Nye it-relaterede vejledningsdesigns og læringsmuligheder

Nye it-relaterede vejledningsdesigns og læringsmuligheder Konference om vejledning af forskellige målgrupper (STIL) 8. september 2015

Nye it-relaterede vejledningsdesigns og læringsmuligheder Der eksisterer store mængder forskning i relationer mellem it og læring, men ikke tilsvarende mængder erfaringer med og viden om konsekvenserne af de nye e- vejledningspraksisser og e-vejledningsdesigns for de vejledningssøgende. Den internationale forskning i e-vejledning er fokuseret på uddannelses- og erhvervsvejledningens nye former og de vejledningsprofessionelles udgangspunkter for og kompetencer til at løfte disse. Dansk uddannelses- og erhvervsvejledning bygger på en pædagogisk og læringsorienteret tradition. Det betyder at vejledningens målgruppe sættes i front. Oplægget forsøger at placere arbejdet med udvikling af nye vejledningsdesigns og læringsmuligheder i forhold til feltet teknologi og uddannelsesdesign; og tegner konturerne til et felt vi lidt friskt kunne kalde for teknologi og uddannelsesdesign i vejledningen. Et felt, der understreger at nye digitale teknologier kan betragtes som nogle af de nye møbler i vejledningens læringsrum - i dag og i fremtiden. Nye møbler, som bidrager til ommøbleringer af vejledningspraksisser, vejledningsfeltet som professionsfelt, og relationerne mellem de vejledende, vejledningen og de vejledte. Fokus indenfor feltet teknologi og uddannelsesdesign i vejledningen vil være på spørgsmålet: hvordan kan vejledningsfeltet arbejde med nye vejledningsdesigns og it-relaterede ommøbleringer af vejledningens læringsrum og praksisser? Slide 2

Hvem er jeg Humanistisk baggrund: RUC tofags kandidat i Kommunikation (psykologi og kommunikation) Forskning i og udvikling af relationer mellem it og uddannelse - e-læring - siden 1998 Pædagogisk Antropologi, Medier og it i et læringsperspektiv, teknoantropologi, Organisation og læring (DPU 2002-2012) ErhvervsPhD Researching relationships between ICTs and education suggestions for a science of movements (2010 frit tilgængelig online) I dag: Forsker i Education Lab forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ. Slide 3

Bemærk: Der er tale om min læsning af feltet ;-) Slide 4

Opdrag forskningseksempler konkrete eksempler på teknologier, der kan inddrages i vejledning/undervisning eksempler som MOOCs, flipped learning, der viser noget om hvordan teknologi understøtter en proces og hvilke betydninger, det kan have, når vi indretter os med den slags teknologi. Konkrete udfordringer i vejledningsfeltet (fælles for konferencens deltagere?): At få dialogen med målgruppen og i det hele taget at få fat på dem At ramme dem på netop de medier, som de er på Aktivt at bruge viden om deres brugere til at justere deres vejledningstilbud At de ikke zapper videre, at de kan gå i dybden Slide 5

Mysteriet om den forsvundne teknologi i vejledningen i Danmark?! Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi (2014) (se: http://uudanmark.dk/wpcontent/uploads/2014/03/kortl%c3%a6gning-af-evalueringer-ogunders%c3%b8gelser-af-uu-vejledning-2004-2014-arbejdspapir-august- 2014.pdf) Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning Et systematisk review (2011) (se: http://uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/vejl/2011/110512_kombinerede_vejl edningsmetoder_rapport.pdf) Viden om vejledning (2011) (se: http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/danskclearinghouseforuddannelsesfo rskning/udgivelser/sr7_viden_om_vejledning_final_2.pdf) Slide 6

We perceive adult career guidance as an important policy to supplement the policy of lifelong learning insofar guidance can open up the space of possibilities for people through information and personalised guidance. However in Denmark the potential of adult career guidance in times of transition is not fully exploited. This is partly due to the fact that some transitions, which are experienced as important in the lives of the individual citizen, are invisible from a structural perspective. The system does not define them as being in a transition and consequently there are no offers of support. it is rare that people receive either information inviting them to reflect on their situation in a work life perspective or in a future perspective, or encouragement to take action beyond filling in the necessary forms. In a way, the system leaves little room for its citizens to act in an agentic way: through its bureaucratic procedures it narrows down the space of possibility rather than widening it. Slide 7

Outlook skiftende vejledningslandskaber Præmis et kig i glaskuglen Et mere bevægeligt arbejdsmarked i fremtiden Fordrer blik for karriereskifte, -læring og vejledning At skifte fokus fra uddannelses- og erhvervsvejledning (valget) til livslang karrierevejledning (løbende livsredesign): Forudsætter innovation og forandringer i vejledningslandskabet (andre primær, sekundær og tertiær sektor forbindelser) Karrierevejledning er både markedsfacilitator og et marked i sig selv (Plant) ICT has played, and will continue to play, a significant role in the transformation of workplaces and working practices technology drives the need for new skills and knowledge, so organisations and organisational members have to adapt & the development of technical features and the implications of those features arise from active micro-social processes of interaction and negotiation amongst individuals with varied understandings. (Se: http://www2.warwick.ac.uk/fac/soc/ier/publications/2011/bimrose_2011_ict.pdf) Slide 8

Technological, social and cultural factors are all elements that have to be considered and negotiated when contemplating change involving ICT Forskelle i graden af it integration og niveau på it-kompetencer (medarb.!) Drivere: kvalitetsforbedringer, effektivisering, politiske trends, evidensbaserede praksisser. (de nævner ikke læring!) Organisatoriske implikationer: medarbejder kapaciteter, organisatorisk infrastruktur, policy niveau, omkostninger (de nævner ikke borgerne!) Forskellige scenarier: (Se: http://www2.warwick.ac.uk/fac/soc/ier/publications/2011/bimrose_2011_ict.pdf) Slide 9

Løbende udvikling i teknologi og aktiviteter Se: http://www.hihohiho.com/newthinking/evcolonist.pdf Slide 10

Hvor er vejledningen i DK? (ifølge mig ;-) Web 1.0-2.0 er godt på vej i vejledningen: Fokus på it-redskaber til information, kommunikation og samarbejde (relativ meget remediering samme praksisser på nye medier ) Web 3.0 er stadig relativt uudforsket: at skabe, prøve og udfordre (re- og nydidaktisering nye måder at tænke vejledningsdidaktik på) Web 4.0 Re-designing og co-creation er helt uudforsket? Mere radikale omkalfatringer af vejledningens design (nye formgivninger af både de indre og ydre forbindelser). Slide 11

Hvordan gør teknologi noget ved mennesker og samfundet, og hvordan gør mennesker og samfund noget ved teknologi? Slide 12

VIOL bog (kan frit downloades): http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/fu/projekter/viol/velfaerd teknologi_og_laering_i_et_professionsperspektiv.pdf Slide 13

Naiv forestilling om den autonome, effektive, velfungerende teknologi, opfatter vi nu som en myte (forord) P.S. og det er de digitalt indfødte også ;-) Slide 14

Vi ved. Nye (digitale) teknologier og deres betydninger kan være svære at se Slide 15

Nøgleordene her er kompleksitet og sameksistens Teknologiforståelser Fraværende deltager (udenfor blikket) Ydre kraft (teknologideterministisk) Emergerende proces (human-centrisk) Indfiltret (sociomateriel/socio-teknisk) Teknologier Objekter (f.eks. stetoskoper og rifler) Aktiviteter (f.eks. teknikker indenfor en disciplin) Viden (f.eks. medicinsk viden) Organisationsmodi (f.eks. hospital, fængsel) Tekniske medieringer Translation: tilføjelser, reduktioner og andre forandringer. Komposition: Teknologi som arrangeret, installeret. Blackboxing - de processer, der nu er u-synlige, hvorpå teknologi optræder færdig/naturgivet Delegering - Shifting at transportere ind i anden setting og translatere til anden aktør. Fx vejbump. Hansbøl, 2014 Slide 16

Betingelserne for professionel praksis og læring ændres dramatisk kontinuerlig forandring. Det hænger sammen med: globalisering, nye videnspraksisser, nye reguleringsregimer og øget øko-politisk pres. Det betyder, at der opstår en række nye udfordringer for professionel læring: Flere praktikere bliver involveret i interprofessionelt samarbejde Udviklingen af nye teknologier og virtuelle arbejdsverdener Transnationale videnskulturer og interrelaterede videnkredsløb (Reconceptualising Professional Learning af Fenwick og Nerland, 2014) Slide 17

Professionslæringsfeltet Professionelles technological literacy / teknologiforståelse Borgeres/patienters/brugeres technological literacy / teknologiforståelse Slide 18

Technological literacy ifølge John Dakers et al. (2014) at kunne finde nye veje til at begribe og håndtere teknologi at kunne tage aktivt del i de samfundsmæssige forandringer ved at blive og fortsat vedblive at være kritisk overfor teknologi en fortsat bestræbelse på aldrig at tage (ny) teknologi for (natur)givet Kritisk er her forstået som det at forholde sig undersøgende, undrende, usikker og spørgende (New Frontiers in Technological Literacy af Dakers et al.) Slide 19

Professionelle skal også bidrage til UDVIKLING af/med/gennem teknologi Slide 20

Flere mulige professionelle rum - ommøbleringer Slide 21

(Virtuel) Genoptræning (lidt kig i praksis) Ny metode til genoptræning TV2 indslag om Wellfare Denmark s virtuel genoptræning: http://www.youtube.com/watch?v=stvoo_b4qle Online Omsorg fra KMD (Virtuel holdtræning) Aalborg Kommune: http://www.youtube.com/watch?v=gd4itvz4bmm Slide 22

Flere organiseringer af træning og vejledning GENERISK INDIVID GRUPPE SITUERET Slide 23

(Velfærds-)teknologi og digitaliserings diskurs Fokus på ting der virker/fungerer bedre i fremtiden (Se evt. https://www.mm.dk/velfærdens-innovationsdag-2013 / https://www.mm.dk/vi2013 ) Slide 24

Slide 25 http://www.youtube.com/watch?v=ctmrvze8d0 s&feature=player_embedded

Det myldrer med nye reformer, strategier og digitaliserings- og effektiviseringsdiskurserne fylder meget Slide 26

Forestil jer nu ting, der holder op med at virke Kopimaskinen E-mail en Mobiltelefonen Internetforbindelsen Vaskemaskinen Bilen Spørgsmål: hvad gør det ved jeres praksisser? Hvilke kompetenceglidninger medfører nedbrud? Slide 27 mikh@ucsj.dk

Konkrete ommøbleringer af de professionelle videnspraksisser Professionsrummene er distribuerede socialt og materielt Der er markante bevægelser i hvilke rum og møbler, der rammesætter f.eks. træningen, sygeplejen, behandlingen og vejledningen, og dermed også bevægelser i hvilke professionelle udfordringer og muligheder vi beskæftiger os med Det aktualiserer behov for at arbejde med sammenligninger af alternative professionelle situationer, med blik for de forskellige aktører (fx borgere, professionelle og pårørende) I en verden i hastig bevægelse må vi forholde os til: Skiftende professionelle situationer, rum, innovationer og (u-)muligheder. Det forudsætter analytiske kompetencer, blik og forståelse for teknologi! Slide 28

Fire tilgange til at forstå teknologi Tre historisk dominerende tilgange: - Teknologi som fraværende deltager - Teknologi som ydre kraft - Teknologi som emergerende proces En fjerde tilgang (der nu vinder indpas): - Teknologi som indfiltret/situeret Baseret på grundlæggende erkendelse af at det må betragtes som centralt at arbejde med og udfordre artefakters deltagelse i vores hverdagsorganiseringer. (Orlikowski, 2010) Slide 29

Relational materialism Technology er altid technology-i-sociotekniske-systemer (Bruno Latour)

Teknologi som ydre kraft (teknologideterminisme) Teknologiers kvaliteter og potentialer ses som værende indbygget i teknologien Teknologioptimisme / -pessimisme Stiller ikke spørgsmål ved teknologiers skiftende og multiple positioneringer og betydninger i hverdagen Virtuel vejledning som det nye alternativ til at nå flere borgere

Teknologi som emergerende proces (humancentrisme) Her er det måden de menneskelige aktører vejlederen samt borgerne organiserer sig omkring, i og med teknologien som er afgørende for hvordan en ny teknologi får betydning Mulighed for at få øje på hvordan de menneskelige processer spiller ind på muligheden for at implementere nye digitale teknologier succesfuldt En fare for at overvurdere de menneskelige processer og samtidig minimere blikket for teknologiens rolle, dens skiftende fysiske egenskaber, og kapaciteter Risiko for at overse de bredere politiske, samfundsmæssige og sociale konsekvenser af teknologi

Teknologi som indfiltret (socio-materialisme) Hverken teknologi eller det den forbindes med, kan betragtes som præ-eksisterende Menneskers og teknologiers (evejledningen og chattens) handleevner og kompetencer udfoldes som delvist sameksisterende sociomaterielle praksisser Grundlæggende usikkerhed på teknologiers agens, og således også på de mulige eksistensforhold mellem professionsarbejde og teknologi Blik for mangfoldighed af komplekse delvise til- og frakoblinger (dis/engagementer) af praksisser, som indførsel af ny digital teknologi, kan implicere i hverdagen

Tre analytiske greb Teknologiforståelser Fraværende deltager (udenfor blikket) Ydre kraft (teknologideterministisk) Emergerende proces (human-centrisk) Indfiltret (sociomateriel/socio-teknisk) Teknologier Objekter (f.eks. stetoskoper og rifler) Aktiviteter (f.eks. teknikker indenfor en disciplin) Viden (f.eks. medicinsk viden) Organisationsmodi (f.eks. hospital, fængsel) Tekniske medieringer Translation: tilføjelser, reduktioner og andre forandringer. Komposition: Teknologi som arrangeret, installeret. Blackboxing - de processer, der nu er u-synlige, hvorpå teknologi optræder færdig/naturgivet Delegering - Shifting at transportere ind i anden setting og translatere til anden aktør. Fx vejbump. Hansbøl, 2014 Slide 34

Hvorfor? Enkle greb til at reducere i kompleksitet Enkle greb til at øge vores blik for kompleksitet Slide 35

Teknologi og forandring? Teknologiforståelser Teknologier Tekniske medieringer I komplekst samspil Slide 36

Viden, aktiviteter og organiseringsformer Slide 37

Teknologiforståelser, begreber og forandringspotentialer https://moniviestin.jyu.fi/ohjelmat/erillis/ktl/evokes/using-information-and-communication-technology/webinar-19-2.2014 (Webinar 19.02.2014) Slide 38

Asterisk september 2015 Nu skal vi lære karriere : http://edu.au.dk/fileadmin/edu/asterisk/75/asterisk75-s10-12.pdf Slide 39

Slide 40

Spørgsmål: rummer karrierevejledning med fokus på karrierelæring og kompetencer særlige potentialer for denne gruppes mål? Med de unge/voksne, som ikke ved hvad de gerne vil eller befinder sig i transition her kan karrierelæring (måske) være et stærkt kort? Slide 41

F2F Online Blendede forløb Slide 42

Et element er (nye) digitale værktøjer Interaktion og organisering af (lærende) grupper Doodle Google+ Hangout Indholdsproduktion og Wevideo Screenr Prezi Pow Toon Wordpress Vidensoverførsel / tilegnelse Curriculum Digital Literacy 2.0 Google Drive and Google Groups Ted ideas worth spreading Moodle Edx Vurdering og evaluering Poll Everywhere Innovative information technologies for adult education : https://iitae.files.wordpress.com/2015/07/innovative_information_technologies_for_adult_educ.pdf Slide 43

Et andet element er nye vejledningsformer og aktiviteter fx flipped classroom eller klasseværelset på hovedet I The flipped Classroom forbereder eleverne sig selvfølgelig også hjemmefra. Men de arbejder ikke med at anvende viden gennem f.eks. opgave- og problemløsningsaktiviteter. Derfor er færre elever frustrerede over lektierne. Læreren står ikke ved tavlen og fortæller, men eleverne sætter sig derimod ind i nyt stof ved f.eks. at se lærerens tavlegennemgang eller kommenterede powerpoint hjemme på video eller gennem andre distribuerende medier. Eleverne ser videoen alene eller sammen med andre over nettet. Spørgsmål til indholdet sendes til underviseren, der herefter kan tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i de problemer, de enkelte elever oplever. Lærerens rolle ændres i undervisningstiden fra primært at være formidler til at fungere som vejleder for de enkelte elevers læringsproces. Denne rolle kalder vi for læringsvejleder. Se: http://www.laeringsteknologi.dk/?p=333 Slide 44

Flere former - Blandet /blended læring (ibid.) Se: http://www.laeringsteknologi.dk/?p=333 Slide 45

Tid til flipped vejledning? Nye/flere vidensformer Når eleverne i The flipped Classroom modtager direkte læringsstimuli (1. ordens vidensform) hjemme i stedet for i undervisningstiden, skaber det plads i timerne til, at eleverne i højere grad kan udvikle højere ordens vidensformer med læreren som læringsvejleder. Det betyder, at de læringsaktiviter der foregår i undervisningstiden har elevens (og ikke lærerens!) aktivitet i centrum. Slide 46

Slide 47

Slide 48

Slide 49

Slide 50

Slide 51

Slide 52

Slide 53

Slide 54

Slide 55

Slide 56

Slide 57

Slide 58

Se: http://veilederforum.no/content/karrierel%c3%a6ringsteori Slide 59

Nye teknikker og ny viden Se: http://veilederforum.no/content/karrierel%c3%a6ringsteori Slide 60

Livslang vejledning, karrierelæring og - kompetencer Se: http://www.uhr.se/global/syv/internationellt/karrierekompetence_og_vejledning_2014.pdf Slide 61

Flere vejledningsdesigns og principper IKT Organisering Viden Aktiviteter Vejledningsdesigns og - principper Slide 62

Nye vejledningsformer MOOCs Massively Open Online Courses Dave Cormier What is a MOOC? : https://www.youtube.com/watch?v=ew3gmgqczqc Slide 63

Tag større kontrol på dine karriereudviklingsmuligheder i fremtiden! Slide 64

Slide 65

Teknologi og uddannelsesdesign karrierevejledning med fokus på karrierelæring som den nye interessante tilføjelse? En god ressource på dansk om MOOCs: http://moocs.dk/connectivistisk-laering-en-model/ Slide 66

Men også et væld af forskellige variationer MUD MOO MMORPG MOOC urmooc cmooc xmooc LOOC SPOC MOOC 2.0 DOOC BOOC MOOC 3.0 OOC MOOC 4.0 GROOC. Se: http://rolinmoe.org/2015/09/04/acronymity/ Slide 67

Anderson og Dron identificerer tre generationer af online uddannelse: 1. kognitiv-behavioristisk, 2. social-konstruktivistisk og 3. konnektivistisk. De tre tilgange hver har forskellige svagheder og styrker, og at det i fremtiden vil svare sig at arbejde med forskellige kombinationer. Williams, Mackness og Gumtau opererer med forskellige topografiske læringszoner: præskriptive, emergerende og kaotiske. Læringslandskaber (learning scapes) kan organiseres og erfares som dynamiske, og de lister mere end 20 forskellige faktorer, der kan bruges til at skabe og anerkende uddannelsesdesign som emergerende fodspor undervejs i uddannelsesforløb. Selander taler om didaktik for og i læring. Det er med andre ord en nødvendighed at kigge både på vejledningsdesignet (det arrangerede) og borgernes læring gennem deltagelse i og omkalfatringer af designet Slide 68

Information and communication technologies can play a significant role when helping students explore the wide array of possibilities that comprise the professional world The use of ICT in this project had the aim of favouring interactions between students and professionals, as well as allowing students to enhance their knowledge of the professional world of music. Questions: What does being a musician actually mean? Do I want to be a musician? What kind of musician can I be and do I want to be? The online activities in the course allow students, teachers and parents to have access to a significant portion of the course and to interact with each other without having to worry about schedules or transport. Thanks to ICT, professionals can participate in the course online without having to travel. Slide 69

Among the main aims of the course we can mention that the course has the intention of enabling students to: analyze the roles of different professionals in the music industry. examine the academic requirements of different professions related to music. gain skills in the search and selection of information related to the professional music world. use ICT as tools for interaction with professionals in the field of music. Slide 70

Some examples of learning activities that take place during the course are the following: Exploration and guided analysis of resources in the online course web page. Guided search and analysis of relevant information available in the World Wide Web. Virtual field trips to different music-related institutions. Face-to-face and online talks with different music professionals Critical thinking and discussion on the course contents, using discussion forums and writing in a personal online journal. Slide 71

The online course consists of fifteen units that do not have to be completed in linear order. Slide 72

All units require students to write an entry in their personal online journal where they will record their reflections on the unit s content. Student: One of the things I found interesting was Rosa Torres Pardo s point of view: her ideas and experiences related to music. I think she had a rather intense life in the performing world. When I read this interview and when I hear a master performer like Rosa relate her musical experiences I can t stop thinking about the musician s loneliness, something she describes perfectly in the text Teacher s feedback: Yes, the solo performer s loneliness is perhaps one of the profession s drawbacks. One has to love music and enjoy the process, the learning process and the work it involves. That itself should be a reward for the musician. I encourage you to listen and read about those performers that capture your attention. Biographies can be a source of inspiration. Knowing about the career of others can tell us what steps we should take next in ours. Slide 73

Challenges of a blended learning career guidance Project Even though online interaction has multiple advantages, students appreciated the possibility of interacting with different professionals in person and acknowledged that body language and facial expressions were important components of the message that were partly lost when using other communication modalities. We felt that an outcome of the combination of faceto-face and online interaction with experts was that those guest speakers that attended the conservatory caused greater impact on our students in comparison with those that took part with the aid of technology. We would need to investigate students reactions further. Slide 74

Ready for life design vejledning? Hvordan arbejder I med it-relaterede ommøbleringer af vejledningspraksisser, vejledningsfeltet som professionsfelt, og relationerne mellem de(t) vejledende, vejledningen og de vejledte? Slide 75

TAK FOR I DAG mikh@ucsj.dk PhD, Forsker Education Lab forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland www.ucsj.dk / www.educationlab.dk www.mikalasklumme.wordpress.com / https://twitter.com/mikalahansboel Slide 76