SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til tværkulturel forståelse Kari Killén og May Olofsson (red.) SÅRBARE BØRN børn, forældre og rusmiddelproblemer Pasi Sahlberg og Asko Leppilampi SAMARBEJDE OM LÆRING en introduktion til cooperative learning Ida Elisabeth Koch og Hatla Thelle (red.) SOCIALE MENNESKERETTIGHEDER Den revision, der er foretaget i forbindelse med 2. udgave af Social opdrift social arv ændrer ikke konklusionerne i de enkelte kapitler. Social opdrift social arv stiller på flere måder spørgsmål ved begrebet social arv. Bogen konkluderer blandt andet, at langt de fleste børn, der opvokser i en socialt belastet familie, bliver velfungerende voksne. Professionelle, der møder socialt belastede familier, har derfor et stort ansvar. Naturligvis skal der tages hånd om udsatte børn, men det kræver samtidig stor opmærksomhed at sørge for, at fokuseringen på den sociale arv ikke tager overhånd, så det bliver en selvopfyldende profeti. Social opdrift social arv viser, hvordan forskningsresultater er blevet fremlagt på en måde, som har medvirket til at skabe en skæv opfattelse af, at forældrenes problemer er hovedårsag til børns sociale problemer. I selvstændige analyser vises, hvordan data, der normalt bruges som bevis for den sociale arvs betydning, tydeligt illustrerer, at det er en undtagelse, at børn får sociale problemer af samme sværhedsgrad som deres forældre. Social opdrift social arv er relevant for alle, der beskæftiger sig med socialpolitik og socialt arbejde. Den er desuden relevant for medarbejdere og studerende inden for den pædagogiske sektor og sundhedssektoren. Akademisk Forlag SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV Merete Buddig og Marit Kristinne Dalsgaard IND TIL KERNEN ny hverdagspraksis i socialt arbejde 2. UDGAVE Andre bøger fra AKADEMISK FORLAG Side 1 SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV MORTEN EJRNÆS (f. 1946) er mag.scient.soc. i sociologi og lektor i teorier om sociale problemer ved den Sociale Kandidatuddannelse på Aalborg Universitet. Han har i de seneste år undersøgt forskellige professioners syn på børn og deres sociale problemer. Denne undersøgelse har dannet grundlag for bogen Faglighed og tværfaglighed. GORM GABRIELSEN (f. 1945) er cand.stat. og lektor i teoretisk Statistik på Handelshøjskolen i København. Han arbejder dels med teoretisk statistik, dels med anvendelse af statistiske modeller inden for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi. PER NØRRUNG (f. 1945) er mag.scient.soc. i sociologi. Han har haft et bredspektret freelancepræget arbejdsliv, bl.a. med en del FoU-opgaver om styrkelse af ressourcer hos familier og børn. Arbejder pt. med en 2-årig evaluering af psykiatrien i Storstrøms amt. Omslagsdesign: Grazyna Schindler ISBN 978-87-500-3879-5 9HiiHfAkKNSRTPl Akademisk Forlag

Social opdrift social arv

2

Social opdrift social arv

Social opdrift social arv,, og Akademisk Forlag, København 2004 2. udgave, 2005 Forlagsredaktion: Amnon Lev og Andreas Bonnevie Omslag: Grazyna Schindler/Schindesign Grafisk tilrettelægggelse: Jens Lund Kirkegaard Sat med Minion og Legacy hos Tegneren Jens ApS, Vejle Trykt hos Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2005 ISBN-10: 87-500-3879-6 ISBN-13: 978-87-500-3879-5 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Akademisk Forlag Pilestræde 52 1112 København K www.akademisk.dk Et selskab i Bonnier Forlagene A/S

Indholdsfortegnelse Forord til 2. udgave 7 Første del 1 Grundlæggende synspunkter 15 2 Social arv regel eller undtagelse 32 3 Social arv et begreb, tre betydninger 47 4 Hvad er odds-ratio? 67 5 Et pseudofagligt og skadeligt begreb i socialt arbejde 84 6 Forebyggelse af sociale problemer 101 7 Negativ social arv den næsten ideelle fjende 118 Anden del 8 Social arv som samfundsvidenskabeligt begreb 139 5

9 Registerundersøgelsens data og analyser en detaljeret gennemgang 175 10 Statistisk samvariation forklaringer på flere niveauer 192 11 Pædagogers, sundhedsplejerskers, sagsbehandleres og læreres brug af begrebet social arv 222 12 Rekvireret forskning om negativ social arv resultater, fortolkning og formidling 263 Stikordsregister 285

Forord til 2. udgave Udtrykket social arv blev første gang anvendt af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson i slutningen 1960 erne. Det er et udtryk for, at børn,,arver forskellige typer problemer fra deres forældre, men det anvendes i flere forskellige betydninger. Det er nemlig hverken præcist defineret, hvad der arves, eller hvordan der arves, hvilket skaber problemer for både forskningen i sociale problemer og det sociale arbejde med udsatte børn. Det er en udbredt opfattelse, at børn arver deres forældres sociale problemer. Vi vil dokumentere, at dette er forkert. Empiriske undersøgelser viser, at det er en undtagelse, at børn i belastede familier får sociale problemer af samme sværhedsgrad som deres forældres problemer. Desværre fremlægges resultaterne fra empiriske undersøgelser på dette felt ofte som fordoblinger eller flerdoblinger af risikoen for, at børn fra belastede hjem selv får problemer. Angivelser af dramatisk store overhyppigheder betyder, at socialarbejdere og mange andre mennesker får den fejlagtige opfattelse, at det er en hovedtendens, at børn arver forældrenes sociale problemer. Dermed er der risiko for, at opmærksomheden bortledes fra mere grundlæggende samfundsstrukturelle problemer som fx fattigdom, arbejdsløshed og manglende skolegang eller uddannelse, selvom disse strukturelle forhold kan forklare en langt større andel af børnenes problemer. Det er vores hensigt at skabe debat om anvendelsen af social arv som fagligt begreb. Vi ser helst, at begrebet i betydningen arv af problemer bliver afskaffet, men i hvert tilfælde håber vi, at bogen 7

kan bidrage til, at børns komplicerede sociale problemer i mindre omfang bliver forklaret med stereotype henvisninger til social arv. Vores kritik af det populære begreb giver imidlertid anledning til misforståelser, og derfor vil vi gerne understrege følgende: Det er ikke vores hensigt at bagatellisere børns vanskeligheder i belastede familier. Det er indlysende, at det er en belastning at vokse op i hjem, hvor der er selvmordsforsøg, misbrug, psykisk sygdom, kriminalitet eller vold. Disse børn og familier har behov for hjælp, støtte og evt. kontrol. Det er altså ikke vores hensigt at argumentere for, at det sociale arbejde med denne type belastede familier nedprioriteres. Vi mener, at børn i familier med massive problemer skal støttes og hjælpes. Vi mener også, man bør sætte ind med støtten, så snart man har opdaget, at et barns forhold er utilfredsstillende, hvad enten årsagen findes hos forældrene, i skolen, i lokalsamfundet eller i samfundsstrukturen. Men støtten bør gives og nødvendige indgreb må foretages, fordi barnet aktuelt har problemer. Holdningerne til barnet og familien må ikke farves af, at nogle socialarbejdere har urealistisk lave forventninger til børn, der vokser op i familier, hvor forældrene har eller har haft bestemte typer problemer. Det bør være den konkrete beskrivelse af barnets situation her og nu og den nuancerede vurdering af, hvad der er årsagerne til barnets problemer, der er afgørende for, hvordan familien og barnet rådgives, støttes og hjælpes, samt hvordan det sikres, at barnet ikke udsættes for overgreb. Socialarbejdere må ikke,,stirre sig blinde på forældrenes problemer; belastninger i hjemmet spiller sammen med en række andre risikofaktorer. Vi påstår heller ikke, at socialarbejdere generelt laver dårligt socialt arbejde i forhold til familier med vanskeligt stillede børn, men vi mener, at begrebet social arv er en hæmsko for socialarbejdernes faglige vurderinger. I bogen argumenteres for, at opregning af risikofaktorer på forskellige arenaer og realistiske risikovurderinger kan give anledning til mere nuancerede analyser af årsager til problemerne og mere positive forventninger til børnenes udviklingspotentiale. Vi mener endvidere, at,,troen på den sociale arv gør det nemt for politikerne at bortforklare alvorlige sociale problemer med henvisning til negativ social arv, hvorved de samtidig får mulighed for 8