tegnsprog og tolkning

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning

Studieordning for UCC s uddannelse til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning INDHOLD 1. GENERELT OM UDDANNELSEN... 3 2. UDDANNELSENS STRUKTUR OG FAGlige elementer... 3 3. PRAKTIK... 7 4. BACHELORPROJEKT... 8 5. UNDERVISNINGS-, ARBEJDS- OG EVALUERINGSFORMER... 8 6. DELTAGELSE OG ORLOV... 9 7. PRØVER OG ANVENDTE BEDØMMELSESFORMER... 11 8. MERIT... 18 9. STUDIEVEJLEDNING OG FAGLIG VEJLEDNING... 18 10. OVERGANGSREGLER... 19 2

1. GENERELT OM UDDANNELSEN Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 910 af 3. juli 2013. Studieordningen fastsætter de overordnede rammer for uddannelsens gennemførelse og gør rede for de studerendes rettigheder og pligter. I tillæg til studieordningen udarbejdes en studieplan, som bl.a. indeholder en nærmere beskrivelse af de enkelte fag og faglige elementer. 2. UDDANNELSENS STRUKTUR OG FAGLIGE ELEMENTER Uddannelsen til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning er opdelt i syv semestre svarende til 210 ECTS. Uddannelsen faglige elementer består af undervisningsmoduler inden for kerneområderne sprog, tolkning og profession, og af praktik og bachelorprojekt. De faglige elementers vægt og placering på de syv semestre: 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem I alt ECTS Profession 10 ECTS Modul 1 Praktik 5 ECTS Modul 1 Sprog 20 ECTS Modul 1 Tolkning 5 ECTS Modul 1 Sprog 25 ECTS Modul 2 Profession 10 ECTS Modul 2 Tolkning 10 ECTS Modul 2 Sprog 10 ECTS Modul 3 Tolkning 15 ECTS Modul 3 Sprog 10 ECTS Modul 4 Profession 10 ECTS Modul 3 Praktik 10 ECTS Modul 2 Tolkning 15 ECTS Modul 4 Sprog 10 ECTS Modul 5 Tolkning 15 ECTS Modul 5 Praktik 15 ECTS Modul 3 BAprojekt 15 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 60 ECTS 75 ECTS 15 ECTS 3

60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS 30 ECTS 210 ECTS UCC udbyder et tværprofessionelt modul gældende for alle uddannelser. Når det gennemføres på tolkeuddannelsen, tages 5 ECTS fra Professionen. Modulet bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionelle aktører udenfor eget professionsområde med henblik på at kvalificere og nytænke den tværprofessionelle indsats. 2.1 Sprog 2.1.1 Tegnsprog Målet for faget er, at den studerende udvikler færdigheder i kommunikation på dansk tegnsprog såvel produktivt som receptivt svarende til niveau B2 på den fælles europæiske referenceramme for sprog (CEFR). Desuden skal den studerende kunne identificere fokusområder for egen læring, opsøge viden om dansk tegnsprog selvstændigt og udvikle sit tegnforråd inden for specifikke semantiske felter. For at gøre dette skal den studerende: tilegne sig viden om sproglige elementer og konstruktioner i dansk tegnsprog, herunder sociolingvistik og sprogvidenskabeligt baseret analyse af tekster på dansk tegnsprog. udvikle færdigheder i at forstå og udtrykke sig på dansk tegnsprog, herunder samtale og diskutere på sproget, samt færdigheder i sprogvidenskabeligt baseret analyse af egne og andres tekster på dansk tegnsprog. I undervisningen indgår kommunikative opgaver, teoretiske oplæg og grammatiske opgaver samt arbejde med analyse og oversættelse inden for forskellige genrer. En del af læringen foregår i sproglaboratorium. Undervisnings- og læringsformerne forudsætter selvstændigt arbejde. Til faget er der tilknyttet en række mappeevalueringsopgaver, der blandt andet understøtter skriftliggørelse af de studerendes refleksioner over egen læring og fokusområder for kommende læring. 2.1.2 Dansk Målet for faget er, at den studerende får indsigt i dansk sprogbrug med henblik på tolkning til og fra tegnsprog og udvikler sine færdigheder og kompetencer i mundtlig formidling samt kommunikation i tolkesituationer. I faget belyses de sproglige, stilistiske og fremførelsesmæssige aspekter af tolkeprocessen, og der arbejdes specielt med de problemer, som knytter sig til stemmetolkning. Faget udvikler tillige denstuderendes viden om ligheder og forskelle i de to modus af dansk (skriftlighed og mundtlighed) og støtter på den måde op om uddannelsens skrivetolkemodul. En stor del af danskfagets indhold er således orienteret mod retorikfaget i dobbelt forstand, idet både viden og færdigheder er i fokus. 4

2.2 Tolkning 2.2.1. Tolkning Målet for faget er, at den studerende: har viden om og forståelse for tolkeproces og forskellige tolkemetoder behersker tolkning for alle brugergrupper på et professionelt niveau have grundlæggende viden om og basale færdigheder i fjerntolkning kan relatere og overføre tolkefaglige teorier til praksis kan agere etisk og tolkefagligt professionelt i relationer til brugere i forskellige kontekster. Den studerende skal tilegne sig færdigheder vedrørende det at tolke simultant fra dansk til dansk tegnsprog og fra dansk tegnsprog til dansk samt viden om tolkning, tolkeproces og tolkerolle, således at den studerende kan formidle talerens samlede budskab i et flydende og varieret sprog, hvor idéer, holdninger og stilniveau er i overensstemmelse med talerens intention og fremtoning. Den studerende skal endvidere tilegne sig færdigheder, der sætter vedkommende i stand til at anvende sin viden om tolkning, tolkeproces og tolkerolle i praksis til tolkning for døvblevne, hørehæmmede, CI-brugere og andre, der ønsker en danskbaseret tolkning i form af tegnstøttet kommunikation. Den studerende skal desuden tilegne sig viden om døvblindes vilkår og livsverden, herunder årsager til døvblindhed og kommunikative udviklingsmuligheder for mennesker med erhvervet døvblindhed, samt viden om og praktiske færdigheder i ledsagelse, beskrivelse af omgivelser, personer og situationer, døvblindes forskellige kommunikationsformer samt tolkning for denne brugergruppe med henblik på samarbejde og professionel deltagelse i fora med kollegial sparring og supervision under uddannelsen og senere i professionen. Den studerende skal udvikle kendskab til og have mulighed for at udforske de ekstra udfordringer, der er i fjerntolkning. Der lægges også vægt på viden om den IT, der understøtter fjerntolkning, og færdigheder i at anvende den. Den studerende skal tilegne sig viden og færdigheder til brug ved skrivetolkning og få kendskab til og mulighed for at udforske de ekstra udfordringer, der er i skrivetolkning som tolkedisciplin, samt udvikle færdigheder i at vurdere egen præstation med henblik på forbedring fremadrettet og reflektere fagligt og kritisk over praksis i et teoretisk og professionsrettet perspektiv. Den studerende skal også opnå kvalifikationer i at analysere og reflektere over egen og andres tolkning samt kvalifikationer i at reflektere over og diskutere tolkens handlemuligheder i relation til tolkning for de forskellige brugergrupper samt tolkens rolle i relation til tolkning for døvblinde med henblik på samarbejde og professionel deltagelse i fora med kollegial sparring og supervision under uddannelsen og senere i professionen. Undervisningen vil primært have karakter af skill labs, da dette giver mulighed for at eksperimentere med praksis i praksisfællesskaber, hvor underviseren faciliterer de studerendes læreprocesser mht. erfaringer og teoretiske overvejelser. I undervisningen i fjerntolkning og skrivetolkning indgår diskussioner på basis af litteratur eller teoretiske oplæg samt praktiske øvelser med tilhørende analyse af og refleksion over egne tolkninger. Selvstudium udgør en stor del af studieaktiviteten i disciplinen skrivetolkning. Den studerende forventes at opøve en skrivehastighed svarende til min. 250 anslag/min. gennem selvstudium. 5

Til faget er der tilknyttet en række mappeevalueringsopgaver, der blandt andet understøtter skriftliggørelse af de studerendes refleksioner over praksis i fagområdets teoretiske perspektiv. 2.3 Profession Overordnet beskrivelse af undervisningen i kerneområdet Profession Undervisningen har nogle perioder karakter af forelæsninger/teoretiske oplæg med efterfølgende diskussion, refleksion og vidensdeling i studerendes praksisfællesskaber både med uden deltagelse af underviseren. I andre perioder tilrettelægges undervisningen således, at den har karakter af skill labs. Dette giver mulighed for at eksperimentere med praksis i lukkede praksisfællesskaber, hvor underviseren faciliterer de studerendes læreprocesser mht. erfaringer, teoretiske overvejelser og etiske problemstillinger. Til kerneområdet er der tilknyttet en række mappeevalueringsopgaver, der blandt andet understøtter skriftliggørelse af de studerendes refleksioner over praksis i fagets teoretiske perspektiv. 2.3.1 Kultur Fagets mål er, at den studerende opnår kendskab til forskellige brugergruppers vilkår med henblik på som tolk at kunne vælge adækvate handlemuligheder afhængigt af brugergruppe og tolkesituation ved formidling af kommunikation. Den studerende skal erhverve sig indsigt i forskellige grupper af mennesker med forskellige høretab samt kombinationen høre-og synstab og disses sproglige, kommunikative og sociale forhold, og udvikle en forståelse for de kulturer, der kendetegner de forskellige brugergrupper. 2.3.2 Tolkeetik Fagets mål er, at den studerende opnår kendskab til etiske teorier og refleksionsmodeller samt færdigheder i systematisk refleksion som redskab til at analysere komplekse interaktioner mellem brugerne, tolkebrugeres interesser og værdier, egen tolkerolle og tolkeadfærd. Den studerende skal ud fra en teoretisk referenceramme kunne reflektere over de dilemmaer, som kan opstå i praksis, samt diskutere forskellige handlemuligheder og argumentere for valg. Inden for faget arbejdes der med generelle normsæt inden for givne bruger- og faggrupper og med forskellen mellem personlig moral og professionel fagetik. 2.3.3 Tolketeori Fagets mål er, at den studerende gennem anvendelse af centrale teorier, begreber og metoder fra faget selv og tilgrænsende fagområder opnår viden om og forståelse af tolkens arbejde samt bliver i stand til at bidrage til udvikling af den tolkefaglige profession. Den studerende skal opnå viden om tolkens sproglige og kommunikative strategier samt handlemuligheder i forskellige tolkesituationer. Den studerende skal udvikle færdigheder i at reflektere kritisk over tolkeprocessen og tolkens funktioner ud fra videnskabelige metoder, teori og praksisforståelse og derved blive i stand til at identificere, analysere og vurdere en konkret tolkefaglig problemstilling. 6

Undervisning i psykologi indgår i faget for at give de studerende teoretisk viden og praktiske redskaber, så de professionelt kan holde fast i deres rettigheder, men samtidig vise en nødvendig fleksibilitet. 2.3.4 UCCs fælles tværprofessionelle element UCCs fælles tværprofessionelle element er beskrevet i et særligt katalog, der omtaler en række væsentlige professionsudfordringer. Inden for hver professionsudfordring udbydes forskellige uddannelsesmoduler, der omhandler et tema med en eller flere tværprofessionelle problemstillinger. Disse moduler kaldes tværmoduler. Hvert tværmodul udbydes i samarbejde mellem flere undervisere oftest fra forskellige uddannelser. Den studerende skal vælge et tværmodul mellem alle de tværmoduler, der udbydes af UCC. Inden for det enkelte tværmodul hold sammensættes de studerende så vidt muligt i grupper på tværs af uddannelserne. Formål Formålet med UCCs fælles tværprofessionelle element er at kvalificere den studerendes forudsætninger for samarbejde mellem professionerne. Den studerende deltager med udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet og indgår i tværgående samarbejde med henblik på kvalificerede og innovative tiltag i den tværprofessionelle indsats. Læringsmål Ved deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle element har den studerende i forhold til det tværprofessionelle tema lært at: identificere tværprofessionelle problemstillinger inden for det valgte tema beskrive berøringsflader og grænser mellem egen og andre professioner reflektere over egen professions indsats i det tværprofessionelle samarbejde. Tilrettelæggelsen af de enkelte tværmoduler skal sikre at den studerende får mulighed for at nå læringsmålene. Dette skal fremgå af undervisningsplanerne for modulerne. 3. PRAKTIK Praktikken tilrettelægges som en del af uddannelsens professionsfaglige kerneområde og er en væsentlig og obligatorisk del af uddannelsen til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning. På hver årgang indgår én eller flere ulønnede praktikperioder. Målet for uddannelsens praktik er, at den studerende skaffer sig viden om det tolkefaglige praksisfelt og reflekterer over praksis. Endvidere skal den studerende udvikle og afprøve metoder, redskaber og færdigheder i praksis. Der er i alt afsat 20 uger til praktik, hvoraf hovedparten afvikles på 3. og 4. år. Den sidste praktikperiode på 4. år er en eksamenspraktik. Der er mødepligt til praktikkerne. På 7. semester bedømmes praktikken med bestået/ikke bestået. Kravene til denne praktik er beskrevet i studieordningens afsnit 7: Prøver og anvendte bedømmelsesformer. 7

4. BACHELORPROJEKT På uddannelsens 7. semester skal den studerende udarbejde et bachelorprojekt med en vægt på 15 ECTS-point. Projektet udarbejdes individuelt eller i en gruppe på grundlag af en selvvalgt professionsrelevant problemstilling godkendt af uddannelsen. Det består af en skriftlig projektrapport og en efterfølgende individuel mundtlig fremlæggelse. Gennem projektet skal den studerende tilegne sig: særlig indsigt på et afgrænset felt inden for uddannelsens faglige område færdigheder i at indsamle og bearbejde viden eller data og analysere en faglig problemstilling ved hjælp af denne viden/disse data færdigheder i at præsentere, diskutere og perspektivere en faglig problemstilling. 5. UNDERVISNINGS-, ARBEJDS- OG EVALUERINGSFORMER Uddannelsen er baseret på både praktiske og teoretiske elementer for at skabe en hensigtsmæssig balance hos den studerende i udviklingen af hhv. praktiske handlekompetencer og færdigheder i at analysere og reflektere over egne og andres handlinger. Dette afspejler kravet om, at de studerende på den ene side skal tilegne sig et nyt sprog, lære anvendelsen af forskellige kommunikationsmetoder og optræne tolkefærdigheder, og på den anden side skal lære at imødegå tolkesituationer analytisk med begrundede valg undervejs og konstruktive evalueringer efterfølgende. Undervisnings- og læringsformer lægger vægt på de studerendes selvstændige og systematiske arbejde med problemløsninger og bidrager dermed til, at de studerende opnår forudsætninger for at kunne varetage tolkeprofessionen i en sammensat og kompleks virkelighed. Uddannelsen er karakteriseret ved stor variation i undervisnings- og arbejdsformer. Den enkelte uddannelses- og studieaktivitet er bestemmende for, hvilke undervisnings- og arbejdsformer der anvendes. I perioder og inden for visse fagområder er arbejdsformen tilrettelagt, så den har karakter af skill labs. Dette giver mulighed for at eksperimentere med praksis i lukkede praksisfællesskaber, hvor underviseren faciliterer de studerendes læreprocesser mht. erfaringer, teoretiske overvejelser og etiske problemstillinger. I faget tegnsprog arbejdes bl.a. med dialoger, fortællinger, foredrag, diskussioner, opgaver i oversættelse og grammatik samt rollespil. En del af læringen baseres på videooptagelser, og de studerende arbejder selvstændigt med video som et væsentligt teknisk hjælpemiddel i læringsprocessen. I faget tolkning arbejdes der med øvelser i at resumere, oversætte og simultantolke. I fagene tegnsprog, tolketeori og tolkeetik, dansk samt kultur tilrettelægges undervisningen dels som holdundervisning, dels som arbejde med mundtlige og skriftlige opgaver individuelt og i grupper. Opgaverne inkluderer bl.a. analyser af den studerendes egen kommunikation på dansk tegnsprog eller tolkninger til eller fra dansk tegnsprog, samt analyser og diskussion af tolkeetiske problemstillinger med udgangspunkt i cases. 8

Opgaver knyttet til et mappeevalueringssystem er en gennemgående aktivitet på studiet, og understøtter bl.a. skriftliggørelse af de studerendes refleksioner af praksis i uddannelsens teoretiske perspektiv. Opgaverne er ligeledes med til at synliggøre de studerendes læring ikke kun for underviserne, men også for de studerende selv, og bliver derved et redskab i deres kompetenceudvikling. 5.1 Arbejds- og vurderingsmapper Studerende skal på uddannelsens tre første studieår udarbejde en række opgaver, der samles i særlige mapper. Opgaverne kan være skriftlige, mundtlige (herunder opgaver på dansk tegnsprog), eller de kan være en kombination af sprog/modus. Nogle opgaver er tværfaglige, mens andre er relateret til et enkelt fag. Mappesystemet består af to typer af mapper - arbejdsmapper og vurderingsmapper. 5.1.1 En arbejdsmappe består af en række opgaver udarbejdet i løbet af et enkelt studieår. Opgaverne skal være godkendt, for at den samlede arbejdsmappe kan godkendes. Godkendelsen er udelukkende kvantitativ. 5.1.2 En vurderingsmappe består af et antal opgaver fra arbejdsmapperne samt refleksionspapirer udarbejdet i relation til hver enkelt opgave og med henblik på vurdering. Efter godkendelse af den/de arbejdsmappe(r), der hører til et givet studieår, udvælger den studerende ud fra nærmere angivne kriterier et antal opgaver og overfører dem til en vurderingsmappe. Til hver opgave udarbejder den studerende et afsluttende refleksionspapir. De udvalgte opgaver kan være besvaret individuelt eller i grupper. I forbindelse med gruppeopgaver gælder de sædvanlige regler om individuel ansvarsfordeling, jf. 37 i eksamensbekendtgørelsen. Refleksionspapirer til vurderingsmappen udarbejdes individuelt Vurderingsmappen bedømmes som en helhed med en karakter efter 7-trinsskalaen. 6. DELTAGELSE OG ORLOV 6.1 Deltagelsespligt Generelt om deltagelsespligt Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, som det er tilrettelagt af uddannelsesstedet. Der forventes høj studieaktivitet med aktiv deltagelse i undervisning og øvrige uddannelsesaktiviteter. Der lægges vægt på den studerendes ansvar for egen faglig og personlig udvikling gennem deltagelse i undervisningsforløb og samarbejde med andre studerende. Den studerende skal inden for de aftalte frister aflevere opgaver, der stilles i løbet af studiet. Gennem hele uddannelsesforløbet registreres de studerendes tilstedeværelse i den skemalagte undervisning. 9

1. årgang Der er mødepligt på uddannelsens første år. Fravær på første år må ikke overstige 30%. Undtaget herfra er studerende, som har fået merit for dele af deltagelsespligten på uddannelsens første år, jf. reglerne om merit i kap. 8. For disse studerende gælder de fraværsregler, uddannelsen i det enkelte tilfælde har besluttet og meddelt den studerende i afgørelsen på dennes meritansøgning. De studerendes fravær registreres løbende af underviserne, og det er den studerendes eget ansvar at holde sig ajour med fraværets omfang. 15. oktober gøres fraværet op, og studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere kerneområder indkaldes til en samtale med en faglærer. 1. april gøres fraværet endeligt op. Studerende, der har et samlet fravær på uddannelsens kerneområder på mere end 30%, meldes ud af studiet, inden førsteårsprøven afholdes. Studerende, der har 30 % samlet fravær på uddannelsens kerneområder eller mindre, og mere end 20 % fravær i et eller flere kerneområder, skal have godkendt en afløsningsopgave i fag fra det/de kerneområde(r), hvor fraværet har oversteget 20 %. Uddannelseslederen kan i helt særlige tilfælde give en studerende med mere end 30 % samlet fravær fra uddannelsens kerneområder dispensation til at udarbejde en afløsningsopgave. I så fald gælder de samme bestemmelser som for studerende med 30 % fravær eller mindre, der skal udarbejde afløsningsopgave. Udarbejdelse og bedømmelse af afløsningsopgaver Fagunderviserne meddeler den studerende, at han/hun skal udarbejde afløsningsopgave, samt dato for aflevering af denne. Opgaven stilles af fagets underviser(e). Besvarelsen af afløsningsopgaven bedømmes med godkendt/ikke godkendt af to undervisere i faget. Der kan ikke gives dispensation eller udsættelse for afløsningsopgaven. Hvis besvarelsen ikke kan godkendes, meldes den studerende ud af studiet, inden førsteårsprøven afholdes. Praktik Med hensyn til praktik gælder det, at i de tilfælde, hvor deltagelsespligten ikke opfyldes, kan praktikken ikke godkendes. Se i øvrigt uddannelsens praktikhåndbog for flere detaljer. 2. 4. årgang I uddannelsens øvrige år gælder det, at den studerendes deltagelse betragtes som tilstrækkelig, såfremt vedkommende opfylder de generelle krav om deltagelsespligt, og prøver gennemføres. Vurderer fagunderviserne, at en studerendes deltagelse i skemalagt undervisning har været utilstrækkelig, kan den studerende blive indkaldt til samtale hos en fagunderviser og evt. blive bedt om at udarbejde en afløsningsopgave. Fagets underviser(e) stiller opgaven og meddeler dato for aflevering af denne. Besvarelsen af afløsningsopgaven bedømmes med godkendt/ikke godkendt af en underviser i faget. 10

Bliver afløsningsopgaven ikke godkendt, og/eller lever den studerende ikke op til deltagelsespligten, bliver den studerende indkaldt til samtale med studievejlederen. På baggrund af en sådan samtale iværksættes foranstaltninger med henblik på at give den studerende mulighed for at indhente det forsømte. Hvis den studerende fortsat ikke opfylder sin deltagelsespligt, tager uddannelseslederen - på baggrund af en skriftlig advarsel - stilling til, hvorvidt den pågældende kan fortsætte studiet, eller om den studerende skal pålægges at gå et semester om. Med hensyn til praktik gælder det, at i de tilfælde, hvor deltagelsespligten ikke opfyldes, kan praktikken ikke godkendes. Se i øvrigt uddannelsens praktikhåndbog for flere detaljer. Alle årgange Studerende, som deltager i studenterpolitisk arbejde, kan aftale en ordning med uddannelsesstedet med henblik på at kompensere for manglende deltagelse i dele af undervisnings- eller uddannelsesforløb. Der kan laves individuelle aftaler om meritering for studerende, der deltager i studieophold i udlandet. 6.2 Orlov Studerende har ret til orlov begrundet i barsel, adoption og værnepligt. Orlov i forbindelse med militærtjeneste følger regler beskrevet i LOV nr. 910 af 08/12/1993 om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtsorlov m.v. Derudover kan uddannelsesstedet i særlige tilfælde og på baggrund af skriftlig ansøgning, bevilge en studerende orlov fra uddannelsen med anden begrundelse end de ovennævnte. Orlov af denne type kan dog som udgangspunkt først bevilges, når første studieår er bestået. Orlov kan almindeligvis højest opnås to gange i løbet af uddannelsen og bevilges under hensyntagen til, at uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. 7. PRØVER OG ANVENDTE BEDØMMELSESFORMER 7.1 Generelle forhold Uddannelsen til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning omfatter en række prøver og aflevering af opgaver. Prøverne omfatter 1.-årsprøven efter 2. semester samt de afsluttende prøver efter 5., 6. og 7. semester, herunder prøve i bachelorprojektet. Alle disse har ekstern censur. Bedømmelsen af disse elementer samt af bedømmelsespraktikken og vurderingsmapperne påføres eksamensbeviset. Obligatoriske afleveringer af opgaver bedømmes internt. Se nærmere under Arbejds- og vurderingsmapper i afsnittet Undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer. 11

Placering Fag/indhold Censur Kategori og bedømmelsesform 2. semester Tegnsprogskommunikation Ekstern Prøve, mundtlig, 7-trinsskalaen 2. semester Vurderingsmappe Intern Opgave, skriftlig, 7-trinsskalaen 4. semester Vurderingsmappe Intern Opgave, skriftlig, 7-trinsskalaen 4. semester UCC's tværprofessionelle element Intern Rapport, skriftlig, godkendt/ikke godkendt 5. semester Skrivetolkning Ekstern Prøve, skriftlig, bestået/ikke bestået 5. semester Professionskundskab Ekstern Prøve, mundtlig, 7-trinsskalaen 6. semester Vurderingsmappe Intern Opgave, skriftlig, 7-trinsskalaen 6. semester Simultantolkning fra talt dansk til dansk Ekstern Prøve, mundtlig, 7-trinsskalaen tegnsprog 6. semester Simultantolkning fra dansk tegnsprog til Ekstern Prøve, mundtlig, 7-trinsskalaen talt dansk 6. semester Simultantolkning fra talt dansk til tegnstøttet Ekstern Prøve, mundtlig, 7-trinsskalaen kommunikation 6. semester Simultan dialogtolkning (mellem talt Ekstern Prøve, mundtlig, 7-trinsskalaen dansk og dansk tegnsprog eller anden tegnbaseret kommunikationsform) 7. semester Praktik Ekstern Prøve, praktisk, bestået/ikke bestået Bedømmelse sker på baggrund af skriftlig udtalelse fra praktikstedet/tolkekontoret 7.semester Bachelorprojekt inkl. fremlæggelse Ekstern Prøve, skriftlig opgave samt mundtlig fremlæggelse, 7-trinsskalaen Alle prøver skal bestås hver for sig. Bachelorprojektet kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe. Øvrige prøver er individuelle. Den studerende er automatisk tilmeldt alle prøver og obligatoriske elementer og skal aktivt melde fra inden for den fastsatte frist, hvis prøven/elementet ønskes udsat. Undtaget herfra er studerende på orlov. Tilmelding til et semester gælder samtidig som tilmelding til alle prøver og obligatoriske elementer på det pågældende semester samt prøver og obligatoriske elementer fra tidligere semestre, som ikke er bestået eller godkendt. Prøver med ekstern censur bedømmes af eksaminator og censor. Censorerne er beskikkede af Undervisningsministeriet. Prøver med intern bedømmelse bedømmes af mindst én eksaminator fra uddannelsesstedet. 7.2 Spærreregler Prøven i tegnsprogskommunikation efter andet semester skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. De fire afsluttende prøver i tolkning fra 6. semester skal være bestået, for at den studerende kan deltage i eksamenspraktikken. Ligeledes skal samtlige forudgående praktikmoduler være godkendt Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, jf. barselsloven. Uddannelsesinstitutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat i studieordningen, jf. 12

23, stk. 2, nr. 8, godkende forlængelse af uddannelsen ud over 6 år som følge af orlov til militærtjeneste, orlov på grund af sygdom eller hvor særlige forhold foreligger. 7.3 De enkelte prøver 7.3.1 Prøve i tegnsprogskommunikation (2. semester) Opgavematerialet er en videooptagelse med en alment tilgængelig monolog på dansk tegnsprog. Omfang: 5-7 minutter. Eksaminanden skal give et resumé af monologen på dansk tegnsprog for en døv samtalepartner og dernæst samtale med denne om indholdet af monologen. Emnet/emnerne for prøven offentliggøres ugedagen før eksaminationen. Varighed: eksamination 20 minutter ekskl. censur; forberedelse: 25 minutter. Uden hjælpemidler. Der gives 1 karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Eksaminationen foregår på dansk tegnsprog. 7.3.2 Vurderingsmappe (2.semester) I tilknytning til kerneområderne Sprog og Profession udarbejdes en vurderingsmappe. Mappen bedømmes ved intern bedømmelse på baggrund af en beskrivelse af bedømmelseskriterierne, som udarbejdes af de involverede faglærere i overensstemmelse med målene for de fag, vurderingsmappen dækker. Bedømmelse: Der gives 1 karakter efter 7-trinsskalaen. Vurderingsmappens refleksionspapirer skrives på dansk. 7.3.3 Vurderingsmappe (4.semester) I tilknytning til kerneområderne Sprog, Tolkning og Profession udarbejdes en vurderingsmappe. Mappen bedømmes ved intern bedømmelse på baggrund af en beskrivelse af bedømmelseskriterierne, som udarbejdes af de involverede faglærere i overensstemmelse med målene for de fag, vurderingsmappen dækker. Bedømmelse: Der gives 1 karakter efter 7-trinsskalaen. Vurderingsmappens refleksionspapirer skrives på dansk. 7.3.4 UCC's tværprofessionelle element (4. semester) Rapporten Den studerende skal aflevere en rapport, der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af tværmodulet. Emnet eller problemstillingen skal være tværprofessionel. Emnet for rapporten vælges af den studerende, godkendes af tværmodulets undervisere og skal fremgå af rapporten. Rapporten kan skrives alene eller i gruppe. I grupperapporterne skal det af indholdsfortegnelse fremgå, hvilke dele den enkelte studerende er ansvarlig for. Antal anslag opgøres inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag: 1 studerende, min. 12.000 og max. 19.200 anslag 2 studerende, min. 19.200 og max. 21.600 anslag 13

3 studerende, min. 21.600 og max. 24.000 anslag 4 studerende, min. 24.000 og max. 26.400 anslag og så fremdeles med 2400 anslag mere pr. ekstra studerende Hvis afslutningen af modulet omfatter aflevering af andre produkter end en skriftlig rapport, kan modulets lærere fastsætte et lavere sidetal for rapporten. Dette skal aftales skriftligt senest i forbindelse med godkendelse af emnet/problemstillingen. Bedømmelse Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på, at den studerende gennem arbejdet med et afgrænset og godkendt emne eller en afgrænset og godkendt problemstilling kan dokumentere at have nået de anførte læringsmål, for UCCs fælles tværprofessionelle element. 7.3.5 Prøve i skrivetolkning (5.semester) Opgaven kan være en live-tolkning eller en tolkning af en videooptagelse i form af en dialog. Omfang 10 12 minutter. Emnet for prøven offentliggøres ugedagen før afviklingen af prøven. Prøven er skriftlig og består af to dele: 1. en skrivetolkning, som afleveres umiddelbart efter gennemførelsen. Varighed: 10-12 min. Hjælpemidler: Kun software, der kan gemme dokumenter, må benyttes. 2. en efterfølgende skriftlig analyse- og refleksionsopgave. Der afsættes en uge til denne del af prøven. Udskrift af skrivetolkningen og analyse- og refleksionsopgave afleveres til bedømmelse, ugedagen efter tolkningen er gennemført. Bedømmelse: Der gives 1 bedømmelse med "bestået"/"ikke bestået". Skrivehastigheden i tolkningen indgår som parameter i bedømmelsen. Skrivehastigheden forventes at være mindst 250 anslag i minuttet, for at prøven kan bestås. Skrivetolkningen vægter 2/3, opgaven i analyse- og refleksion 1/3. Ekstern censur. Prøven foregår på dansk. 7.3.6 Prøve i professionskundskab (5. semester) Prøven er mundtlig og består af: 1. En besvarelse af et eller flere teoretiske spørgsmål. 2. En analyse med udgangspunkt i en case. Varighed: eksamination ekskl. censur: 30 minutter; forberedelse: 60 minutter. Der gives 1 karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Prøven foregår på dansk. 7.3.7 Vurderingsmappe (6.semester) I tilknytning til kerneområderne Sprog, Tolkning og Profession udarbejdes en vurderingsmappe. En opgave i tolkedisciplinen fjerntolkning er en obligatorisk del af denne mappe. 14

Mappen bedømmes ved intern bedømmelse på baggrund af en beskrivelse af bedømmelseskriterierne, som udarbejdes af de involverede faglærere i overensstemmelse med målene for de fag, vurderingsmappen dækker. Bedømmelse: Der gives 1 karakter efter 7-trinsskalaen. Vurderingsmappens refleksionspapirer skrives på dansk. 7.3.8 Prøve i simultantolkning fra talt dansk til dansk tegnsprog (6.semester) Opgavematerialet er på talt dansk, har et fagligt indhold og skal tolkes til en døv. Opgaven kan være en live-tolkning eller en tolkning af en videooptagelse. Omfang: 10-12 minutter. Emnet/emnerne for prøven offentliggøres ugedagen før eksaminationen. Varighed: eksamination ekskl. censur: 15 minutter. Uden forberedelse. Der gives 1 karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Prøven foregår på dansk og dansk tegnsprog. 7.3.9 Prøve i simultantolkning fra dansk tegnsprog til talt dansk (6.semester) Opgavematerialet er på dansk tegnsprog, har et fagligt indhold og skal tolkes til talt dansk. Opgaven kan være en live-tolkning eller en tolkning af en videooptagelse. Omfang: 10-12 minutter. Emnet/emnerne for prøven offentliggøres ugedagen før eksaminationen. I forberedelsestiden får eksaminanden lejlighed til at se en videooptagelse af den samme døve speaker, som skal tolkes ved selve eksaminationen. Varighed: eksamination ekskl. censur: 15 minutter; forberedelse: 10 minutter. Hjælpemiddel: Videooptagelse med samme døve speaker som på eksamensvideoen. Der gives 1 karakter efter 7- trinsskalaen. Ekstern censur. Prøven foregår på dansk. 7.3.10 Prøve i simultantolkning fra dansk til tegnstøttet kommunikation (6.semester) Opgavematerialet er på talt dansk, har et fagligt indhold og skal tolkes med tegnstøttet kommunikation til en døvbleven modtager. Opgaven kan være en live-tolkning eller en tolkning af en videooptagelse. Omfang 10 12 minutter. Emnet/emnerne for prøven offentliggøres ugedagen før eksaminationen. Varighed: eksamination ekskl. censur: 15 minutter. Uden forberedelse. Der gives 1 karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Prøven foregår på dansk. 7.3.11 Prøve i simultan dialogtolkning (6.semester) Den dialog, der skal tolkes, har et lettere, fagligt indhold, og der tolkes mellem talt dansk og dansk tegnsprog eller en anden tegnbaseret kommunikationsform. Opgaven er en live-tolkning. Omfang: 12-15 minutter. Emnerne for prøven offentliggøres ugedagen før eksaminationen. 15

Varighed: eksamination ekskl. censur: 15 minutter; forberedelse: 10 minutter. Hjælpemidler: videooptagelse af de interagerende samtaleparter, dog ikke den/de hørende, med præsentation af emne samt sprogkode og et tolkeskema med deltagernes navne og opgavens art. Der gives 1 karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Prøven foregår på dansk og dansk tegnsprog eller anden tegnbaseret kommunikationsform. 7.3.12 Bedømmelsespraktik (7.semester) Den afsluttende praktikperiode er en bedømmelsespraktik. Uddannelsesstedet bedømmer den studerendes færdigheder og adfærd i praktikperioden på baggrund af skriftlige udtalelser fra praktikstedet/tolkekontoret med bedømmelsen "bestået"/"ikke bestået". 7.3.13 Prøve i bachelorprojekt (7.semester) Projektet består af en skriftlig projektrapport og en efterfølgende individuel mundtlig fremlæggelse. Omfang og form: Projektrapporten: Rapporten kan skrives individuelt eller i en gruppe. Hvis den skrives individuelt, skal den være på 25-45 normalsider. Skrives den i grupper på 2, 3 eller 4 studerende, skal den være på hhv. 40 60 normalsider, 55 75 normalsider og 70 85 normalsider. Rapporten skrives på dansk. Rapporter, der skrives i grupper, skal fremstå som en helhed, men sådan, at hver enkelt gruppemedlems bidrag tydeligt kan identificeres. En normalside svarer til 2500 anslag inkl. mellemrum. Omfanget beregnes inklusive noter, men eksklusive forside, indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag. Mundtlig fremlæggelse: Den mundtlige fremlæggelse er individuel og varer 20 minutter ekskl. censur. Den består af et oplæg fra eksaminanden på maks. 10 minutter, hvor projektrapporten præsenteres kritisk og perspektiveres, efterfulgt af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand med udgangspunkt i problemstillinger fra projektrapporten og/eller eksaminandens oplæg. Fremlæggelsen foregår på dansk. Bedømmelse: Der gives 1 karakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen gives på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens skriftlige og mundtlige præstation. Ekstern censur. 7.4 Antal prøveforsøg samt deltagelse i prøver for tidligere frameldte 7.4.1 Antal prøveforsøg For alle prøver og opgavebedømmelser gælder det, at den studerende har tre forsøg til at bestå. Beståede dele kan ikke tages om. Uddannelseslederen kan i særlige tilfælde tillade ekstra forsøg, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold. 16

Ved bedømmelse med karakteren 00 eller derunder, manglende fremmøde uden forudgående framelding, samt ved manglende aflevering af opgaver uden rettidig framelding gælder prøven/opgaven som ikke bestået. Fravær grundet sygdom er undtaget herfra. I sådanne tilfælde skal lægeerklæring fremvises. 7.4.2 Deltagelse i prøver inkl. praktik for tidligere frameldte Såfremt der i et semester afvikles en prøve som syge- /reeksamen eller syge- /repraktik, kan studerende, der har meldt fra ved tidligere afviklinger af samme prøve, deltage i prøven. Dette gælder også, hvis den pågældende prøve afholdes ved den anden afdeling af uddannelsen end den, den studerende er indskrevet ved. For eksamenspraktikkens vedkommende gælder det dog, at studerende, som har meldt fra ved en tidligere afvikling, kun kan deltage i syge- /repraktik, såfremt uddannelsen giver tilladelse til det efter en individuel vurdering. Den studerende skal selv afholde transport- og andre udgifter, såfremt vedkommende ønsker at deltage i en syge- eller reeksamen, som afholdes ved den anden afdeling af uddannelsen end den, den studerende er indskrevet ved. 7.5 Re- og sygeeksamen samt klagemuligheder 7.5.1 Reeksamen inkl. repraktik Reeksamen afholdes snarest muligt efter ikke bestået prøve enten som særligt tilrettelagt prøve eller senest, når den pågældende prøve igen afholdes på uddannelsesstedet. Hvis praktikken på 7. semester ikke bestås, tilrettelægger uddannelsesstedet repraktik i løbet af det efterfølgende kalenderår. Bestås andet praktikforsøg ikke, tilbydes et tredje forsøg i forbindelse med det følgende års ordinære praktikperiode. 7.5.2 Sygeprøve Er en studerende, på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforsætlig grund, forhindret i at aflægge en prøve i uddannelsens sidste prøvetermin, tilbydes han eller hun sygeprøve inden for samme prøvetermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. 7.5.3 Klager Den studerende har efter endt eksamination mulighed for at klage over eksaminationsgrundlaget (herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende), samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, over prøveforløbet eller over bedømmelsen. Klagen skal indgives skriftligt senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Uddannelseslederen afgør klagen på baggrund af en faglig udtalelse fra censor og eksaminator samt af den studerendes kommentar hertil. Udtalelsen indhentes indenfor to uger, og den studerende har herefter én uge til at kommentere udtalelsen. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet. Der er tre mulige afgørelser af en klagesag: a) Tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog ikke ved mundtlige prøver. b) Tilbud om ny prøve ved nye bedømmere uden derved at miste en prøvegang 17

c) Den studerende får ikke medhold i klagen. Ønsker den studerende at anke afgørelsen, skal dette ske med en skriftlig begrundelse senest to uger efter, at han eller hun er gjort bekendt med afgørelsen. Der nedsættes da et ankenævn bestående af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget underviser og en studerende inden for fagområdet. Ved sommereksamen behandler ankenævnet klagen senest tre måneder efter, at den er indgivet ved vintereksamen senest efter to måneder. 8. MERIT Merit generelt Studerende har ret til fritagelse for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer. Fritagelsen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning/beskæftigelse, der står mål med den del af uddannelsen, der søges merit for. Har en studerende bestået tolkeuddannelsens indplaceringsprøve svarende til uddannelsens førsteårsprøve i tegnsprogskommunikation, jf. "Adgang til indplaceringsprøve ved uddannelsen til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning", kan der søges om fritagelse for dele af deltagelsespligten på uddannelsens første år. Der tages stilling til merit med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af ansøgerens anden uddannelses-/beskæftigelsesbaggrund i forhold til uddannelseselementerne i den gældende studieordning. Merit for prøve i tegnsprogskommunikation på tolkeuddannelsens første år Har en studerende bestået den ovenfor nævnte indplaceringsprøve svarende til uddannelsens førsteårsprøve i tegnsprogskommunikation ), kan der søges merit for nævnte førsteårsprøve. Ansøgning om merit For at kunne søge om merit skal man være optaget på tolkeuddannelsen. Ansøgning om merit, vedlagt dokumentation for gennemført uddannelse/beskæftigelse, indgives skriftligt til studievejlederen/studieadministrationen. Det skal tydeligt fremgå, hvilke fag eller forløb der søges merit for. Der kan ansøges om merit for flere uddannelsesdele på en gang. Ansøgninger kan forventes behandlet inden for en måned, og det er uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelsen. 9. STUDIEVEJLEDNING OG FAGLIG VEJLEDNING UCC stiller såvel studievejledning som faglig vejledning til rådighed for studerende på uddannelsen. Vejledningen tilbydes med henblik på, at den enkelte studerende fuldfører uddannelsen med størst muligt fagligt og personligt udbytte. 9.1 Studievejledning Studievejledningen tilbydes via studievejledere på uddannelsesstedet og tilrettelægges enten som individuel vejledning eller som kollektiv vejledning for grupper, hold eller hele årgange. Blandt andet tilbydes alle studerende på 1. studieår studieintroduktion og undervisning i studiemetodik. 18

Den individuelle vejledning kan, ud over uddannelsesmæssige problemstillinger, også dreje sig om studiesociale eller personlige forhold, som har betydning for den studerendes mulighed for at fuldføre uddannelsen. 9.2 Faglig vejledning Den faglige vejledning drejer sig om spørgsmål i direkte relation til uddannelsens forskellige fag og faglige elementer. Den varetages af den enkelte faglærer og sker i tilknytning til undervisningen eller efter aftale. 10. OVERGANGSREGLER Studerende, der er begyndt på uddannelsen den 1. august 2010 eller senere, følger denne studieordning jf. bekendtgørelse nr. 910 af 3.juli 2013 om uddannelse til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning. Det betyder, at allerede gennemførte og beståede semestre ækvivalerer tilsvarende semestre i denne studieordning. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1.august 2010, følger ikke denne studieordning, men færdiggør uddannelsen efter bekendtgørelse nr. 683 af 27. august 1997 om uddannelse til tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk. 19