Prædiken Septuagesima Søndag Søndag den 5. februar 2012 kl. 10.00 i Skibet kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er.
Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«matt 25,14-30 I vor herre Jesu Kristi navn. Amen Prædiken Lad mig sige med det samme: På en dag, hvor lyset i mørket er temaet, er jeg oppe at slås med evangelieteksten til i dag... Denne søndags tekst, der nærmest umærkeligt og naturligt er gået ind i vort sprog, og har gjort ordet talent... som oprindeligt har været betegnelsen for en mønt-enhed til et parallelt ord til begrebet evne. Vi bruger det allesammen på den nye måde, når vi siger, at Caroline Wosniacki har talent for at spille tennis, og da jeg var dreng, var der en fodboldspiller på landsholdet, som hed Michael Laudrup, og han havde i hel særlig grad talent for at spille fodbold. Ja, alle ved, hvad talent er for noget, og det gør vi bl.a. på grund af dagens tekst. Dagens tekst handler om en mand som tager ud på en lang rejse. Forud for rejsen betror han tre tjenere nogle penge, nogle talenter, og da han så kommer tilbage, får han det overskud, som tjenerne, hver især, har fået
ud af det hele. Tolkningen ligger lige til højrebenet. Du må ikke spilde dine evner dine talenter. Nej, du skal bruge dem så godt, du kan, sådan at Gud på dommedag kan se, at han har fået noget ud af det, han lagde ned i dig, da han skabte dig. Teksten til i dag handler om, hvordan vi mennesker gør med det, vi har fået givet. Caroline Wosniacki er god til at spille tennis, lige som Michael Laudrup var god til at spille fodbold, så her har Gud virkelig fået noget ud af sin investering. Den er kommet tilbage med rentes rente. Billedet er hentet fra finansverden. En mand invisterer nogle penge, og nogle af dem får han masngefold tilbage. Men en af tjenerne giver ham så kun lige det tilbage, han fik i første omgang... og Og vi bliver så belært om, hvor galt det er. Vi forstår ligesom, at Gud skal have mere, end han i første omgang gav. Og jeg kan lige så godt fortælle Jer igen, at jeg bokser med denne tekst. For hvis talenterne er vores evner, og vi er Guds tjenere, så er det jo på den ene side rigtig, at vores talenter kun kommer til udfoldelse, hvis de kommer i spil blandt andre mennesker. Det giver sig selv, at det må være Guds ønske, at vi skal bruge det pund, som blev givet os. Så på den måde er historien om de to første tjenere og deres herre være en god tekst om det, at vi er skabt af Gud og skal bruge det, vi har fået til noget godt. På den anden side er der den tredje tjener: Han som kun leverede det tilbage, som han havde fået. Om ham siger teksten til i dag, at han skal kastes ud i mørket udenfor. Der skal være
gråd og tænders skæren. Altså: han dømmes til helvede og evig fortabelse. Og her er det, at jeg ikke kan lade være med mere. For dagens evangelium er her i stor strid med Jesu Kristi liv og virke, som vi kender det fra andre steder i det nye testamente. Evangeliet om, at vi alle er gode nok overfor Gud. Et evangelium, som jeg ikke vil gå på kompromis med, og som jeg er sikker på, at Gud heller ikke går på kompromis med. Hvis vi nu tager dagens evangelium på ordet, så er kristendommen ikke for de mennesker som ikke kan komme tilbage med rente eller rentes rente. Nej, de står til fortabelse. Betyder dagens tekst da, at vi må glemme meget andet, der står i det nye testamente? Er det meningen, at vi skal ignorere det sted, i Romerbrevet, hvor der står: For mens vi endnu var Guds fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde.? Hvor Paulus taler om, at Gud frelser os, før vi når at give noget som helst til gengæld, og før vi når at få vores talenter til at blive til mere. Eller skal vi overse, at Jesus blev menneske for også at frelse dem, der allerede ved, hvordan det var i helvede. Tænk bare på kvinden grebet i ægteskabsbrud. Var hun ikke i et slags helvede, omringet, som hun var, af jøder, der gerne ville slå hende ihjel. Eller Zakæus; landsforræderen og overtolderen, som nok havde tjent en masse penge, men havde gjort det på sine medmenneskers bekostning... og derved havde spildt sit ene talent, fordi ingen anstændige mennesker ville have med ham at gøre?
Nej, det må stå fast, at Jesus i sin gerning på jord hentede mennesker ind i varmen, der billedligt talt var derude, hvor der som teksten siger, var kulde, gråd og tænders skæren. Hmm...! Hvis dagens tekst skal være et evangelium, - ordet evangelium betyder jo et glædeligt budska - Ja, så kan den altså ikke ende der, hvor tjeneren med den ene talent kastes ud i mørket udenfor. Det må i stedet være der, den må begynde. En udlægning af teksten må begynde med ham eller hende for den sags skyld, der er fortabt. Med dem, som ikke føler, at de værdi eller noget at give i tilværelsen.. Den må begynde med alle os, som i grunden har brug for en kærlig, frelsende hånd for at leve tilværelsen rigtigt. Det er alle os, der skal ind i lyset. Sådan og kun sådan kan jeg forstå Jesu Kristi evangelium. Og den følelse tror jeg ikke, at jeg er ene om. Tvært imod virker det som om, at rigtigt mange for tiden ser sig selv og deres virkelighed lidt efter i sømmene. Begynder på mindfulllness, som er en meditationsform eller tager på dannelsesrejser med familien for få tid til at finde ind til kernen i deres liv. Og om ikke før, så kommer det revisionstjek af livet for de fleste, når vi når dertil, at sygdom rammer en selv eller i familien, og man opdager, at tiden her på jorden, lige så stille begynder at rinde ud. Det er i hvert fald den erfaring, som den australske sygeplejerske Bronnie Ware har gjort sig. Hun har i mange år arbejdet med døende mennesker og passet og plejet dem i de sidste uger af deres liv.
På et tidspunkt begyndte hun at samle på de ting, som de døende fortalte hende. Og hun nåede frem til at opstille en slags top-5 liste over de ting, som døende mennesker mest fortrød, når de så tilbage på deres liv. Og det var ikke manglende oplevelser, eller alle de penge, de ikke havde tjent, der stod øverst på listen. Nej, den allerstørste fortrydelse, når døende så tilbage på deres liv, lød sådan her: Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve et liv, der var tro mod mig selv i stedet for det liv, andre forventede af mig. Jeg siger det lige igen: Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve et liv, der var tro mod mig selv i stedet for det liv, andre forventede af mig. Først længere nede på listen kom fortrydelse over at have arbejdet alt for meget og over ikke at have bevaret kontakten til sine venner. Og ønsket om flere penge, et større hus eller andre materielle ting, ja det var slet ikke med. Måske er det i virkeligheden lige præcis dét, som Jesus forsøger at sige noget til os om med teksten til i dag. At det, der er vigtigt i dag, har at gøre med disse døendes største fortrydelse. Med dette at være tro mod sig selv og ikke mod det, som andre forventer af én. For mon ikke, at det er sådan, at den Gud, der har fået livet til at vokse frem... at han der også har skabt dig og mig har givet os en evne og en mulighed for at være lige præcis det menneske, som vi nu er. Det tror jeg. Jeg er overbevist om, at han har lagt en kerne ned i hver enkelt af os. En kerne, der har rod
i Guds hjerte. Et særpræg, en mulighed, et håb og en identitet. Det er dét, som man traditionelt kalder at være skabt i Guds billede. At vi hver især har en kerne, En gnist af det guddommelige i os, som er vores. Og det betyder, at Guds mening med os hver især er, at vi skal lade den kerne folde sig ud. Ja, meningen helt enkelt er, at vi skal være os selv... At jeg skal være mig. Og at du skal være dig. At vi skal være tro mod den kerne i os, hvor vi er allermest os selv. At vi skal stå ved os selv og leve det liv, som passer til lige præcis os. Den sande kerne om os skal ikke skjules i jorden, som tjenerens ene talent. Nej, kernen skal frem i lyset... vi skal - med alle de styrker og svagheder, vi nu engang har - ud af mørket og frem i lyset og være menneske, sådan som vi nu er det. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at leve et liv, der er tro mod os... selv i stedet for det liv, andre forventer af os. For ligesom frygten for, hvad andre måtte tænke, er netop det, som de gamle i den australske sygeplejerskes optegnelser fortryder allermest... så var det også frygten for hans herres dom, der fik tjeneren i i teksten til i dag til at gemme den talent langt væk, det som han havde fået betroet. Og derved mistede han sig selv. Og den konsekvens mærker de døende også i sorgen over, at der var en kerne, der aldrig blev foldet ud. At der var meget, som aldrig kom frem i dagens lys. Meget som for altid blev liggende i jorden.
Dagens evangelieum, dagens glædelige budskab er altså, at vi har lov og ret til at være os. At vi skal være det Guds barn, som Gud har skabt os til at være. At vi skal være den, vi er. Måske er det en livslang proces at blive tro mod den kerne i os, som kommer fra Gud. Det tror jeg, det er. Men det er i den kerne, at kærligheden, håbet og troen vokser og gror. Det er i den kerne, at vi kan nå hinanden, at vi kan elske hinanden og at vi kan være medmennesker for hinanden. Lad os derfor gå ud af kirken i dag og bruge alle de mange eller få talenter, der er givet os hver især, til at skabe et liv med os selv og vore medmennesker, som er tro mod det vi tror på. For som Piet Hein siger: Der findes kun en ro. Og den beror på, at du er tro, mod det du tror på. AMEN! Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.amen. Meddelelser På Onsdag den 8. februar kl. 17.00 er der Stjernestund for sjæl og mund. Og til dem som ikke kender stjernestunderne kan jeg fortælle,. at det er en kort familiegudstjeneste, hvor vi efterfølgende spiser sammen i kirkehuset.
Næste søndag den 12. februar er der højmesse igen. Det er kl. 10 og det er ved Henrik Nielsen Skoven. Efter gudstjenesten er der i dag som sædvanligt kirkekaffe i våbenhuset. Jeg håber, at så mange af jer som muligt har lyst til at få en tår med. Lad os rejse os og med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
13. KIRKEBØN fra alteret. Herre, almægtige Gud, vi takker dig for det spirende, livgivende lys og for livet, du har givet os. Vi takker dig for den kærlighed og glæde, du skænker os gennem andre mennesker. Hjælp os med tænde lyset i andres liv. Lad os ikke overse folk i nød og mørke. Nej, lad os være dine tjenere, så sultne får noget at spise, syge bliver plejet og den ensomme får besøg. Brug os til at skabe tryghed og livsglæde for andre. Vi beder for din kirke jorden over, at den altid må vidne om dig, vor herre. Brug den til at sprede dit lys blandt mennesker og lad de kristnes liv være tegn på den kærlighed, du vil skal herske mellem alle. Amen.
INTRODUKTION Kyndelmisse er en gammel dansk helligdag, der falder hvert år den 2. februar. Kyndelmisse kommer af latin og betyder lysmesse: Kyndel kommer af candelarum, altså lys og missa betyder messe---lysmesse. Dagen markeres af to årsager: 1. halvdelen af vinteren er gået, og i den katolske kirke fejres dagen derfor stadig med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes. 2. At det lige sker den 2. februar skyldes, at da er der gået 40 dage, siden Jesus blev født. Og dermed var det tid til, at hans mor, Jomfru Maria, kunne fremstilles i templet (Luk. 2,22-40), så hun kunne gennemgå den traditionelle renselse efter en fødsel. Med helligdagsreformen af 1770 blev kyndelmisse sammen med 10 andre helligdage, afskaffet. Men selvom kyndelmisse derfor ikke i over 200 år har haft en officiel status som helligdag i danmark, så er der alligevel en tendens til, at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester, evt forbundet med dåb af kommende konfirmander, hvor vi fejrer, at nu er halvdelen af vinteren gået, og vi kan begynde at glæde os til de lysere tider. Og det vil vi også gøre. Dels ved at tænde kristuslyset, dels ved gudstjenesten igennem at synge salmer og sange om lyset i den kolde tid. I vil også mærke det ved, at kirkebønnen i dag er flyttet til alteret for at give plads til, at
koret traditionen tro synger Pojkens vintersang. Velkommen til gudstjeneste!
INDLEDNINGSKOLLEKT, KYNDELMISSE Himmelske far, - du, som selv er det lys, som i skabelsens begyndelse, satte grænser for øde og tomhed; du, som blev menneske i Jesus Kristus i en verden, der trues af kulde og kynisme, for at menneskelighed ikke skulle gå af minde; du, som er hos os som ånd i tro og håb og kærlighed - vi beder dig: Vær hos os, når vi fanges af mørke og kulde. I krisens dyb, når øde og tomhed spærre vort udsyn, så åbn du vor ånd så vi kan sanse livet, der spirer under sneen i det nedfrosne landskab, så vi kan mærke lyset, der vender tilbage i vinterens mørke. Skænk os tro, så vi kan se dit lys i mørket, mærke din varme i kulden, finde dit liv i døden. Det beder vi dig, treenige Gud, som er fra evighed til evighed.