Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk



Relaterede dokumenter
Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Ungt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner

BR s nye energibestemmelser

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt

Dagslys i energioptimerede bygninger

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

EU direktivet og energirammen

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed

Naturlig contra mekanisk ventilation

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

Løsninger der skaber værdi

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Bygningsreglement

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

Belysningssystemer GUIDE

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen

LTS - møde den 25. august Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi. Lysteknisk Selskab

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Renovering af belysningsanlæg

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

mod en 2020-lavenergistrategi

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Dagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

Indlæg til DCL høringssvar, BR15 og DS/EN inkl. nationalt applikationsdokument

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Hvem er EnergiTjenesten?

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Belysningssystemer GUIDE NYHEDSBREV

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

ANALYSE: LYS GRUPPE

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1)

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Bygningsreglement 10 Energi

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Se lyset: dagslys og kunstlys

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Dit redskab til energirigtigt byggeri. A+E:3D er et redskab for arkitekter, med henblik på a t arkitekter, ingeniører og

Bygningsreglementet 2015

Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov.

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08.

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade

Kravspecifikation A+E:3D Software

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Transkript:

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om lys - LYS, kurser, medlemsmøder, nyhedsbrev mv. Lysets Dag 2009-5. november - www.lysetsdag.dk

LYS energiforbrug og kvalitet Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Lyset er et fantastisk visuelt element

Lyset er en nødvendighed Udfordringen er at minimere energiforbruget - udnyt dagslyset

Dagslyset er gratis næsten

Kunstlyset bruger energi hele året

Løsningen er en passende kombination af kunstlys og dagslys

EU Energikrav EU Energikrav - Minimumskrav til energieffektivitet for nye bygninger - Minimumskrav til energieffektivitet for større bygninger ved renovering - Energimærkning af bygninger ved opførelse, salg og udlejning Implementeret i dansk byggelovgivning 2006

BR08 Energi BR08 Kap. 7 Energiforbrug

BR08 Energi 7.2.2 Energibehov uden belysning: Boliger, kollegier, hoteller mv. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

BR08 Energi 7.2.3 Energibehov med belysning: Kontorer, skoler, institutioner og andre, der ikke er omfattet af 7.2.2 Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

EU Energikrav Krav til kwh/m 2 pr. år 1 kwh = 1.000 watt-timer 60 watt * 1.000 timer = 60.000 watt-timer = 60 kwh Benyttelsestid = 1.000 timer pr. år Areal = 10 m 2 60 kwh pr. år 10 m 2 = 6 kwh/m 2 pr. år

BR08 Energi 7.2.4 Lavenergibygninger kontorer mv. Lavenergibygninger klasse 1: 50 kwh/m² pr. år + 1100 kwh pr. år divideret med etagearealet Lavenergibygninger klasse 2: 70 kwh/m² pr. år + 1600 kwh pr. år divideret med etagearealet

Energimærkning af nye bygninger Energimærkning af nye bygninger Ved ansøgning om byggetilladelse: - oplyses bygningens beregnede energibehov - gives dokumentation for energirammen - oplyses evt. energiklasse Beregning af energibehov på grundlag af SBi-anvisning 213 (Beregningsprogrammet Be06) Energimærkning, når byggeriet er færdigt Tilladelse til ibrugtagning, hvis alt er OK

Energimærkning af gamle bygninger Energimærkning af gamle bygninger Ved salg, udlejning eller hvert 5. år (offentligt byggeri eller > 1000 m 2 ) Offentlige myndigheder og kommuner er forpligtede til at offentliggøre energimærkningen og efterfølgende gennemføre rentable energibesparelser

SBi-anvisning 213 Indhold på CD: SBi-anvisning 213 Beregningsprogrammet Be06 Beregningseksempler for: - Administrationsbygning - Etagehus - Parcelhus

Be06-eksempel: Administrationsbygning Samlet energibehov: max. 95 kwh/m² pr. år + 2.200 kwh pr. år/650,2 m² = 98,4 kwh/m² pr. år

Be06-eksempel: Administrationsbygning Elforbrug til belysning ganges med 2,5 Bygningen overholder BR08: 98,1 kwh/m² pr. år

Be06 I Be06 beregnes installeret effekt (W/m 2 ): - almenbelysning - arbejdslamper - anden belysning (tæller ikke med i energirammen)

Zoneindeling Den elektriske belysning beslaglægger mindst 25% af bygningens energibehov Opdel bygningen i zoner med ensartede belysnings- og dagslysforhold Anvend dagslysstyring

BR08 kunstlys BR08 Afsn. 6.5.3 Elektrisk belysning Arbejdsrum og fælles adgangsveje skal have en kunstig belysning i fornødent omfang Belysningen udføres i henhold til standarderne i DS700-serien

DS700-serien DS 700:2005 Kunstig belysning i arbejdslokaler DS 703:1983 Retningslinjer for belysning i sygehuse DS 704:1998 Belysning. Definitioner DS 705:2002 Kunstig belysning i tandklinikker DS/EN 12193:2000 Lys og belysning. Idrætsb DS 707:2000 Idrætsbelysning. Halvcylindrisk belysningsstyrke DS700: - Kvaliteter for den gode belysning - Krav til belysningsstyrker - Krav til blænding - Krav til farvegengivelse for anvendte lyskilder

Den gode belysning Kvaliteter for den gode belysning - Tilstrækkeligt lys på arbejdsemner og i rum - God fordeling af lyse og mørke flader i lokalet - Ingen generende blænding - God farvegengivelse og passende lysfarve - Ingen generende støj og flimmer - Ingen generende varme fra belysningen - Lyset afstemt til lokalet - Lavt effektbehov og energiforbrug

Kontrast Lysets retning kan være afgørende for kontrastdannelse i arbejdsemner. Hvis alt lyset kommer fra den spejlende retning, vil kontrasterne kunne reduceres helt til 0 (nederst)

Skyggedannelse En blanding af rettet og diffust lys er ofte det bedste

Rettet eller diffust lys

Farvegengivelse Reference Test

BR08 dagslys BR08 Afsn. 6.5.2 Dagslys

BR08 dagslys Stk. 1 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås. Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når glasarealet ved sidelys svarer til mindst 10 % af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 % af gulvarealet (ved en glastransmittans på 0,75), eller når der er en dagslysfaktor på 2 % ved arbejdspladserne.

BR08 dagslys Stk. 2 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne. Stk. 3 Kravet om dagslysadgang kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

Dagslysfaktor Dagslysfaktoren DF DF = E inde /E ude (fra dagslyset alene) Forudsætning: Jævnt overskyet himmel uden sol

Be06: DF Dagslysfaktoren DF afhænger bl.a. af: - vinduernes udformning - glasareal og -type - rumgeometri og rumfarve - permanente skygger

SBi-anvisning 203

SBi-anvisning 219

Faba Light Faba Light Beregning af både kunstlys og dagslys Demo kan downloades fra www.faba.dk

Faba Light

Faba Light

Faba Light

Varighedskurver DF = 2%: besparelse 60% (8-16) Varighed i % Belysningsstyrke på vandret i det fri (lux)

Be06-eksempel: Administrationsbygning U: Uden dagslysstyring, lyset tændt uanset mængden af dagslys M: Manuel betjening afhængig af dagslyset i zonen A: Automatisk on/off-regulering efter dagslyset i zonen K: Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonen

Be06-eksempel: Administrationsbygning Max. Energibehov: 98,4 kwh/m² pr. år Med dagslysstyring (DF 3% og 0,5%): Uden dagslysstyring: 98,1 kwh/m² pr. år 114,2 kwh/m² pr. år

Be06-eksempel: Administrationsbygning Med dagslysstyring (max. Energibehov: 98,4 kwh/m² pr. år) Alm. Dobbelt energiglas (DF 3% og 0,5%): 98,1 kwh/m² pr. år Svagt solafskærmende glas (DF 2% og 0,3%): 103,6 kwh/m² pr. år Kraftigt solafskærmende glas (DF 1,1% og 0,1%): pr. år 115,3 kwh/m²

Et godt dagslysindfald har stor betydning for det samlede energiforbrug Facadernes udformning og valg af vinduesglas er vigtig, hvis energirammen skal holdes Overvejelser omkring dagslysforhold skal indgå allerede ved skitsering af byggeriet