Undervisningsaktiviteter

Ordklasser - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Lektion 1-2 Hvad er udsagnsord? Læringsmål: Læreren gør læringsmål og formål klart for eleverne. Eleven kan vise, hvad udsagnsord er. Det hjælper til at læse og forstå og til at skrive bedre tekster. Forklar, at der findes nogle aktive ord, som fortæller, hvad nogen gør i de historier, vi læser/i det vi taler om. I alle sætninger er der udsagnsord. Vis udsagnsord med kroppen (løb, hop, skriv, tegn). Bed eleverne vise en aktivitet med kroppen. Få de andre til at gætte aktiviteten. Eleverne får grønne post-its som symbol for udsagnsord. Fortæl/læs en historie og hver gang der er nogen, der gør noget, så skal eleverne tage en grøn seddel i vejret. Introducer fire grupper af udsagnsord: Handle-ord (løber, hopper) Sige-ord (råbe, skrige), Sanse-ord (tænker, snuser); Være-ord (ligger, lever). Læs en tekst og led efter udsagnsord i de forskellige kategorier. Skriv dem op på fælles plakater. Lav sætninger med udsagnsord fra plakaten (fx Kamilla hopper). Vis med streger på tavlen/på papir på gulvet, hvor mange ord der er i sætningen og sæt en grøn post-it-lap på den streg, der svarer til udsagnsordet (fx for Karen hopper). Tal om forskel på nutid og datid og bydeform. Arbejd med at skifte tid i tekster. Arbejd med at variere udsagnsord i sætninger. Arbejd med synonymer for udsagnsord. Lektion 3 4 Hvad er navneord? Hvad gør eleverne? på aktiviteter/udsag nsord, som de andre skal gætte hvad er. Eleverne bruger grønne post-its til at markere udsagnsord. Eleverne leder efter udsagnsord i tekster. Eleverne skriver udsagnsord op på fælles plakater med de fire kategorier af udsagnsord. Eleverne sætter grønne post-its på fælles sætninger på gulvpapir eller tavle. Sørg for selv at vise, at du synes, det er sjovt at arbejde med ord! Vælg sjove ord, når du kan. Tag for eksempel udgangspunkt i skøre rim og 1

remser. Brug visuelle remedier så meget som muligt. Læringsmål: Læreren gør læringsmål og formål klart for eleverne. Eleverne kan vise, hvad navneord er. a. Sæt en rød post-it på en ting, eleverne ved hvad er. Spørg, hvad tingen hedder. Forklar eleverne, at vi kan sætte et navn på alt, og alle de ord kalder vi navneord. b. Sæt rød post-it på en anden ting og tal om, hvad det er. c. Tag ti ting frem, du ved eleverne kender navnet på (det skal ikke være sammensatte ord, som fx fodbold). Spørg dem, hvad det er, og om det er et navneord, der skal have en rød post-it. d. Lav en plakat, der viser en tom kasse og har overskriften navneord. Skriv eller tegn de navneord ind i kassen, som eleverne finder. e. Spørg eleverne, hvad vi kalder alle de ord. Lad eleverne sætte røde post-its på andre ting, planter og dyr i klassen. Bed dem skrive ordene på den fælles plakat over navneord (nogle elever finder muligvis sammensatte ord som fx fodbold. Det er fint, og det bliver taget op i aktivitet 2). Lad eleverne klippe navneord ud af aviser/reklamer og lime på kort i postkortstørrelse. Hvis de kan skrive, så bed eleverne skrive navneordet under billedet. Bagsiden skal være blank, så de kan bruges til spil. Udvid med navneord, der repræsenterer steder og aktiviteter. Skov, skole, park, strand, hav, sommerferie, svømning, cykling (brug billeder). Tal om alle de ting, man kan se i en skov, park osv. Lav plakater for hver kategori og find navneord, der hører til skov, skole, park, strand. På denne måde udvides aktiviteten til at uddybe elevernes ordkendskab. Udvid med mere abstrakte navneord. Natur, drøm, duft, følelse. Vær opmærksom på elevernes ordkendskab. Aktiviteten har ikke i sig selv til formål at udvide ordkendskab, men grib muligheden. Og sørg for at nye ord ikke står i vejen for, at de forstår princippet for, hvad der er navneord. Lektion 5-6 Find navneord i sætninger med læreren om læringsmål. Eleverne sætter røde post-its på ting sammen med læreren. Eleverne siger mundtligt ord, der skal på plakaten. Eleverne kan bruge kategorien navneord. navneord parvis i klassen og skriver dem op på fælles plakat. navneord i aviser/blade og klistrer på tomme postkort. Gentag læringsmål med arbejdet at vise hvad navneord er og at 2

kunne bruge det til at skrive og forstå bedre. Lav sætninger med navneordene I har skrevet på plakaten (fx Solen skinner). Vis med streger på tavlen/på papir på gulvet, hvor mange ord der er i sætningen og sæt en rød post-it-lap på den streg, der svarer til navneordet (fx for Solen skinner). Vis evt. et billede af sætningerne og tal igen om ordene, og hvad der er navneord. Find navneord sammen. Læs/find på en ny sætning (fx skolebussen dytter). Tegn streger for hvert ord på tavlen/gulvet, hvis I bruger gulvpapir. Spørg, hvor de kunne høre navneordet. Bed en elev sætte rød post-it på tavlen/gulvet. Lad eleverne trække navneordskort, som blev lavet i aktivitet 1. Støt eleven i at lave en sætning, som de andre elever skal finde navneord i. Fortæl, at navneord kan være deltagere i sætninger (dem der gør noget (handler) eller sker noget for, fx manden kører bil, manden blev hentet i bil). Fortæl, at navneord også kan være en del af omstændighederne (hvor eller med hvad noget foregår, fx manden kørte i bil, manden talte i telefon) Udvid med sætninger, hvor der indgår navneord, der ikke er grundled: Manden står på elefanten. Står manden på elefanten? Vis, at navneord der ikke er deltagere (dem der handler/sker noget med) i sætningen, men i stedet siger noget om, hvor eller med hvad noget sker, kan markeres med en blå post-it. Brug fx plakaterne fra Sølystskolen: http://www.genrepaedagogiksilkeborg.dk/index.php/praksis/vaerktojer/skilte-og-plakater-m-m Udvid med andre sætningskonstruktioner. Nu trutter elefanten. Trutter elefanten? Nu hopper manden. Hopper manden nu? Lad post-it mærkaterne blive siddende, så eleverne får fornemmelse for, at navneordene kan stå på flere pladser i sætningen. Udvid med navneord i sætninger for både personer, ting, dyr og steder. Lav en historie sammen med eleverne, hvor I bruger røde post-its til at vise navneordene. Måske vil eleverne allerede vælge ord sat sammen af to navneord (fx fodbold). Det er helt fint, men vent med at introducere, at man kan dele ordet. Brug i stedet elevernes ord som udgangspunkt for arbejdet med sammensatte ord i de næste lektioner. Eleverne markerer med røde post-its for hvert navneord i mundtlige sætninger på tavle/gulvpapir. Eleverne bruger postkortene de lavede med navneord til at danne sætninger. De andre elever skal markere med post-it på tavle eller gulv, hvor navneordet var. med at konstruere sætninger sammen med læreren. Eleverne fortæller historie med mange navneord. 3

Repetition Spørg, hvad det er vi kalder alle ting, planter, dyr etc. Spørg, hvad alle de ord vi har skrevet på plakaten bliver kaldt. Tal om, at det er vigtigt at finde navneordene, fordi de fortæller os, hvem der gør noget (eller hvem, der bliver gjort noget med). Lektion 7-8 I kan dele sammensatte navneord og lave nye ord a. Forklar, at vi på dansk laver nye ord ved at sætte ord sammen. Det er vigtigt at vide, fordi det hjælper til at forstå ord, også ord man ikke har set før. Gentag, at læringsmål er, at eleverne kan vise, hvad navneord er, og hvordan de kan deles. b. Læs sjove børnerim med mange sammensatte ord i og led efter de sammensatte ord sammen. c. Vis eksempler fra de ord eleverne selv har fundet på i klassen, fx fodbold, madkasse, danskbog osv. (Forsøg at undgå ord med limebogstaver som fx træningstøj/kattemad). Tal med eleverne om rodmorfemer, og at man kan sige, at et ord har flere rødder. d. Rul meterpapir ud på gulvet, og skriv de sammensatte ord med stor skrift (legoklods, madkasse, vinterjakke, håndsæbe). e. Vis med to røde post-its, at der er to ord i fx fodbold, og at de tilsammen giver et ord. Og at vi skriver dem som et ord. f. Del flere velkendte ord i rødder sammen med eleverne på gulvpapiret, læg en streg ned igennem (brug noget der er fysisk, flytbart og fængende: en lige pind/en lineal/en lige rulle modellervoks ) g. Bed eleverne lægge stregen i ordet. h. Bed eleverne sætte en rød post-it på hver rod. i. Tal med eleverne om betydningen af hver rod. j. Tal om, at den sidste rod bestemmer, hvad der er navn på hele ordets betydning/hvad det er for en ting (fx er bybus er en bus). Skriv 1 på den sidste røde post-it og 2 på den første. k. Bed eleverne stille sig hen på den del af ordet, som bestemmer ordets hovedbetydning. l. Vælg ord, som har samme slutrod, fx bybus, turistbus, skolebus (visualiser med billeder). De er alle busser, men der står noget foran bus, som gør dem forskellige. Tal om det. Eleverne er med til at sætte røde post-its på ordene. Nummer 1 rød post-it på sidste rod og nummer 2 rød post-it på første. Eleverne byder ind på betydningen af rødderne. Eleverne forstår, at rød post-it med nummer 1 sætter vi på den sidste del af ordet. Nummer 1 bestemmer først over ordet. De er med til at sætte den røde post-it på. Nummer 2 bestemmer, hvad den er lavet af/hvad den bruges til, eller hvor den bruges. 4

m. Lad eleverne øve sig i at finde sammensatte ord og dele dem i ny tekst. n. Forklar, at to navneord, der er sat sammen, hedder et sammensat ord, og at man kalder det, at ordet har to rødder. Introducer ordene morfem og rodmorfem, og få eleverne til bruge begreberne. Lektion 9-10 Byt om på rødderne og lav nye ord a. Repeter læringsmål og formål med at arbejde med ords opbygning. Gentag, at den sidste rod i et sammensat navneord bestemmer, hvad der er navn på hele ordets betydning/hvad det er for en ting (fx at bybus er en bus). b. Byt om på rødderne i ord eleverne kender, og som klart viser, at der er forskel på hvilket ord, der står først eller sidst. Eksempel brand-bil, skole-mad. Hvad sker der når vi bytter om? c. Spørg, hvad en turistbus er (en bus). d. Spørg, hvad en skolebus er (En bus) er en bus, en skolebus er en bus). e. Spørg, hvad en bybus er for en slags bus? f. Brug elevernes svar. Og tal med dem om, at første rod (post-it 2) tit fortæller enten - hvad det er lavet af. Er..lavet af.? - hvad det bruges til/hvor det bruges. Bruges.til/i? g. Tal med eleverne om, at man kan spørge om de to ting, når man skal finde ud af, hvad det sammensatte ord betyder. Man må prøve sig frem og se, hvad der passer. Er bussen lavet af by? Nej. Er bussen en, man bruger i en by? Ja, det passer bedre. h. Er turistbus lavet af turister? Nej. Bruger man den til at køre turister? Ja i. Er skolebussen lavet af skole? Nej Bruger man den til at køre i skole? Nej, der er ikke skole inden i den, men man bruger den til at køre i Eleverne byder ind med svar på lærerens spørgsmål. Eleverne sætter røde post-its på ordene på tavlen/gulvet. sammensatte ord i tekster, fx rim og remser. med læreren om læringsmål og gentager betydningen af sidste rod. De taler om, hvad der sker, når man bytter om på rødder i ord. Eleverne lærer, hvordan de kan overveje, hvad et sammensat ord betyder. De gentager spørgsmålene til et sammensat ord sammen med lærer. med læreren om betydningen af sammensatte ord. sammensatte ord 5

skole. j. Er æblesaft lavet af æbler? Ja... det er saft lavet af æbler! k. Arbejd med at dele ord i rødder og bytte om på rødderne i sammensatte ord, fx fra rim og remser af Marianne Iben Hansen, Halfdan Rasmussen, Jakob Martin Strid. l. Lav nye ord sammen med eleverne. Tal om betydningen. Tegn betydningen. i rim og remsebøger og bytter om på rødderne og taler om betydningen. Udvid til ord med flere rødder. Fodboldbane, læderskoletaske, sæbekassebil, fødselsdagskage, sommerferieaktivitet Lektion 11-12 Hvad er tillægsord? a. Tal med eleverne om læringsmål for de sidste lektioner. Repeter deres viden om navneord og sammensatte navneord. Tal med eleverne om, at de også skal lære, hvad tillægsord er, og at de skal kunne vise det på forskellige måder. Tal fx med dem om, at tillægsord betyder, at det er ord, der lægger sig til et andet ord til+læg+ord. b. Vis et eksempel, der bygger videre på de ord, I har talt om de forrige lektioner fx En sort fodbold. En gammel bybus, En lang brandbil c. Tal om at tillægsord beskriver og fortæller om navneordene. Tal med eleverne om, at tillægsord hjælper os med at få billeder i hovedet, så vi kan tegne navneordet. Tal med eleverne om, hvad eksemplerne sort, gammel og lang gør ved billederne i hovedet. d. Mind eleverne om de røde kvadratiske post-its til navneord. Forklar, at tillægsord kan fortælle, hvordan noget ser ud og er. Det er det tillægsordene gør, når de står sammen med navneordene. Visualiser det med at tillægsord kan vises med røde lange post-its, når de lægger sig til navneord. Lav eksempler sammen med eleverne. En sort fodbold + med lærer om læringsmål. Eleverne forstår, at tillægsord tit fortæller noget om navneord. med lange røde post-its til at markere tillægsord, der lægger sig op ad navneordene. Forklar, at tillægsord kan lide at klumpe sig sammen ved siden af hinanden. Vis med flere lange røde post-its. Udvid nominalgrupper. En gammel mand. En gammel, syg mand. En gammel, syg, rødhåret mand. Synliggør vha. nominalskema, der viser strukturen med bestemmer, beskriver, deltager. Skemaet kan 6

sprogligt gøres enklere, så det passer til deltagernes forudsætninger http://www.genrepaedagogiksilkeborg.dk/images/praksiseksempler/norminalgrupper/nominalgrup peskema%20mvc%20-%20eksempel.pdf Bed eleverne om at finde på en masse tillægsord. Brug dem foran navneordene i en tillægsordshistorie om eleverne. Historien kan blive meget skør. Det var en sort og lang mandag i bumsede 3.b. Tal om bøjningsmorfemer på tillægsord. Tal om Den/det/de, En/et/nogle. med at udvide sætninger/nomin algrupper. på en masse tillægsord, skøre, sjove, uhyggelige, grimme, ulækre, lækre ord, som læreren sætter ind i tillægshistorie. Lektion 13-14 Repetition og evaluering a. med en makker om læringsmål. Hvad ved jeg nu? Hvad ved jeg ikke? b. Læreren beder nogle elever genfortælle, hvad de har arbejdet med i forløbet. c. Eleverne skal samle ordklasser i klassen. Læreren har lagt billeder rundt i klassen, som de skal finde og sortere. d. Sorter udsagnsordene i de fire kategorier. e. Repeter dele og lav nye sammensatte ord. Vis, hvordan man gør. f. De ovenstående repetitionsopgaver kan laves som et spil: Opdel klassen i hold (Brøndby/FCK, gul/grøn etc.) Stil spørgsmål til et hold ad gangen. Kan de svare, må de flytte bolden tættere på mål. Svarer de forkert, flytter bolden tættere på modstanderens mål. Er bolden i målfeltet, og svarer holdet forkert, får modstanderen målpoint. g. Læreren noterer ud fra læringsmålene, hvad der er på plads, og hvad der fortsat skal arbejdes med hos eleverne. h. Udfordringsopgave: Skrive små tekster med fokus på at bruge så mange som muligt af de ord, der er arbejdet med. med på evalueringsaktiviteter ne, som evt. kan afvikles i små værksteder. 7