Sag 6: Sundhedspolitik

Sag 6: Sundhedspolitik 2015-2018 Godt, så går vi videre til sag nummer 6, som er Sundhedspolitik 2015-18. Hvem ønsker ordet til den? Ango Winther, Socialdemokraterne, ligger for. Værsgo. Ango Winther (S): Jeg skal nok lade være med at komme med nogle bemærkninger om den middag, vi lige har siddet og indtaget, under vores sundhedspolitik her. Men det handler jo så også om, at man har en varieret kost. En sundhedspolitik for 2015-2018 er en rigtig god ide. Jeg synes, at vi har et rigtig godt produkt at ligge frem her. Jeg synes, at de enkelte Magistratsafdelinger har kommet med mange inputs, hvor det ikke bare handler om sundheds- og omsorgs bud på, hvor en sundhedspolitik skal være henne, men at sundhed er mange ting, og at det også bliver tænkt ind i, når vi laver cykelstier, gangstier, skønne, grønne områder, skovområder, hvor man kan bevæge sig rundt og få en god sundhed ud af det. Det er, som sagt, som vi ser det, en rigtig god plan, og også tak for, at de forskellige Magistratsafdelinger har budt ind, sådan at det ikke er en enkelt Magistrat, der står inden for det her, men at det reelt er byrådet bredt og Magistratsafdelingerne bredt, der bakker op om, at vi nu arbejder i den her retning inden for de næste år. Og med det, bakker vi op om indstillingen. Tak for det. Så er det Theresa Blegvad, Venstre. Theresa Blegvad (V): Venstre er, ligesom Socialdemokratiet, meget positive i forhold til en bred og godt forankret sundhedspolitik for hele Aarhus Kommune. Vi er også glade for, at alle Magistrater og målgrupper er tænkt ind, og vi ser det også som et led i et større kulturforandringsprojekt. Vi ser også, at der er stor fokus på forebyggelse, som vi mener, er et vigtig element i forhold til både livskvalitet og mental sundhed. Vi ved, at der er mange danskere i alle aldersgrupper, der er ensomme, og vi har også et stort antal, der lever på antidepressiv medicin. Vi har også haft nogle gode drøftelser i udvalget, og det er klart, vi kigger især på, at der er fokus på implementeringen og initiativerne, som man også kan se en masse eksempler på i Bilag 2. Vi er også glade for, at der er taget hensyn til, at der er nogle områder, hvor blandt andet vi har nogle socialt udsatte, vi har børn og ældre, som har behov for måske at få et ekstra, kærligt, spark imod en mere sund livsstil. Så, alt i alt. Vi er meget positive, og ser det her som en del af Aarhus Kommune i fremtiden. Tak. Selv tak. Så er det Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten/De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Jamen, der er mange positive elementer i forslaget til en ny sundhedspolitik. Det gælder eksempelvis fokus på fællesskab, trivsel og mental sundhed og ikke mindst et positivt sundhedsbegreb, som måske ikke er så fokuseret på ( ), men på at leve livet godt på en måde,

som ikke skader en selv og ens nære. Vi synes også, at det er en så vigtig sag, at vi ønsker den udvalgsbehandlet, og det er jo vel og mærke ikke fordi, at vi vil kaste grus i maskineriet, men fordi det er en stor beslutning. Når det kommer til trivselsdelen, så vil vi gerne høre, hvor tallene stammer fra. Når vi spørger, så er det fordi, de ikke harmonerer helt med, hvad vi ser af tal for børns trivsel i Børn- og Unge-udvalget. Når det kommer til trivsel og mental sundhed, så synes vi som sagt, at der er mange positive ord, men jævnfør nogle af høringssvarene om eksempelvis mennesker med handicap, kan vi godt frygte, at ressourcerne ikke står mål med ambitionerne. Vi vil derfor gerne høre, hvad Sundhed og Omsorg siger til de høringssvar, der nævner lige specifik det, altså mangel på kørsel og ledsager, som et problem. Det er jo noget, der kan munde ud i ensomhed og andet virkelig skidt. Vi har, som førhen, nævnt en skepsis og modstand mod totalt rygeforbud i uddannelses- og arbejdstiden og finder ikke, at det harmonerer med de ord omkring, at folk selv skal vælge at være røgfrie. Vi fastholder vores standpunkt om, at det er den forkerte vej at gå. I den forbindelse vil vi da egentligt gerne høre de andre partiers ordførere om det punkt, fordi det er klart, at der er en svær balancegang mellem, på den ene side ikke at lade stå til og i realiteten lade folk og deres sundhed i stikken, og på den anden side respektere folks ret til selvbestemmelse. Vi har jo også kunnet forstå på, op til flere fra byrådet, at tanken om en enkelt kødfri dag på arbejdet i kommunen, tilsyneladende kunne bringe blodet i kog. Og det er da klart at tanken om at nogle, der stjæler ens frikadelle eller bacon, kan få enhver op af stolen. Det gælder også undertegnede. Men det centrale er vel, hvorvidt det er god og sund mad. Det er jeg sikker på, at vi kan få en god drøftelse af i udvalget. Afslutningsvis, så vil jeg gerne sige, at vi er glade for indstillingen, og så vil vi også gerne høre sundheds- og omsorgstanker i forhold til eventuelle finansieringsmodeller og investeringsmodeller i forhold til at skabe et råderum til at finansiere de mange gode ideer og tanker, der ligger i politikken. Herunder også, hvordan tankerne er omkring samspillet og samarbejdet med regionen og andre aktører for, kan man sige, skal vi nå i målet med ambitionerne, så kommer det nok til at koste nogle penge på den korte bane, men de kan jo godt være vundet på den lange. Og så skal der vel deles en regning. Men vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Thomas Meedom, SF. Thomas Meedom (SF): Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har frygtet at det, at vi har fået en borgerlig sundhedsrådmand, det havde betydet, at sundhed det nu var noget, der blev overladt til den enkeltes dårlige eller gode samvittighed, til livsstilsprogrammer og til vores eget ansvar. Men heldigvis, så har vi en sundhedsrådmand, der har arbejdet med sundhedspolitik i årevis, og det kan man altså godt se på politikken. Jeg synes faktisk, at vi står med intet mindre end en rigtig fremragende sundhedspolitik, synes endda den er væsentlig bedre end den, jeg selv sendte frem for nogle år siden. Og i stedet for en politik, som man kunne have frygtet, der ville ligge op til en ren, individuel sundhedstilgang, så har vi faktisk ligefrem fået en titel, der hedder sammen om sundhed. Det signalerer, at vi som fællesskab og som samfund også kan gøre mere for at indrette os fornuftigt og sundt. Sundhedspolitikken har også, til vores store, glædelige overraskelse, et stærkt fokus på ulighed i sundhed. Det er stærk at tage med, for ja, langt de fleste mennesker, de kan selv finde vej til et godt og et sundt liv, men der er altså også andre, der har behov for hjælp og

støtte, og dem er der særlig fokus på i politikken. Det giver også rigtig god mening at målrette nogle af sundhedstilbuddene til de borgere, der har brug for dem. De gode, velmenende, middelklassekampagner om sundhed, de er spildt, og de skaber kun distancer og kløft i vores samfund. Mere af det, der virker, og en sjov tilgang, er en langt mere intelligent tilgang. Og så er det jo egentligt også ret glædeligt, at vi faktisk har det ret godt i Aarhus. På en lang række parametre, der klarer vi os ganske fint, og det underbygger bare, at sammen om sundhed og at mere sundhed for pengene og ulighed i sundhed er gode satsninger. Der er også stadigvæk ting, der kan blive bedre. Vi har behandlingsgarantien i vores by på alkoholbehandling, men hvis hele familien skal have et tilbud, og det er altså ofte relevant, så er det stadigvæk ikke helt godt nok. Der er også op mod 90 % af de mennesker, der har et alkoholmisbrug, der aldrig kommer i behandling. Overvægt og spiseforstyrrelser, de fylder også rigtig meget i vores by, og det rammer desværre også, i alt for høj grad, børn. Og børn er altså ikke selv ansvarlige for, at de bliver svært overvægtige eller måske får en spiseforstyrrelse ved udgangen af 3. klasse. Livsstilssygdomme, det skyldes jo mange ting. Men vi lever i et samfund, der har et sygt, ja næsten perverst, fokus på den perfekte krop. Så sammen om sundhed og en mere sund modekultur, det er en del af svaret. Sundhedspolitikkens fokus på det, der på embedsmandssprog hedder motions uvante grupper, det kan være en anden del af løsningen. Ikke bare, når det kommer til ulighed i sundhed og målretning i sundhedsindsatserne, så er der tale om en klog sundhedspolitik, men også når der bliver slået fast med syv tømmer søm, at der er en helt klar sammenhæng mellem trivsel og mental sundhed, og at det så skal indgå i de kommunale sundhedsstrategier, fordi det betyder noget for, hvordan vi har det. Så tak for det. Og, hvis vi så skal udfordre politikken en lille smule, så skal det være på et spørgsmål om, hvem der så er målgruppen for en 16 siders politik, der er relativt velskrevet. Hvordan det er, den så bliver omsat, og så også på nogle af de konkrete indsatser, der er jo en masse gode, konkrete eksempler. Jeg synes faktisk også, at der er mere, end de tidligere sundhedspolitikker, er en del beskrivelser af, hvad det så er, de betyder konkret, hvordan det er i forhold til medarbejdernes ( ), i forhold til de steder, hvor borgerne møder kommunen. Men hvad er det helt konkret, der så bliver anderledes i vores indsatser i kommunen? Det kunne være spændende at gå lidt tættere på, fordi, når vi laver så stor en sundhedspolitik, er der selvfølgelig også noget, der bliver anderledes. Det synes jeg, kunne være interessant at gå ind i politisk rum i udvalget, hvor vi prøver at komme lidt tættere på, hvad betyder den her rigtig gode, politiske og teoretiske, ramme så for de konkrete indsatser rundt omkring i kommunen. Tak for det. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Efter at have hørt Thomas Meedoms indlæg, så er jeg sådan lidt, lidt på den. Eller, det er jeg for så vidt ikke, fordi det, Thomas Meedom udtrykker, er jo faktisk også vores oplevelse af sundhedspolitikken. Det gør det jo lidt svært for os at støtte den. Vi har svært ved at se det borgerlige aftryk. Vi har svært ved at se de aftryk, der tror på mennesket, frem for system. Vi har svært ved at se de liberale elementer i, at man har et stort, personligt, medansvar. Jeg synes, det er tankevækkende at høre Thomas Meedoms indlæg i forhold til det, der ligger foran os nu. Lad mig slå ned på et par enkelte elementer af det, som vi synes, fortjener ros, fordi det er der faktisk noget af det, der gør. Indsatsen omkring lighed i sundhed, som i bund og grund handler om ulighed

i behandling, fordi det er jo det, der er det væsentlige i det, og ulighed i tilgang. Tilgangen om lighed i sundhed er meget afgørende. Den har jo været et mantra for vores sundhedspolitik af flere omgange. Ikke desto mindre har vi jo kontinuerligt lavet kampagner, som overhovedet ikke har ramt den problemstilling, fordi vi har ( ) over for alle de frelste og over for bedste borgerne om, at man ikke må ryge og spise fedt, og alle de her ting. Så vi har altid talt om lighed i sundhed, og vi har ikke været ret gode til at praktisere det. Det er vores håb at fokus i den her sammenhæng, og at rådmandens vægtning af lighed i sundhed ved den her omgang, rent faktisk udmønter sig i, at man begynder at fokusere på det. Kæder det sammen med de udsatte i vores by. Kæder det sammen med hjemløseplan. Kæder det sammen med nogle af dem, der lever på kanten af vores samfund. Vi har det, og det kommer ikke som en overraskelse for rådmanden, tror jeg. Vi har det rigtig, rigtig svært ved det her mental sundhed. Altså, jeg vil godt sige, min mentale sundhed er voldsom påvirket af det måltid, vi lige har fået. Men jeg forsøger at holde smilet på alligevel. Jeg vil sige. Der er ikke tvivl om, at når vi taler om unge og om børn, som lever i alkoholfamilier, som er påvirket af psykiatriske diagnoser eller hjem med psykiatriske diagnoser, eller som er ramt af skilsmisse. Der er en række indsatser som helt givet, og hvor vi ved, at får vi ikke samlet op på deres hverdag, i vores børn- og ungepolitik og vores socialpolitik og vores fritidspolitik og vores sundhedspolitik, så har det fatale konsekvenser for de her unge mennesker, når de bliver voksne. Og det er nogle af dem, der fylder rigtig meget i nogle af vores problemstillinger på det sociale område og en lang række andre steder. Man er begyndt at diskutere og gøre sig til dommer over, hvad der er mental sundt eller usundt for hovedparten af byens befolkning. Det kan jeg ikke se, er borgerligt. Jeg kan ikke se, det er liberalt. Jeg kan ikke se, det er konservativt. Og det er jo heller ikke et konservativt udspil, og det gør selvfølgelig også, at vi forbeholder os retten til at være voldsomt kritiske over for de dele af det. Nu er indstillingen røget i udvalg, og vi vil se på udvalgsbehandlingen, og så vil vi vurdere hvilke dele af politikken, vi kan tiltræde, og hvilke dele af politikken vi ikke kan. Der har jo ikke været nogen bred partidrøftelse omkring den her politikudformning. Der har været udvalgsdrøftelser, der har været en Magistrat( ), men der har ikke været den der tætte partidialog. Det kan være, den kommer. Det kan også være, det bare bliver udvalgsreferatet, og så må vi jo vurdere, hvad vi kan være med i, og hvad vi ikke kan være med i. Som den ligger lige nu, der ligger den nok ikke med vores stemmers opbakning. Tak for det. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): I forlængelse af det, så ligger det heller ikke lige til, at Liberal Alliance skal stemme for sådan en sundhedspolitik. Det står netop for alt det, som kommunen ikke skal blande sig i. Når man nærlæser, hvad de her ting der står, jamen så skal vi sikre en mad- og måltidskultur, hvor det sunde valg er let og attraktivt i hverdagen, på arbejdspladser og de kommunale institutioner. Det vil sige, nu skal vi til at sørge for, at folk kan spise sundt på deres arbejdspladser, der er private arbejdspladser. Vi vil have folk til at have sundere alkoholsvaner. Men kommunen og politikerne skal ikke blande sig i folks alkoholsvaner. Det strider langt over, hvad der er en kommunal opgave. Det, jeg godt kan lide, hvis man skal lave en sundhedspolitik. Jeg synes, det er det offentliges opgave at oplyse og informere. Men vi er altså nået til et punkt, hvor vi skriver 2014, hvor der nok ikke er nogen, der ikke er klar over, at det er usundt at ryge. At der ikke er nogen, der ikke er klar

over, at det er usundt at drikke rigtig meget alkohol. Vi er nået til et punkt, hvor folk altså også skal have lov til at træffe forkerte valg, som for dem måske kan være rigtige. Det er ikke op til nogen politikere at vurdere og bedømme hvilke valg, personlige, livsmæssige valg, der er de rigtige. Og sundhedspolitik, som det her, er endnu et skridt på en umyndiggørelse af borgerne. Vi ligger ned over dem, en måde som vi synes, de skal agere på. For vi skriver, at vi vil arbejde på, at de skal gøre, som vi gerne vil have. Vi accepterer ikke forskelligheden. Nej, vi skal alle sammen være ens. Lighed i sundhed, ingen skal ryge, få skal drikke. Fordi det er det, vi som politikere herinde føler, der er rigtigt. Gad vide, hvor mange af os, der selv efterlever de krav, som vi nu gerne vil arbejde på, at borgerne skal efterleve. Jeg ser frem til, at vi kan diskutere det her noget mere, men som det ligger nu, så tvivler jeg på, at det er noget, Liberal Alliance nogensinde kommer til at støtte. Og igen, jeg undrer mig over, at et parti som Venstre, et borgerligt parti, kan støtte den her formynderiske tilgang, som man nu ligger ud over borgerne. Tak. Så er det Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten/De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Jamen, jeg får nærmest lyst til at komme Venstre lidt i forsvar. Sådan som jeg forstår den sundhedspolitik, der foreligger nu, og også på baggrund af de diskussioner, vi har haft om den hidtil, så er der ikke tale om formynderi. Det er klart, at der er tale om nogle holdninger til, hvad er der sundt, og hvad er der ikke sundt. Det kan man sige, det er sådan set et fakta. Jeg ønsker mig ikke et samfund, hvor man er fuldstændig, fløjtende ligeglade og sig selv nærmest omkring ens sundhed. Og det siger jeg, samtidig med at jeg siger, jeg kunne aldrig finde på at rynke ad næsen af, at nogle valgte at tage sig en tår over tørsten, eller røg nogle smøger eller spiste en stor, tyk, svinekotelet eller den slags. Men vi skal også have et samfund, hvor vi gør det let, nemt og støttende, hvis folk ønsker at foretage en livsstilsændring. Fordi, man kan godt leve et fedt liv, uden nødvendigvis at stille træskoene på en træls måde, alt for unødvendigt tidligt. Det er for mig at se det, det handler om. Derfor opfatter jeg det sådan set heller ikke som en speciel, socialistisk sag, lige i den her del. Så er det Theresa Blegvad, Venstre. Theresa Blegvad (V): Lige en kort kommentar til Liberal Alliance, så synes jeg faktisk, at det her med at tage ansvar for den enkelte og det her med at kigge på forebyggelse, så vi ikke har de her galoperende omkostninger til sundheds, hvad skal man sige, helbredelse. Det synes jeg faktisk, at vi har et offentligt ansvar for at tage ind i vores overvejelser. Jeg ser lige så meget den her politik som en god ramme for alle de indsatser, der bliver lavet, og det er jo igen gode eksempler på, at man kan tænke det ind i forhold til den kommunale opgave at have det her sundhedsmæssige perspektiv. Så jeg er umiddelbart ikke enige i, at det ikke er en liberal, hvad hedder det, holdning at tro på, at det enkelte individ har godt af sundhed.

Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Det er ikke særlig liberalt, at man ønsker at påtvinge folk en bestemt måde. At man fra kommunal side arbejder på, at folk skal agere og opføre og indtage forskellige ting på en bestemt måde. Det er, og kan aldrig nogensinde, være liberalt. Og hvor går grænsen? Hvis vi snakker om de samfundsmæssige, økonomiske, omkostninger i det her? Fair nok. Hvad så med fedme? Lad os forbyde chokolade. Fordi, hvad er det, vi gør? Vi tager skridtet, stille og roligt. Lad os tage cigaretter, for eksempel. Godt. Først laver vi en kampagne, det er usundt. Så tilbyder vi rygestopkurser. Det skal også hjælpe lidt. Når de to ting har været færdigkørt, hvad gør vi til sidst? Så kommer forbuddet. Det er det, man har gjort i Aarhus Kommune. Hvad er det næste skridt? Er det chokolade? Fedme? Kæmpe stor dødsårsag. Det er den ting, der koster samfundet allermest på sundhedsområdet. Skal vi nu til at nægte folk, der har en BMI over 30, at få en snickers i deres arbejdstid? Skal vi til at afskaffe rundstykkerne, kagen, kaffen, fredagskagen på arbejdspladserne, fordi medarbejderne i Aarhus Kommune, de lige pludselig får et for højt BMI, og derfor bliver det til en belastning, samfundsøkonomisk. Hvor går grænsen henne? Nej. Det er, og bliver, ikke særligt liberalt, det her. Så er det rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Borgerens sundhedspolitik, eller borgerens sundhed, er sundhedspolitikkens ( ). Det er sammen med borgeren, at vi skal flytte på sundhed. Det betyder også, at vi skal gå nye veje, og det skal vi sammen med Århusianerne, deres familier og deres netværk, med lokale kræfter, frivillige foreninger og erhvervslivet, med hospitalerne, de praktiserende læger og alle kommunens kontakter med den enkelte borger. Kort sagt, alle dem, der har mulighed for at påvirke Århusianernes sundhed i den gode retning. Og heldigvis, så går det godt med sundheden her i Aarhus. Vi klarer os godt, hvis vi sammenligner os med resten af regionen, også hvis vi sammenligner os med resten af landet. Det går den rigtige vej på de fleste områder. Men, vi står altså også stadigvæk over for store sundhedsudfordringer, blandt andet med de mest sårbare og udsatte grupper. Målet er at reducere den ulighed, der er i sundhed ved, især, at give et løft til de svageste. Det betyder blandt andet, at vi skal blive rigtig gode til at tale med de borgere, der har størst behov, og som er sværest at komme i kontakt med. De hjemløse, misbrugerne og de socialt udsatte. En gruppe, der kan være svær at nå. Sundhedspolitikken handler om, at der skal være gode muligheder for et sundt liv for alle Århusianere. Der skal være gode muligheder for et sundt liv for alle. Det handler om at sikre målrettet tilbud til de Århusianere, som har ondt i sundheden. Det er en politik, der handler om at sætte det enkelte menneske i centrum og behandle mennesker forskelligt, så de får lige muligheder. Man skal ikke leve sundt, fordi man er bange for at dø. Man skal leve sundt, fordi man er glad for at leve. Og for mig er sundhed altså mere og andet end det måltid, vi fik i aften, gulerødder, kold vand, og så mangler vi bare armbøjningerne. Sundhed er mere end det. Det handler også om trivsel. Det handler om at have det godt og gerne sammen med andre. Lad mig slå helt fast. Sundhed og trivsel er fortsat den enkeltes ansvar. Men fællesskabet bærer et ansvar for at skabe mulighed for, at vi hver især kan tage ansvar for vores

egen sundhed. Og, som Theresa Blegvad lige sagde, det skylder vi os selv. Vi skal holde borgerne væk fra hospitalerne. Det har de bedst af. Det har hospitalerne bedst af. Det har kommunekassen bedst af. Der er en mening med galskaben. Den sundhedspolitik, som vi sidder med, prøver at få alle disse gode ideer og ambitioner til at mødes. Den er udarbejdet i samarbejde på tværs af Magistratsafdelingerne og med inddragelse af den allerbedste viden. Byrådet har selv været inddraget, da sundhedspolitik har været på rundrejse rundt i alle udvalg. Og så har borgerne været inddraget i samarbejde med sager, der samler. 140 borgere har fået mulighed for at komme til orde og give deres besyv med omkring sundhedspolitikken og Aarhus Kommunes sundhedsindsats. Afslutningsvis har sundhedspolitikken været sendt i offentlig høring, og vi har fået 31 høringssvar. I sidste ende betyder det, at alle har fået mulighed for at sætte deres fingeraftryk på vores fælles sundhedspolitik. Arbejdet med sundhedspolitikken er naturligvis slet ikke færdig med byrådets vedtagelser. Sundhedspolitikken bliver til af gode muligheder og tilbud til borgerne, gennem samarbejdet på tværs. Sammen med sundhedspolitikken er der et bilag med en lang række eksempler på, hvad vi allerede gør på sundhedsområdet. I løbet af de kommende fire år skal alle Magistratsafdelinger bidrage til, at listen med indsatser fungerer dynamisk, så vi hele tiden tilpasser indsatsen til borgerens behov, samt de muligheder, der opstår på tværs af Aarhus Kommune. Jeg vil gerne sige tak for den store indsats, som der er rigtig, rigtig mange af vores personaler, der har taget ansvaret for, og tager ansvaret for vores alle sammens sundhed. Gode spørgsmål er blevet stillet, og dem tager vi i udvalget, og får et svar på. Og som jeg sagde før, så gælder det om at holde borgeren væk fra hospitalet, det er vores største opgave, efter den kommunale reform i 2007. ( ). Det var i 07. Theresa Blegvad, Venstre. Theresa Blegvad (V): Kort kommentar. Der er ikke nogen tvivl om, at vi arbejder for det, som er Venstres politik, også inden for sundhed. Vi regner også med, at Lars Boje, han arbejder for det, der er Liberal Alliances politik inden for området. Vi mener klart, der er behov for positive rollemodeller, både internt i kommunen og ude i vores samfund. Blandt andet, at rådmænd tager ud at løbe med over 3000 medarbejdere til DHL-stafel. Det er også en måde at være med til at vise, at vi også internt i kommunen tager ansvar for sundhed, som vi ved, er markant med til at sænke sygefraværet. Vi vil også gerne understøtte idrætsforeninger, lokale partnerskaber, ildsjæle, til at være med til at løfte det her ansvar. For vi mener faktisk, at det er til gavn for borgeren i byen. Tak. Selv tak. Sagen er sendt til behandling i Udvalget for Sundhed og Omsorg.