Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og hvem er det egentlig, der skal læse det, jeg skriver? Det er spørgsmål, som du måske ofte spørger dig selv om, når du bliver nødt til at sætte ord på papir. Der er heldigvis forskellige metoder, der kan hjælpe dig. Læs her, hvordan du kommer i gang, hvordan du kan strukturere det, du skriver, samt læs om en metode til at blive endnu bedre til at formulere dig skriftligt. Idéstorm Associationskæde - Brainstorm Når du skal i gang med at skrive, så kan det være en rigtig god ide at starte med at få ideer. Afsæt ca. 5 minutter, skriv dit overemne øverst på siden eller midt på siden, og skriv så alle de ord ned, du kommer i tanke om. I denne fase skal du være ukritisk. Du skal simpelt hen lade ideerne storme ned over papiret. Et ord vil givetvis få dig til at tænke på et nyt ord, som skrives ned til igen et nyt ord osv. Det kaldes at lave en associationskæde.
Tankekort Mindmap Efter idémylderet er det en god ide at arbejde mere struktureret med de ideer, du har fundet frem til. Dette gøres ved at binde de ideer sammen, som på en eller anden måde hænger sammen. Herved fås en såkaldt mindmap. Du vil sikkert opleve, at der er ideer, som slet ikke hænger sammen med de andre ideer. Disse ideer er sandsynligvis vildskud, som du nu blot kan strege ud. Din mindmap til emnet En kendt dansker kunne f.eks. se således ud:
Disposition En anden måde at organisere det skriftlige på er ved at lave en disposition. Efter idemyldret grupperes de frugtsomme ideer i grupper, der hver får en overskrift. Andre ideer smides ud! Grupperingerne får hver en overskrift og sættes i den rækkefølge, du synes er bedst. Enhver skriftlig opgave skal bestå af en indledning, nogle afsnit og en afslutning. Dispositionen kunne f. eks. komme til at se således ud: Indledning: Præsentation af den dansker, der er mest kendt ude i verden, nemlig H.C. Andersen. (evt. begrundelse for valget) 1. afsnit: H.C. Andersens barndom 2. afsnit: H.C. Andersens voksenliv 3. afsnit: H.C. Andersens værker Afslutning: H.C. Andersens betydning for eftertiden Som du kan se ligner opbygningen meget den, der blev lavet under mindmap; men den gammeldags disposition er også bare en anden måde at organisere det der skal skrives på. Hvorfor er det vigtigt at anvende mindmap eller lave en disposition? Det er vigtigt, at det man skriver er struktureret, således at læseren ikke bliver forvirret. Det er også vigtigt, at man ikke hele tiden gentager sig selv. Det er der ingen, der gider læse. Og husk altid at tænke på, hvem det er, du skriver til. Sprogtonen afhænger af, hvem der skal læse brevet. Er det til et familiemedlem, så er tonen en anden end hvis du skriver en klage til kommunen. Sproget og formen afhænger også af den genre/teksttype, du har valgt at skrive i. Din lærer kan sandsynligvis hjælpe dig med at få oplysninger om de forskellige genrer/teksttyper. Du kan også læse en smule om det et andet sted på disse hjælpesider.
Hurtigskrivning Idéstorm/brainstorm er en måde at komme i gang med at skrive på, men det er hurtigskrivning også, evt. kombineret med brainstorm. Skriv dit emne øverst på siden i et Word dokument. Sluk evt. for skærmen og skriv så løs - alt hvad du kan i ti minutter. I denne fase må du ikke være kritisk; du skal bare skrive løs, men hvis du alligevel går i stå, så skriv emnet ned, indtil du er kommet i gang med at skrive nye ideer. Du kan både skrive hele sætninger eller blot stikord. Det vigtigste er, at du får ideer og kommer i gang. Efter ti minutter vil du have bidder parate til den færdige tekst, men nu begynder selvfølgelig et langt redigeringsarbejde, hvor der skal skives til og skrives fra, flyttes rundt osv., men der vil sikkert være passager, som kan bruges uden ændring. Som regel opstår der ved hurtigskrivning nogle meget levende tekststykker. Kreativ skrivning Som nævnt skal en tekst altid indeholde en indledning og en afslutning, men det betyder ikke, at det altid er bedst at skrive indledningen først. Du kan med fordel godt vente med at skrive indledningen til sidst, evt. sammen med slutningen. Indledningen er vigtig, fordi det er her, du skal fange læserens interesse for emnet og gerne få hende til at læse videre. Så derfor kan det være en god ide at vente med indledningen, til du ved, hvad teksten handler om og således gøre den mere spændende. Du kan nu gå videre med din tekst på 2 måder. Du kan enten skrive struktureret ud fra dit mindmap eller din hurtigskrivning, eller du kan starte med de afsnit, du synes er mest interessante og evt. tilføje ideer og tanker og derefter videre til næste afsnit. Skriv så meget du kan. Der skal alligevel kasseres noget senere.
Redigeringsfasen Nu skal du redigere i teksten. Du kan læse den højt for dig selv eller for en anden person. Her kan du måske høre, om der er noget, der er uklart eller sprogligt dårligt. Du kan også få en anden til at læse din tekst op for dig, så du måske bedre kan høre eventuelle fejl og mangler. Endelig kan du bede en anden om respons på teksten. Ofte kan man stirre sig blind på sin egen tekst og have svært ved selv at opdage uklart sprog. Det er også nu, du skal være parat til at slette nogle afsnit eller passager, hvis der er gentagelser, eller du måske har flyttet dig for langt fra fokus. Fokus er vigtig at holde dig for øje. Tjek jævnligt opgaveformuleringen, så du ikke fjerner dig fra emnet. Det er også nu, du skal skrive indledning og afslutning. Nu kender du din tekst og kan bedre lave en indledning, der får læseren til at læse videre. Afslutningen skal samle op og konkludere på eventuelle spørgsmål og problemstillinger, du præsenterede læseren for. Afslutningen skal også runde af og slutte teksten. Korrekturlæsning Når du læser korrektur, tjekker du sprogfejl og tegnsætning. Det kan være en god ide at lade teksten hvile, inden du går i gang med dette, så du kan starte med friske øjne. Nu skal du ikke fokusere på indholdet, men på detaljer som stavefejl og tegnsætning. Også her er det en god ide at få en anden til at læse teksten, hvis du selv er usikker. Det er også godt at have en ordbog at slå op i. Stavekontrollen på computeren fanger jo ikke alle fejl. Afslutning Til sidst skal du læse din tekst en gang til, og forhåbentlig er du tilfreds med resultatet. Der vil altid være ting, man kan ændre eller gøre bedre, men du er også nødt til at stoppe og have tillid til, at du har gjort det så godt du kunne.