Litteratursøgning Trin for trin En webbaseret hjælpefunktion Rapport for udviklingsprojektet under NIL i UCSJ, sept. dec. 2008 Et samarbejde mellem fysioterapeutuddannelsen og det sundhedsfaglige bibliotek UCSJ Næstved 1
Litteratursøgning Trin for trin Baggrund: Litteratursøgning er et krav ved opgaveskrivning på de fleste sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i UCSJ. De studerende bliver løbende i undervisningen introduceret til litteratursøgning og informationskompetence, men støder ofte på problemer med selve søgeproceduren på de enkelte databaser, når de udarbejder den skriftlige opgave, da vejledningerne her ofte er af meget stort omfang og derfor meget tidskrævende at komme igennem. De søger derfor hjælp hos enten vejleder eller bibliotekar, hvilket er tidskrævende for alle parter og kræver en hel del planlægning. Dette dilemma kunne imødegås, hvis man til hver database kunne udforme nogle let forståelige og korte søgemanualer, de studerende kunne anvende som hjælpeværktøj under selve søgningen, hvorfor ideen til at udvikle en overskuelig og let tilgængelig web-baseret hjælpefunktion/vejledning til litteratursøgning udsprang. Projektmål: Projektets formål er at udvikle og implementere en let anvendelig webbaseret hjælpefunktion til litteratursøgning i forbindelse med opgaveskrivning. Projektet foregår i tæt samarbejde med de studerende på UCSJ s sundhedsfaglige fakultet i Næstved. Tidsplan: Projektet blev gennemført i perioden august-december 2008. Projektledere: Bibliotekar Heidi Jørgensen hjo@ucsj.dk, Det sundhedsfaglige bibliotek UCSJ Næstved Lektor, Fysioterapeut og Cand. scient Jan Rafn jaf@ucsj.dk Fysioterapeutuddannelsen UCSJ Næstved. Projektdeltagere: Ergoterapeutstuderende Tina Jeppesen og Tobias Hoffmann. Fysioterapeutstuderende Morten Jensen og Casper Jensen. Nødvendigt udstyr: Computere med adgang til internet og højttalere. 2
Projektstart: Tirsdag d. 26. august mødtes projektlederne og fik sat overskrifter på de elementer som skulle indgå som hovedpunkterne i den web-baserede søgemanual (se nedenstående illustration), samt udvalgt softwareprogrammet Camtasia Studio som arbejdsværktøj, der kunne bruges til fremstilling af små skærmsekvenser, der trin for trin viser, hvordan man søger på de forskellige databaser. Tilgængelig fra: http://www.ucsj.dk/content/dk/uddannelse/fysioterapeut/bibliotek/litteratursogning Projektets videre forløb: 1) Udarbejdelse af skærmsekvenser og indtaling af lydspor for søgning på hver database. 2) Publicering på web. 3) Kontakt til de studerende og afprøvning af præsentations-sekvenserne. 4) Evaluering af præsentations-sekvenser og diskussion af fremtidige anvendelsesmuligheder. 5) Tilretning og forberedelse til fremlæggelse i NIL mandag d. 8. december. 3
Værktøjet: Camtasia Studio (www.techsmith.com/camtasia.asp) er en komplet og professionel løsning til at optage skærmsekvenser, redigere og udgive disse i høj kvalitet til bl.a. Internettet. Det er utroligt nemt at optage, hvad der sker på skærmen, selv webcam video kan optages og omdannes til for eksempel instruktions-videoer. Brugeren definerer det område af skærmen eller vinduet, der skal fanges, før optagelsen begynder, det er også muligt at fange hele skærmbilledet. Programmet er i stand til at springe fra et program til et andet uden at afbryde optagelsen og giver mulighed for at stoppe optagelsen, med en genvejstast, på ethvert tidspunkt, hvorefter den fortsætter fra nøjagtig samme position, når optagelsen fortsættes. Efter fremlæggelsen er blevet optaget, revideres ved at tilskære og/eller indsætte forskellige dele efter behov. Der kan lægges nye lydspor, lydeffekter, grafiske detaljer, skriftlige kommentarer eller musik på præsentationen. Camtasia tillader lydoptagelse mens skærmoptagelsen er i gang, så brugeren kan fortælle demonstration, mens den bliver udført. Til vores projekt valgte vi først at lave en skærmoptagelse og efterfølgende indtaltes lyden fra et script, som blev lagt parallelt med skærmsekvensen. Respons fra de studerende: De studerende, fire syvende-semester studerende, fandt at det var et godt koncept, som de ikke havde set lignende før. Brugervenligt og med tydelig anvisning af, hvordan man søger. Lydkvaliteten er dårlig og talen en anelse for hurtig. Undertekster og flere highlights som illustrerer det fortalte samt en mere synlig cursor ville være en fordel. De ytrede også ønske om mulighed for at få vist 4
præsentationerne i fuld skærm. Fremtidige muligheder: De udvalgte data-base præsentationer i dette projekt, var valgt på baggrund af at de er de mest benyttede indenfor de sundhedsfaglige professionsbachelor uddannelser, men der var klart et ønske om præsentation af søgning på flere databaser. Herunder er listet emner som de studerende også fandt kunne være relevante at udarbejde som små vejlednings præsentationer: Deff - Danmarks Elektroniske Forsknings- og fagbibliotek, hvordan man downloader artikler i fuldtekst. Det Kongelige Bibliotek - hvordan man bestiller kopier af artikler, der ikke fås elektronisk. Integra - hvordan man søger og bestiller i bibliotekets egen database. Øvrige databaser - Vejledninger til Eric, Psycinfo, Psyc-articles m.v. Genvejstaster - kort præsentation af de mest anvendelige. Referencer - hvordan opstilles referencelister korrekt Statistik -anvendelse af statistik i forskellige programmer f.eks. excell, spss Microsoft Office- præsentation af vigtige funktioner og tips i Word, Excell, Power point, Publisher 5