder Arealer der er potentielt egnede Arealer der ikke er egnede I kortlægningen skal der om muligt tages højde for eksisterende vådområder, som vil konkurrere om kvælstof og medføre en lavere effektivitet i minivådområdet. Potentialekortet skal endvidere inddrage viden om kvælstofudvaskning angivet som NLES modelestimater samt oplandets N-retention. Potentialekoret skal kunne sammenholdes med kortet med indsatsbehovet for reduktion af kvælstof i relevante kystvande. 1

1. Baggrund for kortlægningen Kortlægningen skal ses som et screeningsværktøj, der skal bidrage til at prioritere ansøgninger i områder, hvor konstruerede minivådområder kan placeres som et omkostningseffektivt virkemiddel i forhold til kvælstofindsatsen. Virkemidlet Konstruerede minivådområder virker ved at afbryde dræn og lede drænvandet gennem et konstrueret vådområde, der omdanner nitrat til frit kvælstof. Forudsætningen for minivådområders effekt og omkostningseffektivitet er, at de placeres i vandoplande, hvor der (i) er et indsatsbehov, (ii) hvor der er egnede arealer, dvs. at det forudsættes at det ansøgte areal er drænet, og at der på arealet er et kvantitativt betydende lokalt drænafstrømningsbidrag, og (iii) hvor der er en kvantitativt betydende kvælstoftransport via dræn. Omfanget af landbrugsarealer med drænbehov er vurderet til ca. 50 % af landbrugsarealet (Olesen, 2009), men der findes ikke en landsdækkende kortlægning af drænede arealer. Drænede arealer omfatter (i) jorde med hydraulisk begrænsende jordlag i jordprofilen, (ii) kuperede arealer med en betydende lateral vandtransport til dræn i lavninger, samt (iii) lavbundsarealer dækkende lavbundsflade og lavbund i ådal. Konstruerede minivådområder er generelt ikke-egnede til anvendelse på lavbund i ådale, idet ådale ofte er udstrømningsområder for grundvand fra et større hydrologisk opland. For lavbund i ådal henvises i stedet til virkemidlet Vådområder (Hoffmann et al., 2014). Prioritering af arealer til etablering af minivådområder omfatter: (1) Prioritering af vandoplande i forhold til indsatsbehov (2) Differentiering af arealer i forhold til (i) egnede, (ii) betinget egnede, (iii) potentielt egnede, og (iv) ikke-egnede arealer, hvor der ved egnede forstås arealer med kvantitativt betydende lokalt drænafstrømningsbidrag (3) Differentiering af egnede arealer i forhold til arealernes estimerede kvælstofudledning via dræn 1.1 Indsatsbehov I forhold til indsatsbehov for vandoplande henvises til bestillingen NaturErhvervsstyrelsen, 2016 Vurdering af model for målrettet regulering. 1.2 Overordnet screening I den overordnede screening anvendes tre kriterier til differentiering af arealernes egnethed (Figur 1). I fase I opdeles arealer i landskabstyper, hvor lavbundsarealer i ådal klassificeres som ikke-egnede, mens arealer på lavbundsflade indgår i den videre analyse sammen med arealer på højbund. Inddæmmede tørlagte arealer er klassificeret med særskilt kode, da disse arealer kræver særlig vurdering. I fase II differentieres arealerne i forhold til drænafstrømningsbidraget. Ved afgrænsning af arealers egnethed er det vigtigt at skelne mellem (i) arealer med lokalt dannet drænvand, og (ii) arealer hvor drænvandet består af såvel lokalt dannet drænvand samt grundvand fra et større hydrologisk opland. Minivådområder er målrettet arealer med lokalt dannet drænvand, hvor det hydrologiske opland til dræn kan fastlægges. Her anvendes jordprofilens lerindhold som operationel proxy, for at differentiere arealer med lokalt dannet drænvand og arealer, hvor der kan være grundvandsbidrag fra et større hydrologisk 2

opland. I kortlægningen benyttes en afskæringsværdi på 12 % ler i C- (60-100 cm) eller D-horisonten (100-200 cm). Denne afskæringsværdi er dels baseret på analyse af arealer med potentielt drænbehov (Olesen, 2009; Møller et al., 2017), samt på baggrund af analyser foretaget i GUDP-projektet Emissionsbaseret N- regulering (Kjærgaard et al., 2016). Arealer med >12 % ler i C- (60-100 cm) eller D-horisonten (100-200 cm) antages at have en betydende afstrømning af lokalt dannet drænvand, og klassificeres således som egnede til etablering af minivådområder. På arealer hvor drænvandet består af et grundvandsbidrag, kan det hydrologiske opland ikke umiddelbart fastlægges. Det betyder i praksis, at markdrænet kan modtage vand fra et væsentligt større opland end det aktuelle drænede markareal. Når det hydrologiske opland ikke kan afgrænses, kan minivådområdet ikke dimensioneres korrekt, da det hydrologiske opland kan være væsentligt større end det topografiske opland til det direkte drænede markareal. Samtidig kan det på arealer med <12 % ler være usikkert, hvor stor en andel af rodzone perkolationen der afstrømmer via dræn, og hvor meget der afstrømmer diffust via grundvand. For arealer, hvor det hydrologiske opland ikke kan fastlægges, eller hvor der er stor usikkerhed på andelen af drænafstrømning, vil det endvidere ikke være umiddelbart muligt at angive kvælstofeffekten. Undtagelser fra dette kan dog forekomme på arealer med dybereliggende hydraulisk begrænsende jordlag, der lokalt betinger en betydende dræntransport, og/eller på arealer der fungerer som lokale udstrømningsområder for grundvand fra et større/mindre opland. I disse tilfælde kan der være potentiale for minivådområder, dog er det for lokale udstrømningsområder væsentligt at kende det bidragende opland til drænafstrømningen med henblik på en korrekt dimensionering af minivådområdet. Arealer med <12 % ler i jordprofilen ned til 2 m klassificeres som udgangspunkt som potentielt egnede, hvor nærmere undersøgelser kan bidrage til en afklaring af de lokale afstrømningsforhold. I fase (III) differentieres for begge klasser (>12 % og <12 % ler) mellem (i) arealer der er direkte opland til lavbund i ådal, og (ii) arealer der ikke er direkte opland til lavbund i ådal. Dette skal sikre, at der ikke etableres konstruerede minivådområder i opland, der afvander direkte til lavbund i ådalen. Ved direkte opland til lavbund i ådal bør der altid indhentes lokal information om evt. eksisterende vådområder eller potentialet for reetablering af vådområde i ådalen som alternativ til minivådområde (Kjærgaard et al., 2015). Arealer der på baggrund af fase II er klassificeret som egnede, men som samtidig er direkte opland til lavbund i ådal, klassificeres i potentialekortet som betinget egnede. For arealer der klassificeres som betinget egnede kan placering af minivådområde vurderes som alternativ til reetablering af vådområde i ådal, hvor det ikke er muligt at reetablere vådområde. Resultatet af denne overordnede screening er en kortlægning af arealer der er egnede (grøn farvekode), betinget egnede (lys grøn farvekode), potentielt egnede (gule farvekoder), ikke-egnede (rød farvekode) samt ikke klassificeret (grå farvekode) til etablering af minivådområder (Figur 1). 3

Figur 1. Klassificering af arealers egnethed til etablering af et minivådområde vurderes på baggrund af: (I) arealtype, (II) lerindhold i jordprofilen og (III) direkte opland til lavbund i ådal. Screeningen differentierer arealer i (i) Egnet: >12% ler og ikke-opland til lavbund i ådal (grøn), (ii) Betinget-egnet: >12% ler og opland til lavbund i ådal (lys grøn), (iii) Potentielt-egnet: <12% ler hhv. opland/ikke opland til lavbund i ådal (gule) og (iv) Ikke-egnet: Lavbund i ådal (rød) samt inddæmmede tørlagte arealer (grå) som selvstændig klasse. Det er væsentligt at påpege, at der er tale om et GIS-baseret screeningsværktøj, og at usikkerheden på kortlægningen er bestemt af usikkerheden på de forskellige inputdata. I den forbindelse bør det understreges, at kendskab til lokale forhold i forbindelse med en detailundersøgelse generelt bør prioriteres over potentialekortet. I tilfælde hvor lokale jordprofilundersøgelser viser, at der i det aktuelle drænopland forekommer lerholdig underjord (>12% ler i C eller D), må arealet omfattes som egnet/betinget egnet. Samtidig bør det understreges, at lerindholdet i C- eller D-horisonten er anvendt som en operationel proxy for lokalt dannet kvantitativt betydende drænafstrømning, men at der indenfor den egnede klasse kan være betydelig variation i drænafstrømningen mellem arealer (Kjærgaard et al., 2016). Det er endvidere væsentligt at påpege, at potentialekortlægningen ikke omfatter en detailkortlægning indenfor markblokken. Dette vil forudsætte lokalt kendskab til placeringen af det sammenhængende drænsystem, drænudløb samt øvrige lokale forhold. En detailkortlægning indenfor markblokken kan således først finde sted i forbindelse med en konkret ansøgning om etablering af konstrueret minivådområde. Potentialekortet kan anvendes til udpegning af egnede arealer, men først i forbindelse med en egentlig detailkortlægning vil det være muligt at fastlægge om der også i praksis kan etableres et minivådområde. 4

2. Kortlægningsmetode Alle GIS-analyser er foretaget i ArcGIS ver. 10.3 (Extensions: Data Interoperability og Spatial Analyst). 2.1 Inputdata Ler-procent: Clay (raster 30,4* 30,4 meter) - Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Lavbund: Wetlands (raster 30,4* 30,4 meter) Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Valley bottom flatness index (raster 30,4* 30,4 meter) Institut for Agorøkologi, Aarhus Universitet Landskabselementer (vektor 1:100.000) Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Georegioner Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Højdemodel: DHyM/Rain (raster 1,6* 1,6 meter) - hydrologisk højdemodel downloadet fra kortforsyningen i december 2015 http://kortforsyningen.dk/content/hoejdemodel-nu-med-vand Vand: Vandløb, søer og kystlinje (vektor 1:10.000) GeoDanmark http://www.geodanmark.dk/ downloadet fra kortforsyningen 7. juli 2016 http://download.kortforsyningen.dk/content/geodanmark Oplande: Kystvandoplande (vektor) Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Retentionskort: (vektor) - Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Markblok-data: Blokkortet 2015: (vektor 1:10.000) NaturErhvervstyrrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Inputdata til denne udpegning er skabt til forskellige formål, på forskellige tidspunkter og med forskellig nøjagtighed og opløsning. Arealer med en ler-procent over 12 Eksisterende temaer med information om jordens lerindhold i henholdsvis C- og D-horisonten benyttes til at differentiere arealer med en ler-procent >12 i enten C- (60-100 cm) eller D-horisonten (100-200 cm). Usikkerhederne af temaerne er beskrevet af Kabindra et al. (2013a). Lavbundsarealer i ådal Til kortlægning af landskabselementet lavbund i ådal benyttes geologisk information fra de forskellige georegioner i Danmark samt en kombination af informationer fra landskabselement-temaet og Valley bottom flatness index (Gallant and Dowling, 2003) >= 3,5 er benyttet (Tabel 1). Tabel 1. Data anvendt til kortlægning af lavbund i ådal Geo-region Nr Landskabselementer - udvælgelseskriterier THY 1 Ikke "Marsk" eller "Litorina eller yngre" VESTJYLLAND 3 Ikke "Marsk" eller "Litorina eller yngre" MIDTJYLLAND 4, 5, 6 "Litorina eller yngre"*, "Hedeslette","Tunneldal" og "Litorina og tunneldal" ØST DK 7, 8, 9 "Hedeslette","Tunneldal" og "Litorina og tunneldal" NORDJYLLAND 2 Ikke "Litorina eller yngre" * "Litorina eller yngre" område i georegion 4 nordøstlige hjørne er ikke inkluderet På grund af opløsningen af inputdata er der valgt at arbejde med en grid-celle størrelse på 30,4 * 30,4 meter ved kortlægning af lavbund i ådal. Ved kortlægningen udpeges også meget små arealer uden forbindelse til å-netværket som lavbund. Disse fjernes fra udpegningen, hvis de har et areal mindre end 3 5

ha og en bredde under 100 meter. Bredden er i denne sammenhæng defineret værktøjet Minimum Bounding Geometry 1 med parameteren RECTANGLE_BY_WIDTH (Arc Map). Tørlagte inddæmmet arealer Tørlagte inddæmmede arealer har en karakter, der kan være en blanding af lavbund flade og lavbund i ådal, og vil derfor altid kræve en vurdering af de lokale forhold. Tørlagte inddæmmede arealer er således klassificeret som en selvstændig klasse. Direkte opland til lavbund i ådal Til at udpege det direkte opland til lavbund i ådal benyttes temaerne vandløb, søer, kystlinjen, lavbundsareal i ådal samt den hydrologiske højdemodel. Den hydrologiske højdemodel har en opløsning på 1,6 meter, hvilket er meget højt og væsentligt bedre end nøjagtigheden på de øvrige data. Denne gode opløsning kan ikke udnyttes fuldt ud sammen med de øvrige data, så højdemodelen processeres med Aggregate 2 værktøjet med aggregation_type MEAN og en cell_factor 10, inden der genereres afledte data. Aggregate toolet laver en grovere version af data, i dette tilfælde bliver 10 *10 celler samlet til én celle (16*16 m). Værdien af denne celle bliver gennemsnittet af værdierne af de 100 celler. Til at udpege det direkte opland til lavbund i ådal, defineret her som i et raster, der indeholder en kombination af lavbund i ådal, søer, vandløb og kystlinjen, benyttes værktøjet Watershed. Til kortlægningen bruges to input hhv. Flow direction -raster generet på basis af den hydrologiske højdemodel og et raster- eller punkt-tema til at repræsentere pour point data 3. På denne måde findes de direkte oplande til disse fire typer, hvorefter oplandsarealer til lavbund i ådal udvælges. Derefter bliver opland til lavbund konverteret til en grid-cellestørrelse på 30,4 * 30,4 meter som de øvrige data inden den endelig overlay-analyse. 2.2 Samlet klassificering Informationer fra de fire lag ( Arealer med en ler-procent over 12, Lavbundsområder i ådal, Direkte opland til lavbund i ådal og Tørlagte inddæmmede arealer ) bliver samlet i ét lag (raster 30,4* 30,4 meter) så hver celle har en kode, der kombinerer informationerne fra de fire lag (Tabel 2 og Figur 2). Kortlægningen er foretaget for hele landet og ikke kun for landbrugsarealet. Derefter er de enkelte klasser indenfor landbrugsarealet (blokkortet fra 2016) opgjort og summeret op til hhv. de 90 kystvandoplande, samt ID15 oplandene. Derudover er der for den samlede kortlægning lavet en summering på oplande fra kystvandoplandskortet. 1 ArcGIS 10.3 help: Minimum Bounding Geometry - RECTANGLE_BY_WIDTH the rectangle of the smallest width enclosing an input feature. 2 ArcGIS 10.3 help: Aggregate. Generates a reduced-resolution version of a raster. 3 ArcGIS 10.3 help: The value of each watershed will be taken from the value of the source in the input raster or feature pour point data. When the pour point is a raster dataset, the cell values will be used. 6

Tabel 2. Information for klasser der indgår i kortlægningen Kode Beskrivelse Klasser anvendt i Tabel 3 og 4 1000 1000 - Ler-procent <= 12 og ikke-opland til lavbund i ådal Klasse 4 1001 1001 - Ler-procent <= 12 og opland til lavbund i ådal Klasse 5 1003 1003 - Ler-procent <= 12 og tørlagte inddæmmet areal Klasse 1 1010 1010 - Ler-procent <= 12 og lavbund i ådal Klasse 1 1200 1200 - Ler-procent > 12* og ikke-opland til lavbund i ådal Klasse 2 1201 1201 - Ler-procent > 12* og opland til lavbund i ådal Klasse 3 1203 1203 - Ler-procent > 12* og tørlagte inddæmmet areal Klasse 1 1210 1210 - Ler-procent > 12* og lavbund i ådal Klasse 1 1300 1300 - Ler-procent > 12** og ikke-opland til lavbund i ådal Klasse 2 1301 1301 - Ler-procent > 12** og opland til lavbund i ådal Klasse 3 1303 1303 - Ler-procent > 12** og tørlagte inddæmmet areal Klasse 1 1310 1310 - Ler-procent > 12** og lavbund i ådal Klasse 1 * i D-horisonten eller i både D- og C-horisonten ** i C-horisonten men ikke i D-horisonten 2.3 Usikkerhed på kortlægningsmetoden Hvert enkelt inputtema kommer med egne usikkerheder for både grænsedragningen mellem klasser og selve værdien i klassen. De enkelte inputtemaer har desuden stor variation i deres indbyrdes skalaforhold. Således er f.eks. Georegioner en generalisering af landskab/klima på meget stor skala og dermed også stor unøjagtighed i grænsedragningen mellem klasserne, men lav usikkerhed indenfor klassen. Højdemodellen med en opløsning på 1.6 m er derimod i en meget detaljeret skala. Dens målte nøjagtighed er 0.15 m horisontalt og 0.05 m vertikalt (Miljøministeriet, 2015), men når der aggregeres som tidligere beskrevet, øges egnetheden til analysen. Dermed indføres også en større usikkerhed, da der midles over oprindeligt 10*10 celler. Nøjagtigheden af udpegningen er en kombination af alle inputdatas nøjagtighed. Output er beregnet i 30,4*30,4 m celler, og der kan derfor ikke gives en bedre nøjagtighed end cellestørrelsen. 7

3. Potentialekort Fordelingen af potentialeklasser indenfor de 90 kystvandoplande fremgår af Figur 2 og data findes i Bilag 1 (PotEgnet_DK). Opdeling af potentialeklasser for landbrugsarealet på blokniveau indenfor kystvandoplande fremgår af Tabel 3, og data for såvel kystvandoplande som ID15-oplande findes i Bilag 2 (PotEgnet_Blok). Aggregering i fire egnethedsklasser: (i) ikke-egnet (lavbund i ådal), (ii) egnet (>12 % ler og ikke direkte opland til lavbund i ådal), (iii) betinget egnet (>12% ler og direkte opland til lavbund i ådal), samt (iv) potentielt egnet (<12% ler hhv. opland/ikke-opland til lavbund i ådal) fremgår af Tabel 4. Figur 2. Fordelingen af potentialeklasser (total areal) indenfor de 90 kystvandoplande 8

Tabel 3. Landbrugsareal fordelt på potentialeklasser indenfor kystvandoplande. Klasserne omfatter (i) Klasse 1: lavbund i ådal samt inddæmmet areal, (ii) Klasse 2: >12% ler og ikke-opland til lavbund i ådal, (iii) Klasse 3: >12% ler og opland til lavbund i ådal, Klasse 4: <12% ler og ikke opland til lavbund i ådal samt Klasse 5: <12% ler og direkte opland til lavbund i ådal. Id Markareal Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 ha ha % ha % ha % ha % ha % 2200001 32867 6059 18 8051 24 8760 27 4884 15 5113 16 2200002 27745 3540 13 10338 37 9346 34 2474 9 2047 7 2200007 51587 8940 17 23223 45 9394 18 7119 14 2912 6 2300003 9200 1115 12 3359 37 1334 14 1925 21 1467 16 2500004 2016 141 7 1399 69 306 15 67 3 104 5 2500005 3175 299 9 1717 54 1086 34 56 2 17 1 2500006 1183 212 18 506 43 449 38 10 1 6 1 2500008 1699 120 7 1036 61 478 28 55 3 11 1 2500009 36675 2451 7 18204 50 9368 26 4490 12 2162 6 11000069 83433 13986 17 15095 18 2232 3 39207 47 12913 15 11000084 68734 9086 13 16992 25 12174 18 20874 30 9608 14 12000070 349927 35896 10 117059 33 23487 7 128103 37 45383 13 12000071 95666 13123 14 9928 10 3423 4 34885 36 34307 36 12000072 83751 11270 13 4826 6 3026 4 38504 46 26125 31 13000073 38099 4265 11 4029 11 1302 3 20847 55 7656 20 14000060 102504 14153 14 12090 12 3803 4 39449 38 33009 32 14000062 1310 80 6 534 41 300 23 300 23 97 7 15000063 201055 24311 12 81790 41 27695 14 43615 22 23644 12 16000064 56356 10981 19 12077 21 4788 8 15597 28 12913 23 16000065 2364 12 0 253 11 26 1 2008 85 65 3 17000066 573 25 4 311 54 4 1 233 41 0 0 17000067 35272 1659 5 20784 59 4712 13 6553 19 1563 4 17000083 7955 456 6 4183 53 1271 16 1810 23 235 3 18000061 219586 36075 16 15503 7 7354 3 83086 38 77568 35 18000062 3 0 0 0 0 0 0 3 100 0 0 19000059 34743 1680 5 20592 59 4931 14 5194 15 2347 7 19000068 7610 541 7 4815 63 1224 16 815 11 216 3 19000083 11766 637 5 8261 70 2438 21 405 3 25 0 21000010 55715 8804 16 24772 44 13770 25 5338 10 3030 5 21000011 3429 167 5 2088 61 687 20 441 13 46 1 21000074 1803 248 14 856 47 256 14 400 22 43 2 23000074 12706 2762 22 3003 24 1927 15 2992 24 2021 16 24000075 50309 5000 10 26628 53 15845 31 1746 3 1089 2 25000012 31012 2149 7 21276 69 4420 14 2487 8 680 2 25000013 71769 5579 8 38793 54 15699 22 7171 10 4527 6 25000014 3240 327 10 1870 58 555 17 331 10 157 5 25000015 10417 2400 23 4998 48 2727 26 198 2 94 1 25000016 30075 3443 11 21798 72 2860 10 1523 5 451 1 25000017 19646 1008 5 15724 80 2288 12 550 3 76 0 25000076 9597 1392 15 5109 53 2585 27 373 4 138 1 25000077 19085 2672 14 13941 73 1550 8 738 4 184 1 26000018 27187 4126 15 19169 71 2215 8 1462 5 216 1 26000019 15042 823 5 10298 68 3507 23 323 2 91 1 26000020 10166 427 4 6779 67 2368 23 393 4 199 2 26000021 14337 747 5 11277 79 1990 14 284 2 40 0 26000022 1397 19 1 1163 83 199 14 13 1 3 0 9

26000078 10644 1554 15 4742 45 667 6 2794 26 887 8 31000023 35366 1480 4 28283 80 5106 14 415 1 83 0 41000052 81592 19090 23 13193 16 1420 2 26295 32 21593 26 110000052 291218 50151 17 44138 15 17794 6 92623 32 86512 30 110000056 14495 3953 27 565 4 121 1 5174 36 4681 32 111000048 2360 256 11 1179 50 109 5 581 25 235 10 111000049 4212 168 4 3287 78 493 12 234 6 30 1 111000050 17781 733 4 12828 72 2430 14 1377 8 413 2 111000051 12240 521 4 7974 65 1419 12 1842 15 484 4 111000053 3457 124 4 2304 67 860 25 102 3 67 2 111000054 8397 373 4 6294 75 1360 16 282 3 89 1 111000055 13292 728 5 8141 61 1213 9 2550 19 660 5 111000057 44246 2392 5 27466 62 4664 11 6891 16 2834 6 111000058 21748 1359 6 11743 54 3256 15 3771 17 1619 7 111000082 26004 1331 5 18745 72 4407 17 1072 4 449 2 112000035 6639 591 9 3440 52 1358 20 958 14 292 4 112000036 741 74 10 117 16 132 18 218 29 200 27 112000037 153 147 96 2 1 4 3 0 0 0 0 112000038 3925 190 5 2449 62 1226 31 47 1 13 0 112000040 6486 395 6 3093 48 1515 23 768 12 715 11 112000043 12826 655 5 4705 37 1085 8 4696 37 1685 13 112000080 190 0 0 183 96 0 0 8 4 0 0 112000082 37500 2666 7 18946 51 5684 15 6734 18 3470 9 113000024 5984 953 16 1929 32 569 10 1643 27 891 15 113000025 1467 73 5 869 59 388 26 128 9 8 1 113000026 1102 314 29 397 36 211 19 135 12 45 4 113000046 66227 6632 10 28640 43 12011 18 11331 17 7613 11 113000083 1590 59 4 551 35 20 1 894 56 66 4 114000041 16016 1187 7 7087 44 5232 33 1345 8 1165 7 114000042 2589 37 1 1864 72 135 5 550 21 3 0 114000047 18339 1399 8 10359 56 5471 30 808 4 303 2 115000027 6651 419 6 3901 59 1200 18 733 11 398 6 115000028 527 4 1 496 94 0 0 25 5 2 0 115000029 118 3 3 100 85 13 11 2 2 0 0 115000030 2502 568 23 1547 62 213 9 146 6 28 1 115000031 880 40 4 370 42 461 52 0 0 10 1 115000033 1027 82 8 593 58 207 20 118 12 27 3 115000034 2076 459 22 902 43 258 12 408 20 48 2 115000044 1030 19 2 883 86 77 7 45 4 7 1 115000045 19092 1002 5 13162 69 4085 21 641 3 202 1 115000079 1320 25 2 546 41 113 9 464 35 171 13 115000081 16261 1291 8 10803 66 1730 11 1956 12 481 3 Total 2774099 346708 12 955308 34 308874 11 710135 26 453074 16 10

Tabel 4. Landbrugsareal fordelt på potentialeklasser indenfor kystvandoplande. Klasserne omfatter: (i) Ikke-egnet: lavbund i ådal samt indæmmet areal, (ii) Potentielt egnet: <12% ler og ikke-opland til lavbund i ådal samt <12% ler og opland til lavbund i ådal, (iii) Betinget egnet: >12% ler og direkte opland til lavbund i ådal, (iv) Egnet: >12% ler og ikke-opland til lavbund i ådal. Id Markareal Ikke egnet Potentielt egnet Betinget egnet Egnet <12% ler >12% ler >12% ler ha ha % ha % ha % ha % 2200001 32867 6059 18 9996 % 30 8760 27 8051 24 2200002 27745 3540 13 4521 16 9346 34 10338 37 2200007 51587 8940 17 10030 19 9394 18 23223 45 2300003 9200 1115 12 3392 37 1334 14 3359 37 2500004 2016 141 7 171 8 306 15 1399 69 2500005 3175 299 9 74 2 1086 34 1717 54 2500006 1183 212 18 16 1 449 38 506 43 2500008 1699 120 7 66 4 478 28 1036 61 2500009 36675 2451 7 6652 18 9368 26 18204 50 11000069 83433 13986 17 52121 62 2232 3 15095 18 11000084 68734 9086 13 30482 44 12174 18 16992 25 12000070 349927 35896 10 173486 50 23487 7 117059 33 12000071 95666 13123 14 69192 72 3423 4 9928 10 12000072 83751 11270 13 64630 77 3026 4 4826 6 13000073 38099 4265 11 28503 75 1302 3 4029 11 14000060 102504 14153 14 72458 71 3803 4 12090 12 14000062 1310 80 6 397 30 300 23 534 41 15000063 201055 24311 12 67259 33 27695 14 81790 41 16000064 56356 10981 19 28510 51 4788 8 12077 21 16000065 2364 12 0 2073 88 26 1 253 11 17000066 573 25 4 233 41 4 1 311 54 17000067 35272 1659 5 8116 23 4712 13 20784 59 17000083 7955 456 6 2045 26 1271 16 4183 53 18000061 219586 36075 16 160654 73 7354 3 15503 7 18000062 3 0 0 3 100 0 0 0 0 19000059 34743 1680 5 7541 22 4931 14 20592 59 19000068 7610 541 7 1031 14 1224 16 4815 63 19000083 11766 637 5 430 4 2438 21 8261 70 21000010 55715 8804 16 8368 15 13770 25 24772 44 21000011 3429 167 5 487 14 687 20 2088 61 21000074 1803 248 14 443 25 256 14 856 47 23000074 12706 2762 22 5013 39 1927 15 3003 24 24000075 50309 5000 10 2835 6 15845 31 26628 53 25000012 31012 2149 7 3167 10 4420 14 21276 69 25000013 71769 5579 8 11698 16 15699 22 38793 54 25000014 3240 327 10 488 15 555 17 1870 58 25000015 10417 2400 23 292 3 2727 26 4998 48 25000016 30075 3443 11 1974 7 2860 10 21798 72 25000017 19646 1008 5 626 3 2288 12 15724 80 25000076 9597 1392 15 510 5 2585 27 5109 53 25000077 19085 2672 14 922 5 1550 8 13941 73 26000018 27187 4126 15 1677 6 2215 8 19169 71 26000019 15042 823 5 414 3 3507 23 10298 68 26000020 10166 427 4 592 6 2368 23 6779 67 26000021 14337 747 5 324 2 1990 14 11277 79 11

26000022 1397 19 1 16 1 199 14 1163 83 26000078 10644 1554 15 3682 35 667 6 4742 45 31000023 35366 1480 4 498 1 5106 14 28283 80 41000052 81592 19090 23 47888 59 1420 2 13193 16 110000052 291218 50151 17 179134 62 17794 6 44138 15 110000056 14495 3953 27 9855 68 121 1 565 4 111000048 2360 256 11 816 35 109 5 1179 50 111000049 4212 168 4 263 6 493 12 3287 78 111000050 17781 733 4 1790 10 2430 14 12828 72 111000051 12240 521 4 2326 19 1419 12 7974 65 111000053 3457 124 4 169 5 860 25 2304 67 111000054 8397 373 4 371 4 1360 16 6294 75 111000055 13292 728 5 3210 24 1213 9 8141 61 111000057 44246 2392 5 9725 22 4664 11 27466 62 111000058 21748 1359 6 5390 25 3256 15 11743 54 111000082 26004 1331 5 1521 6 4407 17 18745 72 112000035 6639 591 9 1250 19 1358 20 3440 52 112000036 741 74 10 418 56 132 18 117 16 112000037 153 147 96 0 0 4 3 2 1 112000038 3925 190 5 60 2 1226 31 2449 62 112000040 6486 395 6 1482 23 1515 23 3093 48 112000043 12826 655 5 6381 50 1085 8 4705 37 112000080 190 0 0 8 4 0 0 183 96 112000082 37500 2666 7 10204 27 5684 15 18946 51 113000024 5984 953 16 2534 42 569 10 1929 32 113000025 1467 73 5 137 9 388 26 869 59 113000026 1102 314 29 180 16 211 19 397 36 113000046 66227 6632 10 18944 29 12011 18 28640 43 113000083 1590 59 4 959 60 20 1 551 35 114000041 16016 1187 7 2509 16 5232 33 7087 44 114000042 2589 37 1 553 21 135 5 1864 72 114000047 18339 1399 8 1110 6 5471 30 10359 56 115000027 6651 419 6 1131 17 1200 18 3901 59 115000028 527 4 1 27 5 0 0 496 94 115000029 118 3 3 2 2 13 11 100 85 115000030 2502 568 23 174 7 213 9 1547 62 115000031 880 40 4 10 1 461 52 370 42 115000033 1027 82 8 145 14 207 20 593 58 115000034 2076 459 22 457 22 258 12 902 43 115000044 1030 19 2 52 5 77 7 883 86 115000045 19092 1002 5 843 4 4085 21 13162 69 115000079 1320 25 2 635 48 113 9 546 41 115000081 16261 1291 8 2438 15 1730 11 10803 66 2774099 346708 12 1163209 42 308874 11 955308 34 12

3.1 Egnede og potentielt egnede arealer med >12 % ler Det egnede areal for målrettede minivådområder varierer betydeligt mellem kystvandoplande (Tabel 4). Ifølge kortlægningen anslås 34 % af det danske landbrugsareal som velegnet til minivådområder, men med betydelig variation indenfor oplande. Yderligere er 11 % af landbrugsaralet klassificeret som betinget egnet (>12 % ler), hvor arealet afvander via lavbund i ådal. For såvel egnede som betinget egnede arealer (>12 % ler) er dræntransporten kvantitativt betydende, og der vil være potentiale for anvendelse af drænvirkemidler som minivådområde, eller hvor det er muligt (betinget egnede) ved reetablering af vådområde i ådalen. Potentialekortet kan således anvendes som screeningsværktøj til såvel vurdering af potentialet for såvel placering af minivådområder som reetablering af vådområder. 3.2 Potentielt egnede arealer <12 % ler Drænede arealer med <12 % ler i jordprofilen er klassificeret som potentielt egnede. Generelt forventes et større grundvandsbidrag i dræn fra på disse arealer. Det hydrologiske opland kan ikke umiddelbart fastlægges, det lokale drænafstrømningsbidrag er usikkert, og det vil ikke umiddelbart være muligt at fastsætte kvælstoftransporten via dræn. Der findes dog undtagelser fx: (i) arealer med naturligt højt beliggende vandspejl fx lavbundsflade, (ii) arealer hvor dybereliggende lavpermeable jordlag betinger en høj lokal drænafstrømning, eller (iii) i kuperet terræn med en betydelig lateral tilstrømning til dræn i lavninger. Da denne information ikke er tilgængelig i forhold til en national kortlægning er arealer <12 % ler klassificeret som potentielt egnede, hvor en mere præcis klassificering vil kræve lokal vurdering. 13

4. Prioritering af arealer i forhold til N-udledning og retention Egnethedskortet angiver arealernes overordnede egnethed i forhold til potentialet for drænafstrømning, samt afgrænsning af det bidragende opland til lokalt dannet drænvand. Egnethedskortet angiver ikke kvælstoftransporten via dræn. I forbindelse med den endelige prioritering af minivådområder målrettet dræntransport samt kvantificering af den potentielle virkemiddelseffekt er der derfor behov for at inddrage viden om kvælstofudledning og N-retentionsforhold. I forbindelse med udarbejdelse af N-retentionskortet er der for alle kystvandoplande og ID15-oplande beregnet gennemsnitlige estimater for kvælstofudledning i form af NLES4 beregnede estimater for rodzoneudvaskningen, samt gennemsnitlige estimater for N-retentionen (Højberg et al., 2015). Indenfor det enkelte vandopland kan der være betydelige forskelle i N-retentionen mellem ID15 oplande (Højberg et al., 2015). For minivådområder opnås den største effekt, hvis minivådområder målrettes arealer hvor N- transporten via dræn er høj og hvor ID15 N-retentionen samtidig er lav. En estimering af minivådområdets potentielle kvælstofeffekt fordrer kendskab til kvælstoftransporten via dræn. Beregning af kvælstoftransporten via dræn forudsætter (i) estimat for N-udledning til bunden af rodzonen (NLES4 estimater), (ii) en korrektion af NLES4-estimatet for den N-reduktion der kan forekomme før afstrømning via dræn, og (iii) en kildeopsplitning af den reduktionskorrigerede rodzone N-udledning i hhv. dræntransport og grundvandstransport. Beregning af N-transporten via dræn vil dog være forbundet med betydelig usikkerhed på det nuværende vidensgrundlag. Dels kan N-reduktionen i rodzonen før dræn ikke kan differentieres fra grundvandsretentionen, og dels er der betydelig usikkerhed på kildeopsplitningen mellem dræn og grundvandstransporten. I potentialekotet anvendes derfor et mere simpelt operationelt approach som beskrevet i det følgende. I retentionskortet (Højberg et al., 2015) integrerer oplandsretentionen (RedTot) den samlede N-retention indenfor et kystvandopland eller et ID15-opland. Samhørende værdier af NLES4 (NLES4 ID15 ) og RedTot (RedTot ID15 ) repræsenterer i retentionskortet således den samlede N-udledning fra det aktuelle ID15-opland til kysten, hvor N-transporten hidrører fra drænbidraget samt et ikke-reduceret grundvandsbidrag. Dræn N- transporten til kyst kan for det aktuelle ID15 opland således estimeres på baggrund af estimater for drænfraktionsbidraget (f dræn ): N dræn ID15 = NLES4 ID15 RedTot ID15 f dræn [Ligning 1] Potentialekortet er baseret på antagelsen om at lokalt dannet drænvand er den primære transportvej fra egnede og betinget egnede arealer, og dræn N-transporten til kyst kan således estimeres på baggrund af ligning 1. Antages endvidere at kvælstofbidraget fra ikke-reduceret grundvand udgør 0-20 % af den samlede kvælstofudledning til kysten for arealer >12% ler i C- og D-horisonten, kan der angives min-max estimater for kvælstoftransporten via dræn fra arealer med >12% ler. Min-max estimater for drænbidraget fra arealer >12% ler (Bilag 3, N-dræn) er således beregnet for samhørende datasæt af NLES4 ID15 (Fig. 8) og RedTot ID15 (Fig. 9) (Højberg et al., 2015) og ved f dræn værdier på hhv. 0.8 (min) og 1 (max). Øvre estimater for det potentielle kvælstofbidrag via dræn fra egnede og betinget egnede arealer fremgår af Figur 10. 14

Figur 8. Estimater for NLES4 fra egnede arealer indenfor ID15 oplande (data fra Højberg et al., 2015). Figur 9. Oplands N-retention (RedTot) fra egnede arealer indenfor ID15 oplande (data fra Højberg et al., 2015). 15

Figur 10. Øvre estimater for kvælstofudledning til kysten (kg/ha/år) via dræn fra egnede og betinget egnede arealer. 16

Det fremgår af analysen, at der er stor variation i potentialet for målrettede drænvirkemidler mellem kystvandoplande/id15 oplande. Det er her væsentligt at påpege, at potentialekortet ikke er en kortlægning af de aktuelt drænede arealer, men en kortlægning af arealer med potentielt kvantitativt betydende afstrømning af lokalt dannet drænvand, og således en kortlægning af de arealer, hvor drænvirkemidler kan/bør målrettes. For de mere sanddominerede oplande (fx Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Mariager Fjord), hvor der også kan være drænede arealer, vil drænvandet i højere grad kunne bestå at et grundvandsbidrag, og det hydrologiske opland til et dræn vil således ikke umiddelbart kunne fastlægges. Det betyder i praksis, at markdrænet kan modtage vand fra et væsentligt større opland end det konkrete drænede markareal. Når det hydrologiske opland ikke kan afgrænses, kan minivådområdet ikke dimensioneres korrekt, da det hydrologiske opland kan være væsentligt større end det drænede markareal/det direkte topografiske opland. For arealer der modtager grundvand fra et større hydrologisk opland, kan dette grundvand endvidere have passeret redox-grænsefladen før det afstrømmer via dræn. Samtidig vil der være væsentligt større usikkerhed for den andel af den lokale rodzone-perkolation, der afstrømmer via dræn hhv. afstrømmer diffust. Disse forhold bevirker, at kvælstoftransporten via dræn fra disse arealer ikke umiddelbart kan estimeres. Det er dog væsentligt at påpege, at der vil være undtagelser hvor drænvirkemidler kan målrettes arealer klassificeret som potentielt egnede. Eksempler på dette findes bla. for arealer på Littorina-lavbundsfladen, hvor nye dataserier dokumenterer, at drænafstrømningsbidraget er den kvantitativt dominerende transportvej. 17

5. Konklusion Der er udarbejdet et potentialekort for etablering af minivådområder, der indenfor vandoplande differentierer arealer i egnethedsklasser i forhold til: (i) potentielt kvantitativt betydende afstrømning af lokalt dannet drænvand, som her er operationelt defineret ved en afskæringsværdi på 12 % ler, (ii) direkte opland til lavbund i ådal, og (iii) lavbund i ådal. Potentialekortet er et screeningsværktøj der kan anvendes til en overordnet screening af potentiel egnethed. Potentialekortet erstatter ikke den lokale detailkortlægning, der forudsætter kendskab til beliggenheden af det sammenhængende drænsystem, drænudløb, lokale topografiske forhold og øvrige lokale forhold. For betinget egnede arealer, hvor arealet er direkte opland til lavbund i ådal, bør der altid indgå en vurdering af om arealet afvander til eksisterende vådområde, eller om der er et uudnyttet potentiale for reetablering af vådområde i ådalen. For egnede arealer og betinget egnede arealer (arealer med >12 % ler) er der estimeret en min-max dræn N-transport til kyst for ID15 oplande. Kvælstoftransporten via dræn udgør den direkte kvælstofbelastning som virkemidlet minivådområder er målrettet. Hermed kan den potentielle kvælstofeffekt for minivådområder beregnes, når dræn N-transporten korrigeres for N-reduktionseffektiviteten af minivådområdet. Metoden der anvendes til beregning af det øvre estimat for dræn N-transporten, betyder at dette estimat kan fastsættes med samme sikkerhed/usikkerhed som oplandets samlede kvælstofudledning til kyst, mens det nedre estimat for dræn N-transporten er fastsat ud fra en antagelse om at et ikke-reduceret grundvandsbidrag fra egnede og betinget egnede araler (>12 % ler) ikke overstiger 20 % af den samlede kvælstofudledning fra disse arealer til kyst. Potentialekortet kan, samtidig med prioritering og effektvurdering af minivådområder, anvendes til screening for lavbund i ådal samt estimering af den potentielle kvælstofeffekt ved reetablering af vådområder i ådalen. For oplande med en kvantitativt betydende drænafstrømning repræsenterer såvel minivådområder (egnede arealer) som reetablering af vådområde i ådalen (betinget-egnede arealer) virkemidler der målrettet kan reducere kvælstoftransport i dræn. Potentialekortet er et meget operationelt værktøj til en prioritering af indsatsen i oplande med betydende drænafstrømning. Omvendt er der betydelig usikkerhed på potentialekortets anvendelighed i mere sandede drænede oplande, hvor det lokale kvantitative drænbidrag er usikkert. Usikkerheden på selve kortlægningen er dels bestemt af usikkerheden på inputparametrene (lerindhold i den øvre jordprofil) samt usikkerheden i forhold til grænsedragning mellem klasser. Der er ikke foretaget en verificering heraf, men det anbefales at lokale jordprofilundersøgelser kan bidrage til at kvalificere kortlægningen af arealer, hvor der er tvivl om datagrundlaget i potentialekortet. Kortlægningen indeholder ikke en udpegning af de drænede arealer, da dette forudsættes kendt ved ansøgning om minivådområde. De mere betydende usikkerheder ved potentialekortet er baseret på anvendelsen af en afskæringsværdi på 12 % ler i jordprofilen. Flere andre forhold har indflydelse på det lokale drænafstrømningsbidrag, herunder underliggende geologi og lokale hydrogeologiske forhold, men der findes ikke med det nuværende datagrundlag modeller der med større sikkerhed kan anvendes til prædiktion af lokal drænafstrømning (Kjærgaard et al., 2016). Den valgte metode til beregning af den gennemsnitlige kvælstoftransport via dræn kompenserer for lokale variationer i drænafstrømningsbidraget. 18

6. Referencer Adhikari K, Bou Kheir R, Greve MB, Bøcher PK, Malone BP, Minasny B, McBratney AB and Greve MH, 2013. High-Resolution 3-D Mapping of Soil Texture in Denmark. Soil Sci. Soc. Am. J 77, doi:10.2136/sssaj2012.0275. Adhikari K, Minasny B, Greve MB, Greve MH, 2013.Constructing a soil class map of Denmark based on the FAO legend using digital techniques. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/s0016706113003510 Højberg AL, Windolf J, Børgesen CD, Troldborg L, Tornbjerg H, Blicher-Mathiesen G, Kronvang B, Thodsen H & Ernstsen V. 2015. National kvælstofmodel, Oplandsmodel til belastning og virkemidler. Metode rapport - Revideret udgave september 2015. GEUS, 111 s. Gallant JC and Dowling TI, 2003. A multiresolution index of valley bottom flatness for mapping depositional areas http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2002wr001426/pdf Kjærgaard C og Iversen BV. 2014. Monitering af virkemiddelseffekt for danske konstruerede minivådområder med overfladestrømning. I: Eriksen, Jensen og Jacobsen (red.) Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA rapport nr. 052, bilag 13. Kjærgaard C, Iversen BC, Højberg AL, Blicher-Mathiesen, G. 2016. Drænmålinger som grundlag for emissionsbaseret kvælstofregulering. Delrapport C. Drænmåling som grundlag for emissionsbaseret kvælstofregulering (foreløbig) fra GUDP projektet om emissionsbaseret kvælstof- og arealregulering. https://www.landbrugsinfo.dk/afrapportering/planter_og_miljoe/2016/sider/pl_po_999_3682_b3_delrap port_c_maalinger_i_draenra.pdf Miljøministeriet, 2015. Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky. Miljøministeriet. Geodatastyrelsen. https://kortforsyningen.dk/sites/default/files/old_gst/dokumentation/data/dk_dhm_punktsky_v2_jan_ 2015.pdf Møller, A.B., Iversen, B.V., Beucher A. og Greve, M.H. 2017. Prediction of soil drainage classes in Denmark by means of decision tree classification. Draft paper NaturErhvervsstyrelsen, 2016. Basismodel for målrettet regulering. Bilag 2. I: Bestillingen Vurdering af model for målrettet regulering. 30062016. Olesen, S.E. 2009. Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund. DJF Intern Rapport Markbrug nr. 21. 19