Baggrundsrapport til LO s Fremtidens arbejdsmarked flere og bedre job Delrapport 3 Bevillinger til og effekten af forskning og innovation Baggrundsrapport udarbejdet af DAMVAD for LO September 2010 ISBN: 9788777350122 / ISBN-online: 9788777350139 / LO-Varenr.: 3233
Delrapport 3: Bevillinger til og effekten af forskning og innovation Indledning Denne delrapport indeholder en analyse af offentlige bevillinger til forskning og innovation og effekten af private og offentlige investeringer i forskning og innovation. Udgangspunktet for analysen er, at offentlige investeringer i forskning og innovation har en positiv effekt på private virksomheders investeringer i forskning og innovation, og har en positiv effekt på produktivitet og beskæftigelse. Ligeledes tager analysen udgangspunkt i innovationskonceptet for praksisnær innovation og de innovationspolitiske virkemidler, der kan være med til at understøtte praksisnær innovation. DAMVADs analyse af offentlige bevillinger og effekten af forskning og innovation viser at: Danmark bruger færre penge på forskning og innovation sammenlignet med de andre nordiske lande. Der er betydelige gevinster at hente ved at styrke de offentlige bevillinger til forskning og innovation. Det er vigtigt med langsigtede forskningsinvesteringer og at sikre midler til videnspredning. Erhvervsstøtten der bidrager til innovation udgør kun en mindre del af de samlede danske erhvervsstøtteordninger på finansloven i 2010. Denne delrapport indgår i en række på fem delrapporter, se boks neden for. 1
DAMVAD har udarbejdet en række analyser for LO vedrørende praksisnær innovation og faglærte og ufaglærtes rolle. Analyserne er præsenteret i delrapporterne: Delrapport 1: Mere praksisnær innovation i Danmark sammenfatning af resultater og udfordringer Delrapport 2: Innovationskoncept for praksisnær innovation hvad sætter gang i innovation? Delrapport 3: Bevillinger til og effekten af forskning og innovation Delrapport 4: Potentialet for praksisnær innovation Delrapport 5: Kortlægning af praksisnær innovation i forsknings- og innovationsprogrammer Formålet med analyserne er at få: Etableret en helhedsforståelse for innovation og få skabt et overblik over praksisnær innovation i de offentlige innovations- og forskningsprogrammer. Viden om faglærte og ufaglærtes rolle i de innovationsprojekter, som er finansieret af offentlige innovations- og forskningsprogrammer 1. Viden om potentialerne og gevinsterne ved at fremme faglærtes og ufaglærtes rolle i innovation. Denne delrapport bygger videre på delrapport 2, og sætter tal på, hvor mange penge der i Danmark gives til forskellige forsknings- og innovationspolitiske virkemidler. Udover at sætte tal på, vil vi i denne rapport sætte fokus på betydningen af, at ministerier etablerer en løbende og systematisk evaluering af bevillingerne til forskning og innovation, så midlerne kanaliseres hen, hvor de skaber størst værdi. DAMVADs kortlægning af 36 forsknings- og innovationsprogrammer 1 peger på, at ministerier kun i ringe grad gennemfører systematiske evalueringer og sjældent indsamler og koordinerer viden om evalueringerne. Hermed går viden om hvilket virkemidler, der giver mest værdi for pengene, tabt. Denne delrapports analyse bygger på datakilder fra Eurostats forskningsstatistik, Statens forskningsbudget og Økonomi- og Erhvervsministeriets Redegørelse om erhvervsstøtte 2010. Datagrundlaget og metoden bliver kort beskrevet under hvert afsnit. Endvidere indgår litteratur og tidligere studier af effekterne fra forskning og innovation. Derudover bygger analysen på en omfattende desk research af centrale ministeriers forsknings- og innovationsprogrammer og kvalitative interviews med udvalgte programleder og medarbejdere, der har deltaget i projekter eller ordninger under de udvalgte programmer. Se bilag 1 for en 1 Se delrapport 5: Kortlægning af praksisnær innovation i forsknings- og innovationsprogrammer, hvor kortlægningen og analyseresultaterne er beskrevet. 2
nærmere beskrivelse af metoden for de kvalitative interviews og desk research. Kortlægningen og analysen af forsknings- og innovationsprogrammerne bliver behandlet i delrapport 5: Kortlægning af praksisnær innovation i forsknings- og innovationsprogrammer. Danmark i international sammenligning Danmark hører til blandt verdens rigeste lande målt ved bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger. Det er dog en position, som vi får sværere ved at fastholde i takt med den stigende globale konkurrence. Allerede nu kan vi se, at Danmark ikke længere er blandt de 10 lande med højest BNP per indbygger. For at vende det billede kræver det større konkurrenceevne og produktivitet. For at skabe en øget produktivitet er det vigtigt at fokusere på både at fremme virksomhedernes og det offentliges investeringer i forskning og udvikling, og at sikre gode rammer for samarbejde mellem forskningsmiljøer og erhvervsliv. Og det er relevant at styrke uddannelserne på alle uddannelsestrin. Skal vi have en højere produktivitetsvækst i Danmark må vi derfor skabe et mere effektivt forsknings- og innovationssystem, der fremmer videnspredning, nye teknologier, virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling og deres evne til at innovere. En anden opgørelse af forskningsmidler - metode Med det formål at belyse niveauet af de danske statslige bevillinger til forskning og innovation i forhold til andre lande, er Eurostats Statistical books for Science, technology and innovation in Europe (2010 edition) anvendt. Eurostat anvender indikatoren Det offentlige forskningsbudget per indbyggere korrigeret for KøbeKraftsStandard (KKS). Indikatoren er opgjort i 2000 priser og euro. Ved at anvende KKS, som er en kunstig valutaenhed, udligner man for indvirkningen af prisforskelle i de lande vi sammenligner os med. I dette projekt er det vurderet, at forskningsbudgettet opgjort per indbyggere og korrigeret for købekraft giver et mere egnet billede af Danmarks offentlige bevillinger til forskning. Årsagen er, at det nominelle bruttonationalprodukt (BNP), som ofte er det mål, der anvendes ved internationale sammenligninger, er konjunkturafhængigt og ikke tager højde for prisforskellen mellem Danmark og de lande vi sammenligner os med. Danmark investerer mindre i forskning end de andre nordiske lande Det er regeringens mål i globaliseringsstrategien, at de offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling i 2010 skal nå op på 1 pct. af BNP. Det er en målsætning, Danmark nu har opfyldt, blandt andet som konsekvens af det fald i BNP, som Danmark har haft de senere år i kraft af den økonomiske krise. I regeringens forskningspolitiske mål ligger det også, at den offentlige forskning skal være nyskabende, relevant og at kvaliteten skal kunne måle sig med den bedste i verden. 3
Bruger vi målet for det offentlige forskningsbudget 2 per indbygger og korrigeret for KKS, tegner der sig et billede af, at Danmark ikke er blandt de bedste i verden målt på niveauet af offentlige midler til innovation. Danmark er noget bagefter en række lande, som vi normalt sammenligner og med specielt de nordiske lande, se figur 1. Figur 1. Offentligt forskningsbudget per indbyggere (i KKS og euro, 2000 prisniveau), 2007 US FI IS NO SE ES LU DK CH NL AT DE FR UK JP BE 230 229 220 218 211 206 193 189 178 172 168 161 259 254 263 342 0 50 100 150 200 250 300 350 400 Kilde: Eurostat statistical books: Science, Technology and Innovation in Europe (2010) Som det fremgår af figur 1, bevilliger Danmark i 2007 218 EURO per år til forskning og udvikling, imens lande som Sverige og Finland bevilliger henholdsvis 230 og 263 EURO per år. I USA som ligger helt i toppen bruges 342 EURO per år. Det er vanskeligt at tro, at det er muligt at skabe forskningsmiljøer i verdensklasse, der kan understøtte virksomhedernes behov for viden samt kan skabe forskningsresultater, der kan bidrage til at løse væsentlige samfundsproblemer, hvis vi ikke løfter vores forskningsniveau op på højde med førende lande, herunder vores nordiske nabolande. Ser vi på udviklingen i de amerikanske og nordiske statslige bevillinger til forskning, bliver billedet af, at Danmark sakker bagud bekræftet, hvor særligt Sverige i perioden 2000 til 2007 har øget de statslige bevillinger, se figur 2. 2 Det er de nationale statslige forskningsbudgetter Eurostat benytter. 4
Figur 2. Offentligt forskningsbudget per indbyggere (i KKS og euro, 2000 prisniveau), 2000-2007 Euro 350 300 250 200 150 100 50 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Danmark Finland Sverige Norge USA Kilde: Eurostat statistical books: Science, Technology and Innovation in Europe (2010) Analysen viser, at Danmark ligger på et lavere niveau end de andre nordiske lande og USA målt ved de offentlige forskningsbudgetter per indbygger, korrigeret for købekraftstandard. Skal den danske offentlige forskning være nyskabende, relevant og kunne måles sig med de bedste lande i verden er der behov for langsigtede og ambitiøse investeringer i forskning og innovation. Fordelingen af forsknings- og innovationsmidler i Danmark Erhvervsrettede og blokmidler - metode Til at belyse fordelingen af forsknings- og innovationsmidlerne i Danmark er Statens forskningsbudget og Forsknings- og Innovationsstyrelsens rapport Innovationstilbud til virksomheder En guide for rådgivere er anvendt. Sidstnævnte er brugt til at identificere centrale forsknings- og innovationsprogrammer, som falder under denne analyses kategori erhvervsrettede midler (se næste side). I forbindelse med dette projekt har DAMVAD udviklet tre kategorier af offentlige bevillinger til forskning og innovation. Formålet er at adskille midler til forskning og innovation, som virksomheder og offentlige institutioner kan søge i konkurrence med andre, fra de forsknings- og innovationsmidler, som der ikke kan søges om, idet de gives som en årlig bevilling til institutioner. Bevillinger til GTS- institutterne, Udenrigsministeriets Innovationscentre, universiteter og andre forskningsinstitutioner er eksempler på sidstnævnte kategori. 5
Endvidere er der en opdeling af midler, der er konkurrenceudsatte. De erhvervsrettede bevillinger har til formål at styrke videnspredning, opbygning af innovationskompetencer og samspil mellem virksomheder, offentlige institutioner og videninstitutioner. Og bevillinger til grundforskningsfonden og det frie forskningsråd har til formål at styrke længere varende forskningssatsninger og forskeres egne projekter. Opdelingen i disse kategorier gør det muligt at belyse, hvor stor en del af bevillingerne, der går til viden og kundskabsopbygning og hvor stor en del som går til videnspredning. De offentlige bevillinger er i denne analyse opdelt i tre kategorier: Erhvervsrettede midler konkurrenceudsatte midler til forsknings- og innovationsprojekter, som virksomheder og offentlige institutioner kan søge. Formålet med midlerne er at styrke videnspredning og opbygning af innovationskompetencer. Strategisk forskning er repræsenteret ved det Strategiske forskningsråd, som indgår i kategorien. Grundforskningsfonden og Det frie forskningsråd konkurrenceudsatte midler rettet mod grundlæggende videnopbygning, og har til formål at styrke de danske forskningsmiljøer. Blokmidler til institutioner midler der gives fast årligt til forsknings- og videninstitutioner, herunder GTS institutterne, Udenrigsministeriets Innovationscentre og universiteter. Grundforskning er dækket af denne kategori ved bevillinger til universiteterne og andre sektorforskningsinstitutioner. De erhvervsrettede midler er det primære genstandsfelt for denne analyse, idet de udgør de midler, som finansierer de 36 danske forsknings- og innovationspolitiske programmer, som også er genstand for analyse i dette projekt. DAMVAD har fordelt statens forskningsbudget på kategorierne, der fremgår af figuren neden for. I bilag 2 er angivet hvilke finanslovsparagraffer, de erhvervsrettede midler dækker. Grundforskningsfonden og Det frie forskningsråd er dækket af deres egen kategori, og resten af statens forskningsbudget falder ind under kategorien Blokmidler til institutioner. Det er de enkelte ministerier, der melder ind til statens forskningsbudget, hvilke af deres aktiviteter, som lever op til kriterierne i OECD s retningslinjer for forskning (Frascati Manualen). Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond samt en række mindre puljer fra blandt andre Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, er på Finansloven og optræder i Forsknings- og Innovationsstyrelsen oversigt over innovationspuljer, men er ikke omfattet af Statens forskningsbudget, og derfor optræder de bevillinger i den grønne boks, der fremgår af figur 3. Se bilag 2 for de programmer, der er dækket af kategorien Andre erhvervsrettede midler. 6
Figur 3. Ny kategorisering af statens bevillinger til forskning og innovation, 2010 Statens forskningsbudget 15.575 mio. kr. Erhvervsrettede midler 3.199 mio. kr. Grundforskningsfonden og Det frie forskningsråd 1.364 mio. kr. Blokmidler til institutioner 11.012 mio. kr. Andre erhvervsrettede midler* 1.159 mio. kr. Kilde: DAMVAD Statens forskningsbudget og Forsknings- og innovationsstyrelsens publikation Innovationstilbud til virksomheder en guide for rådgivere (2009). * Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Regionalfond, ABT fonden og øvrige sektorpuljer på Finansloven, se bilag 2. Fordelingen af forsknings- og innovationsmidlerne i Danmark De offentlige bevillinger til forskning og udvikling har de seneste år været stigende i takt med udmøntningen af globaliseringsmidlerne. I denne analyse er det opgjort, at staten bevilliger over 16 mia. kr. til forskning og udvikling i 2010. Det gælder ikke alene bevillinger fra Videnskabsministeriet, men også fra sektorministerier som Miljøministeriet, Økonomiministeriet, Fødevareministeriet og Undervisningsministeriet. Ligeledes er regionerne store bidragydere til de offentlige bevillinger til forskning og udvikling samt innovation 3. Af figur 4 fremgår det hvordan de statslige midler til innovation og forskning er fordelt på de tre kategorier af bevillinger, som blev beskrevet på side 6. 3 I 2009 er de regionale vækstforas investeringer opgjort til 1,5 mia. kr., hvilket dækker både midler fra regionsråd og EUstrukturfondsmidler (strukturfondsmidler hører under andre erhvervsrettede midler i denne analyse). Kilde: Regioner/vækstforas investeringer I erhvervsudvikling I 2009, Danske Regioner (2010). 7
Figur 4. Udviklingen i de statslige midler til innovation og forskning (mio. kr./årets priser) 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 10.393 11.357 11.012 Blokmidler til institutioner Grundforskningsfonden og det frie forskningsråd 6.000 4.000 841 1.341 1.364 Erhvervsrettede midler* 2.000 3.238 3.537 4.357-2008 2009 2010 Kilde: DAMVAD Statens forskningsbudget og Forsknings- og innovationsstyrelsens publikation Innovationstilbud til virksomheder en guide for rådgivere (2009). Note*: De erhvervsrettede midler dækker både midler på statens forskningsbudget og andre erhvervsrettede midler. Blokmidler til institutioner dækker over midler til forskning, men dækker også midler til leje af lokaler, lønninger, drift mv., og det er derfor ikke alle 11.012 mio. kr. i 2010, der går direkte til forskning. Overordnet viser tallene i opdelingen, at to tredjedel af de offentlige bevillinger går til viden og kundskabsopbygning på universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne, mens en tredjedel går til videnspredning i form af bevillinger til f.eks. De Strategisk forskningsråd, innovationskonsortier og Højteknologifonden samt de regionale midler. De erhvervsrettede midler, der går til videnspredning har været stigende de senere år, hvilket indikerer betydningen af at have rammer for samspil om udnyttelse af forskning og teknologi mellem offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder. Det er væsentligt i forhold til de kommende udmøntninger af globaliseringspuljen i 2011 og 2012 at fastholde en god balance mellem kundskabsopbygning og videnspredning. I OECD s nye innovationsstrategi Getting a head start on tomorrow 4 bliver der også sat fokus på den centrale rolle videnspredning spiller for innovation, idet effekten af forskning reduceres, hvis det ikke spredt ud og omsat til konkrete innovationer. 4 Se OECD (2010): The OECD Innovation Strategy: Getting a Head Start on Tomorrow. 8
Stigende fokus på bevillinger til innovationsprojekter og mindre på netværk og 1:1 ordninger Som vist oven for er der en stigende del af midlerne, der bevilges til erhvervsrettede programmer og videnspredning. Det er interessant at belyse, hvilke typer af virkemidler, der bevilges midler til på disse områder. I delrapport 2: Innovationskoncept for praksisnær innovation hvad sætter innovation i gang? er der præsenteret en kategorisering af de erhvervsrettede midler til forskning og innovation i de offentlige budgetter. Her bliver der skelnet mellem tre kategorier af virkemidler: Innovationsprojekter. Innovationsprojekter har gennem konkrete samarbejdsprojekter til formål at skabe fælles videnopbygning mellem videninstitutioner og virksomheder samt udvikling af produkter eller services. Eksempelvis Program for brugerdreven innovation. Netværk. Netværk har til formål at skabe formelle netværk mellem virksomheder og videninstitutioner. Netværk involverer ikke nødvendigvis konkrete innovationsaktiviteter. Et eksempel på virkemidlet er Forsknings- og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk. 1:1 ordninger.1:1 ordninger har til formål at understøtte målrettet kompetenceopbygning i virksomheder og styrke deres kompetencer for samarbejde med videninstitutioner. Eksempler på virkemidler er Forsknings- og Innovationsstyrelsens ordninger for erhvervsphd og videnpilot. En opdeling af de erhvervsrettede midler på de tre kategorier af virkemidler viser, at langt størstedelen af de erhvervsrettede bevillinger går til innovationsprojekter, som f.eks. innovationskonsortier eller projekter under Det Strategiske Forskningsråd samt midlerne udmøntet af de Regionale Vækstfora. Af figur 5 fremgår fordelingen af de erhvervsrettede midler. Her ses det at kun omkring 7 pct. af de erhvervsrettede midler i 2010 går til 1:1 ordninger og netværksprojekter. 9
Figur 5. Fordelingen af de erhvervsrettede midler (mio.kr./årets priser) 5000 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 3151 3360 4066 3175 3216 2432 Innovationsprojekter Netværksprojekter 1:1 Støtte 1000 500 0 94 0 108 69 155 94 94 137 133 45 123 116 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: DAMVAD Statens forskningsbudget og Forsknings- og innovationsstyrelsens publikation Innovationstilbud til virksomheder en guide for rådgivere (2009). Erhvervsstøtte og innovation I en krisetid med besparelser på de offentlige budgetter kan det være relevant at kunne skelne mellem erhvervsstøtte ordninger rettet mod innovation og de som ikke er, da forskning og innovation skal være med til at understøtte virksomhedernes produktivitet og bringe Danmark ud af krisen. En analyse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen 5 peger netop på, at flere virksomheder vil benytte sig af offentlige ordninger. 34 pct. af de forskningsaktive virksomheder i Forskningsog Innovationsstyrelsens analyse tilkendegiver, at de vil orientere sig mere mod offentlige tilbud inden for forskning, udvikling og innovation som følge af krisen. Det er en vigtig tendens. Men det er også en væsentlig udfordring, at få flere virksomheder, der ikke nødvendigvis er forskningsaktive virksomheder, til at have mere fokus på innovation og at motivere dem til at benytte innovations- og forskningssystemet. Langt størstedelen af dansk erhvervsliv består af denne gruppe virksomheder. Formålet med analysen er at få skabt et mere nuanceret billede af de danske erhvervsstøtte ordninger end der findes i dag, da det vil give et bedre prioriteringsgrundlag end der findes i dag. Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder i deres Redegørelse om erhvervsstøtte med kategorierne Erhvervsstøtte ordninger på finansloven og Erhvervsstøtteordninger 5 Se Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2010): Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010. Innovation: Analyse og evaluering 02/2010. 10
gennemskattesystemet. Vi sætter med denne analyse fokus på, at der er behov for en mere nuanceret kategorisering af erhvervsstøtteordninger, da nogle bidrager til innovation og kompetenceopbygning, mens andre ikke gør. Det er vigtigt at understrege, at vi på baggrund af denne analyse ikke har mulighed for at vurdere de generelle erhvervsstøtte ordninger, og deres bidrag til virksomhedernes vækst og produktivitet. For at kunne skelne mellem offentlige støtteordninger opererer DAMVAD i denne analyse med fire kategorier af støtteordninger: Erhvervsstøtte gennem skattesystemet: Erhvervsstøtte, der ydes via skattesystemet i form af en lempeligere beskatning end den normale for udvalgte aktiviteter. Virksomheder opnår direkte økonomisk støtte. Generel erhvervsstøtte: Erhvervsstøtte, der gives via udvalgte ordninger på finansloven, men som ikke har noget direkte fokus på innovation. Virksomheder opnår direkte økonomisk støtte. Erhvervsstøtte rettet mod innovation: Erhvervsstøtte, der gives via udvalgte ordninger på finansloven, og som har til formål at styrke virksomhedernes innovation og kompetenceopbygning. Virksomheder opnår direkte økonomiske støtte. Videnpilot og erhvervsphd ordningerne er eksempler. Blokmidler til institutioner/innovationsstøtte: Der er tale om ordninger på finansloven, der yder støtte til videninstitutioner, som via deres virke skal understøtte innovation i virksomhederne. Eksempler på blokmidler til institutioner er universiteternes og Udenrigsministeriets Innovationscentres samspil med virksomheder. Eksempler på innovationsstøtte er Forsknings- og Innovationsstyrelsens innovationskonsortier og Det Strategiske Forskningsråd, hvor programmet finansierer videninstitutionernes deltagelse. Er støtten rettet mod innovation? - metode Til at belyse fordelingen af generel erhvervsstøtte og erhvervsstøtte rettet mod innovation er Statens Forskningsbudget og Økonomi- og Erhvervsministeriets Redegørelse om erhvervsstøtte 2010 anvendt. Formålet ved at anvende begge kilder har været at danne en delmængde af centrale programmer, som vi har inddraget i den indledende screening. Der er tale om en indledende screening af erhvervsstøtteordninger på finansloven, og det er dermed ikke alle ordninger som Økonomi- og Erhvervsministeriet opgør i deres Redegørelse om erhvervsstøtte 2010 og ordninger på Statens forskningsbudget, der er dækket af screeningen. At skabe det samlede billede er en omfattende opgave og noget, der ligger uden for rammerne af dette projekt. Den anvendte metode til den indledende screening af erhvervsstøtte ordninger rettet mod innovation ses i bilag 3. Af bilaget fremgår, hvilke ordninger der er gennemgået og hvordan de er fordelt på de tre kategorier, generel erhvervsstøtte, erhvervsstøtte rettet mod innovation og blokmidler til institutioner/innovationsstøtte. Trinene i metoden er vist nedenfor. 11
Vurdere identificere kategorisere Identificere de ordninger, der optræder både på Økonomi- og Erhvervsministeriets redegørelse for erhvervsstøtte 2010 og Statens forskningsbudget. 39 ordninger er gennemgået. Andre erhvervsrettede midler (Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond samt de øvrige sektorpuljer på Finansloven er ikke medtaget i analysen). Vurderer om ordningerne giver direkte økonomisk støtte til virksomheder, og om de har fokus på innovation og kompetenceopbygning. Kategorisering af ordningerne. Se bilag 3 for en oversigt over de ordninger der er omfattet af den indledende screening og hvordan de er kategoriseret. Resultatet af den indledende screening er, at DAMVAD har kategoriseret en række ordninger som værende blokmidler (Udenrigsministeriets Innovationscentre er et eksempel) eller innovationsstøtte (Det strategiske forskningsråd er et eksempel). De ordninger, der er vurderet til at være blokmidler til institutioner eller innovationsstøtte udgør i 2010 1.519 mio. kr. I denne analyse er de fratrukket de 10.249 mio. kr. som Økonomi- og Erhvervsministeriet i deres redegørelse opgør som erhvervsstøtteordninger på finansloven. Det er forklaringen på, at denne analyse opgør erhvervsstøtten i 2010 til at være 8.730 mio. kr. Da der er tale om en indledende screening skal talen tolkes med en vis varsomhed. Den direkte erhvervsstøtte, der bidrager til innovation udgør kun en fjerdedel af erhvervsstøtten Den indledende screening viser, at ud af det samlede beløb på 22 mia. kr. 6 som gives i erhvervsstøtte i 2010 direkte til virksomheder, udgør direkte erhvervsstøtte rettet mod innovation godt 10 pct. Med samme ord, hvis der gives 10 kroner til direkte erhvervsstøtte går kun 1 kr. til innovation. Snævrer vi ind og ser på erhvervsstøtteordningerne på finansloven, som går til direkte virksomhedsstøtte viser analysen, at erhvervsstøtte ordninger til virksomheder og som er rettet mod innovation kun står for 26 pct. af midler på finansloven til direkte erhvervsstøtte i 2010, svarende til 2,3 mia. kr. I figur 6 er resultaterne af den indledende screening angivet. 6 De 22 mia. kr. dækker erhvervsstøtteordninger på finansloven 8,7 mia. kr. og erhvervsstøtteordninger gennem skattesystemet på 13,3 mia. kr. i 2010 som gives direkte til virksomheder. Der er en difference på 1,5 mia. kr. fra de 23,5 mia. kr. som Økonomi- og Erhvervsministeriet opgør som erhvervsstøtte i deres Redegørelse om erhvervsstøtte 2010. De 1,5 mia. kr. dækker ordninger, som ikke gives direkte til virksomheder, Det strategiske forskningsråd og innovationskonsortier er eksempler herpå. 12
Figur 6. Erhvervsstøtte i 2010 Erhvervsstøtteordninger 2010 Ordninger på finansloven: 8.730 mio. kr. Generel erhvervsstøtte: mio. kr. 6.444 mio. kr. Bladtilskud, partikelfiltre på lastbiler, støtte til el tilskud er eksempler. Erhvervsstøtte rette mod innovation: 2.286 mio. kr. Pulje til medarbejderdreven innovation, ErhvervsPhD, videnpilot, GTS institutterne og Højteknologifonden er eksempler. Erhvervsstøtte gennem skattesystem: 13.328 mio. kr. Kilde: DAMVAD 2010. DAMVADs kategorisering er foretaget med udgangspunkt i Økonomi- og Erhvervsministeriets Redegørelse om erhvervsstøtte i 2010. Der er lavet flere analyser af det danske offentlige innovationssystem 7. Men denne indledende screening er et først skridt på at skabe et bedre overblik over, hvordan de offentlige virkemidler er fordelt på generel erhvervsstøtte, erhvervsstøtte der er rettet mod innovation og de midler som ikke går direkte til virksomheder, men som bidrager til virksomhedernes innovation gennem et samspil med blandt andet videninstitutioner og universiteter. I en tid med besparelser på de offentlige budgetter, kan der være behov for at få skabt et bedre overblik over hvilke erhvervsstøtteordninger, der bidrager til innovation og hvilke der ikke gør, da det vil være et vigtigt grund for prioritering af eventuelle besparelser på erhvervsstøtteordningerne. I en tid, hvor innovation er et vigtigt svar på at bringe danske virksomheder ud af krisen, kan det skabe stof til eftertanke, at der ikke eksisterer et godt prioriteringsgrundlag, at kun 26 pct. af de erhvervsrettede midler er rettet mod innovation. Investeringer i forskning og innovation skaber værdi Effekten af forskning og videnopbygning Både det offentlige og private virksomheder investerer hvert år et stort beløb i forskning og udvikling. Hvis vi skal have mest ud af vores investeringer i forskning og udvikling, og hvis vi skal skabe de bedste rammer for forskning og udvikling, er det vigtigt at have viden om ef- 7 Også andre analyser har kortlagt offentlige bevillinger til innovationsordninger og programmer. DI har i 2008 kortlagt det danske offentlige innovationssystem og i den forbindelse gennemgået 88 ordninger på finansloven med et samlet offentlig udgift på ca. 4,4 mia. kr. i 2008. 13
fekterne af investeringerne. Effektmålinger af investeringer i forskning og udvikling er et felt, der er stigende fokus på internationalt. OECD har været en toneangivende aktør på området og i OECDs Science, Technology and Industry Outlook fra 2008 er en præsentation af væsentlige internationale analyser inden for effektmåling af forskning og innovation samt en diskussion af, hvilke udfordringer der ligger i sådanne effektmålinger. Resultaterne fra OECD (2008) 8 viser, at forsknings- og innovations aktiviteter bliver mere komplekse og der er derfor behov for bedre koordinering af innovationspolitikker i OECD landene og på internationalt niveau og at der er behov for at forbedre evaluering af offentlige forsknings- og innovationsprogrammer for at sikre god feedback til det politiske system og at de offentlige ressourcer bliver prioriteret (OECD 2008:191). Resultaterne fra forskellige landes evalueringssystemer viser, at udfordringer ved effektevalueringer er kausalitet, idet der sjældent er en direkte sammenhæng mellem forskning og dets effekt i samfundet. En anden udfordring er måling af ikke økonomiske effekter, og at effekterne ikke er lineære og det derfor er komplekst af få fanget alle effekter af innovation og forskning (OECD 2008:193) Også i dansk sammenhæng har der været gennemført effektanalyser af investeringer i forskning. Disse har primært fokuseret på effekterne af private investeringer i forskning og udvikling. Senest har en analyse gennemført af DAMVAD i samarbejde med Dansk Center for Forskningsanalyse 9 vist, at der er betydelige såvel privatøkonomiske som samfundsøkonomiske positive produktivitetseffekter af erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling. Analysen viser, at en procents stigning i FoU -investeringerne i den gennemsnitlige virksomhed giver en øget produktivitet på 0,125 pct. pr. medarbejder. Med udgangspunkt i den gennemsnitlige virksomhed giver det et afkast på 66 pct. for hver ekstra krone mere investeret i FoU. Effekten af videnspredning Det er ikke nok at satse på kundskabsopbygning i virksomhederne eller på forskningsinstitutonerne. Hvis forskningen for alvor skal have effekt og nå bredt ud i samfundet, er det afgørende, at der sker en videnspredning af forskningen. Allerede i 90 erne viste OECD s analyser (se kilde; Beyond the Hype ) således, at det samfundsmæssige afkast af virksomhedernes og forskningsinstitutionernes investeringer i forskning og udvikling typisk er dobbelt så stort, som det afkast den enkelte virksomhed får ud af deres investeringer i forskning og udvikling. Det skyldes altså den generelle videnspredningseffekt til resten af samfundet, som opstår gennem mobilitet af arbejdskraft, samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner samt mellem virksomheder og andre eksterne samarbejdspartnere. Gennem tæt samarbejde med videninstitutionerne kan virksomhederne få adgang til den nødvendige nye viden og de nyeste teknologier. Samtidig er det i høj grad gennem samspillet med den private forskning og teknologiudvikling, at den direkte økonomiske effekt af offent- 8 OECD (2008): OECD Science, Technology and Industry Outlook. 9 DAMVAD og Center for Forskningsanalyse (2010): Produktivitetseffekt af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation. I samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Innovation: Analyse og evaluering 1/2010. 14
lig forskning fremkommer. Det er derfor væsentligt, at der er gode rammer for videndeling mellem offentlig og privat forskning. Samspil om forskning og udvikling mellem virksomheder og videninstitutioner giver konkret styrke på flere måder: Samspil betyder for eksempel, at virksomhederne kan bygge på forskningsresultater, når de udvikler nye produkter, teknologier og services. Samtidig er samspillet med virksomhederne er en vigtig vej for offentlig forskning for at løfte innovation og økonomisk vækst. Samspil kan også bidrage til at højne kvaliteten og relevansen af den offentlige forskning og til at styrke uddannelserne, fordi samspil gør det muligt at kombinere teori og praksis, hvilket styrker den offentlige forskning og bidrager til at uddanne bedre kandidater. Samspil kan reducere de økonomiske barrierer for udførelse af udvikling af nye produkter. Det gælder specielt blandt mindre og mellemstore virksomheder med en lav risikotærskel i relation til udvikling af nye produkter. Gennem samspil kan man udnytte komplementære kompetencer fra både offentlig og privat sektor, således at virksomheden billigere og bedre kan udføre og udnytte egen viden og teknologi. Således kan virksomhederne fremover bedre forstå, udvikle og implementere ny viden. Det findes også en række danske studier, der understøtter de internationale resultater om effekten af videnspredning. I den tidligere nævnte effektanalyse, som DAMVAD 10 har udarbejdet for Forsknings- og Innovationsstyrelsen, peges der på, at forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der samarbejder med offentlige videninstitutioner gennemsnitlig har 15 pct. højere produktivitet end forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der ikke har samspil. Kausaliteten er dog usikker, idet det som tidligere nævnt, kan være vanskeligt at eftervise effekten af om det er samarbejdet eller andre faktorer der påvirker resultatet. Men det er interessant, at de mest værdiskabende og produktive virksomheder også er dem, der har forsknings- og udviklingssamarbejder med offentlige forskningsinstitutioner. Ser man på konkrete innovationsprogrammer, så viser en undersøgelse fra Centre for Economic and Business Research (CEBR) og på Copenhagen Business School (CBS) 11, at virksomheder, der har samarbejdet med videninstitutioner om forskning og udvikling i et innovationskonsortium, oplever en markant højere værditilvækst end tilsvarende virksomheder, der ikke har samarbejdet. Forskellen er et tocifret millionbeløb (ca. 20. mio. kr.). Ligeledes viser denne undersøgelse, at virksomheder, der havde mindre end 150 medarbejdere året før de indgik i samarbejde oplever endvidere signifikant positive beskæftigelseseffekter af deltagelsen. 10 DAMVAD og Center for Forskningsanalyse (2010): Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation. I samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Innovation: Analyse og evaluering 1/2010. 11 CEBR (2007): Effektmåling af innovationskonsortier data og metode. For Forsknings- og Innovationsstyrelsen og CEBR (2010): Effektmåling af innovationskonsortier An analysis of firm growth effects of the Danish Innovation Consortium Scheme. For Forsknings- og innovationsstyrelsen. 15
I en anden undersøgelse fra CEBR 12, foretaget af videnpilot ordningen, påvises det, at virksomheder der ansætter en akademisk medarbejder med tilskud en videnpilot - har højere stigninger i bruttofortjenesten end tilsvarende kontrolvirksomheder. I året efter projekterne under videnpilot ordninger er afsluttet har de deltagende virksomheder gennemsnitligt 1,1 mio. kr. højere bruttofortjeneste end virksomheder i en kontrolgruppe. Virksomheder, der deltager i ordningen, har desuden en bedre overlevelsesrate end virksomheder i kontrolgruppen. Ligesom virksomhederne kan de offentlige institutioner opleve en effekt af deltagelse i offentlig-private forsknings- og udviklingssamarbejder. En undersøgelse af effekterne af forsknings- og innovationssamarbejder med fokus på Innovationskonsortier fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2008) 13 viser, at de deltagende forskere oplever en bedre lønudvikling end andre forskere svarende til en lønfremgang, der er 12 pct. større hvert år. Der findes kun ganske få analyser i dansk regi om betydningen af forskning og videnspredning på samfundsøkonomisk niveau. Rapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen 14 på baggrund af en makroøkonomisk analyse foretaget i Danmarks Statistiks ADAM model, viser i den forbindelse, at privat forskning og udvikling også på et samfundsmæssigt niveau har positive effekter på beskæftigelse, vækst, produktivitet og eksport. Effekterne er størst på mellemlang sigt inden for fem år. Hvis virksomhederne permanent øger deres investeringer i forskning og udvikling med 5,5 mia. kroner i forhold til 2005-niveauet, viser resultaterne fra ADAM -modellen, at på mellemlang sigt vil beskæftigelsen stige med knap 30.000 personer, BNP vil stige med 1,75 pct. og produktiviteten vil stige med 1,15 pct. Offentlig forskning stimulerer privat forskning og udvikling Ligesom det er vigtigt med gode rammer for videnspredning, så kan offentlig forskning i sig selv bidrage til at stimulere privat forskning og udvikling. En væsentlig udfordring i forhold til offentlige investeringer i forskning og udvikling er, om investeringerne understøtter og komplementerer privat forskning og udvikling, eller om de fortrænger private investeringer i forskning og udvikling. Offentlig finansiering af forskning og udvikling kan bl.a. retfærdiggøres, da virksomhederne vil underinvestere i forskning og udvikling på grund af markedsfejl og derfor ikke i samme omfang som det offentlige vil investere i eksempel grundforskning. Således er det forventningen, at offentlig finansiering af forskning og udvikling vil stimulere og understøtte virksomhedernes forskning og udvikling og ikke fortrænge og blot substituere privat forskning. Omvendt betyder øget offentlige investeringer i forskning og udvikling en øget efterspørgsel efter forskere og forskningsudstyr, hvilket vil presse prisen i vejret. Det giver virksomhederne 12 CEBR (2010): Effektmåling af videnpilot ordningens betydning for små og mellemstore virksomheder. For Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Innovation: Analyse og evaluering 4/2010. 13 Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2008): Effektmåling af forsknings- og innovationssamarbejder - fokus på innovationskonsortier. 14 DAMVAD og Center for Forskningsanalyse (2010): Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation. For Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Innovation: Analyse og evaluering 1/2010. 16
et faldende marginalt afkast af investeringer i forskning og udvikling, og dermed vil de sænke deres investeringer. Desuden vil offentlig finansiering af privat forsknings- og udvikling isoleret set føre til, at virksomhederne sænker deres egen finansiering. Der findes en række kvantitative undersøgelser, der forsøger at afdække, hvorvidt offentlig investering i forskning og udvikling komplementerer eller substituerer privat forskning og udvikling. De fleste studier finder, at offentlige investeringer i forskning og udvikling understøtter den private forskning og udvikling 15. Der findes dog også flere studier, der viser, at offentlige investeringer i forskning og udvikling substituerer private investeringer, jf. David m.fl. (2000) 16. Samme forfattere angiver desuden metodemæssige problemer omkring studierne, som ikke tager højde for både selektions bias og simultanitet. Der vil være en høj grad af selektions bias givet virksomhedernes karakteristika bl.a. har særlige brancher, inden for eksempelvis nanoteknologi, modtager langt mere offentlig forskning og udviklingsfinansiering end transportbranchen. Samtidig er det sandsynligt at beslutninger om at gennemføre forsknings- og udviklingsinvesteringer hænger sammen med muligheden for at opnå offentlig finansiering. Denne simultanitet skal der også tages højde for. En nylig undersøgelse på danske data for 1.325 danske virksomheder over en periode fra 1997 til 2005 tager højde for de metodemæssige kritikpunkter som David m.fl. anfører. Bloch og Graversen (2008) 17 viser, at offentlig finansieret forskning i private virksomheder komplementere virksomhedernes samlede forskning og udviklingsinvesteringer. Resultaterne viser en signifikant komplementær effekt mellem offentlig finansiering og virksomheds forsknings- og udviklings-investeringer. Om end der ikke er fuld komplementaritet, så findes der i analyserne, at 1 krone mere i offentlig støtte giver 1,08 1,11 kroner ekstra i private forsknings- og udviklingsinvesteringer. Dermed skaber offentlig finansiering additionalitet i forsknings- og udviklingsinvesteringerne i virksomhederne. Det er dog her vigtigt at have for øje, at der er virksomheder, der har brug for at komme i gang med forskning og innovation, hvilket også skal være et fokusområde for offentlig forskning og innovationsinvesteringer. Besparelser i offentlig forskning i de kommende år Selvom regeringen de seneste år med globaliseringsstrategien har gjort en stor indsats på uddannelses- og forskningsområdet, hvor vi har set et markant løft i de offentlige investeringer i forskning, uddannelse og innovation, så er ambitionerne nu sænket. Det værste økonomiske tilbageslag har givet et voldsomt dyk i BNP, hvilket har resulteret i at målsætningen om offentlig forskning og udvikling skal udgøre 1 pct. af BNP nu er overopfyldt. Regeringen har valgt at fastholde 1 pct. målsætningen, hvilket betyder, at tilførslen af midler til forskning og udvikling sættes ned de kommende år. Som led i regeringens aftale 15 Toivanen og Niininen (1998), Busom (1999), Wallsten (2000), Lach (2000). 16 David, Paul A., Brownwyn H. Hall, & Andrew A. Toole (2000), Is Public R&D a Complement or Substitute for Private R&D, Prepared for a special issue of Research Policy on technology policy issues. 17 Bloch, Carter & Ebbe Krogh Graversen (2008), Additionality of public R&D funding in business R&D, Dansk Center for Forskningsanalyse, Working Paper 2008/5. 17
med Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi spares der 203 og 748 mio. kr. på forskningsbevillingerne i 2012 og 2013. Endvidere bortfalder den hidtidige bevilling til modernisering af universiteternes laboratorier i 2013. Det vil isoleret set reducere midlerne til forskning og udvikling med 1.762 mio. kr. i 2013, hvilket bringer den offentlige forsknings andel af BNP ned på forventet 1 pct. Dertil kommer, at der også skal spares på universiteternes administration, hvilket reducerer bevillingerne med 125 og 250 mio. kr. i henholdsvis 2012 og 2013. Disse besparelser kommer oven i den generelle reduktion af ministeriernes bevillinger på en halv procent af driftsudgifterne, som pålægges hvert år. I 2010 har regeringen også udmeldt en række besparelser, der blandt andet medfører at, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling i 2010 skal spare 187 millioner kroner, hvor af eksempelvis Højteknologifonden skal spare 121,6 mio. kr. af de ekstra midler, som fonden var blevet tildelt i 2010 for at skabe vækst 18, så Danmark kan trækkes ud af den økonomiske krise. Samtidig bliver 2010-bevillingerne til både Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd beskåret med 1,6 procent svarende til henholdsvis 22 og 18 mio. kr. De nedskæringer, der er tale om i den offentlig forskning kan også have betydelige negative konsekvenser for forskningen i den private sektor. Dels kan det betyde, at mange virksomheder flytter deres forskning til udlandet fordi, den offentlige forskning i Danmark ikke opnår høj nok standard og ikke i tilstrækkelig grad kan levere den viden, som virksomhederne har brug for, som DEA og DAMVADs rapport Viden over grænser fra 2009 viser. Og dels kan det betyde en forringelse af uddannelserne, fordi forskningen i Danmark er forskningsbaseret og der derfor er en så tæt kobling mellem forskningens kvalitet og uddannelsernes kvalitet. Vigtigt vi bruger pengene rigtigt behov for systematisk viden om effekter Vi skal ikke blot have mere forskning og innovation, fordi det er et mål i sig selv. Investeringerne i forskning og innovation skal ske med omtanke. I Danmark er der flere ministerier og styrelser, der er involveret i at skabe de bedste betingelser for forskning i den offentlige sektor og for øget innovationskraft i den private sektor. Det skaber en ekstra udfordring i forhold til at sikre, at vi får det største afkast af investeringerne i forskning og innovation. Spørgsmålet er dog, hvordan vi skaber de bedste rammer for forskning og innovation hvilken viden har vi brug for om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og hvordan bliver denne viden indarbejdet og brugt aktivt og systematisk i forsknings- og innovationspolitikken. OECD (2008) 19 peger på ud fra en lang række internationale erfaringer, at det er helt afgørende for udvikling af landes innovations- og forskningspolitik, at man løbende og systematisk gennemfører evalueringer af den førte innovations- og forskningspolitik. Det er en pro- 18 Forskning- og Innovationsstyrelsen (2010) http://vtu.dk/nyheder/nyheder-udefra/2010/forskningen-rammes-af-ekstrabesparelser-paa-187-millioner-kroner/ 19 OECD (2008): OECD Science, Technology and Industry Outlook. 18
blemstilling, der også er blevet taget op i Danmark af blandt andre Rigsrevisionen 20, der har peget på, at en lang række ministerier med ansvar for erhvervsfremmeinitiativer og innovationspolitiske initiativer i alt for ringe grad systematisk gennemfører evalueringer og i den grad det sker lever det ikke op på gængse kriterier for effektmåling, hvilket betyder, at den viden man får ud af effektmålingerne af indsatsen er vanskelig at bruge i et fremadrettet læringsperspektiv. Efterfølgende har både Erhvervsministeriet og Videnskabsministeriet sat mere fokus på evalueringer og effektmålinger både gennem nye retningslinjer for evalueringer og gennem egentlige nye evalueringsindsatser af konkrete programmer og initiativer. Manglende systematisk evaluering Men spørgsmålet er, om de evalueringer, der finder sted, gennemføres tilstrækkelig systematisk, så det danner rammer for en fremadrettet læring. Og spørgsmålet er, i hvor høj grad, de forskellige myndigheder, koordinerer deres evalueringsindsats. Det vil sige, om der skabes basis for en fælles læring på tværs af ministerier, således at man får en solid forståelse af, hvordan innovationssystemet som helhed fungerer eller om evalueringerne foregår i meget isolerede øer, hvor evalueringsaktiviteterne er vidt forskellige, hvor koordinationen er sparsom og hvor det er vanskeligt at sammenligne resultaterne på tværs af ministerier og øvrige myndigheder. En ny undersøgelse, der er gennemført i forbindelse med dette projekt og afrapporteret i delrapport 5 (se indledning) undersøges disse spørgsmål. DAMVAD har lavet en kortlægning af 36 danske forsknings- og innovationsprogrammer, der overordnet viser, at flertallet af innovationsprogrammerne i de forskellige ministerier ikke evalueres systematisk. Helt overordnet viser gennemgangen af de 36 innovationsprogrammer, at samtlige programmer evalueres, men at det varierer i hvilket omfang evaluering udføres samt om den er baseret på deltagernes egen vurdering eller om der er uvildige parter involveret i udførelsen af evalueringerne. Der er således ingen overordnet systematik i evalueringen og det gribes forskelligt an afhængigt af det enkelte program. Samtidig viser undersøgelsen, at evalueringerne der foretages sker på forskellige niveauer. For enkelte programmer er formålet med evalueringen at dokumentere klare effekter af de midler, der er bevilget til projekterne. Mens andre programmer er mere fokuseret på at indhente erfaringer fra projekterne med henblik på at forbedre og udvikle programmet fremadrettet. Et godt eksempel på et program, der har udviklet et koncept for at sikre en effekt af projekterne er Højteknologifonden, se boks neden for. 20 Se Rigsrevisonen (2008): Beretning til Statsrevisorerne om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet (juni 2008) 19
Højteknologifonden En venture light model Højteknologifonden har udviklet et samlet koncept for fondens investeringer, der skal sikre at projektets idé realiseres. Ejerskab og engagement: Højteknologifonden stiller krav til fuldt engagement fra alle involverede parter i projektet og støtter ikke projekter med sleeping partners. Fonden lægger vægt på, at kun de parter, der er nødvendige og tilstrækkelige for projektidéens realisering er repræsenteret i projektet. Projektledelse og aktiv opfølgning: Højteknologifonden stiller krav til projektets organisering og ledelse. Et medlem af Højteknologifondens direktion eller bestyrelse deltager som projektets styregruppe som observatør. Desuden tildeles projektet en Single Point of Contact (SPOC) fra Højteknologifondens sekretariat. SPOC en er projektets faste kontaktperson fra de indledende kontraktforhandlinger, gennem projektets levetid og frem til dets afslutning. Ved projektets afslutning spørges til næste investering i idéens realisering. Højteknologifonden har til dato investeret i 95 projekter og platforme inden for områder som energi/miljø, bio/medico, IT/Tele, produktion, fødevarer og byggeri. Det samlede budget for aktiviteterne er 3 milliarder kroner, hvoraf 1,5 milliarder kroner kommer fra Højteknologifonden. Kilde: DAMVAD 2010 Undersøgelsen demonstrerer et potentiale for gennem evalueringerne at sætte yderligere fokus på læring mellem programmerne og på tværs af ministerier. De erfaringer der fremkommer fra evalueringerne kan med fordel kobles til videreudvikling og forankring af andre programmer. For at bestemme karakteren af evalueringen som kommer til udtryk i programmaterialet om de 36 innovationsprogrammer arbejdes der med en inddeling som programmernes evaluering karakteriseres ud fra. Denne inddeling omfatter: Systematisk evaluering Ad hoc evaluering Med systematisk evaluering henvises der til evaluering af projekter og programmer, der foretages flere gange i løbet af programmets periode samt at forbedringsforslag fra evalueringerne anvendes til at omstrukturere og forbedre programmet. Det vil ofte også være kendetegnende for denne kategori, at uvildige parter gennemfører evalueringen. Med ad hoc evaluering refereres der til den mindre systematiske evaluering, hvor projekter i programmerne evalueres som følge af afslutning på projektet i forhold til at konfirmere, at midlerne er anvendt til det formål de blev bevilget. Analysen af programmerne viser, at 18 ud af 36 programmer 21 evalueres ad hoc. Med andre ord svarer det til, at kun 50 pct. af de offentlige forsknings- og innovationsprogrammer indsamler viden programmernes effekt systematisk. 21 Kortlægningen omfatter 36 programmer. Videnkupon/forskerkupon er i december 2009 lagt sammen og således behandlet som et program. 20