Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter
Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre? Ulighed og uddannelseskultur Drivkræfterne bag uddannelsespolitikken eliternes triumf
Videnssamfund? Ja, tja, bum, bum, bum Brug for højere fagligt / bogligt niveau i mange job Overskud af ufaglærte, men mangel på både videreuddannede og faglærte Skifte i erhvervspolitikken: Danmark er både videnssamfund og produktionsland Vigtigt at forene teori og praksis og samarbejde ml teoretikere og praktikere
Skolens sociale pyramide 9,4 Forskerudd. 9 8,8 8,4 8 7,6 7,3 6,9 6,5 6 5,5 5,3 0 10 20 30 40 Gennemsnitskarakterer i mundtlig dansk 2010 Lang vid.udd. Mellemlang vid.udd. Kort vid.udd. Kun gymnasium Faglært Ufaglært % Kilde: Undervisningsministeriet
Skolekulturer og ulighed Karaktergennemsnit ved studentereksamen 2008-10 Htx Alment gymnasium 8,4 8,2 8 7,8 7,7 7,5 8,4 8,2 8 7,8 7,5 7,2 7,2 7 7 6,9 6,5 6,4 6,1 6,1 6,1 6,5 6,4 6,2 5,9 5,7 0 10 20 30 40 % 5,7 0 10 20 30 40 % Ufaglærte / faglærte Mellemlang vid. uddannelse Kun gymnasium / kort vid.uddannelse Lang vid. uddannelse / ph.d. Kilde: Undervisningsministeriets database
Tre segmenter af eliten / de højere klasser Økonomisk: Stemmer V & K, vil have skattelettelser og lavere sociale ydelser Administrativ: Stemmer S, moderat Kultur + uddannelse: Stemmer R og SF/Enhl, progressive men ikke røde Til fælles: Mere positive overfor globalisering, mindre klare på klasseskel
Unge uden uddannelse Andel 25-årige der ikke har en ungdomsuddannelse og heller ikke er i gang, 2009 % 40 30 20 10 0 Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Drenge Piger Kilde: AE-Rådet / Danmarks Statistik
Stikord til en kulturrevolution: Tværfaglighed skal være konkret problem- og projektorienteret Bekendtgørelser: Mindre teoretisk stof, mere virkelighedsnært og praktisk Proces: Puljer forsøg nye undervisningsmaterialer Vil møde modstand: Politisk initiativ + mobilisering af praktikere
Klassesamfundet 2.0 Akademikere Mellemlang videregående uddannelse 8% 20-30% 16% 50-60% 10% Gymnasium / kort videregående uddannelse Beslutningstagere og meningsdannere Erhvervsuddannelse 38% 10-15 % 28% Kun folkeskole, inkl. ingen oplyst uddannelse Marginaliseret underklasse
Den stærkeste sociale arv Andel 25-årige der har en lang videregående uddannelse eller er i gang, 2009 % 40 30 20 10 0 Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Drenge Piger Kilde: AE-Rådet / Danmarks Statistik
Blandede miljøer bryder social arv % 60 & 40 20 0 under 10% 10-20% 20-30% 0ver 30% Andel unge med svag hjemmebaggrund, der som 23-årige har / er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt efter andelen med svag baggrund på deres grundskole som 15-årige Kilde: COWI
Familiekultur & social skævhed Læsescore i point 600 550 500 450 400 350 300 Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Inaktiv familiekultur Aktiv familiekultur Kilde: AKF / PISA2000
Familiekultur & gymnasieandel 100 Andel 19-årige i gymnasial uddannelse 80 60 40 20 0 Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Inaktiv familiekultur Aktiv familiekultur Kilde: AKF / PISA2000
Familiekultur & frafald Andel 19-årige droppet ud af ungdomsuddannelse 20 15 10 5 0 Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Inaktiv familiekultur Aktiv familiekultur Kilde: AKF / PISA2000
Stor effekt i fritidsjob Så meget øges uddannelseschancerne af et fritidsjob % 250 200 150 100 50 0 Akademisk uddannelse Mellemlang vid.udd. Kort vid. udd. Faglig uddannelse Indvandrerunge Unge med dansk baggrund Kilde: Rambøll / Arbejdsmarkedsstyrelsen
Ulighed i penge og uddannelse: Korrelation 35 30 25 20 Så meget betyder familiens levestandard Så meget betyder nes uddannelse 15 10 5 0 Norge Sverige Finland Danmark OECD Norge Sverige Finland Danmark OECD Sammenhæng mellem læsefærdigheder og familiens økonomi / uddannelse Kilde: Northern Lights on PISA