Notat vedr. høring af Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Ifølge Sundhedsloven skal Regionsrådet én gang i hver valgperiode vedtage en Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Forud for Regionsrådets behandling af sundhedsberedskabsplanen skal Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning indhentes og der skal indhentes en udtalelse fra de i regionen beliggende kommuner. Efter behandling i Præhospitalt Udvalg d. 15. september 2010 af et udkast til Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats blev planudkastet i slutningen af september fremsendt til Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen med henblik på rådgivning og til regionens kommuner til udtalelse. Endvidere har Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd fået udkastet tilsendt. Der var inden høringsfristens udløb d. 8. november 2010 modtaget svar fra Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland, Praktiserende Lægers Organisation i Region Sjælland samt fra 8 af de 17 kommuner. Der er siden indkommet svar fra 5 kommuner. Der mangler således svar fra 4 kommuner og fra Lægemiddelstyrelsen. Disse rykkes for svar. Dato: Brevid: 1132502 Initialer: KARESJ Ledelsessekretariatet Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf. 57 87 5007 Ledelsessekretariatet @regionsjaelland.dk KARESJ@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Sundhedsstyrelsens rådgivning Sundhedsstyrelsen finder generelt at sundhedsberedskabsplanens grundlæggende principper og målsætninger for beredskabet som helhed er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Nedenfor er refereret de væsentligste bemærkninger til planens enkelte dele: Plan for den præhospitale indsats Sundhedsstyrelsen finder at planen for den præhospitale indsats er ambitiøs og styrelsen finder det positivt, at udviklingen skal monitoreres løbende og evalueres med henblik på vurdering af behov for justeringer. Sundhedsstyrelsen tager et forbehold med hensyn til sin godkendelse af planerne om at lade paramedicinerne udføre tjeneste på sygehusenes akutmodtagelser som led i en turnusuddannelse. Side 1
Administrationen er opmærksom på, at de gældende bestemmelser om autoriserede sundhedspersoner skal overholdes ved tilrettelæggelse af en sådan turnusuddannelse. AMK og KOOL I relation til det nye lægelige døgnberedskab til varetagelse af funktionerne som AMK (Akut Medicins Koordinering og KOOL (Koordinerende læge) foreslår Sundhedsstyrelsen, at det i planen beskrives hvorledes AMK-funktionen varetages, når den vagthavende læge rykker ud til et skadested som KOOL. Regionen har overfor Sundhedsstyrelsen uddybet regionens planer på dette område bl.a. på et møde mellem regionen og styrelsen d. 11. oktober 2010. Administrationen skal hertil bemærke, at der er en AMK-læge i bagvagt, der kan tilkaldes i beredskabssituationer, såfremt den vagthavende AMK-læge er rykket ud til et skadested som KOOL. Dette vil blive skrevet ind i planen. Afslutning på stedet Administrationen er opmærksom på, at afslutning af patienter på stedet dvs. uden transport til sygehus - efter gældende regler kun kan ske efter en læges konkrete stillingtagen i hvert enkelt tilfælde. Der vil med etableringen af et lægeligt døgnberedskab på AMK- Vagtcentralen, som står i kontakt med personalet i ambulancer og akutbiler og dermed kan tage stilling til de konkrete situationer. Hermed kan afslutning ske på lægelig delegation, hvilket vil blive beskrevet over for Sundhedsstyrelsen. Resterende afsnit CBRNE-beredskaber og epedimier, Organisering af sundhedsberedskabet, Risiko og sårbarhedsanalyse, Kvalitet, Uddannelse/øvelser, bilag samt Aktiveringsplan for sundhedsberedskabet er Sundhedsstyrelsens bemærkninger overvejende er af teknisk karakter, og vil danne grundlag for redaktionelle ændringer i de pågældende afsnit. Høringssvar fra kommunerne I regionens høringsbrev af 28. september til kommunerne blev det understreget, at den del af planen, der vedrører den præhospitale indsats tidligere havde været til høring i kommunerne i forbindelse med godkendelse af Rammerne for den fremtidige akutte struktur i maj 2010. Det blev ved den endelige godkendelse i forbindelse med budgetseminaret i august besluttet, at de kommuner, der havde afgivet høringssvar, skulle have en individuel tilbagemelding herpå, hvilket også er sket. Med denne høring var der mulighed for at kommentere Sundhedsberedskabsplanen, der vedrører varetagelsen kommunale opgaver og regulerer samarbejdet med regionen herom. Kommunerne har helt overvejende kommenteret de vedtagne ændringer i regionens præhospitale indsats. Generelle bemærkninger til kommunernes høringssvar Da der er stort sammenfald i kommunernes høringssvar vedr. den præhospitale indsats herunder især udfasningen af lægebilerne, har administrationen nedenfor sammenfattet sine kommentarer til kommunernes høringssvar. Efterfølgende kommenteres de enkelte kommuners specielle bemærkninger til Sundhedsberedskabsplanen. Side 2
Bemanding af akutbiler med paramedicinere i stedet for læger og sygeplejersker. Flere kommuner udtrykker bekymring over at læger og sygeplejersker ikke længere skal indgå i bemandingen af akutbiler og nogle kommuner henviser til, at der er evidens (videnskabelig dokumentation) for at lægelig indsats på skadestedet har en livreddende effekt. Administrationen er bekendt med, at alle kommuner i forbindelse med sagsbehandlingen har fået tilsendt materiale fra overlæge Niels Foldager på vegne af de læger, der ikke længere skal køre lægebil. Materialet består bl.a. af en opfordring til Sundhedsstyrelsen om at rådgive regionen til at bevare lægebilerne. Endvidere opfordrer flere kommuner til at regionen følger rådgivning fra lægeforeningen. Administrationen er tidligere gjort bekendt med lægernes synspunkter og grundlaget herfor. Når det drejer sig om tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats er det imidlertid administrationens opfattelse, at regionens beslutninger ikke alene bør basere sig på rådgivning fra enkelte læger eller deres faglige organisation, men også på et solidt fagligt grundlag i form af anerkendte videnskabelige undersøgelser og rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. I oplægget til beslutning af Rammerne for den fremtidige præhospitale indsats blev det påpeget, at det ikke gennem videnskabelige undersøgelser her i landet eller i udlandet har kunnet dokumenteres, at lægelig præhospital indsats er livreddende. Der findes fortsat ikke en sådan dokumentation. I sin rådgivning vedr. udkastet til Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats (brev af 8. november 2010) har Sundhedsstyrelsen ikke udtalt sig om hvorvidt akutbiler bør bemandes med læger og sygeplejersker eller paramedicinere. Derimod har Sundhedsstyrelsen som svar på henvendelsen fra Niels Foldager m.fl. i brev af 16. november 2010 supplerende udtalt, at der ikke er et solidt fagligt grundlag for hverken at fraråde eller anbefale henholdsvis akutlægebiler eller akutbiler bemandet med paramedicinere. Generelt finder Sundhedsstyrelsen, at Region Sjællands plan for det præhospitale beredskab er ambitiøs og med mulighed for at opnå en bedre understøttelse af regionens præhospitale ressourcer. Flere kommuner påpeger, at Region Sjælland fremover ikke vil anvende læger (eller sygeplejersker) i den præhospitale indsats. Dette er ikke korrekt. Ved Præhospitalt Center i Slagelse vil der være et døgnberedskab bestående af en anæstesiologisk speciallæge og en paramediciner, der kan rykke ud hele døgnet til større ulykker og katastrofer som KOOL (koordinerende læge). Det lægelige døgnberedskab sikrer endvidere, at der hele døgnet kan gives lægelig back up til akutbiler og ambulancer. Region Sjælland vil herved få en lægelig understøttelse af de præhospitale ressourcer hele døgnet, hvilket i dag ikke er tilfældet i alle regioner. Denne forbedring af det præhospitale beredskab er også anerkendt af Sundhedsstyrelsen. Omkostningsniveau i den præhospitale indsats. Flere kommuner anfører, at Region Sjælland ønsker et lavt omkostningsniveau i den præhospitale indsats. Dette er ikke korrekt. Region Sjælland er den region, der i forhold til befolkningstallet bruger flest penge på den præhospitale indsats. Budgettet til præhospitale beredskaber er i forbindelse med ikrafttræden af nye ambulancekontrakter i 2010 forøget med 30 mio.kr. svarende til ca. 10 %. Ambulanceberedskaber og responstider Side 3
Antallet af ambulanceberedskaber er ikke reduceret men derimod forøget i forbindelse med ikrafttræden af de nye ambulancekontrakter pr. 1.2.2010. Region Sjælland er den region, der har flest ambulanceberedskaber. Styrkelsen af ambulanceberedskabet har betydet, at ambulancer med udrykning nu normalt er fremme indenfor 15 minutter i størstedelen af regionen 95%. Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra Regeringens udvalg om det præhospitale akutberedskab, at Region Sjælland har bedre ambulanceresponstider end regioner med en sammenlignelig geografi (Nordjylland og Midtjylland). På grund af de geografiske forhold er det ikke realistisk at opnå samme responstider i alle dele af regionen. Det er da også erkendt i førnævnte rapport fra regeringens udvalg, at det ikke er realistisk at sikre alle dele af landet helt samme tidsmæssige dækning. Antallet af akutbiler Flere kommuner ønsker akutbiler i deres område. Der er i dag 12 præhospitale enheder (akutbiler, lægebiler og sygeplejerskebiler). Kun 5 af disse kører hele døgnet og en af akutbilerne (i Borup) er samfinansieret med Køge Kommune, da den også varetager hjemmeplejeopgaver. Når den nye plan er fuldt implementeret vil der være 9 døgndækkede enheder inkl. KOOL-lægebilen i Slagelse. Akutbilerne i Roskilde og Næstved indsættes i forbindelse med ophør af akutfunktionerne på sygehusene i disse byer. Etablering af kommunale nødbehandlerenheder Flere kommuner udtrykker opbagning til forslaget om at etablere nødbehandlerenheder forankret i de kommunale redningsberedskaber og drevet i samarbejde med regionen som en integreret del af det præhospitale beredskab. Regionen har ansøgt Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af præhospitale beredskaber om økonomisk støtte hertil. Særlige bemærkninger fra kommunerne Ud over de generelle problemstillinger, der er omtalt ovenfor, er der en række særlige bemærkninger specifikt for den enkelte kommune. De væsentligste af disse er omtalt nedenfor: Odsherred Kommune Odsherred Kommune finder overordnet, at planen og dens målsætninger indeholder mange gode elementer f.eks. flere beredskaber, der er bemandet døgnet rundt, sundhedsfaglig visitation og lægelig backup til akutbiler døgnet rundt. Kommunen ser det som positivt, at akutbilens funktion i Odsherred Kommune udvides til døgnbetjening. Kommunen ønsker at ambulancerne i Odsherred indgår i de 10 ambulanceberedskaber, der bemandes med paramedicinere. Administrationen skal hertil bemærke, at ambulancer med paramedicinere indsættes i områder omkring akutsygehusene, hvor der ikke placeres akutbiler med paramediciner. Der placeres en akutbil med paramediciner i Nykøbing Sj. Odsherred Kommune har ingen bemærkninger til beredskabsplanen. Kalundborg Kommune Generelt er Kalundborg Kommune tilfreds med den fremsendte plan. Der udtrykkes bekymring for, om de gennemsnitlige responstider i beredskabsområde 3 dækker over meget korte responstider i Holbæk og lange responstider i Kalundborg. Kommunen vil gerne indgå i et samarbejde om uddannelse og anvendelse af både borgere og sundhedsfagligt personale ansat i kommunen som akuthjælpere. Side 4
Til beredskabsplanen bemærkes, at den skal tilpasses i forbindelse med lukningen af Kalundborg Sygehus. Slagelse Kommune De overordnede målsætninger for udviklingen af den præhospitale indsats anbefales og den præhospitale organisering ses som et kvalitetsløft. Man tilslutter sig ideerne om frivillige akuthjælpere. Der ønskes en beskrivelse af, hvordan der fremover kan ske en akut psykiatrisk indsats (udrykning) i forbindelse med akutte/faretruende situationer, hvor sindslidende er involveret. Der er ikke bemærkninger til beredskabsplanen. Sorø Kommune Der er bekymring over, at de relativt lange ambulanceresponstider i Sorø Kommune sammenholdt med at akutbilen fjernes, medfører forringet tryghed, service og kvalitet for borgere i Sorø-området. Sorø Kommune vil gerne indgå i drøftelser med regionen om etablering af nødbehandlerberedskab forankret i det kommunale redningsberedskab. Med hensyn til Sundhedsberedskabsplanen konstateres, at kommunen og regionen har en fælles opgave som følge af Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer om kriseterapeutisk beredskab. Ringsted Kommune Ingen særlige bemærkninger. Greve Kommune Kommunen ser gerne, at der etableres tekniske muligheder for samspil/koordinering mellem den kørende lægevagt og den øvrige præhospitale indsats. Der opfordres til, at der fortsat arbejdes på at etablere bindende aftaler med de praktiserende læger om deres deltagelse i sundhedsberedskabet. Der peges på de særlige problemer, der er forbundet med evakuering af særligt tunge borgere i en beredskabssituation. Solrød Kommune Der efterlyses planer vedr. den fremadrettede brug af lægehelikopteren efter forsøgsperioden eller erstatning herfor. Der vedlægges bemærkninger fra Brand og Redning Køge, der gerne medvirker til etablering af nødbehandlerenheder. Kommunen har ingen kommentarer til planen for sundhedsberedskabet. Roskilde Kommune Ingen særlige bemærkninger. Køge Kommune Kommunen tilslutter sig planen for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats bortset fra udfasningen af lægebilerne. Der er ingen kommentarer til planen for sundhedsberedskabet. Side 5
Faxe Kommune Kommunen finder det positivt, at regionen sætter fokus på at opgradere mulighederne for akuthjælp i udkantsområder men er stærkt bekymret over forslaget om at udfase læge- og sygeplejerskebilerne. Næstved Kommune Næstved Kommune ønsker at fastholde lægebilerne, og henviser til den politiske aftale fra 7. marts 2010 om at akutfunktionen på sygehuset skal understøttes hele døgnet af en lægebil. Endvidere finder man det utænkeligt og helt uacceptabelt, at en så stor kommune som Næstved udelukkende skal bemandes med blot én akutbil og intet egentligt ambulanceberedskab i fremtiden. Det er heller ikke tilfældet og udtalelsen må bero på en misforståelse af planen. Tværtimod er ambulanceberedskabet i Næstved blevet styrket med en ekstra ambulancestation, således at der i dag er 2 stationer med hver 2 ambulanceberedskaber. Styrkelsen er sket for at Falck kan overholde de responstidskrav, der er fastsat i kontrakten, og dette vil også være situationen i fremtiden. Næstved Kommune indgår gerne i et samarbejde med regionen om afdækning af mulighederne for etablering af netværk af frivillige og nødbehandlere og er åben for en dialog om samarbejde med kommunens brandvæsen og hjemmepleje herom. Vedr. beredskabsplanen meddeler Næstved Kommune, at kommunalbestyrelsen er indstillet på at indgå aftale med regionen om procedurer samt afgivelse af kompetence til AMK i beredskabssituationer. Vordingborg Kommune Kommunens bekymring samler sig først og fremmest om udfasningen af lægebemandede akutbiler, idet der henvises til lægernes advarsler. Der er ingen bemærkninger til beredskabsplanen. Guldborgsund Kommune Kommunen er betænkelig ved at paramedicinere skal erstatte læger og sygeplejersker baseret på materiale fremsendt af overlæge Niels Foldager og udsendt som bilag ved sagens behandling i byrådet. Der udtrykkes undren over, at der iflg. planen ikke skal placeres akutbiler i kommunen. Administrationen skal bemærke, at dette skyldes den korte afstand til akutsygehuset i Nykøbing F., og at der placeres to ambulancer med paramedicinere i Nyk. F. Endvidere udtrykkes der bekymring over at de i kontrakten med Falck aftalte responstider i beredskabsområde 6, hvortil Guldborgsund hører, er dårligere end i den øvrige del af regionen. Administrationen skal hertil bemærke, at 90 % af ambulancer med udrykning i år er kommet frem indenfor 15 minutter i beredskabsområde 6. Til sammenligning kan anføres, at den tilsvarende målopfyldelsesprocent i beredskabsområde 1 (Roskilde og Lejre kommuner) var 91 % i samme periode. I såvel Region Sjælland som i andre regioner er der forskelle på responstiderne afhængig af de geografiske forhold og befolkningstætheden. Side 6
Det påpeges, at det er en mangel, at der ikke indgår en plan for den præhospitale indsats på det psykiatriske område. Vedr. beredskabsplanen påpeges, at man ser en opgaveglidning fra regionen mod kommunerne. Administrationen forstår ikke baggrunden for dette udsagn, der ikke er underbygget med konkrete henvisninger til planen. Udtalelser fra faglige organisationer Lægeforeningen Lægeforeningen udtrykker bekymring over udfasningen af lægebilerne, som man mener i værste fald vil kunne komme til at koste liv i alvorlige ulykkessituationer og der henvises til materiale, som Lægeforeningen og lægerne ved lægebilerne har sendt til Sundhedsstyrelsen. I sit svar til Lægeforeningen og lægerne har Sundhedsstyrelsen refereret den foreliggende videnskabelige litteratur vedr. medicinsk nyttevirkning af lægelig præhospital indsats og konkluderer på grundlag heraf, at der ikke er et solidt fagligt grundlag for hverken at fraråde eller anbefale henholdsvis akutlægebiler eller akutbiler bemandet med paramedicinere. Generelt finder Sundhedsstyrelsen, at Region Sjællands plan for det præhospitale beredskab er ambitiøs og med mulighed for at opnå en bedre understøttelse af regionens præhospitale ressourcer. Administrationen kan tilslutte sig Sundhedsstyrelsens konklusion, der er baseret på den samme videnskabelige litteratur, som har ligget til grund for Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland som er godkendt af Regionsrådet. Dansk Sygeplejeråd (DSR), Kreds Sjælland DSR finder det uforståeligt og bekymrende, at Region Sjælland ikke finder det nødvendigt at bemande akutbilerne med højt uddannet fagprofessionelt sundhedspersonale og påpeger, at der er opnået gode erfaringer med såvel læge- som sygeplejerskebemandede akutbiler i regionen. Endvidere påpeger DSR, at der bør anvendes sygeplejersker (og underforstået ikke paramedicinere) på AMK-Vagtcentralen, og man finder det meget foruroligende at det som led i paramedicinernes uddannelse er planer om at ansætte paramedicinere i rotationsstillinger på sygehusenes akutmodtagelser. Med hensyn til nyttevirkningen af sygeplejefaglig præhospital indsats skal administrationen henvise til Sundhedsstyrelsens ovenfor refererede svar til lægerne. Hvad angår DSR s synspunkter om paramedicineres beskæftigelse (sammen med sygeplejersker) på AMK- Vagtcentralen og i sygehusenes akutmodtagelser skal administrationen bemærke, at det tjener et gensidigt uddannelsesmæssigt formål at paramedicinerne og sygeplejersker får kendskab til hinandens arbejde på det præhospitale område. Det skal i øvrigt bemærkes, at det fortsat altovervejende vil være sygeplejersker, der er ansat i akutmodtagelserne og som sundhedsfaglig visitator på AMK-Vagtcentralen. Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Region Sjælland De af PLO i Region Sjælland fremsatte synspunkter vedr. samarbejdet mellem den præhospitale organisation og lægevagten er i overensstemmelse med PLO s holdning på landsplan. PLO ønsker at bevare lægevagtssystemet som en selvstændig organisation, der fungerer uafhængigt af sygehusene og den præhospitale organisation. Side 7
PLO kan ikke tilslutte sig de nye akutte rammers forslag om, at AMK-Vagtcentralen ved hjælp af GPS skal kunne se, hvor de kørende lægevagter befinder sig, således at de kan indgå i det præhospitale beredskab med henblik på at kunne disponeres til akutte indsatser indenfor de praktiserende lægers kompetenceområde, f.eks. hurtig indsats ved hjertestop eller akut opståede almen medicinske tilstande og mindre skader. Side 8