Politihesten For dig som elsker heste Politihestenes bedste ven Den ridende betjent Lynsnar til fods og på hesteryg 2 2009
Land BOtikken stedet hvor landboerne handler LandBOtikken det meste til dyrene og landboerne! Vestergade 14, 3200 Helsinge, tlf. 48 79 50 00 Borupvej 65, 3320 Skævinge, tlf. 48 28 90 58 Kaltech Data ApS Udbakken 53, DK-2750 Ballerup Tlf.: (+45) 40 41 25 01 Kjeld Kalsbøll IT-konsulent E-mail: kk@kaltech.dk NYHED! HorsePro Hestefoder serien. Hestefoder med ernæringsrigtig indhold. J B Byg v/jan Bisgaard Bogholder Allé 12 2720 Vanløse Telefon 40 36 47 36 DER ER GALOPPREMIERE 18. APRIL KL. 15.00 - og derefter er der fart over feltet til slutningern af oktober God sæson! Aut. Kloakmester Speciale: Styret Underboring KLAMPENBORG GALOPBANE - KLAMPENBORGVEJ 52-56 TEL. 39 96 02 15 - WWW.GALOPBANE.DK - WWW.GALOPSPORT.DK BALTIMAR A/S Gammel Strandvej 45 3050 HUMLEBÆK Telefon 49 16 16 00 Entreprenørfirmaet Gravemesteren Gedser Landevej 37 4879 VÆGGERLØSE Tlf. 54 16 61 00 Mobil 40 13 60 31
Politihesten denne gang Politihestenes ven 5 Interview med Københavns Politis afgående politidirektør Miljøtræning 8 sådan trænes politihestene Rytterstatuen på Amalienborg 9 Frederik den 5. Politihesterapporten 10 Konkurrence 13 Den ridende betjent 14 Tidligere dressurlandsholdsrytter underviser politirytterne Arabere og muldyr 19 En hesterace og en avlsfejl. Lynsnar til fods og på hesteryg 22 Samarbejde mellem to statsinstitutioner Pensionisttur 2009 24 Rundtur til pensionerede heste Støttemedlemsskab for politifolk Er du ny læser og politikollega, der ønsker at betale kontingentet via sprogforbundet: PNR./tjenestested: Dato: Underskrift: Sendes til pa. Michael Petersen, Rytteriet, Artillerivej 129, 2300 København S, Giro nr. 1 97 96 04 Almindeligt medlemsskab se bag i bladet
Foreningens formål: Så vidt muligt at kunne drage omsorg for at udtjente politiheste fra Københavns Politis Rytteriafdeling kan komme på pension. Lejlighedsvis at kunne give gaver til Københavns Politis Rytteriafdeling for at skabe de bedste forhold for hestene i afdelingen At indsamle og opbygge et historisk arkiv omhandlende Københavns Politis Beredne Afdeling, som blev nedlagt i 1973, særligt med henblik på indsamling af materiale vedrørende personale, beklædning, arbejdsredskaber, opgaver, uddannelse m.v. Dette i samarbejde med Politihistorisk Selskab. At skabe økonomisk grundlag for ovenstående. Forsidefoto: Københavns Politis afgående politidirektør Hanne Bech Hansen fotograferet i anledning af Rigshospitalets børnekræftafdelings årlige besøg på politigården. Politihestens Venner Artillerivej 129 2300 København S Telefon: 33 14 14 48 www.politihesten.dk info@politihesten.dk Foreningens bestyrelse: Formand: Michael Petersen Kasserer: Ellis Overby Sekretær: Ulla Bentzen Redaktør: Ulla Skov Artikler bedes sendt til: politihesten@politihesten.dk Næste udgivelse: Ultimo september 2009 Oplag: 1.200 eksemplarer Tryk: Weinco Grafiska, Malmø Annoncetegning: Dansk Politi Idræts ForlagA/S Roskildevej 46 2000 Frederiksberg Redigering og tekstbearbejdning: Laila Andersen Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage redigering af det indsendte materiale samt til at bruge billedmateriale efter plads og behov. Indsendt materiale skal være anført evt. kildeangivelse samt navn, adresse og tlf. nr. på indsender (kun navn vil blive brugt i artiklen). Ønskes det indsendte materiale retur, bedes dette anført. Redaktionen påtager sig intet ansvar for evt. overtrædelse i forbindelse med indsendt og bragt materiale. Alle henvendelser vedr. annoncer bedes rettet direkte til vores annoncebureau. ISBN 0908-0414 Formandens forord Vemodigt farvel til staldens stjerne Rytteriet må atter tage afsked med en værdsat arbejdshest, der snart skal pensioneres. Den har været med helt fra starten og har altid været meget vellidt i stalden. Som eneste hoppe i stalden har den formået at sætte vallakkerne på plads, når ikke nye idéer og visioner blev fulgt. Det er med stort vemod, at Rytterisektionen siger farvel til hoppen. Den har været utrolig stabil og stort set aldrig haft en sygedag, kun én gang måtte dyrlægen løfte lidt på øjenlågene. Politihestens Venner skal nu finde et godt pensionat til hoppen, som har fortjent sit otium efter et langt og krævende arbejdsliv. Hoppen har selvfølgelig et navn, men bliver i daglig tale kaldt for Fru Hansen Ja kære læsere. Københavns politi og Ryttersektionen skal desværre sige farvel til politidirektør Hanne Beck Hansen, der nu har nået en alder af 70 år og derfor skal fratræde sin stilling i det offentlige. Hanne Beck Hansen var for snart 12 år siden en medvirkende årsag til, at Københavns politi fik oprettet Rytterisektionen. Der var formodentlig en del modstand inden for politiets egne rækker, men dengang, som nu, kunne hun se den gode idé med at have politiryttere i København. Med stor styrke har hun skåret igennem al modstand og fulgt sine visioner om et alsidigt politi som nu både er motordrevent med biler og motorcykler, og hø- og rugbrødsdrevet med heste og cykelbetjente. Hun har aldrig været bange for at gå imod den konservative mandeverden og sætte et kvindeligt præg på styrken. Hun turde gå op i sit udseende og fik syet lidt om på sin egen uniform med et ekstra pift, så den passede til hende. Mange kan sikkert også huske, da hun indviede rytterisektionen med solbriller så store som rundetårn. Solbrillerne er i øvrigt moderne igen i dag, så også inden for moden har hun vist sig som fremsynet. Hun er en kvinde med ben i næsen og mon ikke hun i gennem de sidste 12 år flere gange har skåret igennem, når andre politiledere, vel primært mænd, ikke kunne se fornuften i at Københavns politi skal betale 500.000 kroner om året for at have et parade politi. Hun har set at politiheste kan bruges til andet end parade, og at alt ikke kan gøres op i penge. For medarbejderne har døren altid stået åben, og hun har aldrig sagt nej til et besøg. Heller ikke af børn eller ældre damer på 100 år, der havde hende som forbillede. Vi håber, hun vil nyde sit otium og med god samvittighed se tilbage på det, hun har udrettet for både de to- og firbenede. Mange tak til Fru Hansen. Michael Petersen, formand
Politihestenes Ven Selvom politidirektør Hanne Bech Hansen ikke er specielt hesteinteresseret og selv kun har siddet på en hest én gang, er hun en varm fortaler for politirytteriet. Politihestene er gode til at skabe kontakt mellem borgerne og politiet, og det er fantastisk vigtigt, mener hun. Interview Ulla Skov Tekstbearbejdning Laila Andersen fotos: Hanne Simonsen En af de første opgaver, Hanne Bech Hansen tog sig af, da hun overtog jobbet som politidirektør i 1993, var at genoprette rytteriet. Internt havde der været kræfter i gang for at få hestene tilbage til Københavns Politi, og Hanne Bech Hansen kunne se mange fordele ved et rytteri i hovedstaden. - Når jeg var i udlandet i større byer, var der altid noget med heste. Så derfor så jeg mange heste, hvor jeg kom rundt. Jeg har aldrig været for eller imod heste, havde ikke noget forhold til det. Men jeg kunne se efterhånden, at det ville være en rigtig god afdeling af få i Københavns politi. Både indadtil og udadtil, fortæller hun. Og faktisk var de to første heste i afdelingen kun til låns. Det var svenskerne, der var så venlige, at sende et par af deres politiheste over sundet for at vænne københavnske politibetjente til de nye firbenede kollegaer. Der var nemlig mange i politiet, der først skulle overbevises om nytten af et rytteri, så den første tid blev det afprøvet som et forsøg. - Vi lånte to svenske heste i Malmø. Og det var jo et forsøg der var dømt til at lykkes. Københavnerne var jo vilde med dem, husker Hanne Bech Hansen. Åbenhed skaber tillid Politihestene var også en del af en udvikling mod større åbenhed i politiet. Hanne Bech Hansen stod for en mere dialogpræget linje noget som var i kontrast til den lukkede politi-etat, som traditionelt havde hersket. Åbenheden skulle bl.a. bruges til at klinke nogle skår mellem borgerne og politiet særligt efter demonstrationen den 18. maj 1993, hvor politiet skød mod en flok demonstranter. - Min største opgave var at genskabe tilliden og få mere dialog 5
med borgerne. Folk skulle vide lidt mere om, hvad vi lavede, vi skulle kunne sige undskyld, når vi lavede fejl, siger Hanne Bech Hansen. Men den åbne linje kom ikke over en nat. - Det kom lidt bag på mig, at det tog så lang tid, inden man blev opfattet som åben, for vi gik faktisk i gang med det samme med pressen og udadtil og indadtil. Der gik nok en fire-fem år inden vi blev opfattet som åbne. Den nye åbenhed hang mere sammen med tiden end med personen, mener Hanne Bech Hasen selv. - Det lukkede var jo den stil, man havde dengang. Jeg var vel også selv jeg var lige ved at sige en gammel stivstikker. Det har jeg også været i mine tidligere jobs. Altså sådan med ingen kommentarer. Men så fandt man jo ud af, det med at være åben og tilgængelig var vejen frem. Det var jo noget, der kom ind i ledelse, at man skulle være mere åben. Patruljering på Nørrebro Hanne Bech Hansen fremhæver politihestenes særlige styrker i forhold til den dialogprægede linje. - De er jo meget synlige, og er virkelig med til at skabe kontakt mellem borgerne og politiet. Det synes jeg jo nok, at deres tilstedeværelse på Blågårds Plads er et fabelagtigt godt eksempel på. De udstråler tryghed og at der er styr på tingene. Jeg kunne ikke stå for en pige, der sagde til mig: Jeg tænkte ved mig selv, at når du tør sende hestene herned, så kan der jo ikke være så farligt hernede. Det var i grunden meget godt udtrykt. Hanne Bech Hansen fremhæver også indsatsen på Nørrebro som noget, der har været med til at cementere nytten af hestene internt i politiet. - Jeg har også indtryk af, at de er blevet mere og mere accepteret rundt omkring i styrken. Den her indsats omkring Blågårds Plads, hvor de har arbejdet sammen med bande-endheden, den har været fantastisk god for borgerne, men jeg tror også den har været god for rytteriafdelingen. Der er de ligesom blevet løftet lidt op. Til fodbold og på strøgtur En anden opgave, hestene har, er i forbindelse med fodboldkampe. De er med i periferien, så folk kan se at politiet er der. Men de går ikke ind, hvis der er optræk til konflikter. Om dette siger Hanne Bech Hansen: - Vi skal have et synligt rytteri, som ses, og som sender det signal, at her er politiet og der er styr på det hele. Vi har jo ikke tænkt os, ligesom i Sverige, at have et rytteri som er offensivt, som rider ind i menneskemængder osv. Hanne Bech Hansen mener også, at politihestene er gode de steder, hvor man ikke kan sende en almindeligt patruljevogn. Det er fx på Strøget, hvor de kan fange tricktyve, hashhandlere og butikstyve osv. Det er en fordel, at betjentene kan overskue gaden fra en hesteryg de har det store overblik over området. På spørgsmålet om, hvilken betydning rytteriet har haft udadtil, svarer Hanne Bech Hansen: - De er en rigtig rigtig god reklame. Og så er de jo utroligt flinke til at møde op til byfester rundt omkring på Sjælland og i Jylland. Jeg får altid takkebreve i stride strømme altså fra politidirektørerne, når de er ude. Så de er en mægtig god reklame, og de er det mest kontaktskabende, man kan forestille sig. Hestene bliver særligt synlige i hovedstaden i forbin- Politihesten 2/2009 Ridende patrulje på strøgtur i København. Jesper Clausen 6
Hvert år har rytteriet besøg af børn fra Rigshospitalets børnekræftafdeling. Sammen besøger de politidirektøren på Københavns Politigård. delse med klimatopmødet. Her skal de nemlig være med i bevogtningsopgaver, lige som de var det i forbindelse med EU-formandskabet. - De er fantastisk gode til at observere, så det er jo altså en blanding af noget udadvendt og almindeligt politiarbejde, siger Hanne Bech Hansen. Et godt ord med på vejen Den afgående politidirektør mener, at det er vigtigt at bevare afdelingen fremover. - Jeg vil be til Vorherre og sige til min efterfølger, at det er noget man skal kigge på, så der ikke er nogen der får gode ideer, siger Hanne Bech Hansen og smiler. Jeg synes, at den rytteriafdeling vi har i dag, de er gode til at dokumentere, hvad de laver. De er gode til at gøre opmærksom på, hvad de kan. Så jeg har sagt, at jeg nok skal lægge et godt ord ind for dem. Som bekendt lakker det mod enden i jobbet som politidirektør. Men Hanne Bech Hansen har allerede besat den første tid som pensionist, og endda med noget, som kræver et godt kendskab til politiarbejde. - Jeg er i gang med at skrive en kriminalroman en trilogi. Med en gennemgående hovedperson, som aldrig har været hovedperson i nogen dansk kriminalroman før. Men ellers har jeg 117 andre ting. Men det her kommer til at fylde meget, for jeg kan mærke, at jeg synes det er utroligt sjovt at skrive. For så bestemmer man selv det hele. Hvis der er én, der irriterer en, kan man skrive dem ud af manuskriptet. Det skulle gerne være noget, der er sjovt, for jeg har haft pisken over nakken hele mit liv. Det skal være con amore. Men du har jo også en familie, du måske skal se lidt mere til? - Nu dør du af grin, når du hører, at jeg skal til at tage mig lidt mere af min mor. Ja, så har jeg en søn - jeg har jo familie som alle andre. Men min mor har jeg nok forsømt lidt de senere år, slutter Hanne Bech Hansen og griner. På tidspunktet for interviewet vidste offentligheden ikke, hvem der skulle være politidirektør i København efter 1. juli i år. Senere samme dag blev det offentliggjort, at politidirektøren fra Nordsjællands Politi, Johan Reimann, skal overtage kontoret efter Hanne Bech Hansen. Den afgående politidirektør mener, at det er vigtigt at bevare afdelingen fremover. - Jeg vil be til Vorherre og sige til min efterfølger, at det er noget man skal kigge på, så der ikke er nogen der får gode ideer, siger Hanne Bech Hansen og smiler. 7
Miljo træning Presenninger, plastik asker, fyrværkeri og trommer er nogle af de rekvisitter rytteriet bruger, når de miljøtræner hestene. På den måde lærer hestene at være rolige i uvante situationer, og at stole på rytternes mindste vink. Af Michael Petersen Foto: Michael Petersen Politihesten 2/2009 Det er før blevet beskrevet her i bladet, hvorfor politiets Rytterisektion træner dressur og springer på deres heste. Nu er vi kommet til en helt anden del af træningen, nemlig noget Rytterisektionen kalder miljøtræning. Inden hesten overhovedet bliver præsenteret for denne form for træning, ligger der en hel del dressurtimer bag. Den helt grundlæggende dressur skal være på plads, fordi hesten skal kunne lystre rytteren, når den bliver præsenteret for de forskellige genstande under miljøtræningen. Tillid mellem hest og rytter Der er to formål med miljøtræningen. For det første skal nye heste vænnes til uvante situationer, og her går træningen ud på, at præsentere hesten for mange forskellige ting, uden at skræmme den og derved undgå dårlige oplevelser. Efterhånden som hesten er blevet mere erfaren og vant til disse ting, bliver der lagt ekstra på effekterne. Et eksempel kan være, at når hesten er blevet vant til at gå over en presenning, vil oplevelsen blive forstærket, hvis nogle personer tager i hjørnerne og får presenningen til at bølge. For det andet skal hesten lære at lystre rytteren. Selv om dens flugtinstinkt har overtaget skal hesten stadigvæk gøre hvad rytteren beder den om. Under en normal patrulje vil rytterne ikke presse hesten forbi et sted, hvis ikke det er nødvendigt. Hvis hesten oplever for mange episoder, hvor den bliver bange, er der risiko for, at disse oplevelser sætter sig som en permanent frygt i hesten. Samtidigt kan der være en risiko for, at nogle kommer til skade, hvis rytteren presser hesten forbi noget, der gør den nervøs. I nogle situationer er der dog ingen anden udvej. Ekvipagen skal forbi for at løse en opgave, og dette skal kunne gøres, uden at nogen kommer til skade. Her er miljøtræningen under kontrollerede forhold et meget vigtigt redskab til at lære hesten at lystre rytteren. Træning i kontrollerede omgivelser Omgivelserne kontrolleres ved at det foregår i et ridehus, og Rytterisektionen har fået lov til at låne Den Kongelige Staldetats ridehus. Her kommer der ingen uforudsete ting, der vil give en uhensigtsmæssig situation. Rytterne kan selv bestemme, hvilke effekter de bruger, og hvor meget der skal skrues op. De effekter, der i øjeblikket bruges, er presenninger, plastikflasker, gammelt tøj, aluminiumsplader og træplader til at gå hen over. Ophængte presenninger til at gå under og ved siden af. Cementblander og en oppustet lang cylinderformet luftpose til at gå forbi. Kæmpebold og skumgummimursten til at smide på hestene. Tromme, fyrværkeri (mindre strygere el. lign) og lyd fra højtalere (bl.a. festfyrværkeri og lyden fra en motorsav m.m.). Effekterne bliver opstillet i en form for handlebane, og ryttere og heste passerer tingene i enkelt- eller toer-kolonne. Nå man rider forbi i toer-kolonne skal den mindst sikre hest længst væk fra træningsobjektet, og den sikre heste skal være tættest på. Rytterne holder øje med alle reaktioner fra hestene og hjælper hinanden, hvis en hest har lidt svært ved at passere eller gå over en ting. Hjælpen kan være, at en hest, der kommer bagfra, glider op på siden af den usikre og derved hjælper den forbi. Opvarmning og afslutning Enhver træning starter med dressur for at varme hesten op og for at tage lidt af friskheden af hesten. Herefter starter miljøtræningen stille og roligt og efterhånden øges styrken af de forskellige genstande, indtil man når den ønskede effekt. Hele øvelsen slutter med, at styrken bliver skruet helt ned til det, den var i starten, så hesten får en god og rolig oplevelse. 8
Rytterstatuen på Amalienborg Når man besøger Amalienborg kan man midt på slotspladsen se en rytterstatue af Kong Frederik den 5. Statuen er fra 1771 og er en af Europas berømte rytterstatuer. Kong Frederik 5. nåede dog ikke selv at se statuen. Af Michael Petersen Frederik den 5. blev født i 1723 i København og var søn af daværende kong Christian den 6. og Sophie Magdalene. Han fik en streng kristen opdragelse, hvor der blev lagt vægt på fromhed og kristen livsførelse. Hang til vin og kvinder Selv om Frederik den 5. fik en streng kristen opdragelse blev han dog selv en livsnyder, der elskede vin og kvinder. Tiden blev brugt på værtshuse og bordeller, hvilket gav Christian den 6. store bekymringer. Han overvejede at gå så langt som til at umyndiggøre Frederik. Det blev dog aldrig til noget og Frederik blev kronet i 1746 og dermed enevældig konge over Danmark-Norge. Det havde måske været en god ide at umyndiggøre ham, for hans alkoholproblem var at et sådan omfang, at han ikke var i stand til at lede landet. Det blev i stedet i overvejende grad lagt i hænderne på overhofmarskal Adam Goltlob Moltke. På trods af Frederiks drikkeri og udskejelser, var han populær i befolkningen. En af grundene var, at han talte dansk i modsætning til hans far Christian den 6. I hans barndomsår blev han ofte kaldt der Dänische Prinz af sin mor Sophie Magdalene, fordi han tit talte dansk. I 1743 blev han gift med Louise af Storbritannien. Parret fik 5 børn, men Louise døde i barselssengen under fødslen af deres 6 barn. Ud over de 5 børn med Louise fik han også 5 børn med sin ynglingselskerinde Madam Hansen. Efter Louises død blev Frederik den 5. gift igen med Juliane Marie af Braunschveig-Wolfennbüttel. Parret fik kun en søn. 22 tons bronze Først i 1771 blev statuen af Frederik den 5. opstillet på slotspladsen. Rytterstatuen blev designet og støbt i bronze af billedhuggeren Jacque Francois-Joseph og det tog ham 14 år at skabe rytterstatuen, som i dag regnes for en af Europas berømte rytterstatuer. Statuen blev dyrere end de 4 palæer på Amalienborg tilsammen. Statuen vejer 22 tons og blev kørt til slotspladsen af et stort hold marinesoldater, der under salutering af 27 kanoner bragte statuen over Kgs. Nytorv til Amalienborg. Kong Frederik den 5. nåede dog aldrig at opleve statuen på Amalienborg, idet han døde i 1766 kun 42 år gammel. Han blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgt på tronen af sin ældste søn Christian den 7. Frederiksstaden og klasselotteriet I hans regeringsperiode fik kunst og videnskab gode betingelser. Den blev præget af fremgang for handel, og den spirende industri (især jernindustrien) havde ingen problemer med af få fodfæste. Dog blev bøndernes ønske om en landboreform ikke imødekommet af Adam Moltke, så bønderne mærkede ikke meget til fremgangen. Kongen lod bydelen Frederiksstaden bygge med Amalienborg som centrum, og de 4 palæer stod færdig i 1760. Det var også Frederik den 5. der indførte Det Kongelige Kjøbenhavnske Klasselotteri, der i dag er kendt som Klasselotteriet. Ulla Skov 9
Politiheste-Rapporten Foto: Michael Petersen Dialog på Nørrebro Po I øjeblikket er der stor fokus på det borgernære politiarbejde, som kan gøre politiet mere synligt i lokalområdet og give borgerne større tryghed. En af politihestenes styrker er, at de er gode til at skabe kontakt, fordi folk gerne vil snakke med rytterne og klappe hestene. Rytteriet er derfor sat ind på Nørrebro for at skabe en god dialog mellem borgerne og politiet. Man kan møde politihestene hver dag på Nørrebro - som regel i dagtimerne mellem 12 og 17. Deres opgave er at få en god dialog med folk og gøre det mere trygt at færdes i området. To eller fire heste patruljere i bydelen, alt efter hvor mange politifolk der er på arbejde i sektionen. Opgaven er at patruljere på både ydre og indre Nørrebro, snakke med folk og signalere, at der er fred og ingen fare. Når rytterne skridter op og ned af gaden, kan det også have en forebyggende effekt, så roen i området bevares. Politihestene skal som udgangspunkt kun bruges til denne del af det forebyggende arbejde, og hvis der skulle opstå en optrappet situation, trækkes hestene væk fra området, indtil politikollegaer i patruljevogne har fået styr på situationen. Næste dag er hestene så igen på patrulje på Nørrebro. Hærværk Foto: Michael Petersen Selvom politihestene som regel er populære, når de dukker op i gadebilledet, så er det åbenbart ikke alle, der er glade for det ridende politi eller for deres udstyr. Det måtte patruljen sande, da de kom tilbage til deres vogntog efter en patrulje i Valby og Sydhavnen i København. Mens hestene havde patruljeret et par timer i området, havde en ukendt gerningsmand haft god tid til at overmale bil og trailer med graffiti. Der måtte en grundig rengøring fra ISS til, før vognene igen var parate til at køre ud. Sagen er anmeldt til politiet. Politihesten 2/2009 Ønsker du at støtte os via annoncetegning i bladet, kontakt da venligst Dansk Politi- Idræts Forlag på tlf. 88 88 83 00. Årets sommertogt Dronningen og prinsgemalen er også i år på sommertogt rundt i landet. I maj/juni var de blandt andet i Herning, hvor også politihestene deltog. Til september vil togtet gå til Lemvig den 4. - 6., Thisted den 7. og Frederiksund den 9. og 10 september. Foto: Michael Petersen 10
litiets ekvipager på arbejde Save the Boston Mounted Police Af Kristian Madsen. En dag, 4. april 2009, hvor jeg var ude at surfe på nettet, faldt jeg pludselig over følgende artikel Save the Boston Mounted Police! Den ildevarslende overskrift fik mig til at søge videre og jeg fandt temmelig mange artikler fra de Amerikanske medier, som kunne fortælle følgende: Amerikas første og ældste beredne politiafdeling var lukningstruet på grund af byens dårlige budget. En helt almindelig borger, Nady Peters, fandt det helt utænkelig, at der ikke mere skulle findes et ridende politi i Boston, og hun satte sig resolut i spidsen og oprettede en ny forening med et velkendt navn; Friends of Boston Police Mounted Unit oversat Boston Ridende Politis Venner. Hun oprettede også en facebook gruppe, hvor man kan tilmelde sig foreningen. Hensigten er at samle så mange underskrifter som muligt for at kunne overrække disse til Boston City Counsil på et høringsmøde den 5. maj 2009. Nu hvor jeg sidder og skriver er det netop den 5. maj og her har 2045 personer givet deres sympatitilkendegivelse. Støt foreningen! Du kan også være med til at støtte kollegaerne og deres heste og ikke mindst Boston bys borgere ved at tilmelde dig det gør lettest ved blot at søge på artiklens titel, så finder du let siden hvor du udfylder skemaet og sender online retur. Høringsmødet er overstået, men din hjælp er stadig vigtig. Hvis vi ikke med vore stemmer kan være med til at redde kollegaer og heste, så kan vi i det mindste være med til at gøre kollegaerne opmærksomme på, at vi tænker på dem. Boston Mounted Police blev grundlagt i 1873, og de har patruljeret i Bostons gader lige siden. Man bruger hestene til almindelig patruljering i dag- og aftentimerne. Hestene bruges også til store sportsbegivenheder og i forbindelse med demonstrationer. Deres sektion er i dag skrumpet ind til 13 heste og 10 politier samt 1 leder. Når man læser folks indlæg så er det gennemgående, at politihesten og kollegaen er et politimakkerpar, som får skabt en kontakt til borgeren som ingen andre politifolk er i stand til folk som ikke har noget positivt syn på politiet i almindelighed har en helt anden vinkel til det ridende politi det er værd at tage med. Mens jeg har skrevet dette, er underskriftsindsamlingen røget fra 2045 og op på 2057 personer. Jeg følger op på udviklingen i sagen om nedlæggelsen af Boston afdelingen og bringer nyt i næste nummer af Politihesten. Svenske nummerplader Rytterisektionen har i den sidste tid har inddraget flere svenske nummerplader, når de er stødt på svensk indregistrerede biler på Nørrebro. Nummerpladerne er sendt tilbage til Sverige. Det er sket i forbindelse med Skats engagement i den nuværende bandekonflikt på Nørrebro, hvor man har ekstra fokus på personer, som snyder med indregistrering af dyre biler. Skat har lavet en aftale med det svenske Vägvärket om, at svensk indregistrerede biler i Danmark, der har kørselsforbud i Sverige, kan få inddraget nummerpladerne på stedet. Så rytterne holder ekstra øje med biler på svenske nummerplader, når de er på patrulje i byen. Godt arbejde En dag på patrulje på Nørrebro bemærkede rytterne en rød motorcykel af samme mærke og model som var blevet brugt i forbindelse med skyderiet på Nørrebro et par dage forinden. Den var blevet parkeret lidt utraditionelt, og patruljen undersøgte den derfor i Registeret for Motorkøretøjer. Den viste sig at være stjålet og efterlyst, og en politileder blev kaldt ud hvis det nu var den motorcykel, der var blevet brugt til skyderiet. Det var det ikke, og politirytterne red lidt ærgerlige derfra. Det ville have været et godt spor i opklaringen af skyderiet. Kort tid efter blev der anmeldt en mistænkelig mand i samme gade, som patruljen havde fundet motorcykelen. Patruljen vendte om og fik fat på manden, som viste sig at være efterlyst, fordi han skulle til afsoning. Den lidt skuffende følelse blev i stedet erstattet med tilfredshed over at have løst denne opgave. 11
Sådan bliver du en af Politihestens Venner Bliv medlem af foreningen og få bladet Politihesten fire gange om året. Bladet er for alle, der elsker heste og ønsker dejlige fotos, underholdende og seriøs information om politihestene og andre heste. Pris minimum 150 kroner årligt. Større beløb modtages med glæde. Tegn en støtteannonce i bladet Politihesten. På den måde viser du din positive holdning, samtidig med at du gør opmærksom på din virksomhed. Din annonce bliver læst af ca. 6.000 politifolk og venner af foreningen. Den bliver også vist på Politihestens Venners hjemmeside i 3 måneder. Politihestens Venner modtager med taknemmelighed bidrag på Giro 1 97 96 04 Jeg ønsker af blive medlem af Politihestens Venner og modtage medlemsbladet Politihesten - magasinet for hestevenner Navn Adresse Postnr. By E-mail Dato Underskrift eller tilmeld dig på vores hjemmeside www.politihesten.dk 12
Konkurrence Hvad forestiller disse billeder? 1. 3. 5. 2. 4. 6. Send løsningen til politihesten@politihesten.dk eller i brev til Politihestens Venner. Artillerivej 129, 2300 København S. Løsning på konkurrencen i sidste nummer af Politihesten : 1: B, Skagle er en del af kørehestens seletøj 2: A, Kapper er hestens mæletænder 3: C, Forsvidsel er forreste og øverste del på en sadel 4: A, Ringøje er en specielt type øje på en hest 5: C, Ganasche er hestens store tyggemuskel Konkurrencen blev vundet af: Der var ingen vinder denne gang. 13
Den ridende betjent Politihesten 2/2009 14
Den tidligere dressurlandsholdsrytter Peter Amris har en alsidig ridekarriere bag sig, når han underviser både det ridende politi, de ansatte i Den Kongelige Stald og private ryttere. Af Eva Nitschke Foto: Christina Hauschildt Rammen er det smukke historiske ridehus på Christiansborg Ridebaneanlæg. Det er tirsdag, og der står undervisning i dressur på programmet for Københavns Politi s Rytteriafdeling. Iklædt politiets mørkeblå uniform er Peter Amris i fuld gang med at undervise to af sine kollegaer. Det er ikke mere end halvandet år siden, at den ridende betjent for alvor fik forenet sine to uddannelser som henholdsvis berider og politiassistent i en nyoprettet halvtidsstilling som instruktør i Københavns Politi s Rytteriafdeling. Her har han det daglige ansvar for undervisning af de 10 ridende kollegaer, træning af heste og så deltager han en gang imellem i det ridende patruljearbejde i Københavns gader. Første gang jeg sad på en hest på Kongens Nytorv midt imellem cafégæster, HT-busser og masser af mennesker, var det helt grænseoverskridende. Jeg har redet på alverdens dressurbaner, men jeg havde aldrig prøvet af være til hest midt i Københavns mylder. Det var en skæg oplevelse, smiler Peter Amris, der finder det udfordrende at arbejde med rytter og heste ansat i statens tjeneste til at udføre politiarbejde. I det beredne korps er hestene ikke sportsrekvisiter men heste på job, og der bliver stillet helt specielle krav til dem. Dagligt er de parvis på patrulje i Københavns gader i flere timer af gangen, to gange om ugen står der dressur på programmet og en enkelt gang om ugen er det springning. Desuden bliver de hver uge trænet i tilvænning. Her omdanner man ridehuset på Christiansborg til en stor forhindringsbane, hvor hestene skal igennem alle mulige øvelser som f.eks. at gå under- og over presenninger, få slået en paraply op lige foran hovedet, skridte igennem hundrede vis af sodavandsflasker, høj musik, larm fra cementblander og motorsav samt små fingerede demonstrationer. Heste og ryttere ud over det sædvanlige Hestene skal være i god fysisk form. De skal kunne stå stille i timevis med ryttervægt på ryggen, og det er særdeledes hårdt for en hest. Hver dag skridter de rundt i gaderne i flere timer og bliver jævnligt brugt operativt i forskellige sammenhænge, hvor mange mennesker er samlet. Ofte bliver de budt ting, hvor hestens normale adfærd ville være at gå i panik og flygte. Hvor mange heste i det civile liv kan man f.eks. forestille sig kan tåle, at der bliver smidt kanonslag og blålys efter dem, imens menneskemængder råber og skriger, en helikopter hænger i luften lige over deres hoveder eller at gå inde i byens små snævre gader blandt store lastbiler, der lukker bremseluft ud, og der fra etageejendomme under renovering bliver smidt byggeaffald gennem skakte ned i containere? Det er der ikke mange heste, der kan kapere uden en masse forudgående træning! siger Peter Amris. Det siger sig selv, at hestene som udgangspunkt skal være nervefaste men man tager fejl, hvis man tror, at en politihest vælges, fordi den er doven. En flegmatisk hest kan måske bydes mange ting inden den reagerer. Men når den endelig viser frygt og løber er den ikke kontrolleret af korrekt indlærte reflektoriske hjælpere. De heste, der udvælges som mulige politiheste, skal have egendrift og lyst til at arbejde ellers kan de ikke bruges. dem. Jeg kan huske en af mine første ture på patrulje sammen med en af de mere erfarne patruljeryttere. Vi skulle afpatruljere Christianshavn og herunder torvet. Hesten, som jeg blev tildelt, er en ganske nervet hest, og jeg ihukommer, at nogen med et skævt smil fortalte mig, at hesten ikke kan lide Christianshavns Torv. Det var noget med Metro en, der kører under jorden. Jeg tænkte mit, men havde da tillid til, at mine kollegaer mente, at hesten og jeg nok skulle klare opgaven. Da vi kom til torvet begyndte hesten, at puste sig mere og mere op men forsatte frem på min anvisning. Og midt på Torvet udførte vi den flotteste Piaffe. Mindst 50 takter! Det bedste var, at hesten; der absolut ikke havde lyst til at være på torvet var kontrolleret med to fingre og en antrukken lænd. ingen tegn til panik eller flugt stod bare og piafferede. Desværre var de eneste tilskuere til min højere skoleridning nogle fulde grønlændere, som egentlig ikke umiddelbart virkede særlig imponerede, griner Peter Amris, og vender tilbage til undervisningen af sine to kollegaer. Du giver alt for meget hjælp i anspringsmomentet derfor overreagerer hesten. Prøv med en blødere anvisning og bedre ligeudretning og stol på, at han gør det råder Peter Amris en ny politiassistent, der for bare tre måneder siden kom Rytteriet efter mange år i hundetjenesten. Han havde ingen rideerfaring, men efter intensiv træning og undervisning mestrer han allerede ridningen om end ikke til fulde, så i hvert fald et godt stykke af vejen. Rene har dyrket kampsport i mange år og har derfor disciplin, en højt udviklet balance, er veltrænet og har en god kropsfornemmelse. Det er faktisk på nogen punkter en stor fordel, at undervise en ny rytter, der ikke har noget som helst forhåndskendskab til ridning. En sådan rytter har ingen dårlige vaner, der kan være svære at slippe af med - eller en forkert forståelse af indvirkningen på en hest. Det gør, at indlæringsprocessen går meget hurtigere konstatere Peter Amris, der er svært tilfreds med kollegaens præstationer. Det siger sig selv, at for at uddanne heste til brug i politiopgaver stiller det store krav til rytternes dygtighed. En politihest skal om nogen være trænet korrekt. Den 15
Du giver alt for meget hjælp i anspringsmomentet derfor overreagerer hesten. Prøv med en blødere anvisning og bedre ligeudretning og stol på, at han gør det råder Peter Amris en ny politiassistent, der for bare tre måneder siden kom til Rytteriet efter mange år i hundetjenesten. Politihesten 2/2009 skal have absolut tillid til sin rytter og være fuldstændig kontrolleret for fine hjælpere i en korrekt bæring og balance. Er hesten trænet forkert, vil den være frustreret, stresset og bevæge sig i ubalance. Den vil aldrig stole på sin rytter. Flugtinstinktet vil være det fremherskende og en sådan hest vil være farlig for sine omgivelser, sin rytter og sig selv. Den vil givet vis ustandselig få skader på grund af fejlbelastning og i sidste ende blive slidt op efter få års ridning. Så man kan sige, at træningen med en politiekvipage og for den sags skyld også hestene og rytterne i Den Kongelig Stald om noget dokumenterer om træningen er korrekt efter de principper, som man i århundreder har arbejdet efter og som har vist sig at virke. Tidligere eliterytter For Peter Amris eget vedkommende startede livet med heste som 8-årig på en lokal rideskole. Han blev bidt af det med heste, og red på alt, hvad han kunne komme i nærheden af. Han er ud af en akademisk familie og det lå ligesom i luften, at han skulle gå samme vej. Efter studentereksamen var drømmen egentlig at læse til dyrlæge, men han skulle samle nogle erhvevspoint først og søgte selvfølgelig efter et job, hvor han kunne ride mest muligt. Ved lidt af et tilfælde kom han i lære som berider i Hørsholm Rideklub hos berider Harald Kudahl Hansen, og så begyndte den professionelle karriere at tage fart. Min læremester var et pragtfuldt menneske, der virkelig havde interesse i sine lærlinge. Vi fik lov at ride meget hver dag og modtog al den hjælp, som vi havde behov for. Jeg red ca. 10 heste om dagen hele min læretid og han lærte mig utroligt meget. Han gjorde ikke meget væsen ud af sig selv og deltog ikke i konkurrencer, men passede sin rideskole og sine ryttere. Faktum var dog, at der på stedet var heste, der var uddannet til alle de svære øvelser og lærlingene fik lov til at ride dem. Det gav jo en enorm erfaring og ballast for en ung rytter, konstaterer Peter Amris, der endte med at komme på Young-Rider landsholdet med sin egen hest, og vandt sølv til DM og De Nordiske Mesterskaber samt kom i finalen til EM i München i 1983. På landsholdet for ungryttere var jeg så privilligeret, at en af vore bedste beridere - Finn Greve på daværende tidspunkt var træner. Han er en eminent rytter og underviser og står bag nogle af de mest succesfulde dressurryttere i nyere tid. Ham blev jeg meget glad for og holdt kontakten ved lige, da jeg blev senior. Efter Hørsholm kom Peter Amris til Sportsrideskolen i Gentofte, hvor han kom under vingerne af berider Gunnar Andersen een af alle tiders mest berømte danske beridere. Gunnar Andersen var simpelthen en fantastisk rytter og berider. Mange af den nyere generation kender formentlig ikke Gunnar mere og det er ærgerligt. Med tabet af ham mistede ridesporten et ikon og en mand, der ville have haft meget lidt til overs for den udvikling og de metoder, som man i dag benytter sig af - og belønner i konkurrencer. Men han var bag dobbelt OL-sølvvinder Lis Hartel og dybest set alle ryttere i toppen på daværende tidspunkt. Han har præget mig meget i min ridning og opfattelse af dressuren. Jeg kan stadig høre hans stemme i mit hoved, når jeg rider: La være og pil den i munden den skal tage imod din hånd! og: Nakken øverst den skal jo ikke gå på forparten! Som senior kom Peter Amris i 90 erne på landsholdet med to heste under Team-Danmark. Den ene hest kom på bruttoholdet til OL i Barcelona. Desværre blev de olympiske drømme skrinlagt på grund af en skade umiddelbart inden. Penta Shipping A/S Kongevejen 150A 3460 Birkerød Telefon 45 16 01 60 www.pentagroup.com 16
Hesten. som en velvillig ejer stillede til min rådighed, var en utrolig flink hest, men med en problematisk bygning. Den kunne ikke klare samlingsgraden til Grand Prix, og ustandseligt fik han problemer bagtil. Jeg brugte meget tid på bakketræning i forsøget på at gøre ham stærkere men det gik ikke. Vi måtte lade hesten konkurrere på lavere niveau med en ungrytter. Til gengæld blev den 23 år gammel. Den forcerede dressurhest I mellemtiden havde Peter Amris valgt en politiuddannelse og sammen med sin familie erhvervet et ridecenter i Allerød, hvor han i dag bor sammen med sin hustru, sine Desværre kan jeg ikke lade være med at bekymre mig. Vi avler gode heste men jeg mener i mange sammenhænge, at vi øver vold på dyrene. Det man i dag belønner på konkurrencebanerne er efter min mening en helt forkert udvikling. børn, far, søster, nevø og tvillingebror. Her har han i dag to egne heste. Det var ikke nemt, at miste sine konkurrenceheste men sådan var det jo. Økonomien sætter jo sin begrænsning i mange tilfælde i hvert fald gjorde det for mig. At rejse rundt til stævner hele tiden koster mange penge. Når man ikke er hjemme, kan man ikke passe sit arbejde, sted og sine kunder og regningerne kommer jo alligevel, konstaterer Peter Amris og fortsætter: Skal man være med i dag kræver det flere rigtig gode heste og hjælp til finansiering af omkostningerne. For bare 15 år siden kunne det lade sig gøre, at være med på en middelmådig hest, som var godt redet. Den går ikke mere! Hestematerialet er i dag blevet så meget bedre at man virkelig skal have gode heste for at være med i konkurrencen og så handler det jo igen om økonomi lyder det fra den tidligere eliterytter, der har fulgt udviklingen i ridesporten på nært hold med en vis portion skepsis. Desværre kan jeg ikke lade være med at bekymre mig. Vi avler gode heste men jeg mener i mange sammenhænge, at vi øver vold på dyrene. Det man i dag belønner på konkurrencebanerne er efter min mening en helt forkert udvikling. Ungheste bliver i den grad forceret uden forståelse for, at hestens organisme bliver slidt op før tid når de i så ung en alder skal præstere på et niveau, der kræver en Hesten. som en velvillig ejer (Ellis Overby, kasserer for Politihestens Venner, red.) stillede til min rådighed, var en utrolig ink hest, men med en problematisk bygning. Den kunne ikke klare samlingsgraden til Grand Prix, og ustandseligt k han problemer bagtil. Jeg brugte meget tid på bakketræning i forsøget på at gøre ham stærkere men det gik ikke. Her ses Peter Amris på Alex til et Danmarksmesterskab i Kolding. Foto: Ellis Overby 17
Politihesten 2/2009 styrke, som hesten er mange år om at opbygge uanset talent! Det bekymre mig! Det er dumt at forcere så gode heste, så de er slidt op inden de får lov at blive 10 år. I øvrigt er der i dag en gængs opfattelse af, at en 10-års er en gammel hest det er jo i og for sig en forfærdelig holdning. Hesten har ikke engang nået sin bedste alder endnu konstaterer Peter Amris og henviser til ridehistoriens mange dyrtkøbte erfaringer omkring den rette træning af heste. Vi ser jo heste, der metodisk bliver redet med hovedet nede mellem forbenene. Det har man nu givet et navn!! Dem der har læst ridehistorie, vil erfare, at disse teknikker ikke er nye, men har været prøvet før for flere hundrede år siden. Der erfarede man - efter at have plaget tilstrækkelig mange heste - at det ikke virkede efter hensigten mest af alt fordi hestene ikke kunne holde til det og det var en illusion om kontrol. Hestene forsvarede sig selvfølgelig og viste med al tydelighed tegn på ubehag! www.dah.dk Ring +45 7010 8092 Dansk Autohjælp A/S Tryghed på vejen De naturlige gangarter forsvandt i hestene simpelthen fordi ingen hest kan bruge sin krop i denne forkvaklede unaturlige form. Hvordan kan nogen tro, at en hest kan flytte sit tyngdepunkt mod sin bagpart og bruge sin ryg når man lægger den tungeste legemsdel ned mellemforbenene og trækker den sammen? Det er da stik imod al logik efter min bedste overbevisning og er faktisk dyrplageri!, siger Peter Amris, der mener, at man generelt belønner ryttere ved dressurstævner for det forkerte. Vi er altså ikke blevet en pind klogere! Dommere sidder og belønner unaturlige gangarter, hvor hestene viser pas i skridt, uren trav med sprællende forben og manglende diagonal benflytning samt stampende galop. Man belønner en masse spændinger og kan med al tydelighed ikke skelne mellem dette begreb og spændstighed! Med andre ord - hestene går uden korrekt samling, men bærer sin rytter med en kort, sænket og spændt ryg og skubber sig af sted på to led. Det slider en hest op før tid. Hestene går som regel også med forkerte overlinier, der jo er det bedste bevis på, at hesten er trænet forkert, siger han og tilføjer, at man ofte ser på højt niveau heste, der kommer ind på banen stress-svedende, med åbne munde og piskende haler. Jeg har endda observeret, at man har sprayet ildelugtende ting på bringen af hesten for den ikke skal rulle sig ind bag biddet under programmet og komme op foran. Det er kunst på højt niveau på en eftergivende og tilfreds hest! lyder det ironisk fra den uniformerede rytter. Tænk at vi har en nylig kåret verdensmester, der i programmet ikke på noget tidspunkt viser stilstand, ej heller viser rentaktet skridt. Hesten stikker efterfølgende af og løber løbsk til præmieoverrækkelsen! Dette er en verdensmester til hest i kontrol og lydighed! Man ved jo ikke om man skal græde eller grine! Det er meget bekymrende. Politihesten Monty stikker mulen frem, og Peter Amris giver den et klap og et stykke sukker. Dagens undervisning er slut. Her er det ikke resultaterne på dressurbanen, der tæller. Øvelserne er ikke et mål i sig selv for at kunne præstere et program, få en dommers bedømmelse og vinde hæder og ære. Øvelserne bliver brugt som et middel på et givet tidspunkt i lektionen - og doceret rigtigt - for at bibringe hesten løsgjorthed, afspændthed, balance og bæring. Og se, hvor tilfreds han er!! lyder det til sidst fra den ridende betjent. Europadækning DinEkstraBil Frit værkstedsvalg i Danmark Afhjælpning på vejen 18
Araberen &muldyret Araberen er hesteverdenens Rolls Royce. Den er smuk, stærk, intelligent, hurtig og modig. Det er nogle af grundene til, at den er populær i avl og i stort set alle forædlede hesteracer nder man spor af araberen. Af Ulla Skov Araberen er den ældste og reneste af verdens hesteracer. Den kaldes araber, fordi den i det 19. og til dels det 18. århundrede blev importeret til Europa fra den arabiske halvø. Her havde beduinerne avlet på hesten siden Muhammeds tid i det 7. århundrede, og man mener at der er foregået struktureret avl flere hundrede år forinden. Smuk og ædel Araberen er en lille, elegant og meget ædel hest med store og udtryksfulde øjne. Den har en let buet hals og høj haleføring. Hovedet er trekantet og kort med en bred hvælvet pande. Profilen beskrives ofte som araberknæk. De bedste har en lille mule og fine, meget bevægelige næsebor, der kan udspiles for at indtage så meget luft som muligt og udånde varm luft for at afkøles. Netop dette er en af grundene til at den har så ekstrem stor udholdenhed, også i meget varme omgivelser. Halsen er smukt buet, manken er velmarkeret og skulderen lang, skrå og flad. Kroppen er kompakt, ryggen kort, krydset er kort og let hældende. Benene er slanke men stærke, med små runde hove, der er hårde og stærke Araberens farver er skimmel, brun, rød og sort og dens højde er mellem ca. 146 cm og 160 cm i stang. Skabt af søndenvinden Araberen var uundværlig hos Beduinerne. Man sagde at Allah havde skabt hesten af en håndfuld søndenvind, hvilket gjorde den hurtig som vinden. Der var strenge krav til avlshestene, der skulle være 100 % asil (ren, for at blive optaget i asil-linien). Da den levede og avledes i ørkenen under ekstreme forhold, blev den til det, den er idag, verdens mest udholdendene hest. Samtidig er den yndefuld og selvstændig. Den levede kun af græs om vinteren og måtte nøjes med kamelmælk, tørrede dadler, græshopper og tørret kamelkød. Kun en stærk hest kan overleve det. Dårlige krigsheste Araberne blev formentlig først indført i Europa, da Maurerne invaderede landene i den vestlige ende af Middelhavet i starten af det 7. århundrede. 19
Under korstogene lader det til, at de erobrede arabiske heste opnåede status som heste, der var velegnede til konger og fyrster. Som krigsheste var de ikke velegnede, da datidens tunge rustninger krævede heste med en kolossal styrke og størrelse. Da man begyndte at udvikle lettere våben og udrustning, blev der interesse for den arabiske hest som krigshest, og efterspørgslen på arabere voksede i Europa. Et synligt bevis på deres ekstreme udholdenhed var da Napoleon trak sig tilbage fra Moskva i vinteren 1812. Her overlevede kun nogle få heste, og de var alle arabere. Intelligent og modig I dag avles der stadig araberheste overalt i verden. Hesten er populær på grund af dens smukke ydre, livlige temperement, intelligens og hengivenhed overfor sin rytter. Den er meget selvstændigt, og det er svært at tvinge den til at gøre noget mod dens vilje. Hvis den stoler på sin rytter, vil den gøre sit bedste og være meget modig. Hvis man forstår dens person lighed og er følsom over for den, kan den godt håndteres af begyndere og børn. Araberen er en ganske særlig ridehest, og hvis man behandler den som en partner i stedet for en tjener, blive den uvurderlig for sin ejer. Den er meget efterspurgt til distanceridning, fordi den vinder de fleste konkurrencer. Her beviser den både sin udholdenhed og det respektfulde samarbejde mellem hest og rytter. Araberen er den mest brugte race til at forædle andre racer. I stort set alle forædlede hesteracer finder man spor af araberen. Muldyret er kendt som et stærkt og robust trækdyr, og faktisk er det et meget forsigtigt dyr. Politihesten 2/2009 Et muldyr er en krydsning mellem en æselhingst og en hestehoppe. De to arter er genetisk meget tæt på hinanden, men hesten har 64 kromosontal og æslet har 62. Det giver muldyret et kromosontal på 63, og det betyder, at muldyret bliver sterilt og kan ikke selv få afkom. Man kan også krydse en hestehingst og en æselhoppe, og så kaldes afkommet for mulæsel. Det er dog ikke så nemt at befrugte en æselhoppe med en hest, så der findes ikke så mange mulæsler som muldyr. I dag avles der specielt i USA muldyr og lidt mulæsler til arbejdsbrug. Det kan være svært at se forskel på muldyr og mulæsler, men som regel er der adfærdsmæssige forskelle, da de præges forskelligt i hesteflokke og æselflokke. Stærk og omgængelig Muldyret er normalt 150-160 cm høj og farven er gråbrun til mørkebrun. Dyret har lange ører, kort kraftigt hoved, tynde lemmer, små hove og en kort man. Den har sin egen lyd, siger hverken som en hest eller et æsel. Muldyr er nøjsomme og udholdende. De er gode til at bære og trække, og de er meget omgængelige. Mange opfatter dem som genstridige, men det kan også skyldes, at muldyret er et forsigtigt dyr. Muldyret passer nemlig godt på sig selv og sin last. Forsigtigheden sammen med dens 20
styrke er årsagen til, at muldyr er det foretrukne ridedyr i mange svært fremkommelige områder som fx i Grand Canyon i USA. Den er meget sikker på fødderne og kan bevæge sig i al slags terræn. Den er stærkere end et æsel og noget kraftigere, og så er den ikke så nervøs som et æsel kan være. Den bliver næsten aldrig halt og er meget modstandsdygtig overfor sygdomme. Den kan ikke lide hunde og er god til at forsvare sig selv og sin rytter over for rovdyr. Man har fx set at et muldyr har sparket en puma ihjel. Lynsnar til fods og på hesteryg Garderhusarregimentet uddanner både almindelige værnepligtige og personel til internationale opgaver. Hesteeskadronen hører under regimentet, og her uddannes de ryttere, som eskorterer Regentparret på deres sommertogt og ved andre festlige lejligheder. Af major P. S. Thuesen, Chef for Hesteeskadronen ved Gardehusarregimentet Fotos: P. S. Thuesen Det hele startede for omkring 250 år siden. I 1762 var der optræk til krig mellem Danmark og Rusland, og i Danmark frygtede man meget den kommende kamp. Især var man betænkelig ved de russiske lette ryttere: Kosakkerne. I Danmark fandtes der på det tidspunkt ikke en tilsvarende let rytterstyrke, men man blev opmærksom på en ny type lette ryttere, der red på små heste: Husarerne. De fandtes efterhånden i de fleste hære i Europa, og de kom fra Ungarn, der var en del af det Østrig - Ungarske kejserrige. Husarerne var bevæbnet med lette krumme sabler og iklædt lette uniformer, der var inspireret af den ungarske folkedragt. Med dette som inspiration blev Gardehusarregimentet oprettet den 10. februar 1762 af kong Fredrik V. Regimentets gallauniform bærer den dag i dag fortsat tydeligt præg af den ungarske folkedragt. Garderhusarregimentet hører til dagligt hjemme på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Regimentet er et af tre kamptropregimenter i Danmark. Ud over garderhusarerne findes Den Kongelige Livgarde i Høvelte og Jyske Dragonregiment i Holstebro. CHARLOTTENLUND DYREHOSPITAL 3964 3707 Helge Jacobsen Martin Bang Thøfner Lisa Holm Poul Hjort 21