Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009
Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet Gruppevis Gruppevis foryngelse foryngelse Skærmforyngelse Plukhugstsystemet Plukhugstsystemet
Skærmfaldeforyngelse i bøg
Naturlig succession efter stormfald i gran
Hvad betyder naturnær skovdrift for økonomien? Uddrag fra: Thorsen og Strange: Økonomisk vurdering af en konvertering til naturnær drift, DST, 113-172, 2003 Nord-Larsen, Bechsgaard og Holten-Andersen: Økonomien ved naturnær bøgeskovsdrift i de lauenburgske skove, DST, 410-436, 2005 Grene: Naturnær drift af bøg forbedrer økonomien, SKOVEN, 254-257, 2006
Nogle økonomiske værdier Træart og Bonitet Jordværdi Bøg plantet, bon1 1.896 Bøg plantet, bon 3-39337 Bøg naturnær, bon 1 301.000 Bøg naturnær, bon 3 189.000 Rødgran, bon 1 27.868 Rødgran, bon 3-2557 Rødgran, bon 1, stormfald -28140 Rødgran, bon 3, stormfald -35023
Naturnær bøgedrift siden 1946) Måldiameterhugst Dansk Skovbrugs Tidsskrift 410-436, 2005
Konklusioner Bæredygtighed betyder at give kommende generationer muligheder også for at høste træ! Økonomien i ren plantagedrift er tvivlsom Naturnær drift fremmer stabilitet og sikre naturmæssige og rekreative værdier Naturnær drift i form af selvforyngelse er en forudsætning for økonomien i bøgedriften Ringe boniteter bør konverteres efter ekstensive skovdyrkningsmodeller Naturnær drift kræver kyndige mennesker til at styre naturen i den ønskede retning (kvalitet) En overgang til naturnær drift under samtidig personalereduktion er yderst risikabel.
1. Diffuse begreber muligheder for misbrug
1. Diffuse begreber muligheder for misbrug 2. Optimalitetsproblemet Ingen arealoptimering Meddelfejlen på diametertilvæksten umuliggør enkelttræoptimering Konsekvenser: ingen garanti for økonomisk bæredygtighed.
1. Diffuse begreber muligheder for misbrug 2. Optimalitetsproblemet Ingen arealoptimering Meddelfejlen på diametertilvæksten umuliggør enkelttræoptimering Konsekvenser: ingen garanti for økonomisk bæredygtighed. 3. Kvalitetsproblemet CNN
1. Diffuse begreber muligheder for misbrug 2. Optimalitetsproblemet Ingen arealoptimering Meddelfejlen på diametertilvæksten umuliggør enkelttræoptimering Konsekvenser: ingen garanti for økonomisk bæredygtighed. 3. Kvalitetsproblemet CNN 4. Vedmasseakkumulering begrænset
Skylla og Carybdis
HVAD ER GOD NATURNÆR SKOVDRIFT? S&L konferencen 2008, Christian N. Nielsen
Retningslinier for bæredygtig skovdrift på ejendomsniveau i Danmark, 2001 Øge produktionen af kvalitetstræ Forringet vedkvalitet Udvikle uensaldrende blandingsbevoksninger Øge strukturdiversiteten Heterogene vækstforhold
Retningslinierne for bæredygtig skovdrift
Vi skal lave kvalitetstræ Skoven...udvikle sig langt mere vildt end før
Opgør med 200 års beskyttelse af træproduktionen
Naturnær drift på Lensahn Citater fra ekskursions-referater Intensitet: 1000 ha/skovfoged + skovrider Ledelsesprincip: Funktionærerne så meget i skoven som muligt. Så lidt admin som muligt Skovfoged efterser alle hoved-træer årligt. Den ideale hugst-rytme er hvert 2.-3. år (3-5 år) Tyndingstræer vises ud også ved selvskovere. alle ansatte arbejder permanent i samme skovpart Organisationsændringer forstyrrer skovdyrkerens kreativitet.
Dansk skovbrug er lovløs Målsætning? (ingen klare kriterier) Struktur? (ingen klare kriterier) Plejeintensitet? (ingen klare kriterier)
Sammenligning renafdriftssystemet med naturnær skovdrift (1) Emne Renafdriftssystemet Økonomi Naturnær skovdrift Økonomi bevarelse af næringsstoffer + langt færre problemer ++ langt færre problemer ++ Næringsstofkredsløb tab ved renafdrift - Frost-og udtalte på tørkeproblemer renafdrifter -- udtalte på Eksponeringsproblemer renafdrifter -- Billeangreb udtalte -- kan forekomme ++ Stabilitet overfor vind/storm dårlig -- forventeligt bedre ++ Pesticidanvendelse udbredt + udfaset + Biodiversitet lav - høj + afhænger af planteafstanden (+) afhænger af stamtal og plejen (+) Trækvalitet Robusthed overfor klimaændringer? næppe - formodentlig +
Sammenligning renafdriftssystemet med naturnær skovdrift (2) Emne Skovarbejderens rolle? Renafdriftssystemet Økonomi Naturnær skovdrift Økonomi neddroslet for meget (+) central (-) Skovningsmaskinentreprenørens rolle? stor + meget central + Hvem bestemmer? kalamiteterne -- skovdyrkeren ++ Rationalitet meget stor ++ mindre - Handlefrihed hugstfølgehensyn - skovklimahensyn - Administrativt behov blevet lille + ikke større +
Sammenligning renafdriftssystemet med naturnær skovdrift(3) Emne Renafdriftssystemet Økonomi Naturnær skovdrift Økonomi Nykulturomkostning stor - beskeden + Kulturplejeomkostning burde være større end i dag - Opmærksomhedskrævende - Skovningsomkostning lille + lille + Udkørselsomkostning lille + lidt større - Økonomi samlet set acceptabel?? bedre vil jeg påstå +++
Naturnær Skovdrift Agnete Thomsen, Skov- og Naturstyrelsen
Debat? Ja tak gerne Handlingsplan (2005) Statsskovdriften anno 2009 Statsskovenes driftsformål?
Skovloven pålægger os at lægge særlig vægt på natur og friluftsliv
Handlingsplanen (2005) Bedre forhold for dyr og planter Gode oplevelser for friluftslivet Bedre evne til at modstå storme og klimaændringer Produktion af træ og en bedre økonomi
Statsskovdriften Hvilke arealer forvalter SNS? Fagligt grundlag Tålmodighed
Skov- og Naturstyrelsens formål er at levere natur og oplevelser Naturnær forvaltning af 200.000 ha skov- og natur arealer er et fortrinligt middel til at nå dette mål.
Dato Program Sted Onsdag d. 4. februar Onsdag d. 6. maj Fredag d. 21. august Fredag d. 2. oktober Ekskursion om udrensning i bøg Ekskursion til naturnært skovdistrikt i Tyskland Ekskursion om naturnært contra traditionelt skovbrug Seminar om økonomi og vedkvalitet i naturnært skovbrug Sorø Akademi Forstamt Lensahn, Holsten Gunderslevholm Gods Ikke besluttet