Frffentlighed Miljøgdkendelse Kvægbrug Højtvedvej 210, 9800 Hjørring Udvidelse fra 224 DE til 360,41 DE Husdyrgdkendelseslven 12 Jurnalnummer: 09.17.18-P19-11-16 Teknik & Miljø Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Tlf. 7233 6730 teamerhverv@hjerring.dk www.hjerring.dk
Frffentlighed til Miljøgdkendelse HØRING OM UDVIDELSE PÅ Højtvedvej 210, Hjørring Hjørring Kmmune har mdtaget ansøgning m udvidelse af kvægprduktinen på Højtvedvej 210, Hjørring Når en prduktin af en vis størrelse ønskes udvidet, skal brgerne have mulighed fr at kmmentere ansøgningen inden kmmunen påbegynder sagsbehandlingen. Efter høringsperidens udløb vil kmmunen lave et udkast til miljøgdkendelse af det ansøgte, sm brgerne efter anmdning kan få tilsendt. Fristen fr kmmentarer g ønske m at få udkast til miljøgdkendelsen tilsendt er 27. december 2016. Kmmentarer skal sendes til: teamerhverv@hjerring.dk eller Teknik g Miljømrådet, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring - att: Team Erhverv. Send en mail til: teamerhverv@hjerring.dk eller ring på 72 33 67 30, hvis du ønsker udkastet til miljøgdkendelse tilsendt, når det er færdigt. KORT REDEGØRELSE OM PROJEKTET Bilag 1 Ansøgningsnr. 89.086 Dat: 16.09.2016 Oplysninger m ejendmmen Højtvedvej 210, 9800 Hjørring Krt beskrivelse Ansøger Tnny Christensen søger m en udvidelse af kvægprduktinen på Højtvedvej 210, 9800 Hjørring fra nuværende 115 køer med pdræt til 165 køer med pdræt g 160 ammekvægskrydsninger svarende til en udvidelse fra 209,77 DE 360,4 DE. Udvidelsen finder sted ved dels at bygge en velfærdsafdeling på den eksisterende kstald på 14 meters bredde, dels ved at der pføres en ny pdrætsstald på 60 x 17,5 m. Af yderligere nybyggeri skal der pføres 3 nye plansiler på ca. 12x40m. Der er på ejendmmen tilstrækkelig pbevaringskapacitet til den ansøgte prduktin, g der pføres ikke yderligere gylleanlæg ifbm. den ønskede udvidelse. I de eksisterende, ældre staldbygninger etableres en fedekvægprduktin, hvr der skal pfedes kødkvægskrydsningskvier. Disse kvier skal afgræsse de mange naturarealer, der er i nærmrådet. Der er på ejendmmen egen kvieprduktin mens tyrekalvene afsættes når de er 14-dage gamle. Malkekvæget er på stald hele året, hvr de fdres med udgangspunkt i den grvfderprduktin, der er på ejendmmen. Ejendmmen råder ver ca. 106 ha udspredningsareal, sm er beliggende mkring ejendmmen. Der udbringes gylle med 2
Frffentlighed til Miljøgdkendelse 2,3DE/ha g ejendmmen følger således de regler, der gælder fr 2,3DE/ha. Ansøger står selv fr markdriften. Overskydende gødning afsættes til bigasanlæg. Ansøgt dyrehld Nedenstående tabel giver et verblik ver ejendmmens dyrehld før g efter den ansøgte udvidelse. Detaljer mkring vægtgrænser, staldsystemer m.m. fremgår af IT-ansøgningen. Dyretype Før Efter Antal DE Antal DE Malkekøer, st.race 115 158,97 165 228,07 Småkalve, 0-6 mdr., årsdyr 25 6,76 120 57,14 Opdræt, 6 mdr. kælvning, årsdyr 92 44,04 50 13,51 Opdræt, 6-15 mdr. (ammekvægskrys.) - - 160 60,83 Tyrekalve, 40-60 kg, prd. - - 65 0,85 I alt - 209,77-360,4 Ikke teknisk resumé af de miljømæssige knsekvenser På husdyrbrug er der et generelt krav m 30% ammniakreduktin i frhld til det bedste staldsystem. Beregningerne i IT-ansøgningssystemet viser, at dette krav er verhldt med 143 kg ammniak-n fr prduktinen. Samtidigt er der et krav m, at prduktinen skal anvende den bedst tilgængelige teknlgi (BAT). Fr prduktinen vil det sige, at der skal etableres spalteskrabere i de stalde hvr det er muligt. Ansøger har desuden valgt at verdække den stre gylletank på 2.500m3. Beregningerne i IT-ansøgningssystemet viser at BAT-kravet er verhldt med 180kg ammniak N. Ansøgte prduktin har en lugtgeneafstand på 76m til nab, 82m til samlet bebyggelse g 193m til by. Der er 310m til Stelbjergvej 8 md vest, sm er nærmeste nab. Der er 1.783m til nærmeste samlede bebyggelse, sm er Mygdal md øst g ca. 2km til Åbyen md vest, sm er den nærmeste by. Lugtgeneafstanden fr prduktinen er således verhldt. Alle udspredningsarealer ligger uden fr grundvandsmråder, nitratklasser g fsfrklasser, så der er tale m ikke sårbare udspredningsarealer. I frhld til pland med stigende dyretryk viser beregningerne i IT-ansøgningssystemet et fald på 10,9kg N/ha i frhld til udvaskningen fra et planteavlsbrug. Alle krav i frhld til at pnå miljøgdkendelse er således verhldt. Der er mindre verlap med arealer der er vejledende udpeget sm 3 natur. Arealerne er dg tidligere gdkendt til at mdtage husdyrgødning, så det antages at der er tale m frskydninger i krtlagene eller egentlige fejludpegninger. I frhld til beskyttet natur har ansøger haft sagen til vurdering i kmmunen inden endelig indsendelse. I den frbindelse er der blevet afregistret nget natur umiddelbart syd fr ejendmmen. Beregningerne viser, at det 7 verdrev der ligger 300m syd fr ejendmmen ttalt belastes med 0,4kg fra ansøgte prduktin. Her har lvgiver stillet et krav m, at belastningen maksimalt må være 1 kg ammniak-n, så det krav er verhldt. Engen 100m syd-vest fr ejendmmen mdtager en mer-belastning på 0,7kg ammniak-n. Her siger 3
Frffentlighed til Miljøgdkendelse lvgiver, at der altid kan tillades en mer-belastning på 1 kg-ammniak-n g fte mere. Dette krav er således gså verhldt. 3.730m md nrd findes Natura 2000 mrådet Uggerby klitplantage g Uggerby å s udløb. Der er ingen påvirkning af mrådet fra prduktinen. Prduktinen lever således p til alle krav stillet i lv m miljøgdkendelse, g der er derfr taget de nødvendige hensyn til mgivelserne fr at kunne pnå miljøgdkendelse. Udnyttelse af miljøgdkendelse (beskrivelse af start- g sluttidspunkt fr byggeriet samt pstart af prduktin). Miljøgdkendelsen frventes udnyttet indenfr 2 år fra den endelige miljøgdkendelse freligger. Oplysninger m biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendmmen. Generelt m Bedst Anvendelig Teknlgi (BAT) I nærværende ansøgning er der under de enkelte mråder (staldindretning, management, fdring etc.) redegjrt fr ansøgers valg af teknik g evt. fravalg af plagte teknikker. Der tages i redegørelsen udgangspunkt i EU-kmmissinens referencedkument m BAT fr intensiv svine g fjerkræhld fra 2003 (herefter nævnt BREF ) samt de BAT-blade g teknlgibeskrivelser der er ffentliggjrt på henhldsvis Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside (www.lr.dk) g Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). I frhld til de øknmiske betragtninger vedr. BAT er der desuden taget udgangspunkt i de BAT øknmiske beregninger udarbejdet af NIRAS sammenhldt med Miljøstyrelsens arbejde g udmeldinger mkring vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelsen af BAT. Det bemærkes, at kvæg ikke er beskrevet i EU-kmmissinens referencedkument, hvrfr det ikke kan anvendes direkte i kvægsager. En række af de frhld der nævnes i BREF-dkumentet kan dg verføres til kvægbesætninger, herunder frhld vedrørende pbevaring, behandling g udbringning af husdyrgødning samt vedr. management. Husdyrbrugets lkalisering (Anlægstegning med markering af ekst. g nye bebyggelser, ventilatinsafkast, møddinger, gyllebehlder, ensilagepladser, relevante dræn, befæstede arealer incl. Afløb, relevante adgangsveje, interne transprtveje, belysningsanlæg, nedgravede tanke, drikkevandsbringer/brønde, m.m., ekst. g fremtidig beplantning. Oplysninger m nybyggeri med angivelse af grundplan i m 2, bygningshøjde, taghældning, bygningsmateriale g farver på bygningsfacader, beplantning, bygningernes anvendelse g belysningsfrhld på facader). Der er vedlagt bygningsversigt g en situatinsplan til ansøgningen. Udvidelsen finder sted ved dels at bygge en velfærdsafdeling på den eksisterende kstald på 4
Frffentlighed til Miljøgdkendelse 14 meters bredde, dels ved at der pføres en ny pdrætsstald på 60 x 17,5 m. Af yderligere nybyggeri skal der pføres 3 nye plansiler på ca. 12x40m. Der er på ejendmmen tilstrækkelig pbevaringskapacitet til den ansøgte prduktin, g der pføres ikke yderligere gylleanlæg ifbm. den ønskede udvidelse. Generelle afstandskrav efter Husdyrlvens 8 Ansøgte prduktin har en lugtgeneafstand på 76m til nab, 82m til samlet bebyggelse g 193m til by. Der er 310m til Stelbjergvej 8 md vest, sm er nærmeste nab. Der er 1.783m til nærmeste samlede bebyggelse, sm er Mygdal md øst g ca. 2km til Åbyen md vest, sm er den nærmeste by. Afstandskrav i henhld til 8 i Lv m miljøgdkendelse er angivet i tabellen nedenfr. Der søges m dispensatin af afstand til egen blig (eksisterende bygninger) g ffentlig vej fra den nye tilbygning til kstalden. Den eksisterende ungdyrsstald ligger i frvejen med 5 meter til Højtvedvej, g den ansøgte bygning har ingen betydning fr versigtsfrhldene. Afstand fra staldbygning til: Afstand (meter) Krav ifølge Lv m miljøgdkendelse Enkelt vandindvinding 400 25 meter Almene vandfrsyningsanlæg >50 50 meter Vandløb/sø 24 15 meter Offentlig vej 5 15 meter Nabskel 219 30 meter Bebelse på samme ejendm 4 (eksisterende) 15 meter Levnedsmiddelvirksmhed >500 25 meter Landskabelige hensyn (Beskrivelse af den verrdnede udpegning fr anlæg g arealer samt evt. knflikter) Anlægget g arealerne ligger i "jrdbrugsmråde" i henhld til kmmuneplanen. I henhld til Miljøprtalens arealplysninger er der er ingen knflikter med øvrige beskyttelseslinjer, fredninger eller andet. Se gså krtet nedenfr hvr bedriften er markeret med en rød prik: 5
H ø j t ve d ve j 2 1 0, H j ø r r i n g F r f f e n t l i g h e d t i l M i l j ø g d ke n d e l se Frhld til 3 i Naturbeskyttelseslven samt Natura 2000 mråder (Beskrivelse af evt. knflikter mellem udbringningsarealer g arealer mfattet af 3 i Naturbeskyttelseslven. Redegørelse fr evt. arealer i Natura2000 mråde) Sm tidligere beskrevet er der verlap mellem udspredningsarealer g arealer, der er vejledende udpeget sm 3 beskyttet eng. Dette er tilfældet fr mark 7-1, 8-0, 17-3 g 17-4. Da arealerne tidligere er gdkendt til udspredning af kmmunen antages det, at der er tale m frskydninger af krtlag g egentlige fejludpegninger. I mark 26-1 er der vejledende udpeget verdrev. Dette er dg afregistreret ifbm. den frhåndsvurdering af ansøgningen, der er fretaget af kmmunen. Der sker ingen udpringning i Natura 2000 mråder. Frpagtninger g gylleaftaler (høringsberettigede) Der indgår følgende frpagtninger g aftalearealer i ansøgningen: Navn Carl Ole Christensen Adresse Hellehøjvej 6, 9850 Hirtshals Type Frpagtning Arealer i øvrigt Alle arealer er tidligere anvendt til udbringning af husdyrgødning g de er i ITansøgningssystemet angivet med aktuelle jb-numre. Da arealerne ligger rbust i frhld til grundvand, nitratklasser g fsfrklasser, er der ikke taget knkret stilling til dræningsfrhld. 6
Frffentlighed til Miljøgdkendelse Beregningerne i IT-ansøgningssystemet viser, at det aktuelle dyretryk på 2,3DE/ha g reglerne fr 2,3DE/ha med en str del med græs g græsefterafgrøder i sædskiftet gør, at bedriften verhlder alle krav. I frhld til fsfr viser beregningerne et minus på ca. 10kg i frhld til det, der kunne tillades. Staldindretning Staldsystemer i ansøgt situatin fremgår af nedenstående tabel: Husdyrart Staldsystem Prduktin Antal DE Småkalve, 0-6 mdr. Dybstrøelse 50 Årsdyr 13,51 Opdræt, 6 mdr. - kælvning Sengestald m/spaltegulv 120 Årsdyr 57,14 Opdræt, 6-15 mdr. Dybstrøelse 60 Årsdyr 22,81 Opdræt, 6-15 mdr. Spaltegulvsbkse 40 Årsdyr 15,21 Opdræt, 6-15 mdr. Sengestald m/spaltegulv 60 Årsdyr 22,81 Malkekøer, st.race Sengestald fast gulv g skraber 159 Årsdyr 219,78 Malkekøer, kælvn.bkse Dybstrøelse 6 Årsdyr 8,29 Tyrekalve, 40-60 kg Dybstrøelse 65 Prducerede 0,85 I alt - - 360,4DE Prduktinen ændres i de gamle stalde der udnyttes til krydsningskvier g kstalden udvides med en velfærdssektin, g der pføres en ny ungdyrsstald. De steder, hvr det er muligt, etableres der spalteskrabere g gylletanken på 2.500m3 er blevet verdækket. Alle tiltag der minimerer udledningen af ammniak fra prduktinen. Det vejledende BAT-krav fr prduktinen beregnes i det digitale IT-ansøgningssystem til 3.103 kg ammniak-n. Her er der taget højde fr, m der er tale m nye eller gamle stalde, g der er samtidigt krrigeret fr afvigende vægtintervaller. Den aktuelle frdampning fr prduktinen er på 2.923 kg ammniak-n g er således umiddelbart verhldt. Samlet knklusin Med udgangspunkt i venstående knkluderer ansøger, at tiltag ud ver de allerede anvendte i ansøgningen ikke vil være øknmiske prprtinale i frhld til den miljøeffekt der pnås. 7
Frffentlighed til Miljøgdkendelse Det er dermed vres vurdering, at BAT-niveauet fr denne ejendm verhldes. Fder Fdringsstrategi på ejendmmen Bedriftens eget grvfder er basis i fderratinen g der suppleres med indkøbt kraftfder, krn, mineraler, vitaminer m.m. Der tages analyser af alt grvfder, således at fderplanen kan ptimeres efter bl.a. energi- g prteinindhld. Der udarbejdes fderplan i samarbejde med kvægknsulent. Fdersammensætning g fdringsstrategi evalueres g tilpasses løbende g der udarbejdes EndagesFderKntrl (EFK). Køerne fdres med en fuldfderblanding suppleret med ekstra kraftfder afhængig af ydelse. Ungdyr fdres ligeledes med en fuldfderblanding baseret på grvfder (græs, majs, halm etc.), mens småkalve tildeles mælk g krn/kraftfder. Redegørelse fr anvendelse af BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse, er det ifølge BREF-dkumentet (2003) BAT at tilpasse fderet til dyrenes behv i de frskellige prduktinsfaser (fasefdring), at ptimere fderet på baggrund af frdøjelige/dispnible næringsstffer samt at tilsætte fderet aminsyrer. Derudver nævnes det at visse fdertilsætninger, herunder enzymer, kan frøge fdereffektiviteten. Fdring er en af de teknlgier, der kan benyttes til at verhlde det vejledende ammniakemissinsniveau med baggrund i vurderingen af bedste tilgængelige teknlgi. Med hensyn til BAT freligger der en teknlgibeskrivelse vedrørende reduceret tildeling af råprtein til malkekøer (AAT PBV-teknlgien). Det fremgår heraf, at det er muligt at reducere ammniakfrdampningen fra malkekøer, når indhldet af råprtein reduceres fra nrmtallet. En frudsætning fr dette er imidlertid at der anvendes en fderratin med mindre end 25 % græs i ratinen. Dest mere græs der indgår i ratinen dest mere begrænses mulighederne fr at reducere ammniakemissinen med AAT-PBV-teknlgien. Ansøger anvender mere end 25% græs i ratinen g har derfr ikke mulighed fr at anvende fdring sm tiltag til at verhlde det vejledende ammniakemissinsniveau. Med hensyn til fsfrptimeringen i køernes fder, vil mange fdermidler i praksis have et indhld, der verstiger køernes fysilgiske behv uden brug af mineralsk fsfr. Fdermidlernes høje naturlige høje indhld af fsfr vil derfr i mange tilfælde begrænse muligheden fr at ptimere fsfrtildelingen i praksis. Adgang til fderanalyser fr fsfr kunne i praksis give mulighed fr at planlægge fsfrtildelingen mere præcist, men manglende viden m frdøjelighed af fderets fsfrindhld betyder, at der frtsat skal være en sikkerhedsmargin i fdringsnrmerne g fdringsplanlægningen, sm tager hensyn hertil. Fsfrptimering ved vægfdring indgår derfr ikke i miljøstyrelsens fastlæggelse af emissinskrav fr BAT. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers valg af fdringsteknik med BREF-dkumentet, vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. 8
Frffentlighed til Miljøgdkendelse Opbevaring g behandling af husdyrgødning Gyllen pbevares i ejendmmens gylletanke på hhv. 250, 1.400 g 2.500 m 3. Opbevaringsanlæg er indtegnet på anlægstegningen. Der er vedlagt kapacitetserklæring (bilag 5). På de t små gylletanke etableres naturligt flydelag eller flydelag med snittet halm eller tilsvarende, g der føres lgbg. Den stre tank er med fast verdækning. Alle tanke pfylder Husdyrgødningsbekendtgørelsens skærpede krav (pr. 15.08.2008) til pumper etc. Der udføres 10 års-behlderkntrl af gdkendt firma. Tankene tømmes nrmalt 1 gang årligt med henblik på inspektin. Fast møg pbevares på eksisterende møddingsplads med fast bund g afløb til gylletank. Der fretages ikke behandling (separatin, beluftning, bilgisk behandling, frsuring, kmpstering eller lign.) af husdyrgødningen på anlægget. Der er tilstrækkeligt landbrugsareal til rådighed i lkalmrådet g samtidig er der tale m en relativ lille udvidelse, der ikke øknmisk kan bære investering i separatinsanlæg. Redegørelse fr anvendelse af BAT Jf. BREF er det BAT at pbevare gylle i en stabil behlder, der kan mdstå mekaniske, termiske g kemiske påvirkninger. Behlderens bund g vægge skal være tætte g krrsinsbeskyttede. Behlderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn g vedligehldelse nrmalt 1 gang årligt. Der mrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af behlderen. Det er endvidere BAT at verdække behlderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Jf. BREF kan det være BAT at behandle husdyrgødning på bedriften med visse betingelser. Disse betingelser vedrører landbrugsareal til rådighed, verskud af eller efterspørgsel på lkale næringsstffer, teknisk assistance, marketingsmuligheder fr grøn energi samt lkale regler. Er der f.eks. et verskud af næringsstffer i mrådet, men tilstrækkelig areal til at udbringe husdyrgødningen, kan det BAT at fretage separatin af husdyrgødningen. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers franstaltninger vedr. pbevaring g behandling af husdyrgødning, med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Udbringning af husdyrgødning Al gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen g i henhld til Plantedirektratets nrmer fr tilførsel af næringsstffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning. En række af arealerne ligger under 1.000 m fra sårbare arealer i henhld til 7 i Husdyrlven g her nedfældes gyllen på srt jrd g i græs. Der udarbejdes mark- g gødningsplan g der tages analyser af gyllen. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frsne eller versvømmede arealer. BAT vedr. udbringning af husdyrgødning Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstffer til mgivelserne BAT at afbalancere tilførslen af gødning med afgrødens behv fr næringsstffer. Det er endvidere BAT at reducere risiken fr frurening af mgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, versvømmede, frsne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte p til vandløb samt at udbringe gødning så tæt sm muligt på tidspunktet fr afgrødens ptagelse af næringsstffer. Det er endvidere BAT at 9
Frffentlighed til Miljøgdkendelse tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risiken fr lugtgener fr mgivelserne minimeres. Fr så vidt angår BAT i relatin til udbringning af husdyrgødning på arealerne er det Miljøstyrelsens pfattelse, at gældende lvregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgødningsbekendtgørelsen, er BAT. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers redegørelse fr udbringning af husdyrgødning med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Lysfrhld, ventilatin samt energi- g ressurcefrbrug (Årligt frbrug af energi i frm af lie, benzin, el m.m. Placering af lyskilder, pbevaring af lie m.m. Fr 12 sager endvidere redegørelse fr energibesparende tiltag) Der er naturlig ventilatin i alle staldbygninger. Der er etableret varmegenvinding i frbindelse med mælkekøling. Varmen anvendes til pvarmning af stuehus / brugsvand i malkestald. Der er udendørs belysning ved stuehuset g ved indkørslen til kstalden. Lyset er på ingen måde generene fr frbipasserende. Lyset er med sensr, hvilket reducerer el-frbruget til lys. Der anvendes lavenergi-belysning. I kstalden er der etableret dagslysstyring, således at lyset autmatisk slukker, når der er tilstrækkeligt dagslys. I øvrige staldafsnit slukkes lysene manuelt ved arbejdstids phør. I kstalden er der vågelys med få armaturer m natten. Det frventede frbrug af lie, el m.m. fremgår af bilag 3. Placering af lietanke m.m. fremgår af bilag 2. BAT vedr. energifrbrug Med henblik på at reducere energifrbruget er det i henhld til BREF BAT at anvende naturlig ventilatin. Når der anvendes mekanisk ventilatin, er det BAT at ptimere udfrmningen af ventilatinssystemet samt at undgå mdstand gennem hyppig eftersyn g rengøring af ventilatinssystemet. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Der er ikke etableret timer/sensrer/ energibesparende lys på alt det udendørs g indendørs lys. I takt med at der bliver behv fr udskiftning/reparatin af belysningen, vil det blive ændret til energibesparende lys. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på reduktin af energifrbruget med BREFdkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Fr så vidt angår energibesparende belysning er det dg først i takt med udskiftning af belysningen at den fulde energibesparende effekt pnås. Vandfrbrug (samlet vandfrbrug før g efter udvidelsen/ændringen er pdelt i drikkevand, vand til vask af stalde g markredskaber/maskiner m.m. Fr 12 sager endvidere en redegørelse fr vandbesparende franstaltninger). 10
Frffentlighed til Miljøgdkendelse Det frventede vandfrbrug fremgår af bilag 3. Der fretages jævnlig kalibrering af drikkevandsinstallatiner med henblik på reduktin af vandfrbruget. Vaskevand fra malkeanlæg anvendes til rengøring af malkestald. Kølevand fra mælkekøling (ca. 1 l pr. kg mælk) anvendes til drikkevand til køerne. Staldende rengøres nrmalt én gang årligt. BAT vedr. vandfrbrug Miljøstyrelsen har ikke pstillet egentlige branchespecifikke krav til vandfrbruget i frbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår, idet frbruget vil afhænge af de driftsmæssige frhld på den enkelte ejendm. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på reduktin af vandfrbruget med BREFdkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. I frbindelse med kmmende investeringer vil muligheder fr vandbesparelser endvidere indgå i vervejelserne. Døde dyr (Beskrivelser af hvrdan animalsk affald herunder selvdøde dyr pbevares g brtskaffes, samt angivelse af frventede mængder). Placering af afhentningsplads fremgår af anlægstegning (bilag 2). Døde dyr afhentes af DAKA jf. regler m afhentning af dyr i bekendtgørelse nr. 439. Frventet antal døde dyr fremgår af bilag 3. Affald (Art, mængde, pbevaring g brtskaffelse af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald der frekmmer på husdyrbruget. Endvidere indretning af lie- g kemikalieaffaldsplag). Placering af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Med hensyn til brtskaffelse af affald henvises til bilag 3. Spildevand (Angivelse af frventet mængde g afledning af spildevand frdelt på vand fra vask g rengøring, sanitært spildevand, tagvand, verfladevand fra befæstede arealer, ensilagepladser mm.) Frventede mængder af spildevand fremgår af bilag 3. Overfladevand g vaskevand fra vaskeplads ved gylletank tilledes gylletanken. Der er i nrmtallet fr gylleprduktinen indregnet 3.100 l rengøringsvand g drikkevandsspild pr. k. Tagvand fra prduktinsbygninger samt stuehus ledes til terræn. Der er ikke sanitært spildevand fra driften. Transprt (Beskrivelse af til- g frakørselsfrhld i frbindelse med transprt af husdyrgødning, fder, brændstf, mælk samt ind- g udlevering af dyr. Vurdering af støjbelastning samt tidsrum fr transprter. Oplysninger m tæt bebede mråder eller 11
Frffentlighed til Miljøgdkendelse tilsvarende på ruter). Den interne transprt på ejendmmen er indrettet, så den giver minimum gene fr naber. Arealerne ligger tæt på ejendmmen, g der er begrænset transprt af mindre ffentlige veje. Med hensyn til antallet af transprter henvises til bilag 3. Gylletransprter g transprter med markafgrøder er sæsnbetnet, medens øvrig transprter med dyr g fder er jævnt frdelt ver hele året. Støjkilder (Angivelse g placering af støjkilder der kan give væsentlige støjgener fr mgivelser (ventilatinsanlæg, kmpressrer, krntørringsanlæg, malkestalde m.v.) Beskrivelse af årlige g daglige driftsperider under nrmale frhld samt beskrivelse af støjg vibratinsdæmpende tiltag) Støjkilder på ejendmmen er malkeanlæg, fderanlæg, gyllepumper, højtryksrenser, den daglige brug af traktrer samt transprter til g fra ejendmmen. Desuden kan indblæsning af fder give anledning til støj. Malkeanlægget kører t gange dagligt. Brugen af traktrer i det daglige vil nrmalt begrænse sig til dagtimerne, dg må der påregnes sæsnbestemt markarbejde ud ver dette. Transprter på ejendmmen samt til g fra ejendmmen vil i ngen grad være sæsnbestemt i frbindelse med frårsarbejdet samt efterårets høstarbejde i marken. Statinære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Der er begrænset støj i frbindelse med flytning g transprt af dyr. Gyllepumper kører ca. 1 gang m ugen. Der henvises til bilag 3 fr yderligere plysninger vedr. støjkilde. Støvkilder (Angivelse g placering af støvkilder, der kan give væsentlige støvgener fr mgivelserne. Håndtering af halm, fder m.m.) De væsentligste støvkilder på ejendmmen er håndtering af halm til strøelse samt håndtering af fder. Det vurderes at disse støvkilder ikke kan give støvgener fr nærmeste naber. Skadedyr (Beskrivelse af franstaltninger til frebyggelse g bekæmpelse af fluer, rtter g evt. andre skadedyr med henblik på at sikre hensynet til mkringliggende nabbebelser). Skadedyr bekæmpes generelt i henhld til Statens Skadedyrsbekæmpelse samt kmmunens anvisninger. Ved behv anvendes middel md vksne fluer i løbet af smmeren. Rtter bekæmpes i samarbejde med kmmunen. Pesticider g sprøjteudstyr (Oplysninger m påfyldning g rengøring af sprøjteudstyr samt plysninger m mængder g pbevaring af pesticider) 12
Frffentlighed til Miljøgdkendelse I det begrænsede mfang der pbevares midler på ejendmmen, sker det i aflåst kemirum. Indvendig rengøring af sprøjte fregår i marken, hvr rengøringsvandet udsprøjtes på den nysprøjtede afgrøde. Bedriften fører lvpligtig sprøjtejurnal hvraf detaljerede plysninger vedr. det behandlede areal, afgrøder, anvendt sprøjtemiddel, dsering g dat fr behandling fremgår. Jurnalen føres senest 7 dage efter behandling g pbevares i 5 år på bedriften. Olie g kemikalier (Oplysninger m mængder g pbevaring af øvrige kemikalier samt plag af diesel g fyringslie) Opbevaring af kemikalier fremgår af anlægstegningen (bilag 2). Mængder fr frventet frbrug af lie, diesel, kemikalier m.m. fremgår af bilag 3. Det frventede frbrug af lie, diesel, øvrige kemikalier m.m. fremgår af bilag 3. Ud ver lie g diesel anvendes der en række rengøringsmidler/kemikalier i frbindelse med rengøring af malkeanlægget. Fder- g ensilagepbevaring (Oplysninger m mængde, pbevaring g placering af ensilage g fderplag) Der pbevares ensilage i køresiler ved ejendmmen, hvraf 2 er eksisterende g 3 pføres ifbm. udvidelsen (se anlægstegning bilag 2). Derudver vil der ved behv blive pbevaring af ensilage i markstakke i henhld til gældende regler fr bl.a. tørstfindhld ved placering af ensilage i markstakke. Kraftfder, krn, mineraler m.m. pbevares i siler g sm sækkevarer i enten fderlade eller i gastæt sil ved kstalden se bygningsversigten. Risici (Redegørelse fr mulige driftsfrstyrrelser eller uheld ved pførelse, indretning g drift af husdyrbruget, der kan medføre væsentlig frøget frurening i frhld til almindelig drift. Herunder hvilke frebyggende tiltag der tages samt hvilke tiltag der iværksættes, hvis der skulle ske driftsfrstyrrelser eller uheld). Mulige risici er utilsigtet udslip af kemikalier g udslip af gylle. Ved pumpning af gylle er der altid vervågning. Der er generatr der kan anvendes ved strømsvigt. Der henvises desuden til afsnittet m egenkntrl samt bedriftens beredskabsplan (bilag 4). Management & egenkntrl Der udarbejdes mark- g gødningsplan i henhld til lvkrav, således at tildelingen af næringsstffer til afgrøderne ptimeres. Kvælstftilførslen krrigeres årligt i frbindelse med kvælstfprgnsen, der ffentliggøres mkring 1.april (N-prgnsen afhænger af klimaet de enkelte år). Der er tilknyttet en række fagknsulenter, der gennemgår bedriften med ejer g medarbejdere efter behv. Der udarbejdes EndagesFderKntrl (EFK). Fdersammensætning g fdringsstrategi evalueres g tilpasses løbende, således at nyeste viden anvendes. 13
Frffentlighed til Miljøgdkendelse Der er fast dyrlægeaftale. Der føres sprøjtejurnal, medicinjurnal g lgbg fr gylletanke. Gylletanke bliver kntrlleret hvert 10. år af autriseret kntrllant. Køletanken tæthedsprøves hvert år af et autriseret kølefirma. Der er lavet beredskabsplan, således at evt. uheld kan stppes g knsekvensen fr det mgivende miljø begrænses mest muligt (se bilag 4). Persnalet uddannes løbende gennem kurser g efteruddannelse. Der er vandfrsyning fra lukket system. Der leveres mælk til Arla g prduktinen er dermed mfattet af kvalitetsprgrammet Arlagården, der stiller en række krav til de daglige rutiner på ejendmmen. BAT vedr. management g egenkntrl I henhld til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens persnale, at registrere energi- g ressurcefrbrug samt frbrug g anvendelse af handels- g husdyrgødning. Endvidere at have prcedurer fr at sikre ren- g vedligehldelse af bygninger g inventar, at planlægge gødning af markerne krrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers redegørelse fr management g egenkntrl med BREF-dkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Franstaltninger ved phør af prduktinen (Kun 12 anlæg. Oplysninger m hvilke franstaltninger ansøger vil træffe fr at frebygge frurening i frbindelse med husdyrbrugets phør) Ved evt. virksmhedsphør vil stalde blive rengjrte g gyllekummer tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet frmål fjernes inventar g tekniske anlæg g bygningerne tilpasses frmålet. Hvis gyllebehlderne ikke skal anvendes, vil de blive taget ud af drift sm beskrevet i 10-årsbehlderkntrllen. Alternativer g 0-alternativet (Beskrivelse af væsentlige alternative muligheder sm bygherre har vervejet samt 0-alternativet svarende til at der ikke fretages ændringer) Et alternativ til udvidelsen er at sende ungdyrene på kviehtel fr derved at kunne have flere køer på ejendmmen. En anden mulighed var at etablere en kvægprduktin på en anden ejendm. I nærværende prjekt udnyttes de eksisterende bygningsrammer i midler tid ptimalt, hvilket giver en bedre øknmi på ejendmmen. Ved samtidigt at benytte det ældre bygningssæt til krydsningskvier sikres der afgræssere til de mkringlæggende naturarealer. 0-alternativet. I enhver landbrugsprduktin er der et løbende behv fr udvidelse af prduktinen. Med stigende mkstninger inden fr de fleste mråder, skal der prduceres stadigt mere fr at verleve øknmisk. Derfr vil det være uundgåeligt at prduktinen løbende skal udvides eller tilpasses. Derudver er der bedre muligheder fr at tiltrække g fasthlde udefra kmmende arbejdskraft med en større prduktin i nye g arbejdsvenlige prduktinsanlæg. 14
Frffentlighed til Miljøgdkendelse Med miljøgdkendelsen lever prduktinen p til de skærpede krav på bl.a. ammniakudledning g miljøbelastningen fra udspredningsarealerne. Disse miljøfrbedringer vil udeblive såfremt ejendmmen ikke udvides. 15
Frffentlighed til Miljøgdkendelse ANLÆGSTEGNING 16
Frffentlighed til Miljøgdkendelse TEKNISK REDEGØRELSE Bilag 3 Ansøgningsnr. 89.086 Dat 14.09.2016 Energi- g ressurcefrbrug Oplysninger m ejendmmen Højtvedvej 210, 9800 Hjørring A. Spildevand Spildevandstype Årlig mængde, ca. m 3 Opsamling / brtskaffelse Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sanitært spildevand (drift) - - - - Vaskeplads 50 50 Gylletank Gylletank Tagvand fra stalde 1.850 2.800 Diffus Diffus Malkestald/mælkerum 35 50 Gylletank Gylletank Ensilagepladser 375 500 Gylletank Gylletank Bemærkninger: Der er indregnet 3.100 l rengøringsvand g drikkevandsspild pr. k i gyllemængden B. Frbrug af råvarer, energi g vand Ressurce Nudrift Ansøgt Opbevaring (tanktype, bygning, indretning) Diesellie til 15.000 l 26.250 l I lade traktrer m.v. Fyringslie - - - Benzin 200 l 350 l I maskinhus Smørelie 200 l 350 l I maskinhus Halm til halmfyr - - - Kunstgødning Afhænger af N kvte Fran stald Indkøbt fder 370 t 530 t Pesticider Afhænger af midler I kemirum Kemikalier 5 x 200 l 7*200l Ved malkestald Elfrbrug til lys, 100.000 kwh 125.000 kwh pvarmning m.v. Drikkevand g vaskevand (drift) Andet Bemærkninger: 13.972m3 20.000m3 Kmmunal vandværk 17
Frffentlighed til Miljøgdkendelse C. Transprt til g fra ejendmmen Antal/mængde pr. år Levende dyr - 2-ugers tyrekalve - Slagtekøer -Kødkvæg Kapacitet pr. transprt Antal transprter pr. år Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt - 46-65 60 160 Døde dyr 5 6 20 20 5 6 Indkøbt fder 370 530 20 t 20 t 18 26 Eget krn.lign. 4.000 t 7.000t 15 t 15 t 265 465 Gylle 3.045 4.370 12 t 18 t 254 243 Dybstrøelse 25 399 10 t 10 t 2 40 Halm fra mark 200 350 11 11 20 35 rundballer rundballer rundballer rundballer Diesellie 7.250 12.500 1200 l 1200l 6 10 Fyringslie - - - - - - Andet 24 24 Bemærkninger: - 20-50 20 25-2 - 2 3 6 D. Affald Opbevaring Brtskaffelse Dagrenvatin Cntainer AVV Døde dyr Ved indkørsel DAKA Landbrugsplast Genbrugsplads Genbrugsplads Papir/nylnsække Ved plansil AVV Klinisk risikaffald Ved malkestald AVV Emballage fra Cntainer AVV sprøjtemidler Rester af sprøjtemidler AVV Spildlie I maskinhus AVV/ værksted Oliefiltre AVV /værksted Akkumulatrer AVV /værksted Dæk Kmmunal rdning/værksted Jern/metal Bag maskinhus Prdukthandler Spraydåser AVV-bks AVV Lysstfrør AVV-bks AVV Elektrnisk affald AVV-bks AVV 18
Frffentlighed til Miljøgdkendelse Andet Bemærkninger: E. Støjkilder Type Driftsperide Tiltag til Placering begrænsning af støj Ventilatin Ingen - - Krntørring Ingen - - Malkeanlæg 2 x 2t dgl. Ingen Inde i bygning Fderanlæg 1/2t dagligt Elektrisk, støjer ikke I lade Kmpressr - - - Gyllepumper 1 gang ugentligt Ingen Nedgravet Daglig brug af traktr 1 time dagligt Ingen Gården Transprt af levende dyr Bemærkninger: Dagtimer Ingen Gården 19
H ø j t ve d ve j 2 1 0, H j ø r r i n g F r f f e n t l i g h e d t i l M i l j ø g d ke n d e l se UDBRINGNINGSAREALER 20