Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer du i mødet med et udsat barn? Hvordan hjælper jeg bedst?
Hvad er TUBA? Terapi og rådgivning for børn og unge der er vokset op i hjem med misbrug. Undervisning Chat Web-rådgivning
TUBA i dag 25 afdelinger 65 ansatte 110 frivillige over 1800 nyhenvendelser/år 4000 unge får hjælp 20.000 samtaler/år 1250 unge på venteliste Ventetid varierer lokalt NB. Enkelte af de nye afdelinger, der åbner her i 2016, er ikke med på Danmarkskortet endnu.
Fakta - 632.000 danskere er vokset op i hjem med alkoholmisbrug (sundhedsstyrelsen) - 18 % af drengene og 25 % af pigerne i 9. klasse angav at de havde oplevet alkoholmisbrug i deres nærmeste familie (Statens Institut for Folkesundhed 2009) - 61 % af TUBAS brugere fortæller at ingen voksne greb ind i løbet af deres opvæst. - 6 ud af 10 kommer fra velstillede hjem.
Den voksnes alkoholforbrug er et problem for barnet, når forbruget forringer den voksnes evne til at være ansvarlig, forudsigelig, nærværende og omsorgsfuld (Kastrup Nielsen, 2009)
80% Af tubas unge angiver, at deres problemer påvirker deres evne til at gå på arbejde eller gennemføre en uddannelse.
52 Af unge, der søger hjælp i TUBA, har symptomer på posttraumatisk stress. i gennemsnit har de levet 12 ud af 18 år
60 Af unge, der søger hjælp i TUBA, har depressive symptomer ved opstart på behandling. 88% af denne gruppe har det ikke længere
36 Oplever psykiske vanskeligheder i form af angst, depression &
Af de unge, der søger hjælp i TUBA, har aldrig tidligere talt med nogen om deres belastninger i
Video
Hvad er dine erfaringer? Hvilke erfaringer har du med børn af misbrugere? Hvordan taklede du det? Hvad var svært? Og hvad kunne du have haft brug for?
Helten rebellen drømmeren Klovnen
Helten Den lille voksne Tager ansvar for familielivet praktisk og følelsesmæssigt Moden, pålidelig, ansvarlig, vellidt af voksne
Rebellen Skaber problemer omkring sig Afleder opmærksomhed fra problemerne i familien Vred, utilpasset, virker ligeglad, adfærdsproblemer
Drømmeren Trækker sig fra familiens liv Kræver ikke noget og er ikke til besvær Kan have fantasiverdener, særinteresser og virke fjern eller fortabt
Klovnen Pådrager sig familiens opmærksomhed Afleder dermed opmærksomheden fra familiens problemer Underholder, optræder, klovner
Det værste for barnet er ikke at skulle tale om det, der er svært. Det værste for barnet er være alene med det, der er svært. (Hansen, 2012)
Barnet/den unge har brug for: At blive set At tavsheden brydes Tryg, stabil, forudsigelig kontakt Respekt om behovet for at tale/tie Frirum og frikvarterer Håb om selv at få et godt liv Tiltag, når det er nødvendigt
signaler hos børn Tristhed, tilbagetrækning, træthed Uro, konflikter, koncentrationsbesvær Uorden i ting sedler, idrætstøj, madpakke, intra Humørsvingninger Mangel på mimik Hygiejne
signaler i samspillet mellem barn og forældre Konfliktfyldt samspil Samspil, hvor barnet virker presset Forældre mangler indføling Forældre er mentalt/følelsesmæssigt fraværende Barnet er overopmærksomt på forældre
signaler hos forældre Forældresamarbejdet er ustabilt Forældre udebliver ofte Forældre lugter af alkohol, møder berusede op Forældre har hektisk adfærd For meget ved sociale arrangementer For lidt travlt med at komme videre
De fleste mennesker bliver påvirket følelsesmæssigt, når de møder børn, der bliver udsat for omsorgssvigt. Du bliver påvirket og det påvirker din dømmekraft.
5 måder at reagere på, når vi påvirkes Benægtelse normalisering bagatellisering hjælpeløshed dramatisering Benægtelse Sofie er nu også noget af en drama-queen Nu skal man jo heller ikke se spøgelser alle vegne... Der er ingen grund til at gøre et stort nummer ud af det
5 måder at reagere på, når vi påvirkes Benægtelse normalisering bagatellisering hjælpeløshed dramatisering Normalisering Sådan er det jo i mange familier i dag. De får sig vist en tår over tørsten, Jonas forældre. Men det er der jo så mange, der gør.
5 måder at reagere på, når vi påvirkes Benægtelse normalisering bagatellisering hjælpeløshed dramatisering Bagatellisering Det kunne jo være meget værre. Men Amalie er jo sådan en velfungerende og glad pige Det var nok bare en enkeltstående episode.
5 måder at reagere på, når vi påvirkes Benægtelse normalisering bagatellisering hjælpeløshed dramatisering Hjælpeløshed Der er alligevel ikke noget, jeg kan gøre. Uanset hvad vi gør, sker der ingenting fra kommunens side. Jeg er slet ikke klædt på til den her type problemstillinger.
5 måder at reagere på, når vi påvirkes Benægtelse normalisering bagatellisering hjælpeløshed dramatisering Dramatisering Det er forfærdeligt, vi må straks gøre noget! Hvorfor har ingen gjort noget før?! Hvis ikke der sker noget nu, bryder barnet sammen!
Egen reaktion Hvordan reagerer du i mødet med et udsat barn?
Egne behov og følelser som fagperson kan komme til at fylde uforholdsmæssigt meget og kan måske ligefrem skygge for barnets perspektiv i de tiltag, der er brug for.
Pendulet skal i ro overreaktio n Usynliggørelse Den professionelle
Hvornår BØR du handle? Når du er i Tvivl [tvivl er ikke en barriere mod at handle] [tvivl er en grund til at handle]
Vi har det med at skabe myter om at børn, som lever i vanskelige vilkår, er anderledes end andre børn. Det er de ikke. Disse børn har vilkår, som kan få voksne til at føle sig hjælpeløse og ulykkelige, når vi hører om dem. Det er os, der bliver rådvilde, når vi ikke ved, hvordan vi skal møde barnets smerte. (Hansen, 2012)
Hvordan hjælper jeg bedst? - Oprigtig nysgerrighed - Spørg ind konkrete spørgsmål specielt i starten. - Stå til rådighed - Følg den unges tempo - Husk at far og mor er altid i rummet - Tål afvisningen - Se ikke kun det omsorgssvigtede barn se det hele menneske og den kompetente unge. - Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed
1. Gi' tid Bland dig! Forsøg ikke at komme med løsninger eller slutninger. Du hverken kan eller skal 'løse' noget her og nu. Fortæl i stedet hvad du ser og tænker, så I for hul på snakken. Giv dig god tid og vær tålmodig. Brug enkle formuleringer og ord, og lad være med at stille for mange spørgsmål. Eks: "Jeg kan se, at du er bekymret for din far. Er det rigtigt?"
2. Gi' styrke Ved at vise tillid og anerkendelse, kan du være med til styrke den unges selværd. Fortæl hvor stærkt det er, at hun klarer sig på trods af mors og fars problemer. Forklar at hun ikke er alene, og at der er andre i samme situation. Giv tips til at tackle de svære situationer.
3. Gi' forklaring Fortæl den unge, at hun/han på ingen måde er ansvarlig for familiens problemer - også selvom det nogle gange føles sådan. Forklar, at når man ikke har magt til at ændre andre personers beslutning om at drikke, kan man aldrig stå til ansvar.
4. Gi' frirum Samværet og samtalen med dig kan være et frirum - en tiltrængt pause, hvor der er mulighed for at lukke frustrationer, sorg og vrede ud, hvis det er det hun/han ønsker. Skab en tryg atmosfære med få forventninger, så den unge kan få lov at være sig selv. Snak gerne om, hvordan man selv kan skabe sig nogle rammer, der gør hende mere tryg derhjemme.
Spørgsmål & kommentarer
Tak for i dag! TUBA København. Klik ung, alder