Septuagesima. Søndag d.16.februar Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl (Kirkeradio).

Transkript

1 Septuagesima. Søndag d.16.februar Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl (Kirkeradio). Salmer: Hinge kl.9: / Vinderslev kl.10.30: / Tekst: Matt 25, Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til 16/ Prædiken v/ Frede Møller 1

2 vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«kære Gud, vi beder dig om at tale dit ord til os ved din hellige Ånd, så vi må se, hvad du har betroet os og gøre brug af det. Amen. Forleden var jeg en tur i Aarhus for at se udstillingen med dronning Margrethe og Prins Henriks værker på Aros, og det var virkelig en stor oplevelse. Fantastisk, at vi her til lands har et kongepar, som har så rige talenter, når det gælder kunstnerisk udfoldelse. At se dronning Margrethes malerier og dekoupager og Prins Henriks imponerende skulpturer og smukke digte det er da betagende. Det var det også, da jeg forleden fik tændt for fjernsynet midt i reportagen fra kvindernes styrtløb i Sochi. Jamen, tænk at der er mennesker, der kan den slags! Mænd og kvinder, som har trænet og trænet, så de kan tage turen ned ad sådan en bane, så det er brøkdele af et sekund, der afgør, om de får den ene eller anden medalje eller måske slet ingen, samtidig med at de ved, at inden de er fyldt fyrre, ja, så kan de godt pakke sammen og tænke på noget andet. Som snart 66-årig sad jeg i hvert fald og fik den tanke, at det da vist ikke kunne nytte noget, at jeg meldte mig som deltager! Den slags talenter har jeg ikke og havde det heller ikke, da jeg var år yngre! Ikke engang en enkelt Jo, vi ved godt, hvad ordet talent betyder. Der er nogle, der har talent for at spille klaver. Der er nogle, der har talent for at løse praktiske opgaver. Nogle har talent til at bage 16/ Prædiken v/ Frede Møller 2

3 småkager eller lækre horn med fyld i. Nogle har talent for at synge eller tale. Det vidste de også på Jesu tid. Selvfølgelig var der også dengang mennesker, som havde talent for enten det ene eller noget andet eller måske ingenting. Men dengang var en talent også noget ganske andet. Slår man op i ordforklaringen bag i Bibelen, kan man se, at der henvises til det afsnit, der hedder Mønt og Vægt. Og her finder man så ud af, at en talent svarede til 50 kg sølvpenge, og det svarede så igen til 6000 gange en almindelig arbejders dagløn. Ca års løn! Så fik man betroet bare en enkelt talent sølv, ja, så var det ensbetydende med at få betroet en kolossal formue. For slet ikke at nævne de to andre, som fik henholdsvis fem og ti talenter sølv! Allerede nu begynder vi vel at ane, hvad det er, det handler om! Det her det er ikke noget, vi bare har i os af natur, og som vi kan takke os selv og vor personlige træning for. Her handler det ikke om noget, jeg er god til, og som jeg så ikke må grave ned, men tværtimod gøre brug af. Det kunne vi jo godt holde en smuk prædiken om. Eller måske ville det snarere bliver en slags partiprogram for en ungdomsafdeling af et politisk parti. Men allerede da Jesus fortalte denne lignelse, må det have lydt mærkeligt i tilhørernes ører. Tænk, hvilken formue at få betroet! Og hvad i alverden er det dog for en mand, som har så meget på kistebunden, så han kan betro sine tjenere så kolossalt meget? Og hvad i alverden ligner det at gå hen og grave sådan en millionformue ned uden at gøre brug af den? Der er noget her, som ikke rigtig passer på almindelige jordiske forhold, og sådan er det jo ofte, når Jesus fortæller lignelser. Nej, sagen er jo, at den herre, der er tale om her, det er vor Herre Jesus selv. 16/ Prædiken v/ Frede Møller 3

4 Han ved, at hans tid på denne jord er begrænset, og at han snart skal vende tilbage til den himmel, han er kommet fra. Han ved også, at der vil komme en dag, hvor han vil vende tilbage. Det er jo det, disciplene hørte, da de Kristi Himmelfartsdag stod på bjerget uden for Jerusalem og blev vidne til, hvordan han blev løftet op og forsvandt for deres øjne. Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen, lød det til dem fra et par engle. Og det er jo det, vi hver eneste søndag rejser os og bekender, at vi tror på. Vi bekender, at vi tror på Kristi Himmelfart, og så kommer det: hvorfra han skal komme for at dømme levende og døde. I Vinderslev kirke kan vi ikke undgå at blive mindet om det hver eneste søndag. Nej, for her har vi jo det vidunderlige kalkmaleri, som viser, hvordan Kristus på den dag kommer igen og skal sætte sig på regnbuetronen for at dømme levende og døde. Og på billedet ser vi, hvordan de døde bliver levende og rejser sig fra deres grave på grund af det ord, som udgår af hans mund, og som er skarpt som et sværd og blidt som en lilje. Det er nu godt 500 år siden, dette billede blev malet af den ukendte Vinderslev-mester, og det er endnu længere siden, at Jesus fortalte lignelsen om de betroede talenter. Han lader godt nok vente på sig, denne herre. Der er stadig ikke sket noget Men der ligger en kirke på dette sted, og den ligger her som et vidnesbyrd om, at vi har fået betroet en kolossal formue, nemlig budskabet om Jesus Kristus, budskabet om den frelse, som ligger klar til hver enkelt af os. Når vor Herre Jesus i sin tid fortalte lignelsen om de betroede talenter, så var det ikke for at sige, at der er nogle af os, som er særlige dygtige, og som derfor har særlige muligheder for at udfolde os, så det bliver til gavn og glæde for andre. Sådan tænker vi, når vi 16/ Prædiken v/ Frede Møller 4

5 ser dronning Margrethe og Prins Henriks værker. Sådan tænker vi, når vi sidder og ser de dygtige mennesker, som medvirker ved OL i Sochi. Nej, når Jesus fortalte sin lignelse, så er det, for at du og jeg skal forstå, at vi som kirke og som enkelte mennesker har fået betroet en kolossal rigdom, som vi må gøre brug af, for at den kristne kirke og det kristne budskab ikke skal visne og falme, men brede sig og folde sig ud, sådan som Gud vil det. Apostlen Paulus var en af dem, der på den måde fik sine øjne op for denne rigdom. Da han står på Areopagos, som vi hørte det for lidt siden, får han øje på den religiøsitet, som prægede stedet. Der var en masse forskellige altre for de forskellige guder, de nu troede på, og for at gardere sig havde de så også lavet et alter, hvorpå der stod For en ukendt gud. Da er det, apostlen Paulus griber fat i netop det udtryk og forkynder, hvad han selv er blevet grebet af. Nu forkynder den tidligere farisæer budskabet om den Gud, som er himlens og jordens skaber, skaberen af alle folk og folkeslag, og som nu har givet sig til kende på et ganske bestemt sted, nemlig i Jesus fra Nazareth. Og at Gud har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden, altså når Jesus fra Nazareth vender tilbage, og det har han gjort troværdigt ved at lade denne Jesus opstå fra de døde. Nogle ryster på hovedet, da de hører om de dødes opstandelse. Andre bliver nysgerrige og siger: Det vil vi høre dig tale om en anden gang, og endelig er der nogle, der slutter sig til ham, bl. a. Dionysios og Damaris. Apostlen Paulus var jo nok en af dem, som havde fået betroet fem eller ti talenter. Men uanset hvad, så handler det om, at vi ikke graver det betroede ned! Det ved vi godt, når det drejer sig om de rent menneskelige, medfødte talenter. Er der én, som er god til at spille klaver, skal han eller hun ikke grave det ned og være ligeglad. Er der én, der er god til at male eller lave skulpturer, ja, så skal det 16/ Prædiken v/ Frede Møller 5

6 selvfølgelig udnyttes, præcis som det også er tilfældet med talenterne, som medvirker i Sochi i disse dage. Men det samme gælder altså også, når det handler om den kristne tro i det hele taget. Det, du her har fået betroet, er en uendelig stor formue. Syndernes forladelse, tilgivelse for alt, hvad du har forsømt og forbrudt gennem et helt liv, udsigt til en plads i Guds evige rige, tænk engang: Det ligger foran dig. Det er gaven, du får betroet. Der er ikke noget her, som du skal gøre, eller som du skal betale for. Det er dit kvit og frit, og det er bare om at række dine tomme hænder ud og tage imod! Men dér står vi så også overfor det, som er helt, helt afgørende! Det, som du har fået betroet, må modtages, tages i brug, investeres, så det på den måde kan blive til endnu mere det er det, der er meningen. Derfor er det simpelt hen utilgiveligt, når manden med den ene talent opfører sig, som han gør. Det var jo ikke en tier eller en hundredekroneseddel, han havde fået betroet. Hør engang hvad han siger: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Sådan kan man da ikke bære sig ad! Er der noget at sige til, at han får denne triste besked: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du jo have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kommer tilbage. Men hånden på hjertet! er det sådan, vi bærer os ad som kirke? Er det sådan, vi opfører os som kristne? Med en dåbsattest i skuffen for en sikkerheds skyld? Med en overbevisning inderst inde, som vi holder for os selv, fordi religion jo 16/ Prædiken v/ Frede Møller 6

7 er en privat sag, men som i virkeligheden handler om en formue, som kunne blive til liv og salighed for andre, hvis bare vi ville lukke munden lidt op nu og da? Forleden læste jeg et stykke af Kai Jensen, som gav mig noget at tænke over. Kai Jensen var i sin tid biskop i Aarhus og døde for godt 50 år siden, 63 år gammel. I en af sine bøger, Den ene fornødne, skriver han om ham med den ene talent og siger, at det gik ikke så godt for ham. Han glemte nemlig, at der er en lov, der altid står ved magt i Guds rige: Brug, hvad du fik, ellers mister du det. Og lidt senere siger Kai Jensen så disse ord: Troen er aldrig bare et mellemværende mellem Gud og det enkelte menneske. Hvis troen ikke får udtryk overfor vor næste i praktisk kærlighed og i ydmyg bekendelse, er den død. Troen kan ikke ligge i et hul, hvorfra vi kan hente den frem på dommedag. Troen er liv; derfor er den handling. Hvis ikke den er virksom, er den ikke virkelig. Gud forlanger ikke urimeligheder af os. Men han siger til os: Ven, jeg gør dig ikke uret; du kan ikke for alvor mene, at mine gaver skal graves ned i et hul. Brug, hvad du fik, ellers mister du det! Amen. 16/ Prædiken v/ Frede Møller 7