Systime Idræt B idrætsteori Idrætshistorie Per Jørgensen 2010 Idrætslivet i erindringen I de følgende to temaer, Den lille idrætshistorie i den store og Husker du dit idrætsliv? bliver der lagt op til et mere dybtgående arbejde med idrætshistorien som fagområde, end der i første omgang blev levnet plads til i det historiske afsnit i Idræt B Idrætsteori. Da metodisk/teoretisk arbejde med historien kan være tidskrævende, er de to temaers arbejdsspørgsmål konstrueret således, at det er muligt at udelade nogle af dem eller eventuelt at nøjes med det ene tema. Temaerne har sammenhæng. Begge temaer handler overordnet set om idrætsliv genoplevet i erindringen. Desuden lægger begge op til praktisk brug af idrætshistorisk metode og teori med udgangspunkt i erindringen som kilde. Og de lægger - på hver sin måde - op til at udforske såvel den individuelle, personlige idrætshistorie ( den lille historie ) som den kollektive, samfundsmæssige idrætshistorie ( den store historie ) og sammenhængen mellem dem. Formålet med tema 1 er at arbejde konkret med en kilde, hvor det er muligt at kombinere forfatterens personlige oplevelser med centrale idrætshistoriske og samfundsmæssige temaer, som man selv kan udlede ved at undersøge kilden på tværs af den idrætshistoriske tekst i B-bogen. Formålet med tema 2 er at tage udgangspunkt i eget idrætsliv og i egne idrætslige erfaringer og via familiens tilsvarende erfaringer foretage et stykke slægtsforskning inden for det idrætslige område. Også i dette tema kan de personlige erfaringer perspektiveres ved at inddrage relevante afsnit fra den idrætshistoriske tekst i B-bogen. Tema I: Den lille idrætshistorie i den store Den følgende tekst er et uddrag fra en bog af Ove Korsgaard: Krop og kultur, Odense, 1986 (s.7-11). Teksten udspringer af erindringer Korsgaard gør sig vedrørende sin opvækst på Mors i årene omkring 1955, dvs. ca. 30 år tidligere end teksten er skrevet. Korsgaard kalder sin tekst, Sommerfugle i maven og hans idrætslige oplevelser er tekstens omdrejningspunkt. Arbejdsspørgsmål: A: Metode a) Du bedes vurdere teksten kildekritisk og herunder inddrage følgende begreber: levn eller beretning, primær eller sekundær, tendens, tidsmæssig afstand, iagttagerposition (hvem udtaler sig?)
b) Synes du, der er noget i den måde Korsgaard har struktureret sit stof og valgt sine emner, der peger på at: Der ved udgivelsestidspunktet i 1986 er gået ca. 30 år, siden oplevelserne fandt sted? B: Indholdsanalyse Hvilke ændringer synes du, fortælleren beskriver, når du analyserer tekstens med udgangspunkt i hans opvækst og oplevelser? Analyser i forhold til: a) Samfundsmæssige ændringer i Danmark? Stikord: land, by, landbrug, industri, tradition, moderne, medier b) Kulturelle ændringer? Stikord: gårdmandsliv, håndværkerliv, forsamlingshus, kro, håndværk, service c) Idrætslige og kropskulturelle ændringer? Stikord: gymnastik, sport, proces, produkt, stævne, kamp, dans, fest, kropsholdning C: Vurdering Kan du genkende og forstå Korsgaards oplevelser og dine egne tekstanalyser, hvis du vurderer dem i sammenhæng med teksten i kapitlet Den moderne idræts historie i Idræt B idrætsteori (s.17-72). Du skal ikke søge overensstemmelse eller forkastelse punkt for punkt, men vurdere på et overordnet plan. For overblikkets skyld er her en oversigt over centrale temaers placering i teksten i B-bogen : Gymnastik: s. 22, 25-32 Sport: s. 22, 32-34 Idrættens intensivering: s. 55-70 Eliteidræt (international): s. 37-54 Idræt og samfund: s. 34-36, 70-72 D: Perspektivering Synes du Korsgaards oplevelser i 1950-erne peger fremad mod den idræt og det samfund, vi har i dag? Sommerfugle i maven Det så da forfærdeligt ud, den måde I gik på. Hvorfor gik I så foroverbøjet?. Jeg var ramt, men lod upåvirket. Jeg troede, at denne let foroverbøjede gang ville vække beundring. De voksne karle gik jo på den måde. Eller havde jeg overdrevet, så det, der skulle virke mandigt og voksent, kom til at virke latterligt og komisk? Det mente mor, som gav denne sønderlemmende kritik af vores gymnastikopvisning i forsamlingshuset. Det var altid spændende at komme hjem efter en opvisning. Hvad ville de sige? Blev der ikke sagt noget med det samme, var det ikke gode tegn; og spørge kunne man ikke; det ville være for anmassende. En vurdering skulle være frivillig, ellers kunne man ikke fæste lid til den. Blev der ikke sagt noget, var det sikkert fordi, der ikke var noget særligt at sige. Men som regel blev der snakket ivrigt om opvisningen, om gangen, sangen, de stående øvelser, springene, påklædningen, hvem der var med osv.
Vi havde sommerfugle i maven, når vi stod i den lille sal, klar til indmarch i den store, hvor de sad alle sammen: far og mor, karlene og pigerne, naboerne og andre bekendte. Kunne man nu huske øvelserne og sangene udenad? Og når så kommandoen lød: alle ret, fremad gå, ét to, ét to, ja, så gik vi ind i en anden verden, hvor vi var i centrum; når lederen begyndte på I alle de riger og lande, hvorhen jeg i verden for, så prøvede vi med vore drengestemmer at få salen fyldt med sang. Fremad løb, ét to, ét to, almindelig gang, ét to, ét to, op til udrykning alle holdt fjederhop begynd, ét to tre fire, ét to tre fire, Og sådan fortsatte det stående program, indtil vi skulle begynde på springene: først de lette og til slut flyvespring med tilløb ude fra køkkenet ligesom karlene. I mit hjem diskuterede vi aldrig, om køerne skulle fodres, om vi skulle holde jul, eller om vi skulle gå til gymnastik. Det gjorde alle ordentlige mennesker. Som regel var det en af de voksne, hjemmegående sønner fra en af gårdene, der ledte os to gange om ugen i forsamlingshuset, hvor lugten af koldt trægulv med støv og sved var ligeså selvfølgelig som lugten af køer i stalden. Gymnastikopvisningerne i Hvidbjerg på Mors var festdage som fødselsdage, juledage og lignende højtidsdage. Om foråret i forsamlingshuset og om sommeren i landsbyens fælles anlæg, vor alle hold begyndte med at gå gennem landsbyen karlene og pigerne, drengene og de små piger. På pladsen blev der hilst med fanen og sjunget Hil dig vor fane. Opvisningen var selvfølgelig det væsentlige. Der var mange ting at se, og det var en hemmelig fryd at se pigernes nyfødte bryster aftegne sig i de tynde gymnastikdragter. Men udover gymnastikken var der forskellige forlystelser, skydetelte, keglebaner og en håndboldkamp mellem mændene fra landsbyen og sognets gårde og huse. Stregspil var et ukendt begreb. Spillet foregik over hele banen; det var mere de morsomme episoder end målene, der talte. Konfirmationen betød, at jeg kom på karleholdet; og verden blev større. Vi deltog i forårsopvisningerne i det ottekantede forsamlingshus i Øster Jølby med hold fra hele Mors. Det var overvældende. Så mange tilskuere havde jeg aldrig set før; både balkon og gulv var fyldt, så der næsten ikke var plads til gymnasterne, der desuden måtte tage hensyn til de stolper, der bar balkonen. Om aftenen var der dans, vals, polka, sekstur vekslende med det mere ubestemmelige moderne dans, som jeg studerede i smug med et brændende ønske om at turde kaste mig ud på gulvet. Men jeg holdt mig til polka og den toppede høne, som jeg havde lært til dans i forsamlingshuset. Festen sluttede kl. 1 med at formanden trådte frem midt på gulvet og takkede for en god dag og opfordrede alle til at synge med på Altid frejdig når du går, veje Gud tør kende. Og så gik de fleste hjem. Om sommeren var der fælles opvisning for hele øen i Præstbro. Vi lagde selv bræddegulv ud nogle aftner i forvejen, dér hvor gymnastikken skulle foregå. Hele søndagen var der karle og pigehold fra Solbjerg, Bjergby, Sejrslev, Hvidbjerg osv. Orkestret sad på en tribune og satte ind med fuld musik, når der skulle marcheres ind og ud. Midt på eftermiddagen var der tale, en efterskoleforstander, en præst eller politiker sagde noget om folkelighed og fællesskab. Når gymnastikken sluttede til aften, blev den medbragte mad spist i den gamle grusgrav, der for længst var omdannet til et græsklignende amfiteater, beliggende ved siden af gymnastikpladsen. Dog var det ikke græske tragedier, men folkelige komedier, der blev spillet. Når bønder elsker var meget yndet. Konfirmationen betød også, at jeg fik lov at komme med til delingsførermøder, der blev afholdt i februar måned på Galstrup Efterskole en lørdag-søndag, som vi endnu ikke havde lært at kalde en weekend. Vi blev delt i karle og piger. Når karlene havde gymnastikinstruktion, havde pigerne
gymnastikteori og omvendt. Fælles var der sang, foredrag og folkedans lørdag aften, og det sluttede søndag med at karlene og pigerne for hinanden viste, hvad de havde arbejdet med. Stemningen til disse møder var, hvad man ti år senere kaldte euforisk. Men da jeg kom på karlehold i gymnastik, var min verden begyndt at gå i skred. Jeg var begyndt at spille fodbold. Så langt tilbage, jeg kan huske, spillede vi fodbold hjemme på græsplænen og i frikvartererne i skolen. Men nu spillede jeg turneringsfodbold i Karby Idrætsklub. Det passede ikke far og mor. Det blev ikke sagt direkte, men det lå i luften. Turneringskampene søndag formiddag betød, at jeg måtte gå midt i udmugningen. Og det gav en time mere i stalden til den anden; som regel far. Mor var bekymret over selskabet. Det var jo en anden slags mennesker, der spillede fodbold end dem, der gik til gymnastik. Selvfølgelig var de fleste ordentlige mennesker; på førsteholdet var der håndværkerlærlinge og svende, et postbud, en mekaniker, en cykelsmed, kromandens søn osv. Men de brugte et andet sprog og holdt fest på en anden måde end gymnastikfolk. De holdt bal på kroen, hvor der blev drukket og danset tæt, mens gymnaster dansede i forsamlingshuset med afstand og uden øl, (hvis man ser bort fra de karle, der drak sig mod til omme bag forsamlingshuset). Og hvor gymnasterne sluttede med at synge Altid frejdig, når du går, sang fodboldspillerne Vi går aldrig hjem, vi går aldrig hjem, når vi først er kommet ud. Med fodbold fik søndagen en spænding, den ikke havde haft før. Vi var selv helte søndag formiddag og kunne så følge de rigtige helte i sporten søndag aften med Gunnar Nu som mellemmand. Vi kendte de fleste spillere i første division og selvfølgelig alle landsholdsspillerne, som vi tilmed engang cyklede til København for at se, da arvefjenden skulle slås. Vi stod med stampublikummet bag målet ved hockeybanen, hvor øllerne blev skyllet ned og vandet ladet i de tomme flasker. Det havde vi aldrig set på Mors. Begejstringen blandt de 50.000 virkede overvældende, da de elleve løb ind på banen. Efter to minutter stod det 1-0 til svenskerne, to minutter senere 2-0. Vi cyklede de 350 km tilbage igen med et nederlag på 6-0. VM i 1958 blev en gyser. Vi vidste, min kammerat og jeg, at der var to fjernsyn i byen, men nærme os dem kunne vi ikke. Det ene var på kroen, det andet havde elektrikeren, som vi ikke kom sammen med privat. Hans søn gik i realskole i Nykøbing. Vi fulgte med i radioen og læste alle aviser, vi kunne opdrive. Men da finalen skulle spilles, bed vi al skam i os; cyklede ned til kroen og bankede på; ingen svarede, men vi kunne høre høje kommentarer og tilråb; vi tog i døren, men kunne ikke få den op; der var så stopfyldt, at det var umuligt at få døren åben, selv om vi lagde skuldrene til. Der var ikke andet at gøre end at gøre det umulige: spørge elektrikeren. Vi cyklede som død og djævel de tre kilometer. Bankede nervøst på døren; den blev åbnet af sønnen; om vi måtte komme ind og se fodbold; han skulle spørge sin far og mor; spændingen var ulidelig, vi kunne høre fjernsynet inde fra stuen, brasilianerne scorede, han kom tilbage: nej, det var ikke så godt, for de havde gæster. Andre erfaringer kom til, da jeg kort tid efter rejste ud i den store verden, draget af det nye, bundet af det gamle. Skæbnen ville imidlertid, at jeg nogle år senere i en periode kom tilbage til Mors og med i gymnastikken. Men, ak hvor forandret var alt ikke blevet. Euforien var væk. Der var ikke længere samme klang i sangene, ikke længere den samme glød i talerne, ikke længere det samme antal gymnaster. Karlene
var næsten forsvundet, og selv om børn og motionister var med i større tal end tidligere, kunne det ikke fjerne fornemmelsen af, at noget uigenkaldeligt var gået tabt. Tema II: Husker du dit idrætsliv? Vi har alle en idrætshistorie. Det har du, det har dine forældre, og det har dine bedsteforældre. Formålet med det følgende tema er at udforske familieidrætshistorien (den type historie kaldes ofte den lille historie ) i form af et forskningsprojekt, hvor du finder frem til ikke kun dine egne (det er jo nemt nok), men også dine forældres og bedsteforældres idrætslige erfaringer i forbindelse med skole, forening og andre steder. Den empiri (oplysninger/data), der derved fremkommer, skal du dernæst sammenligne med andre fra klassen og til sidst forsøge at perspektivere til samfundets idrætshistorie (som også kan betegnes den store historie ) via den idrætshistoriske tekst i B-bogen (s. 17-72). Andre vinkler og temaer i forbindelse med dette Grav-hvor-du-står-forløb er i høj grad mulige, men følgende er overkommelige i relation til den tid og det materiale, der er til rådighed. I en klasse vil der ofte være elever, der ikke har mulighed for at perspektivere større eller mindre dele af familiens idrætshistorie til den danske idrætshistorie, som den er beskrevet i B-bogen. Der vil simpelt hen ikke være en dansk idrætshistorie at relatere til. I de tilfælde må man nøjes med den familieinterne sammenligning. Arbejdsspørgsmål: Det er ikke uden problemer at interviewe forældre og ikke mindst bedsteforældre om deres idrætslige praksis i skole og forening for op til 75 år siden. Det siger sig selv, at meget er glemt og det, der huskes, er ikke nødvendigvis det daglige og gennemsnitlige, men måske snarere det spektakulære og anderledes. Prøv alligevel at interviewe dine forældre og bedsteforældre om deres skoleidræt og foreningsidræt da de var ca. 14 år og sammenlign med dig selv i samme aldersgruppe. Dine bedsteforældre har formentlig gået i folkeskole efter 1937, hvor en ny skolelov krævede mindst 7 års skolegang, så ved at vælge ca. 14 år som sammenligningspunkt kan alle sikkert være med. Når man ønsker at undersøge udviklingen af idrætsudøvelse over tid, kan man støde på vanskeligheder hvad sammenligning af begreber over tid angår. Det problem må man være opmærksom på. Idrætsbegrebet var nemlig ikke helt så bredt i forældrenes og bedsteforældrenes ungdom. Det vi f.eks. i dag kalder hverdagsmotion og henregner under idræt, syntes man slet ikke var idræt før i tiden. Da ville man aldrig finde på at kalde cykling til arbejdet eller spadsereture for idræt. Spørgeliste til idrætslig praksis som ca. 14 årig: Følgende spørgeliste indeholder forslag til spørgsmål, du kan stille familien og efterfølgende sammenligne med dig selv. Du kan evt. udvælge nogle af spørgsmålene eller finde supplerende. Spørgsmålene lægger umiddelbart op til korte, præcise svar, hvilket er en fordel, hvis du og din klasse er blevet enige om at lave en sammenlignende undersøgelse, hvor svarene f.eks. indføres i skema. Det vil sige, at I vælger en kvantitativ undersøgelsesform. Spørgsmålene kan dog også bruges i forbindelse med et semistruktureret interview, hvor der er mulighed for at gå bag om svarene ved at stille uddybende spørgsmål. I så fald vil der
være tale om en kvalitativ undersøgelse. Begge typer undersøgelse kan således foretages med udgangspunkt i de samme spørgsmål. Og begge kan med fordel udføres sideløbende. Spørgeliste med interviewspørgsmål til forældre og bedsteforældre: a) Skoleidræt: a. Hvor mange idrætslektioner havde du om ugen? b. Hvad var den almindeligste aktivitet henholdsvis vinter og sommer? c. Hvilke andre aktiviteter havde du almindeligvis? d. Havde piger og drenge undervisning sammen? e. Var du omklædt til undervisningen? Var din underviser? f. Skulle I gå i bad efter idrætstimerne? g. Var der mulighed for at dyrke frisport efter skoletid? I hvilke aktiviteter? h. Tog du skoleidrætsmærker? Hvilke? i. Var der gymnastiksal, hal, atletikfaciliteter, svømmehal tilknyttet skolen? b) Idræt organiseret i forening: a. Hvilke(n) idrætsforening(er) var du medlem af? b. Hvilke idrætsgrene udøvede du? c. Hvilket niveau (bredde klubelite udvalgt elite) var du på? d. Hvilke aktiviteter tilbød foreningen ud over de idrætslige? e. Deltog du i foreningslivet som leder, træner, festdeltager, tilskuer til 1.holdets kampe? f. Var udgifter til kontingent, spilletøj, transport etc. et økonomisk problem? g. Dyrkede dine forældre/søskende foreningsidræt? h. Hvornår holdt du (evt.) op med at dyrke foreningsidræt? c) Idræt organiseret udenfor forening (f.eks. motionscenter, danseskole) a. Hvilke(t) sted(er) dyrkede du idræt? b. Hvilke(n) slags idræt(ter) udøvede du? c. Var udgifterne et økonomisk problem? d. Dyrkede dine forældre/søskende samme slags idræt?
e. Hvornår holdt du (evt.) op med at dyrke den slags idræt? d) Selvorganiseret idræt a. Hvilke typer idrætsaktivitet var der tale om (f.eks. kondiløb, fodbold med venner etc.)? b. Hvor ofte? Analyse og vurderinger Du og evt. din klasse står nu med en række data. De kan analyseres og diskuteres/vurderes/perspektiveres på f.eks. tre niveauer: a) Personlige a. Sammenlign dine egne idrætslige erfaringer med din families b. Hvilke udviklingsmønstre springer mest i øjnene? b) Klassen/gruppen c) Samfundet a. Opdel klassens samlede idrætslige erfaringer i f.eks.: i. Køn ii. Land - by b. Undersøg ligheder og forskelle c. Hvilke udviklingsmønstre springer mest i øjnene? a. Resultaterne fra såvel det personlige plan som fra klasse/gruppeplanet kan diskuteres/vurderes/perspektiveres i relation til samfundets generelle og idrætslige udvikling i samme periode. Se din grundbog, Idræt B idrætsteori, historiedelen samt dele af sociologidelen b. Idræt B idrætsteori kan bringe dig langt i den retning, men du kan også vælge at supplere med: i. Skoleområdet: Ivar Berg-Sørensen og Per Jørgensen (red.): Én Time Dagligen skoleidræt gennem 200 år, København 1998 ii. Foreningsidrætten: Else Trangbæk m.fl. (red.) Dansk Idrætsliv, København 1995 (bd. 1 og 2)