Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater, stilfigurer, begyndelser, konkrete eksempler, dispositionsmodeller, argumenter osv., som du kan hente inspiration i, når du selv skal tale. Du kan hente stof til dit forrådskammer ved at studere mundtlig kommunikation i fjernsynet, i radioen, under samtaler osv. Du kan også studere andres mundtlige kommunikation i undervisningen. Her kan du hente meget stof til dit forrådskammer, hvis du arbejder systematisk med henholdsvis konstruktiv kritik og analyse og vurdering af manuskripter. KO NSTR UK TIV KRITIK Når du arbejder med konstruktiv kritik, så studerer og kommenterer du dine klassekammeraters mundtlige kommunikation. Det giver en masse stof til forrådskammeret. Dine klassekammerater studerer og kommenterer også din mundtlige kommunikation. Det giver også stof til forrådskammeret. At give konstruktiv kritik Konstruktiv kritik er noget, du giver og får. Når du giver konstruktiv kritik på mundtlig kommunikation, så fortæller du en afsender, hvordan det var at være modtager af vedkommendes kommunikation. Formålet er, at du skal give din retorikfaglige oplevelse videre til afsender. Det handler ikke om at sige: Det var et godt oplæg, eller det var et dårligt oplæg. Det handler snarere om at sige, hvad du hørte mht. argumentation, fremførelse o.l., og hvordan det virkede i den konkrete kommunikationssituation. Du skal skrive dine indtryk ned, mens du lytter. Du glemmer let de indtryk, du får undervejs, især hvis du ikke er den første, der skal give konstruktiv kritik. Når du giver konstruktiv kritik, skal du huske: at du skal sige, hvordan kommunikationen virkede, uden at vurdere eller dømme at nævne noget positivt at være konstruktiv. Vi er så vant til at skulle samle vores indtryk til en vurdering eller en dom. Vi ser noget og danner os hurtigt et indtryk: dur eller dur ikke. I arbejdet med konstruktiv kritik skal vi gå den anden vej og sprede vores indtryk, der sandsynligvis er både positive og negative. Det er lærerigt for afsender at få så mange små og store indtryk som muligt formuleret af så mange som muligt. Sammenlign f.eks. de to udsagn nedenfor, og overvej, hvilket udsagn en afsender kan bruge til noget. 1
Jeg lagde mærke til, at du gentog ordet retfærdigt". I begyndelsen tænkte jeg, at det var klogt gjort. Men mod slutningen fik jeg den tanke, at du var løbet tør for argumenter og gentog, fordi du ikke kunne finde på noget at sige. Det virkede negativt på mig, og jeg fik den tanke, at du var lidt på glatis." Det er ikke godt at gentage ordet retfærdigt" så mange gange." Hvis du synes, at det er svært at give konstruktiv kritik uden at vurdere eller dømme, så prøv at indlede dine sætninger på en af følgende måder: For mig var... forvirrende, fordi..." Jeg blev ikke overbevist om at... fordi..." Jeg savnede nogle uddybende informationer om... fordi..." For mig var det overflødigt at høre om... fordi..." Jeg blev pludselig ukoncentreret, fordi..." Når du giver konstruktiv kritik, skal du også huske at fremhæve alt det positive, der er at sige. Du skal altid begynde med at rose. Du kan selvfølgelig mene, at det er spild af tid, fordi det tager tid fra at få rettet på det, der fungerer mindre godt. Men faktisk er det meget vigtigt for afsender at få at vide, hvad der fungerede godt. Det er jo det gode, afsender skal bygge videre på, og det er det gode, andre kan lære af og placere i forrådskammeret. At du skal huske at rose, betyder dog ikke, at du ikke må sige noget negativt. Afsender har jo også brug for at vide, hvad der ikke fungerede. Når du skal sige noget negativt, skal du bare huske at være konstruktiv. Du er konstruktiv, når du giver konkrete forslag til, hvordan afsender kunne have valgt en anden formulering, slutning, betoning e.l. I eksemplet nedenfor ser du et eksempel på en kritikgiver, der siger noget konstruktivt, og vedkommende nøjes ikke med ét konstruktivt forbedringsforslag: Jeg blev ukoncentreret, da du sagde, at computerens chip i gamle dage var på størrelse med Kims barbecuechips. Jeg tænkte, at du forsøgte at være morsom, men desværre blev jeg mere forvirret end underholdt. Jeg tror, det ville have virket bedre lige i denne sammenhæng, hvis du bare havde sagt, at computernes chip i gamle dage var 50 gange større end i dag. Du kunne også have forklaret os, hvor store vores mobiltelefoner ville være, hvis en computerchip havde samme størrelse som i 60'erne." 2
At modtage konstruktiv kritik Når du modtager konstruktiv kritik, så skal du lytte - ikke tale. At få konstruktiv kritik er faktisk som at få en gave. Den konstruktive kritik kan nemlig gøre, at du lærer noget nyt. Du kan afvise konstruktiv kritik: De modtagere forstår da heller ingenting." Du kan bortforklare konstruktiv kritik: Jamen den kritik kan jeg slet ikke bruge til noget, for jeg kunne slet ikke forberede mig ordentligt, når jeg skulle til tandlægen." Du kan diskutere konstruktiv kritik: Jamen hør nu her, det var jo ikke det, jeg sagde. Eller i hvert fald var det ikke det, jeg mente." Men du skal hverken afvise, bortforklare eller diskutere konstruktiv kritik. Du skal prøve at forstå den og bruge den næste gang, du skal kommunikere mundtligt. Det kan måske godt være lidt irriterende, at en af modtagerne blev ukoncentreret, da du fremførte en sammenligning, som du havde brugt meget lang tid på at udtænke. Men næste gang du skal udtænke en sammenligning, har du et nyt og mere nuanceret syn på sammenligninger, og det kan kun være et plus for dig. Det er vigtigt at understrege, at konstruktiv kritik ikke er til diskussion. Du skal ikke reagere på en negativ konstruktiv kritik ved at sige f.eks. jamen du har jo helt misforstået mit fokus, det var slet ikke det, jeg sagde." Du skal lytte, notere og overveje, hvad du kan lære af det, du får at vide. Måske er kritikgiveren bare uintelligent og halvdøv - den mulighed eksisterer. Måske burde du have gjort dit fokus endnu tydeligere - det var også en mulighed. Det er det, du skal overveje, og derfor skal du ikke sige noget. Du skal bare tage imod med kyshånd og glæde dig over, at nogen forsøger at hjælpe dig til at blive bedre til mundtlig kommunikation blot ved at sige, hvad de har set, hørt og oplevet. Når din seance med konstruktiv kritik er slut, skal du dels takke, dels fremhæve et eller to eksempler på konstruktiv kritik, som du virkelig kunne bruge. Hvilken kritik vil du ha'? Der er mange måder, du kan arbejde med konstruktiv kritik på. I det følgende kan du læse om nogle af disse forskellige måder. Modtagerbaseret kritik Når konstruktiv kritik er modtagerbaseret, så fortæller modtager, hvordan kommunikationen virkede på ham eller hende. Så længe du er nybegynder i at give modtagerbaseret konstruktiv kritik, så skal du støtte dig til følgende spørgsmål: Hvad kunne jeg bedst lide ved talen? Hvad forstod jeg ikke? Hvad vil jeg gerne have uddybet? 3
Når du er blevet lidt mere rutineret, kan du støtte dig til spørgsmål af denne type: Hvordan virker begyndelsen? Hvilke forventninger får jeg i begyndelsen? Hvilke idéer, overbevisninger eller følelser får jeg? Hvilket indtryk får jeg af afsender? Hvilke sætninger, afsnit, argumenter og eksempler gør en forskel? Hvad er det egentlig, afsender vil sige? Hvad er det, afsender ikke vil sige? Hvilke forventninger får jeg til slutningen? Hvordan er afsenders forhold til modtagerne? Husk at svarene på spørgsmålene ikke skal være vurderende eller dømmende. Du kan altså f.eks. ikke svare, at begyndelsen virkede godt. Du må svare på en måde, så afsender forstår, hvordan begyndelsen virkede. F.eks.: Begyndelsen var meget fængende. Du nævnte en masse konkrete detaljer, og det gjorde, at jeg så billeder for mit indre blik." Kriteriebaseret kritik Når konstruktiv kritik er kriteriebaseret, så fortæller modtagerne, hvordan kommunikationen levede op til nogle bestemte kriterier. Kriterierne skal være kendte og anerkendte af dem, der giver kritik, og af dem, der modtager kritik. Et eksempel på kriteriebaserede spørgsmål til mundtlige oplæg: Har oplægget et tydeligt fokus? Går afsender i dybden med fokus? Siger afsender noget, der ligger uden for fokus? Er argumentationen saglig? Er afsender troværdig? Er der passende appel til modtagernes følelser? Fanger begyndelsen modtagernes opmærksomhed? Er hoveddelen overskuelig? Er slutningen hensigtsmæssig? Er sproget mundtligt? Er sproget klart? Er sproget levende? Har afsender et passende forhold til sit manuskript? Har afsender en balanceret kropsholdning? Understøtter gestikulationen det, afsender siger? Har afsender passende øjenkontakt med modtageren? Er afsenders stemme tydelig, levende og energisk? 4
Når du skal svare på et kriteriebaseret spørgsmål, er det ikke nok at svare ja eller nej. Hvis du f.eks. svarer ja til, at oplægget har et tydeligt fokus, så må du forklare, på hvilken måde fokus er tydeligt. Du kan f.eks. sige, at fokus er tydeligt, fordi afsender tre gange i løbet af oplægget nævner, hvad fokus er. Afsenderbaseret kritik Hvis der er særlige områder, som du ønsker at få kritik på, så kan du bede dine modtagere om kun at give konstruktiv kritik til disse områder. En afsenderbaseret kritik kan f.eks. handle om, at afsender ønsker at få modtagerbaseret kritik til argumentationen og kriteriebaseret kritik til fremførelsen. Sprog og disposition behøver modtagerne ikke beskæftige sig med. Mundtlig og skriftlig kritik Du kan give og modtage konstruktiv kritik mundtligt og skriftligt. Arbejdet med mundtlig kritik kan f.eks. foregå for hele klassen på en måde hvor: en elev eller kursist holder oplæg to på forhånd udvalgte elever eller kursister giver konstruktiv kritik i tre minutter hver klassen eller holdet, inklusiv underviseren, kommer med supplerende bemærkninger i fem minutter oplægsholderen kommenterer den konstruktive kritik, vedkommende har modtaget, i to minutter. Arbejdet med skriftlig kritik kan foregå i klassen på en måde, hvor: en elev eller kursist holder oplæg alle, inklusive underviseren, skriver en konstruktiv kritik til oplægsholderen ud fra tre til fem spørgsmål, dette tager fem minutter alle underskriver deres konstruktive kritik og afleverer den til oplægsholderen. Uddrag fra: Helle Hvass: Mundtligt Dansk s. 90-94. 5