TEMA: Det gode undervisningsmiljø

print Holstebro Tekniske Gymnasium april 2012#26 Side 3-7 TEMA: Det gode undervisningsmiljø Side 6-7 TEMA: Stoleanmeldelse Side 8-9 Htx efter lukketid Side 14-15 Uaktuelle nyheder

PRINT Indhold 2 PRINT TEMA Undervisningsmiljøet på htx 3 INDHOLD Side 03 TEMA: Det gode undervisningsmiljø Side 04 TEMA: Var der nogen der sagde lumre klasselokaler? Side 06 TEMA: Stole anmeldelse Side 08 TEMA: Htx efter lukketid Side 10 Rundt på htx Side 12 GirlPower Side 13 ManPower Side 14 Uaktuelle nyheder 17 TEMA: Kommentaren April 2012 18 Mest besøgte website på htx #26Side 19 Opslagstavlen REDAKTION: Anne Arnoldsen 2d Camilla Balle Bech 1b Diba Kasiraei 2f Christian Haugaard Hornebo 1b Line Stjernholm Kragelund 1b Marie-Louise Knop Lund 2a Signe Bilde 2a Stefan Nordborg Eriksen 3e Htx-lærere: Charlotte Bork Høvsgaard (journalistik) Michael Balle Jensen (journalistik) Ulla Armose (Grafisk design) TEMA: Det gode Undervisningsmiljø Temaet i dette Print er undervisningsmiljø. Miljøet i klasselokalerne betyder mere end man lige tror for indlæringsevnen og koncentrationen. Vi satte os for at finde ud af det bedste arbejdsmiljø. Man hører en gang i mellem folk, der specielt om morgenen beklager sig ove,r at det er koldt i klasselokalerne, men kulden kan have en positiv indvirkning på din koncentration. Selvfølgelig skal man ikke hundefryse i timerne, men en temperatur på 20-22 C er helt passende i et klasselokale hvor man ikke er vildt aktiv og i konstant bevægelse. Når man så har siddet tre umenneskelige timer, hvor man har terpet cosinus relationer og fysiske formler, og hvor pc erne har arbejdet på højtryk en halv dag, er det specielt tydeligt, når man vender tilbage fra spisepausen, hvor indelukket, varmt og uhumsk et klasselokale kan være. Den CO2-befængte luft brager lige ind i ansigtet på en, så snart man åbner døren. Så lidt udluftning i pauserne ville helt klart være en super god idé. Der ud over har målinger vist, at miljøet bliver en hel del bedre, hvis det er rare lærere uden trælse bagtanker som fx lektier, der møder ind til timerne. Af Line Kragelund, 1b. For- og bagsidefoto: Armose print Foto: Mads Petersen, 3c

PRINT TEMA: Undervisningsmiljøet på htx PRINT 4 TEMA: Undervisningsmiljøet på htx 5 Var der nogen der sagde lumre klasselokaler? Af Marie Louise Lund og Signe Bilde Efter en lang skoledag bliver klasselokalerne både varme, indelukkede og alt andet end behagelige at opholde sig i! I et standardklasselokale befinder der sig omkring 25 elever, og det tager et par timer, før lokalerne er godt og grundig opvarmede! Allerede nu sidder vi, som er forvist til Piet Heins og Galileo Strædes minimale lokaler, og surmuler over, at vi skal være hele 25 elever i lokalerne! Men hvor mange elever kan der egentlig være i sådan et lille lokale? Tjoe, vi trak alle de elever, vi kunne finde, ind i et lokale, og resultatet var chokerende. Vi regnede med, at det ville være nok med et par fraggleklasser, men fraggler er jo nogle små væsner, så nej, vi var nødt til at støvsuge skolen for flere elever. Vi var åbne for bud på, hvor mange elever, der kunne være i Piet Hein 27, og de lå spredt mellem 50 og 300 elever! Vi formåede at mase de 117 elever, som var op i skole, ind i ét klasselokale. Men vi kunne hurtigt konkludere, at der mindst kunne være det dobbelte antal derinde! Så vi har på baggrund af vores lille forsøg konkluderet, at der kan være i hvert fald 200 elever i Piet Hein 27! Og fy for den lede, det lokale skulle helt sikkert gennem iltes med frisk luft bagefter, LÆNGE.

PRINT TEMA: Undervisningsmiljøet på htx 6 PRINT TEMA: Undervisningsmiljøet på htx 7 STOLE ANMELDELSE Prints store stoleleg! Sammen med den nye bygning følger naturligvis også: Nye stole! Med det kommer selvfølgelig den store anmeldelse. Jeg har fået hjælp af de to skarpe stoledommere Pernille og Simone. De har siddet, løftet, følt på og gennemtestet stolene og vurderet, hvorvidt de er acceptable for vores raffinerede skole. - af Anne Arnoldsen Gammeltorv Nytorv V S GAMMELTORV: Producent: Fritz Hansen (producenten bag b.la Arne Jacobens Ægget ) til en pris på ca. 1000 kr. Design: Ikke den store ophidselse her. En anelse popsmart i forsøget på at gøre stolen mere ergonomisk samt pæn at se på. Set fra bestemte vinkler og med et åbent sind henledes tankerne i nogle tilfælde på en blanding af Anders And og en halv Piratos. Ikke det mest indbydende Fritz Hansen er kommet med i tidens løb. Transportvenlighed: Til gengæld er stolen let og elegant. Den er lige til at flytte på. Smidighed: Absolut minimum. Prøver du på nogen måde at vippe på stolen, risikerer du at sende den direkte en tur på værkstedet (hvilket jeg fra pålidelige kilder ved, er noget, der er sket ofte). Stillinger: Grundet dens smidighed - eller mangel på samme - er stillingsudvalget ikke stort. Det er umuligt at finde en behagelig siddestilling. Dog har vores testperson fundet en ganske behagelig sovestilling (hvilket i øvrigt kræver, at du er hobbitstørrelse). Partymuligheder: Her skuffer Fritz Hansen os igen. Af samme grund som vipning på stolen er forbudt, bliver dansen på stolen det også. Inventaret på Gammeltorv er simpelthen for skrøbeligt (eller i for dårlig kvalitet alt efter, hvilke øjne der ser på det) NYTORV: Producent: SIS Functional Furniture a/s - til en rimelig pris (var alt, hvad vi kunne få ud af de adspurgte..) Design: Pænt og stilrent er det første, man kommer på. Simpelt men med små twists i form af støtte til lænden og pind til fødderne. Denne stol findes endda både i høje og lave udgaver, så der er lidt for enhver. Kvaliteten virker til at være i top, så dem kommer værkstedet forhåbentlig ikke til at se så meget til (de er i øvrigt også umulige at vælte). Transportvenlighed: Fuldstændig kritisabelt, det er stort set umuligt at flytte stolene. De er både tunge, og så der ingen smarte steder at tage fat øv! Smidighed: Ganske udmærket, en smidig stoleryg gør det muligt at sidde og rokke lidt frem og tilbage. De kraftige stoleben gør det imidlertid umuligt decideret at vippe, hvilke jo både skulle være godt for inventaret og for de hjerneceller, man mister af at falde på gulvet med hovedet først. Stillinger: Alene er udvalget ikke så stort, men kombineret med andre stole kan gruppearbejde tages til et helt nyt niveau.. ;-) Partymuligheder: Da stolen er rimelig heftig, ses ingen problemer i

PRINT TEMA: Undervisningsmiljøet på htx 8 PRINT 9 Htx efter lukketid

Rundt på htx PRINT PRINT 10 Rundt på htx 11 Færre vil på htx til næste år Af Michael Balle Rundt på htx Ansøgertal: Efter flere år med konstant fremgang tager ansøgertallet til htx et lille dyk til næste år. 137 elever har søgt om optagelse på Holstebros bedste gymnasiale uddannelse. Sidste år startede 180. Det betyder at htx i August 2012 vil have 5 førsteårsklasser mod normalt 6 klasser. Nedgangen er imidlertid ikke kun sket på htx, på såvel Holstebro Gymnasium som på Handelsskolen er der sket en tilsvarende nedgang. Der mangler ca. 100 elever tilsammen på gymnasierne i byen, og vi ved ikke, hvor de er henne, siger rektor Karsten Søndertoft. Karsten håber dog på, at de manglende elever er taget på efterskole og i stedet dukker op til August i 2013. Farvel til København- og introturen Af Hans-Erik og Jesper, 1b. Føler du dig snydt? Så går du sikkert i 1.g på htx. Som den første årgang snydes de nemlig for såvel introtur på første år som turen til København i 2.g. Skolen har nemlig besluttet at skære ned på turene, da der skal spares. 120 timers spildt uddannelsestid Af Emil og Mads, 1b. Bustiderne: Hvis du kommer fra Lemvig, Linde eller andre af byerne nord for Holstebro og i forvejen har lang transporttid til skole, så er der ikke meget hjælp at hente fra Midttrafik. Busselskabets planlægning betyder nemlig, at mange elever misser undervisningen i en stor del af sidste lektion, da de er nødt til at gå mindst 10 minutter før tid, hvis de gerne vil nå bussen hjem. 17-årige Mads Bork, som kommer fra Harboøre er en af de mange elever, der dagligt rammes af trafikselskabets planlægning: Jeg synes simpelthen det er for dårligt. Vi ønsker i Danmark at få en af verdens bedste skoler, men hvordan skal vi det, når vi ikke engang kan få bus og skole til at hænge sammen? Gavin Loganadan og Yousef Mustapha går begge i 2.g, og de siger: turene er rigtig gode, fordi man bliver skoletræt. Københavnerturen brugte vi også studierelateret for at finde ud af hvad vi skulle efter htx. Så vi synes selvfølgelig også, det er unfair at 1.g ikke kommer på nogen tur, fordi det betyder virkelig meget for sammenholdet. Og vi har det næsten dårligt med at pengene til vores tur er taget fra dem. Mads Fischer, der går i 1.g., er ikke overraskende utilfreds med skolens disposition: Det er en unfair fordeling, og man er lidt utilfreds over, at man selv skulle finde ud af det. Jeg synes, vi skulle have været på introtur, i stedet for at 2.g var på københavnertur, fordi det kunne have givet et bedre sammenhold, hvis man havde været på introtur. Skolens pædagogiske koordinator, Michael Balle, forklarer, at det skyldes en generel besparelse at 1.g erne ikke kommer til København, og samtidig er det også meget dyrt: Vi prioriterer undervisningen frem for turene, når vi skal spare, slutter han. Der er ikke umiddelbar udsigt til, at skolen vil genindføre turene. Der er imidlertid ikke stor forståelse for problemet hos Midttrafik: Når det handler om kollektiv trafik kan spildtid ikke undgås. Nogen får mere spildtid end andre, siger selskabets informations-medarbejder til Print og fortsætter: Det bedste ville jo være, hvis skolen kunne ændre sluttid til kl. 14.50, evt. ved at afkorte et frikvarter. Trods dialog med Midttrafik, er det ikke lykkedes at opnå forståelse for de problemer, som køreplanen medfører for eleverne fra det nordlig område af vores region. Så htx har bedt alle lærere om at lade eleverne, der skal nordpå, gå 10 minutter før tid i sidste time, så de kan komme hjem i ordentlig tid, og det går selvfølgelig ud over deres undervisning, siger Michael Balle, Pædagogisk Koordinator på htx. I løbet af tre år vil de 10 minutters dagligt spildt undervisning samlet udgøre 120 timer.

PRINT GirlPower 12 Pigernes ultimative forfest Af Camilla Balle Bech, 1b Hvad er egentlig den ultimative forfest for piger? Gælder det om at blive godt beruset inden festen eller om at blive stylet perfekt? Lige meget hvem man er, og hvor man er fra, har man i store træk et fælles syn på, hvordan en forfest blandt piger skal forløbe. I hovedtræk handler det jo egentlig kun om at komme til at se godt ud samt få den passende mængde alkohol, inden man skal videre til selve festen. Størstedelen af piger mener, det er akavet at komme pinligt ædru til festen, så hellere have fået noget at drikke, så man er mere åben og imødekommende. Dog er det også vigtigt, at man ikke er alt for påvirket, inden festen overhovedet begynder. For det første kan det blive svært at holde ud hele aftenen, men mange synes også, at det er kikset, hvis man er ved at gå under, inden festen overhovedet er begyndt. Når det gælder forfesten for piger, har drenge dog en smule svært ved at forstå, hvordan vi piger kan mødes flere timer før og gøre os klar. Hvordan kan det være vigtigt for piger at gøre sig klar med hinanden, det er vel bare at tage noget tøj på? Men nej! Det er det ikke for piger. Det skal jo være den rigtige kjole, den perfekte makeup, og håret skal sidde ordentligt. Det tager mere end bare 10 minutter! Og der skal mere end et sæt øjne til at se på det, udseendet skal jo være helt perfekt. Derudover er det også den ultimative pigehygge! God musik, lidt alkohol og ens bedste veninder, så bliver det ikke bedre. Hygge, lidt alkohol, kjoler og make-up men skal der så ske noget helt specielt, eller skal det bare være den sædvanlige smøre med klargøring først og derefter druk? Når man spørger de fleste piger, hvad de mener, er stor set alle enige om, at den almindelige forfest er optimal. Man får en masse pigehygge, mens man gør klar, samtidig får man hyggedrukket inden selve festen. De fleste mener, at man ofte i forvejen har travlt med at blive færdig, så derfor vil det blive for meget, hvis der skulle foregå et eller andet større show midt under forfesten. PRINT ManPower 13 Drengenes vilde opvarmning Af Christian Hornebo, 1b. Venner, god musik og alkohol. Det er opskriften på den gode forfest når man er dreng De fleste af jer kender nok til forfester, og I har sikkert også alle været til en. De slår næsten aldrig fejl. Af en eller anden mystisk grund fuldfører de altid opgaven. At hæve humøret kraftigt og forberede dig på natten forude ved indtagelse af alkohol, opblandet, rent, mildt, stærkt, hurtigt eller langsomt. Dette sker for nogens vedkommende i rigeligt store mængder, også for store! Alkohol er dog ikke det eneste, der skal være til stede for at have en forfest. For alle, der har prøvet af drikke alene, ved, det sucks. Så der skal selvfølgelig nogle kammerater til. Som regel dem du omgås mest, men det kommer sig ikke så nøje, om der er et par ukendte ansigter. For vi ved jo alle sammen godt, at de bedste samtaler starter over en pils! Det skal der ikke lægges skjul på. Så de fleste kommer godt over ens, når alkoholen først har indtaget blodet. Musik er helt sikkert også en vigtig del af enhver forfest. Det er i den grad med til at sætte stemningen, og så er det som regel en blidere forsmag på, hvad der venter trommehinderne i den nat, der ligger forude. Vi kender vel alle den irriterende, næsten tinnituslignende pivelyd, der er i ørerne efter en lang nat med øredøvende musik. Den vil man vel inderst inde helst være fri for, men hvad er en god forfest elle bytur uden høj musik? Ja, det kan jeg i hvert fald ikke svare på. Så man må nok bare bide i det sure æble og drukne smerten i endnu en af de mange alkoholiske drikke.

PRINT Uaktuelle nyheder PRINT 14 Uaktuelle nyheder 15 UAKTUELLE Den store teknologi-krig Af SNE, 3e Det var i november. Torsdag den 23. for at være helt præcis. Unge fra nær og fjern valfartede til byen Odense, beliggende på Danmarks tredjestørste ø. Med sig havde de frugterne af 3 måneders arbejde, forventninger og attitude. Det var dødeligt alvor for nogle, som kom i det stiveste puds, som de kunne formå at finde frem. For andre var det bare endnu en dag, og de kom med det, som de nu engang havde på til hverdag. Alle var de klar til at sælge sig selv, så godt de kunne. NYHEDER Young Enterprise et monster Men vores historie begynder dog 3 måneder længere tilbage endnu, på en helt andet sted Tom Juhl Nielsen og Poul Kamp står i et klasselokale og taler til en flok studerende. Strømmen af information afslører, at tiden er inde til at påbegynde den mest krævende opgave af sin art, som de studerende nogensinde har oplevet. Men det er ikke en hvilken som helst klasse, men Galileo 20 3.e s domæne. De har alle set det komme. Det har alle vidst, at det ville ske. Allerede i beskrivelsen af TDIlinjen bliver dets ankomst varslet. Og som en tsunami skyllede et nyt fag ind i deres skema, innovation, sammen med et med et monster, som selv i dag observerer de kære 3.e er, pønser, plotter og påvirker dem. Monstret hedder Young Enterprise. Og ringe ved de på dette tidspunkt, hvor meget dette monster vil tære på deres tid og energi. Men de er klar til kamp. De har forberedt i 2 år i fagene teknologi og design til denne kamp. Bevæbnet med pen, computer, brainstorm og 3d-printer, blod sved og tårer, går de til kamp mod det grusomme monster. Utallige ideer bliver ædt uden nåde. Tegninger og skitser bliver kylet rundt på htx som aldrig før, og tiden tikker Nye produkter E erne var nødt til at organisere sig. Forskellige grupper med forskellige koncepter og tilgangsvinkler opstår med lærernes velsignelse. Nye produkter begynder så småt at se dagens lys, blive forbedret og forvandlet om og om igen. Gips, plastik, jern og metal. I horisonten kunne de fornemme sejrens sødme, og monstret begyndte at virke mindre faretruende. Krig i Odense på en dag i november Så kom dagen i november. Planerne stod klar. Det sidste touch var blevet lavet på produkterne. Nu begyndte jagten. På landsplan drog over 3300 unge mod Odense, klar til kamp. Mere end 300 forretningsmænd dukkede op i

PRINT Uaktuelle nyheder PRINT 16 KOMMENTAREN 17 messecenteret klar til at bedømme de mange hold. Efter mere end en times opstilling kom Erhvervsministeren Ole Sohn frem på en stor scene og erklærede messen for åben. Den danske pendant til den globale iværksætteruge, med 10 millioner deltagere, var begyndt. Og så var der krig Ord som køb, salg, omkostninger og materiale fløj igennem den store hal. Utallige spørgsmål blev stillet og svaret, nogle gange i gentagelse af hinanden, og de gæve, unge mennesker kæmpede indædt for deres ideer. Og det gælder også E erne. Der var underlæg til ens sko, så man ikke gled på isen, en skraldespand med en alternativ udformning, en cykellygte, der gjorde børn mere synlige og forældre tryggere, og mere endnu fra vores brave medstuderende. Og de andre deltagende havde også imponerende produkter at vise frem. Interne kuffertvægte, der registrerede, hvor meget du har pakket. Et overdimensioneret spil klodsmajor med balancebræt, der kunne bruges i undervisning og kiropraktik. Seleudstyr til heste. Superlim til bildæk. Listen fortsætter. Heldigvis var det ikke alt sammen tough, serious business. DJ Rasmus Uhre spillede op, LEGO havde folk med en go stak klodser, et par KOMMENTAREN! Sofaer, sagde de! Eleverne ville have sofaer! Det fik de ikke, og de undrede sig måske. De blev spurgt, men ikke hørt, og de fleste tænker nok, at årsagen var, at sofaer er useriøse og vil give forkerte signaler. Men jeg tror ikke, de har ret. For sofaer er ikke useriøse. - Nina Stilling, skriver kommentaren Af Nina Stilling Der er kommet sofaer på HTX. Sofaer, flydepuder og hyggemiljø. Er miljøet så blevet mere useriøst? Nej. Det kan for det første begrundes med hjælp af begrebet spacetimematering, der tilnærmelsesvis kan oversættes direkte med rum-tid-betydning. Det vil sige, den betydning/mening/funktion rummet får i en given sammenhæng på et givent tidspunkt. I begrebet ligger, at rummet hele tiden kan forandre betydning. Vi går tilbage til oldschool, dengang eleverne gjorde, hvad læreren sagde. Forholdet var 1:1:1:1, én lærer, én klasse, ét rum og ét fag. Magtforholdet var tydeligt, og der var kun én måde at opføre sig på i klasselokalet. Rum med mange ansigter Vi ser rester af denne tankegang i vores laboratorier og sender en tanke til stx s faglokaler. Anderledes er det med vores såkaldte teorilokaler der i vores terminologi er blevet omdannet til klasselokaler. Her er der et tydeligt eksempel på spacetimematering. Jeg har ofte grebet mig selv i at sige velkommen i starten af en dansktime. Men egentlig er det jo mig, der entrér elevernes lokale. Idet jeg står i lokalet, bag ved katederet (som stadigt eksisterer i mange lokaler) og skal i gang med min undervisning, forandrer lokalet sig fra pauserum til danskfagslokale. Fra deres rum til mit eller - når jeg er venlig - vores rum, men i hvert fald et læringsrum. Det samme gælder vores studietorve navnet rummer rummets flertydighed. Her sker der hele tiden forandringer, ikke kun afhængigt af om klokken er 10.00 eller 10.10, men også af om Tom og Charlotte sidder på torvet, om der er noget fagligt i gang mellem eleverne, eller om der er lagt op til noget særligt. Hvad sker der, når bordene samles på midten af Storetorv, og nogen sidder omkring det? Så går andre stille forbi. Rummet er omdannet til møderum. Uformel seriøsitet I Nobelparken og på Nytorv har vi fået nye møbler, der signalerer et omskifteligt rum. Møblerne kan flyttes konstant omkring, og elever står, ligger eller sidder, mens de arbejder eller snakker eller måske begge dele. Gæster på htx Holstebro bemærker tit, at vores studietorve emmer af uformel seriøsitet. Hvorfor springer eleverne ikke rundt eller ligger og sover på vores studietorve? Hvordan kan der være så megen leben, men ikke kaos? Måske er det, fordi eleverne her på vores gymnasium godt ved, hvad der skal til for at lede sig selv. De behøver ikke en lærer til at piske dem for at være interesserede og arbejde. Man kan kalde det ansvarsfølelse eller motivation, men det kan også beskrives som, at der hersker en stærk omnipresent ledelse på stedet. Vi leder os selv Omnipresent ledelse betyder den ledelse, der er til stede hos eleven selv. At man som elev er i stand til at disciplinere sig selv. Årsagen er muligvis, at eleverne har adgang til stort set alle rum samtidig med, at lærerne også er nærværende i alle rum på gymnasiet. Et hvilket som helst rum er et potentielt læringsrum, og på den måde er der implicit styring til stede med eller uden sofaer. Det er det, der karakteriserer seriøse elever og et ægte studiemiljø. Men det gælder ikke hele tiden for vi har stadigvæk fastlagte pauser helt uden styring, og hér bliver alle rum forvandlet til rekreative områder, som måske godt kunne bruge et par sofaer. Men jeg bliver dog nødt til at sige det: At sofaer er besværlige at vedligeholde og rengøre. Og så HUSK LIGE AT RYDDE OP EFTER JER det er også mit rum!

PRINT Mest besøgte website på htx PRINT 18 Opslagstavlen 19 MEST BESØGTE WEBSITE PÅ HTX? Af SNE, 3e. Noget, der er med til at bidrage til klassemiljøet og undervisningen, er vel også, hvordan man bruger internettet. I november undersøgte Print, hvad de studerende selv mente, var de mest besøgte sider på htx netværk, og spurgte vores IT-afdeling om, hvordan landet virkelig ligger! De studerendes mening - i tærter På Lectio sendte vi et spørgeskema ud, hvor vi spurgte jer, hvad I mente, er de 3 mest besøgte hjemmesider på htx. Lidt over 200 valgte at svare på skemaet, og deres top 3 ligger fordelt sådan her! Som slutnote til disse vil vi gerne have lov at sige, at nogle af jer havde nogle ganske interessante forslag til, hvilke sider der blev hevet ned på vores netværk. Men helt ærligt rolig med de shocksites og megapervers voldsporno! De kolde facts: IT-afdelingens top 5 1. Facebook.com: Ja, det kom vel næppe som en overraskelse. Facebook er vel blevet en slags opium for den gennemsnitlige studerende. Kan der tilføjes mere? 2. Ucholstebro.dk: Jamen dog! En joker! Kun to personer havde gættet på det i spørgeskemaet. Umiddelbart kunne det måske virke lidt mærkeligt, at så mange studerende skulle bruge tid på den her side, for hvor meget info er der egentlig? Sandheden kunne ligge i, at meget af trafikken kommer fra htxelev.ucholstebro.dk, hvor visse opgaver og informationer ligger. 3. Lectio.dk: selvfølgelig er der en del trafik på Lectio; timer der skal tjekkes, opgaver der skal afleveres, og spørgeskemaer der skal sendes, samt den enkelte besked eller to, der skal besvares. 4. Google.dk: Heller ikke det mest overraskende. Er der noget vi ikke er helt sikre på, så spørger vi bare Google! If it ain t on the internet... 5. Youtube.com: Den her kunne vi egentlig også på forhånd. Vi ved alle sammen, hvorfor folk går på youtube: hovedsageligt underholdning. Selv om der stadig er plads til forbedring, så kan elever og lærere på htx-uddannelsen på Uddannelsescenter Holstebro godt klappe sig selv på skuldrene. Her er de studerende på en delt andeplads blandt alle htx-elever i hele landet, viser helt nye tal fra Undervisningsministeriet. Kun eleverne i Slagelse klarer sig med et gennemsnit på 7,4 bedre end de studerende i Holstebro, der må nøjes med et eksamenssnit på 7,2 efter den nye skala. Citat fra Dagbladet Holstebro 28. januar 2012. Spørg Mogens Godt, og bevar it-lokaler Din pc er ved at løbe tør for strøm, og dine kammerater har optaget alle stik i klasselokalet. Hvad gør du? Ifølge it-afdelingen kan du være en af dem, der tager en tur over gangen og smutter ind i DaVinci 15 og snupper det, du mangler. Dit problem løst, men du har skabt et nyt. Flere og flere røvertogter til htx s multimedielokaler kan betyde, at lokalerne bliver låst, når der ikke er undervisning i dem. Så mangler der stik i dit lokale, er løsningen ikke at hugge dig til en løsning, men at nævne det for Mogens Godt, når du alligevel møder ham i teknologilokalet. Så sørger han for at løse problemet. - det vil han Godt! Se reklamefilm om htx på mobilen Så du også politiet forleden? De kom, da rektor havde fået stjålet computeren ved et indbrud. Men nu har han i hvert fald sikret sig, at der i det mindste ikke vælter mails ud på gulvet fra de løse kabler. De går direkte i papirkurven! KOM MED TIL ÅRETS SIDSTE HTX-FEST, FREDAG DEN 20 APRIL!! DET BLIVER EN VILDT FED AFTEN, HVOR 2 SOMERSBY PIGER, INDTAGER FEST! DET ER EN FEST MAN IKKE MÅ ELLER KAN GÅ GLIP AF!!! VI SES!

...godt arbejdsmiljø?