UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

D O M afsagt den 23. november 1998 af Vestre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Lis Sejr, Torben Geneser og Mette Helby (kst.)) i ankesag B-1172-97 I/S Hou Vandværk v/fmd. F (Advokat H. Bolt Jørgensen, København) mod Hals Kommune (advokat Peder Fihl, Aalborg). Den indankede dom er afsagt den 24. april 1997 af retten i Aalborg, 6. afdeling. For landsretten har appellanten, I/S Hou Vandværk v/ formand F, nedlagt følgende påstande: 1. Indstævnte tilpligtes at betale appellanten 10.955,44 kr. med sædvanlig procesrente af 5.557,50 kr. fra den 28. august 1996 og af 5.397,94 kr. fra den 19. oktober 1998 at regne, alt til betaling sker, subsidiært et mindre beløb end 10.958,44 kr. med renter som anført. 2. Indstævnte tilpligtes at anerkende at være pligtig til at betale appellantens faste årlige vandafgift fra 1. juli 1998 at regne vedrørende matr. nr. æ, u, v, x og ø Hou By, Hals, indtil forpligtelsen for hvert matrikelnummer overtages af andre. Appellanten har i øvrigt påstået stadfæstelse. Indstævnte, Hals Kommune, har påstået dommen stadfæstet.

Fællesregulativet for vandværkerne i Hals kommune indeholder bl.a. følgende bestemmelser: "5. FORSYNINGSLEDNINGER/STIKLEDNINGER 5.1. Forsyningsledninger og stikledninger til de enkelte grundes grænser (herunder stophaner) anlægges af og tilhører vandforsyningen. Såfremt der er stor afstand mellem grundens grænse og den bebyggelse på ejendommen, som skal forsynes med vand, føres stikledning ind på grunden, så der er max. 100 m fra stophane til bebyggelsen. Ledning til og med stophane anlægges af og tilhører vandforsyningen. 5.2. I forbindelse med at en ejendom, der ikke tidligere har fået vand fra vandværket, tilsluttes vandforsyningen, skal ejendommens ejer betale de afgifter til vandforsyningens hovedanlæg og ledningsanlæg (forsynings- og stikledninger) efter satserne i vandværkets takstblad. Bidraget til ledningsanlægget skal betales, hvad enten den forsyningsledning, som ejendommen tilsluttes, er nyanlagt eller ældre. Når et udstykningsforetagende ønsker forsyningsledninger og stikledninger anlagt, kan vandværket forlange, at udstykningsforetagendet betaler bidrag til hovedanlæg og ledningsanlæg for de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen og forud stiller sikkerhed for betalingen eller betaler forud mod skriftlig garanti fra vandværket om levering af vand. P har supplerende forklaret, at han gik af som formand for vandværket i 1992. Som formand for vandværket blev han kontaktet af folk, der skulle have bygget, og som forhørte sig om, hvad det kostede at få lagt vand ind. Han oplyste dem om tilslutningsafgiften og det faste årlige bidrag. Pengene skulle falde, inden vandforsyningen blev etableret. Fra forsyningsledninger ved vejen blev der ført en stikledning 1-1½ m ind på grunden, hvor der blev etableret en stophane. Når der var bygget, udleverede vandværket et vandur, som ejeren selv skulle sørge for at få monteret. På ubebyggede grunde blev der sat en slange på ved stophanen, så man kunne se, hvor ledningen var. Der blev også betalt fast afgift for ubebyggede grunde. I dette tilfælde rettede kommunen henvendelse til vandværket, og han mener, det var G, der ringede. Kommunen ville sende en skitse af grundene og forespurgte, om vandvær-

ket ville lægge vand ind på grundene, og hvad det ville koste. Vidnet oplyste, at det ville koste 5.000 kr + moms. Han mener, at han også sagde til G, at kommunen også skulle beta-le den faste afgift. Det fortalte vidnet alle, der spurgte. Ham bekendt har kommunen ikke fået tilsluttet andre grunde, mens han var formand. Der blev ikke afholdt et møde med kommunen. I de år, han var formand, har kommunen betalt den faste afgift efter opkrævning. Kommunen fik også tilsendt takstblade. Mens han var formand, var det skik og brug, at man fik vand til brug for byggeri gratis. Når der skulle bygges, fik vandværket en vvs-mand til at sætte en hane på. Stophanen blev ikke udskiftet, men der blev sat et rør på, så der kunne tappes vand. Vandværket begyndte omkring 1972 at bruge vandure, der betales af vandværket. Siden da har man opkrævet fast af-gift og målerafgift. Den faste afgift dækker ikke nogen del af vandforbruget. Stophanen er inkluderet i tilslutningsafgiften. Vandværket har ikke haft en kategori på takstbladene, der hed "ubebyggede grunde". Vandværket har ikke ved fremsendelse af takstblade til kommunen haft diskussioner om, hvorvidt der kunne kræves afgifter af ubebyggede grunde. F har forklaret, at han i 1992 eller 1993 blev formand for vandværket. Han har haft forespørgsler fra folk, der ville have indlagt vand. Han læser som regel priserne op, herunder tilslutningsafgift og fast afgift. I de tilfælde, han har haft, har de pågældende stået for at skulle bygge med det samme, og der har ikke været diskussioner om betaling af fast afgift. Man har tilfælde, hvor ejendomme ikke har noget for-brug, men der betales alligevel fast afgift. Når der skal bruges vand til byggeri, er der nu om dage monteret en ledning på stophanen, hvorpå der monteres et vandur. Vandværket får en vvs-mand til at montere vandur og udlevere T-nøgle til åbning af stophanen. Grundejeren betaler for påsætning af vanduret, der leveres af vandværket. Taksten på 400 kr. i takstbladet vedrørende "forbrugerandel af udgift til stophane" vedrører tilfælde, hvor en stophane går i stykker og skal udskiftes. Forbrugeren skal betale for "slitage" af stophanen. Den første stophane, man får, er indeholdt i tilslutningsafgiften. Hvis en stophane på en ubebygget grund begynder at sive og skal ud-skiftes, vil vandværket betale herfor. Takstbladene omfatter ikke "ubebyggede grunde", idet de f.eks. går ind under katego-

rien "enfamiliehuse", hvis der er tale om en grund i et parcelhuskvarter. Tilslutningsafgifter skulle dække vandværkets udgift til tilslutning af grunde. Afgiften er hævet, fordi man har haft underskud. Det er sjældent, tilslutningsafgiften dæk-ker vandværkets udgift til etablering. A har forklaret, at han er revisor og udfører nogle administrative opgaver for vandværket, herunder udarbejdelse af afregninger. Vandværket har andre ubebyggede grunde, hvor der opkræves fast afgift. Der er i hvert fald to andre grunde. På disse to grunde, der ejes af private, er der ikke noget vandforbrug. Ejerne har bedt om at få indlagt vand, men har ikke fået byggetilladelse. Der er erhvervsvirksomheder i vandværkets område, der også betaler fast afgift. Den faste afgift er den samme for alle. G har supplerende forklaret, at han er ingeniør og blev ansat i kommunen i 1978. I 1989 stod han for driften af materielgården og anlægsopgaver. Han havde mange gange ud-ført tilsvarende opgaver for kommunen. I dette tilfælde stod kommunen selv for byggemodningen. Landinspektøren skulle udarbejde et projekt vedrørende kloakering og placering af veje. Landinspektøren skulle også koordinere i forhold til de øvrige interesserede i byggemodningen, dvs. med hensyn til vand, el og telefon. Landinspektøren forestod også afsætningen i marken. De, der var interesserede i at få lagt ledninger ned i forbindelse med en byggemodning, var normalt med i det. Kommunen kan anmode de forskellige forsyningsselskaber om at hjælpe med byggemodningen. Kommunen havde ikke krav på, at vandværket lagde ledninger ned i forbindelse med byggemodningen. Han har ikke været ude for, at vandværker ikke har villet medvirke hertil. Kommunen bestemmer, hvor de enkelte ledninger skal ligge, og koordinerer samarbejdet. Det er altid målet at få koordineret arbejdet i forbindelse med byggemodninger. Det er det billigste, f.eks. fordi man undgår at skulle grave, hvor der er asfalteret. Han husker ikke, om det var ham, der kontaktede vandværket, men kan sagtens forestille sig det. Han har ganske sikkert sagt, at byggemodningen skulle udføres, og at kommunen ville betale tilslutningsafgifter. Han er helt overbevist om, at P ikke har sagt noget om den årlige faste afgift. Vidnet ville i så fald have reageret her-

på, idet det ikke var normalt, og han skulle i givet fald have talt med sin overordnede herom. Ved byggemodninger etablerer vandværket en forbindelse til det eksisterende forsyningsnet og lægger ledninger i vejen samt stikledninger til grundene. Det er ikke nødvendigt at lægge stikledninger ind på grunden, før ejendommen vil have vand. Det blev ikke drøftet med vandværket, om der skulle laves stikledninger og stophaner på grundene, idet det var op til vandværket, om man ville gøre det. Det var normalt at gøre det, og det var omfattet af tilslutningsafgiften. Kommunen lavede selv kloakker. El-selskabet satte skabe op i rabatterne. Kommunen betalte tilslutningsafgift til el-selskabet, men har ikke betalt fast afgift. Kommunen betaler altid for etablering af gadebelysning. Han vil mene, at vandværkets udgift til etablering lå en del under den betalte tilslutningsafgift. Det er hans fejl, at kommunen har betalt fast afgift gennem nogle år. Det var ham, der opdagede, at der blev betalt fast afgift. Han talte med sin chef om det, og de var enige om, at den ikke skulle betales. Hvis man er "tilsluttet vandforsyningen", kan man efter hans opfattelse bruge vand derfra og er så også forbruger. Der er 16-17 vand-værker i kommunen. Der er ikke nogen af dem, der opkræver fast afgift for ubebyggede grunde. Kommunen har i fire byer ubebyggede grunde liggende, hvor man ikke betaler fast afgift. Der er sket byggemodning efter nøjagtig samme princip. Kommunen har godkendt vandværkets takstblade. Det har ikke været drøftet med vandværket, om takstbladene omfattede ubebyggede grunde. Hvis kommunen skulle godkende takstblade, hvor der blev opkrævet fast afgift for ubebyggede grunde, skulle det have været oppe i byrådet. Han tror ikke, der har været afholdt et samlet møde med ledningsejerne. Der var tre forsyningsselskaber, og kommunen har nok talt med dem hver især. Det er ikke sikkert, der er afholdt møde med vandværket. Telefonvæsenet lagde ledninger ned i forbindelse med byggemodningen. Han hus-ker ikke indvendinger fra vandværket mod den foreslåede ledningsføring. Tilslutningsafgiften er uafhængig af hvor langt væk, vandet kommer fra. De andre vandværker i kommunen opkrævede faste afgifter og forbrugsafgifter. Sidstnævnte var afhængige af ejendomskategori, men var i 1989 ikke baseret på anvendelse af målere. Vandværket er forpligtet til at levere vand i sit forsyningsområde.

I har forklaret, at han fra 1. marts 1993 har været teknisk chef i kommunen. I 1989 var han selvstændig landinspektør. Han har siden 1972 lavet udstykninger for kommunen. Han var rådgiver på anlægsprojektet og skulle i den forbindelse lave en koordineret ledningsplan samt vej- og kloakprojektet. Kommunen udførte selv byggemodningen. Normalt skriver man ved en byggemodning til de forsyningsselskaber, der skal have ledninger i jorden. Der blev skrevet til forsyningsselskaber vedrørende vand, el og telefon. Han husker ikke, om der var en antenneforening på det tidspunkt. Han havde ikke haft kontakt med P, før han sendte denne brevet af 15. marts 1989. Vidnet lavede et forslag til trace. Han husker ikke, om vandværket havde rettelser til hans for-slag. Han husker ikke, hvem fra vandværket, han fik tilbagemelding fra. Han satte grundene af, men havde derudover ikke med selve udførelsen at projektet at gøre. Han mener ikke, der sker opkrævninger for ubebyggede grunde fra andre vandværker. De andre vandværker i kommunen har efterhånden også fået vand-målere. Appellanten har til støtte for sine påstande gjort gældende, at indstævnte i overensstemmelse med helt sædvanlig praksis er tilsluttet vandværket og forpligtet til at betale det faste bidrag, når der er betalt tilslutningsbidrag, og at indstævnte har betalt det faste bidrag til og med 1993. Indstævnte må an-ses for "forbruger", idet man har en facilitet til rådighed. Den faste afgift er forbrugsuafhængig og dækker vandværkets faste udgifter til vedligeholdelse af ledningsnettet. Det er helt sædvanlig, fast vandværkspraksis, at der skal betales fast årlig afgift uanset forbruget. Indstævnte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indstævnte i overensstemmelse med helt sædvanlig fremgangsmåde har ønsket, at der skete byggemodning også i form af etablering af vandledninger, men at indstævnte ikke kunne forlange det. Det har ikke været drøftet, om der skulle betales andet end tilslutningsafgift, og betaling af fast afgift har således ikke været på tale. Regulativet indeholder i punkt 5.2 en sær-bestemmelse om udstykningsforetagender, hvorefter det er til-slutningsafgiften, der skal betales. Efter regulativet skal årlig afgift betales af "forbrugere", og heri ligger, at man

kan forbruge vand og rent faktisk gør det. Indstævnte er ikke tilsluttet vandforsyningen og er ikke forbruger. Appellantens takstblad indeholder ikke en takst for ubebyggede grunde, og appellanten har ikke hjemmel til at opkræve fast afgift for u-bebyggede grunde. Indstævnte ikke har fremsat begæring om optagelse som medlem af vandværket. Kun "forbrugere" kan blive medlem af vandværket, og man bliver ikke medlem ved at eje en ubebygget grund. Landsretten udtaler: Det kan ikke anses for godtgjort, at appellanten i forbindelse med etableringen af ledningsnettet har tilkendegivet over for indstævnte, at der ud over tilslutningsafgift skulle betales årlig afgift, og det kan ikke, uanset at indstævnte efterfølgende i nogle år har betalt årlig afgift, lægges til grund, at det har været aftalt eller i øvrigt forudsat mellem parterne, at en sådan betaling skulle finde sted. Det må lægges til grund, at etableringen af ledningsnettet skete som led byggemodningen i fælles forståelse mellem par-terne, og at det også var i appellantens interesse, at arbejdet blev gennemført på dette tidspunkt, idet en senere udførelse ville have været dyrere. Det må endvidere lægges til grund, at det ikke har været drøftet nærmere mellem parterne, om der skulle føres stikledninger forsynet med stophaner ind på de enkelte grunde, og at dette således ikke er sket efter krav fra indstævnte. Af punkt 13.6 i fællesregulativet for vandværkerne i Hals kommune fremgår det, at årlig afgift skal betales af alle "for-brugere". Regulativet indeholder i sidste afsnit i punkt 5.2 en særlig regel for udstykningsforetagender, der efter en naturlig forståelse af regulativet, herunder også efter sammenhængen mellem bestemmelserne heri, må forstås således, at et udstykningsforetagende - som i dette tilfælde indstævnte - skal betale tilslutningsafgift, hvorimod der ikke er anført noget om betaling af årlig afgift, ligesom en forpligtelse til betaling af årlig afgift for ubebyggede grunde ikke fremgår af appellantens takstblad. Under disse omstændigheder tiltrædes det, at indstævnte ikke kan anses for at have pligt til at betale årlig afgift, og landsretten stadfæster derfor dommen. T h i k ende s f o r r e t: Den indankede dom stadfæstes. Sagens omkostninger for landsretten skal appellanten, I/S Hou Vandværk v/ formand F, betale til indstævnte, Hals Kommune, med 10.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

I/S Hou Vandværk v/ F

24.nov.1998 Hermed fotokopi af Vestre Landsrets 6. afdelings dom, som jo desværre gik os Imod, med begrundelser som anført på side 7-8 i dommen. Retten lægger vægt på, at der intetsteds er tilkendegivet, hverken ved aftalen om byggemodningen eller i regulativ eller takstblad, at ledningslægningen ville udløse en årlig fast afgift. Landsretten lægger også vægt på, at der ikke er nogen udtrykkelig aftale om, at der skulle ske tilslutning ved stikledninger og stophaner. Endelig har man ikke tillagt det betydning, at kommunen i de første 5 år har betalt den årlige afgift. Uanset at denne dom tilsyneladende strider mod den højesteretsdom, der faldt i 1976, kan jeg dog ikke tilråde et forsøg på at opnå tredieinstans tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, men må snarere foreslå, at Vandværket forebygger fremtidige lignende sager ved i takstbladet at få indføjet en bestemmelse om, at den faste årlige afgift også skal betales af ubebyggede grunde, hvortil vand er ført frem med stikledning og stophane. En sådan takstbladsbestemmelse kan dog ikke få betydning for de resterende grunde i denne udstykning. Jeg må således afregne sagen for mit vedkommende og kan meddele, at jeg har haft udgifter til rejseudgifter, hhv. togbillet, København-Ålborg kr. 349,00 hotel - 670, 00 fly, Karup - København - 870,00 og endvidere har beregnet mig et honorar efter omstændighederne på - 10.000,00 hvortil kommer moms 25% at vandværket i alt venligst bedes sende mig kr.14.539,00-2.500,00 således Landsretten har samtidig bestemt, at Vandværket skal betale kr. 10.000.- til modparten (incl. moms), hvilket beløb jeg ligeledes skal bede Vandværket sende til advokat Peder Fihl, Advokatfirmaet Børge Nielsen. Jeg har sendt genpart af dommen og dette brev til Danmarks Private Vandværker, såvel i Solrød som i Brovst. Hvorvidt dommen er så principel, at en del af omkostningerne kan blive dækket af Vandværksforeningen, må jeg overlade til Foreningen at beslutte. Med venlig hilsen H. Bolt Jørgensen