4 Klima Dette kapitel handler om kommunens indsatser over for klimaforandringerne, samt hvilke forebyggende indsatser kommunen arbejder på, for at bidrage globalt til at minimere konsekvenserne af klimaforandringerne. I løbet af de næste 50 år vil der ske klimaforandringer, som allerede nu må indgå som forudsætninger for kommuneplanlægningen. FN s panel for klimaændringer, IPCC, har ved hjælp af klimamodeller beregnet, hvordan forandringerne af klimaet vil forme sig i fremtiden. For Danmark vil ændringerne vise sig ved et varmere klima, både mildere og vådere vintre, og varmere og mere tørre somre. Der vil komme mere nedbør på årsbasis, men mindre om sommeren. Sommeren vil dog også være karakteriseret af kraftige regnskyl. Den maksimale vandstand i de indre danske farvande forventes at stige, ligesom den maksimale stormstyrke forventes øget. Risikoen for ekstremer med længerevarende hedebølger og voldsommere storme vil ligeledes stige. Klimaforandringer på Lolland Lolland er et af de områder i Danmark, der forventes at blive mest berørt af klimaforandringerne. I kommunen ligger store områder under havets overfl ade. Sydkysten af Lolland er beskyttet af det sydlollandske dige, der blev opført efter stormfl oden i 1872, og som beskytter næsten en tredjedel af kommunens areal mod oversvømmelse. En sjettedel af kommunens areal er afhængig af pumpestation og diger, for at det kan dyrkes, og 2/3 af regnvandet fra øen pumpes fra dræn og afvandingskanaler ud i havet. Den stigende havvandstand vil indebære, at yderligere landområder på Lolland kommer under havets overfl ade, og udsættes dermed for en øget risiko for oversvømmelser. Den øgede regnintensitet, med meget regn på meget kort tid, vil samtidig indebære, at vandløb løber over deres bredder og oversvømmer landbrugsarealer, og at kloakker stuver op og skaber oversvømmede kældre og arealer i byområderne. Oversvømmelser, der indeholder spildevand, kan udgøre en sundhedsrisiko, og øgede mængder nedbør i kombination med generelt fugtigere vintre kan føre til fugtskader i bygninger, og derved vækst af skimmelsvampe. Den stigende temperatur vil også få meget stor betydning for naturen, hvor en række dyrearter forventes at forsvinde, og vækstbetingelserne for planter vil ændre sig og få betydning for landbrugets afgrøder og dyrkningsformer. Det er forebyggelse og værn over for disse vejrsituationer, som Lolland Kommune allerede nu forholder sig proaktivt til. Kommunens klimaindsats har to vinkler: At bidrage globalt til at modvirke graden af klimakonsekvenserne ved at udvikle CO 2 neutrale energiløsninger, og bl.a. også ved at reducere energi- og ressourceforbruget i Lolland Kommune som virksomhed. Det vi i dag omtaler som klimaforebyggelse, og som er udmøntet i kommunens Klima- og Energistrategi. At sikre øen mod oversvømmelser og andre uønskede følger af klimaforandringerne ved fremsynet planlægning og forebyggende foranstaltninger, det vi i dag omtaler som klimatilpasning, og som der arbejdes målrettet på i kommunens klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen er forankret i den overordnede Klima- og Energistrategi for kommunen. Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi og Klimatilpasningsplan kan fi ndes på kommunens hjemmeside på www. lolland.dk/klimaogenergi. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder: Udvikling af grøn energiteknologi - en erhvervsstrategisk satsning: Skabe rammer for at udvikle grøn teknologi inden for vedvarende energi, for at tiltrække erhvervsliv, uddannelser og forskning, samt for at skabe arbejdspladser på Lolland. Reduktion af CO 2 -udledningen: Reducere CO 2 -udledningen, ved at udbrede anvendelsen af vedvarende energi, og reducere energiforbruget - både i samarbejde med borgere og virksomheder, og ved at feje for egen dør. Klimatilpasning: Ved en fremsynet planlægning sikre øen mod oversvømmelser og andre indvirkninger på et ændret klima, samtidig med at vi får mere natur og en forbedret biodiversitet. Kommunikation, branding og interessevaretagelse: Satse på samarbejde, interessevaretagelse og formidling både regionalt/nationalt og internationalt på tværs af indsatsområderne. 34 KLIMA
4.1 Klimaforebyggelse I dette afsnit beskrives målsætninger og konkrete klimaforebyggende projekter i Lolland Kommune. Målsætninger Lolland Kommunes bygningsmasse skal i videst muligt omfang energiforsynes med vedvarende energi eller CO 2 neutral energi. Der skal i videst muligt omfang anvendes klimavenlig teknologi både ved nybyggeri og ved ombygning/ renovering af eksisterende bygninger. Udviklingen af erhverv indenfor vedvarende energi skal understøttes. Der skal udpeges områder til skovrejsning med det formål at binde en større andel CO 2. Lolland CTF Kommunens indsats benævnes Lolland CTF (Community Test Facilities). Formålet med Lolland CTF er at udvikle og teste ny miljøteknologi inden for CO 2 neutrale og vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller, vand/ spildevand, biomasse og bioteknologi. Ud fra en erhvervspolitisk satsning med innovative løsninger inden for grøn energiteknologi, er det kommunens mål at skabe vækst og arbejdspladser på Lolland, samt gode rammer for erhvervslivet. Lolland CTF medvirker bl.a. til udvikling af grønne energiteknologier baseret på overskudsproduktion fra vindenergi til produktion af brint i Vestenskov, energiudvinding af alger i Onsevig, samt biomasse- og bølgeenergi. Der arbejdes med samspil mellem forskellige energiformer og teknologier, og der samarbejdes med udefra kommende eksperter. Demonstrationsområde for vedvarende energi Lolland Kommune er blevet kendt nationalt og internationalt for en innovativ energipolitik. Kommunen vil i endnu højere grad udnytte sin centrale placering i den kommende Femern Bælt Region, og internationalt slå igennem som demonstrationsområde for vedvarende energi. Kommunen ønsker at styrke sin position som førende indenfor vindenergi, og har derfor vedtaget en ambitiøs vindmølleplan, som nu er indarbejdet i kapitel 16.9, Vindmøller. Ved gennemførelse af vindmølleplanen vil Lolland Kommune bidrage væsentligt til alternativ energiproduktion, og dermed også til reduktion af CO 2 udledningen i Danmark. Reduktion af CO 2 - konkrete projekter Mere lavenergibyggeri og renovering af eksisterende byggeri med energiforbedrende tiltag er vejen mod et mindre energiforbrug. Ved at stille krav til fremtidige byudviklingsområder om at opføre lavenergibyggeri, er det muligt at nedbringe kommunens samlede CO 2 -udslip. Derfor planlægges der i øjeblikket for udlæg af arealer til lavenergibyggeri ved Nakskov, Maribo, Holeby, som beskrevet i kapitel 7, Boliger. De store industrivirksomheder i kommunen står for en betydelig andel af den samlede mængde CO 2. Det er derfor en meget vigtig opgave at understøtte industrien i at minimere energiforbruget og udledningen af CO 2. Kommunen satser samtidig på at tiltrække nye miljø- og energiteknologiske virksomheder, der producerer og udvikler alternative energiog miljøløsninger, ved at udlægge nye erhvervsområder i Nakskov og Holeby til dette formål, som beskrevet i Kapitel 8, Erhverv. Lolland Kommune går foran med et godt eksempel i det kommunale nybyggeri. Børne- og Skoleudvalget har vedtaget, at de som minimumskrav vil bygge lavenergibygninger med lavenergiklasse 2, som betyder en merpris på 6 % i forhold til standardbyggeri. Den nye børnehave Skovtrolden i Maribo, en gymnastiksal og to nye indskolinger i Nakskov ved Byskolen og Stormarkskolen er eksempler på lavenergi-bygninger som er bygget. Og endnu en ny børnehave er på vej i Nakskov. Vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller. KLIMA 35
Vindmølle ved Savnsø på Vestlolland. Med det nye Bygningsreglement 2010 betegnes lavenergiklasse 2 fremover lavenergiklasse 2015. Klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og Klimapagt med EU Lolland Kommune har i 2007 indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune ved at reducere CO 2 udslippet med 3 % om året frem til 2025. Målet omfatter i første omgang kommunens egen virksomhed. Lolland Kommune har: Afsat 20 millioner i budgettet til energibesparende tiltag. Sat fokus på energirigtig adfærd og drift i organisationen. Foretaget systematisk registrering af energiforbruget. Haft SEAS-NVE til at gennemgå 18 store institutioner med henblik på at fi nde energibesparende foranstaltninger. Etableret solcelleanlæg på 3 skoler, der tilsammen giver en el-produktion på 50.000 kwh pr. år. Besluttet at gennemføre rentable projekter, der er nævnt i ejendommenes energimærker. De gennemførte tiltag har reduceret CO 2 udslippet med ca. 12 %. Lolland Kommune har i 2009 tilsluttet sig klimapagten under EU, og forpligtiget sig til at reducere kommunens CO 2 udslip med 20 % inden år 2020. Målet omfatter hele Lolland Kommune som geografi sk område, og omfatter således ikke kun udslip indenfor kommunen som virksomhed, men også inden for det private og erhvervssektoren. Energilandsby Horslunde Horslunde er et af fi re udvalgte demonstrationsprojekter, i et partnerskabsprojekt Mulighedernes Land mellem Lolland Kommune og Realdania, der skal fi nde nye veje til udvikling af landdistrikterne. Projektet skal vise, hvordan en eksisterende landsby kan omdannes til en energilandsby, der via en helhedsorienteret indsats skal gøre bæredygtigt forbrug og forsyning håndgribeligt i borgernes hverdag. Onsevig Klimapark - Lolland som internationalt testcenter for alger I Onsevig har kommunen etableret et interaktivt kystbeskyttelsesprojekt. Projektet sikrer kysterne mod stigende vandstande, samtidig med at ferskvand opsamles fra oplandet i bassiner bag kystbeskyttelsen. I bassinerne renses vandet for næringsstoffer og CO 2 ved hjælp af alger. Det rensede vand kan efterfølgende ledes ud i havet eller returneres til områdets marker i tørre perioder. Ved hjælp af solens stråler kan algerne omdannes til en alternativ energiressource. Denne proces kaldes for algeinnovation. Der forskes i, hvorvidt algerne kan høstes - eller om næringsstofferne kan bruges til at dyrke olieproducerende alger til brug som CO 2 -neutral biobrændstof! Alger har stort potentiale som biobrændstof, fordi de vokser hurtigt - desuden har alger et meget højere udbytte af olie pr. hektar. Det er ligeledes en stor fordel, at alger ikke optager værdifuld landbrugsjord til fødevareproduktion, hvilket er problemet med dyrkning af biomasse. Pumpelagene i kommunen pumper i dag ca. 100 millioner m³ vand ud i havet om året, vand som ved evt. nyttiggørelse kunne rumme en vigtig ressource, også til andre formål end algeproduktion. Onsevig Klimapark - algebassiner. 36 KLIMA
Verdens første brintlandsby og udstillingen H2-Interaction I et forsøgsprojekt på Vestlolland i landsbyen Vestenskov bliver vedvarende energi fra vindmøller omdannet til brint. Det sker ved at spalte vand til ilt og brint. Brinten kan, modsat vindenergi, lagres på tanke. Fra tanken distribueres brinten ud til fem forsøgshuse, hvor brinten via et mikrokraftvarmeanlæg med en brændselscelle bliver omdannet til el og varme til huset. Det er målet at projektet udvides til at omfatte 35 husstande i byen. I byen Vestenskov er der opført en udstilling, H2-Interaction. Udstillingen giver et indblik i den teknologi som anvendes dels til at spalte vand til brint og ilt, dels til det der sker i de fem forsøgshuse i byen, samtidig fortæller udstillingen historien om brintteknologi som vedvarende energikilde. Formålet med udstillingen er at engagere publikum i, hvordan de vedvarende energikilder og naturlige ressourcer kan udnyttes bedre til fremtidens energi. Udstillingen omhandler hovedsageligt brintteknologien, men omhandler også andre vedvarende energiløsninger. derfundigheder og uanede muligheder. House of energy er illustreret på fi gur 4.1 og er beskrevet i afsnit 12.1, Besøgscentre og større udendørs anlæg. Regionalt samarbejde Lolland Kommune har i samarbejde med Region Sjælland, Kalundborg og Roskilde Kommuner bidraget til udarbejdelsen af Den Regionale Klimastrategi, der opstiller visioner, målsætninger og handleprogrammer inden for klimatilpasning, forebyggelse, samt innovation og udvikling. Der er en god sammenhæng mellem Den Regionale Klimastrategi og Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi, og udmøntningen af de initiativer, der er beskrevet i handleplanerne. Energiklynge Center Sjælland Lolland Kommune er også udpeget som tovholder for et fælleskommunalt udviklingsprojekt omkring etablering af Energiklynge Center Sjælland, som skal facilitere og videreudvikle energiklynger, og være platform og igangsætter for en fortsat innovation og udvikling af intelligente løsninger på klima- og energiområdet. Med projektet er det hensigten, at Region Sjællands 17 kommuner i endnu højere udstrækning skal samarbejde på klima- og energiområdet. I den forbindelse er Lolland Kommune af Region Sjælland og Vækstforum Sjælland udpeget som eksempelkommune inden for klima sammen med Odsherred og Greve Kommuner. Figur 4.1 Skitseprojekt af House of Energy. Internationalt Wind Akademi og House of Energi International Wind Academy Lolland (IWAL) er et internationalt vindmølleakademi i tilknytning til de fremtidige planer for testanlæg af nye vindmøller ved Kappel på Sydvestlolland, hvor Lolland Kommune samarbejder med industrien om at teste ny teknologi. IWAL s mål er, at opføre en vedvarende energiudstilling House of Energy, der omfatter udstillingsfaciliteter hvor publikum kan blive klogere på den vedvarende energis un- Indgangen til H2 i Vestenskov. KLIMA 37
4.2 Klimatilpasning I dette afsnit beskrives de indsatsområder der i kommunens Klimatilpasningsplan arbejdes på i forhold til byerne, kysterne og det åbne land. Fakta Projekt Lollands Vand Lolland Kommune har med støtte fra Miljøministeriet gennemført en række projekter. Projekternes fælles formål er at udvikle og demonstrere løsninger på hvordan Lolland og andre egne i Danmark og verden, med lignende geografi ske forudsætninger, kan håndtere fremtidens vandproblemer relateret til klimaforandringerne. Projekterne har Lollands Vand som fælles tema og tager udgangspunkt i Klima- og Energistrategiens og Klimatilpasningsplanens indsatsområder med følgende overordnede emner: Mulighedernes Vand Sommer med hus til vand Screening af landområder Fremtidens landbrug Algeinnovation Vedvarende energiudstilling Oversvømmelsestruede områder I klimatilpasningsplanen analyseres de områder i Lolland Kommune hvor der er risiko for oversvømmelse i fremtiden. Det er især de by- og sommerhusområder, der ligger i kystnærhedszonen, der er særligt udsatte. En særlig udfordring ligger i beskyttelsen af Nakskov, Rødbyhavn og de mindre byer og havne langs den lollandske kyst som f.eks. Bandholm, Kragenæs, Onsevig, Langø, samt på øerne. De oversvømmelsestruede områder er vist på kort 4.2.1. Indenfor disse områder arbejdes der på at beregne de vandmængder, som skal kunne håndteres i vandløb og kloaksystemer i fremtiden. Det betyder, at der også vurderes på, om nyudlagte sommerhus-, og byområder ligger hensigtsmæssigt, og om der skal etableres nye diger eller udlægges arealer, som tillades oversvømmet under stormfl od, og efter kraftig nedbør mv. Byerne De kraftige regnskyl kan påvirke sundhedssituationen i byerne, idet regn- og spildevand vil stuve op i kloaksystemet, og løbe over i gaderne og i de lavtliggende kældre. Der vil opstå risiko for spredning af bakterier fra spildevandet og vækst af skimmelsvampe i bygninger pga. fugtskader. Nakskov by var kraftigt udsat omkring stormfl oden i 2006, og da Nakskov er Lollands største by med ca. 14.000 indbyggere og rummer betydelige værdier for kommunen, er en beskyttelse af byen vigtig. Byen kan på grund af havnen ikke udelukkende beskyttes af diger, og der må fi ndes alternative løsninger. Projektet Mulighedernes Vand Lolland Forsyning arbejder derfor i projektet Mulighedernes Vand med en helhedsplan for Nakskov, hvor der både arbejdes med beskyttelse i ekstreme højvande/stormsituationer og med vandafl edningen fra byen i ekstreme nedbørssituationer gennem en udbygning af kloaknettet. Projektet skal danne grundlag for håndtering af de øvrige oversvømmelsestruede områder i kommunen med lignende potentielle problemer. Kort 4.2.1 De særligt oversvømmelsestruede områder. I lokalplanlægningen skal det allerede nu sikres, at håndtering af vandsituationen indgår i den samlede bebyggelsesplan eksempelvis ved at fastsætte højere terrænhøjde for nybyggeri, nedgravning af faskiner, maximum grænser for befæstede arealer m.v., for at sikre nedsivningsmulighed. Se også kapitel 7, Boliger, Kapitel 8, Erhverv og kapitel 12, Turisme. De lavtliggende områder kan eksempelvis udlægges som nye rekreative våd- og naturområder i byerne, da der i fremtiden vil være et øget behov for svalende og skyggefulde 38 KLIMA
opholdssteder, og behov for regnvandsbassiner ved kraftige regnskyl. Kysterne og sommerhusområderne Lolland Kommune arbejder på at identifi cere de kyststrækninger og havne der vil blive mest udsatte på grund af klimaforandringerne. Kyststrækningerne gennemgås i forhold til type, nuværende beskyttelse mv. Store arealer på Lolland drænes og afvander til pumpestationer, og store arealer ligger under havets overfl ade, som det fremgår af kortet nedenfor. Kun på nordkysten sker den overvejende del af afvandingen naturligt til havet, som vist på kort 4.2.2. Nordkysten For nordkysten og øernes vedkommende skal det afgøres, hvor den nuværende kyst skal beskyttes og opretholdes, og hvor kysten skal henligge uberørt og dermed under forandring. Hvor der er betydelige værdier i fast ejendom og infrastrukturanlæg taler det for beskyttelse af den nuværende Kort 4.2.2 Vandløbstyperne for Lolland Kommune 2007. kyst med diger. Eksempelvis ved Onsevig er der gennemført en digesikring af landsbyen, som følge af stormfl oden i 2006. Sydkysten Sydkysten af Lolland skal sikres mod oversvømmelse og digebrud, ved at diget forhøjes og forstærkes. Mulighed for opsamling og opmagasinering af vand fra baglandet i søer og vandhuller vil kunne medføre en bedre rensning af vandet for næringsstoffer, samtidig med at der skabes mere natur. Der kan som et led i sikringen mod digebrud etableres bølgebrydere og en større strand foran diget, som man har gode erfaringer med i Holland. Det Lollandske Digelag arbejder med planer om forstærkning af en strækning mellem Rødbyhavn og Østersøbadet. Projektet Sommer med hus til vand På Vestlolland arbejdes der på et projekt der tager udgangspunkt i Ydø ved Albuen beliggende i og under kote KLIMA 39
0. Ideen er her at arbejde med en anderledes feriebebyggelse, hvor vandet indgår kreativt, og projektet skal danne baggrund for fremtidsplanlægning af de øvrige kystnære ferieområder. Vand og land er ikke to adskilte dele, men i stedet elementer, der spiller positivt sammen. Målet er at skabe natur og rekreative aktiviteter på naturens præmisser - herunder oversvømmelser - og indtænke det i forhold til udformningen af beboelse, naturbeskyttelse, oplevelser og herlighedsværdi. Maribosøerne Vandstanden i Maribo Søområde med Nørresø, Søndersø og Røgbøllesø er kunstigt reguleret, og udgør derfor ikke et problem i forhold til klimaforandringerne. En højere vandstand i for eksempel dele af søområdet kan derfor indgå i overvejelserne om regulering af den samlede situation på ferskvandsområdet på Lolland. Men området er som helhed et naturparkområde, som vil ændre karakter ved en ændring af vandspejlet. Det åbne land Projektet Lollands Vand I projektet Lollands Vand er der udviklet en model, som ved forskellige scenarier for havvandsstigninger kan beregne sig frem til konsekvenserne af klimaforandringerne, og hvilke løsningsmodeller der kræves for at afhjælpe problemerne. Nogen steder kan belastningen afhjælpes med en mere skånsom jordbehandling, andre steder kan det medføre at jorden ikke længere kan benyttes til landbrug. I tørkeperioder vil det kræve yderligere vanding, hvilket kan betyde yderligere indvinding af grundvand. I de vådere perioder vil det give større udvaskning af næringsstoffer til grundvand, søer og vandløb. Klimaændringerne kan desuden have indfl ydelse på den fremtidige produktion af sukkerroer på grund af ændret vækstsæson mv. Grønt Center i Holeby Halsted Ådal. (erhvervsfremmecenter indenfor jordbruget og dets følgeindustrier) arbejder med forsøg omkring nye afgrøder og dyrkningsformer, der egner sig særlig godt til fremtidens klima. Fremtidens landbrug Styrkelse af naturindholdet med mere skov, fl ere søer og bedre vandløb kan være med til at afbøde nogle af konsekvenserne af klimaforandringerne i det åbne land. Derfor indgår det i kommunens naturpolitik, at der skal arbejdes for mere natur og mere biologisk mangfoldighed, som beskrevet i kapitel 14, Natur. Skove har en positiv indvirkning på det globale klima ved at omdanne CO 2 til ilt og vand. Der skal derfor plantes fl ere nye træarter, der kan tåle de fremtidige klimaforandringer. De lavbundsområder, der i dag er omdannet til landbrugsjord, kan genoprettes i overensstemmelse med den oprindelige natur, hvor mange af områderne tidligere var våd- og naturområder, som eksempelvis den tidligere Halsted Ådal, hvor der er arbejdet med forslag til naturgenopretning som illustreret på fi gur 4.3. Figur 4.3 Eksempel på et forlag til naturgenopretning ved Halsted Ådal uden for Nakskov. 40 KLIMA
KLIMA 41