Socialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed

Transkript

1 TEMAFORMIDDAG: tirsdag den 29 november 2011 kl Socialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed v/ Morten Ejrnæs 1

2 Disposition ved Morten Ejrnæs Tirsdag d. 29. november kl Behovet for helhedssyn - To eksempler (Børn og beskæftigelse) 2. Indholdet i helhedssynet 3. Perspektiver for udvikling af helhedssyn og faglighed inden for socialrådgiverprofessionen 4. Litteraturliste 2

3 1. Behovet for helhedssyn 4 grunde til at anlægge et helhedssyn: Tendens til Blinde pletter (selektiv perception) Tendensen til, at et holdningsmæssigt mindretal inden for en faggruppe ikke er bevidst om, at den er et mindretal Tendensen til enfaktorforklaringer inden for forskning og socialt arbejde Modvægt mod regeringsfinansierede Forskningstemaer Forskningsresultater Manualer for socialt arbejde 3

4 Resultater fra undersøgelserne: Faglighed og tværfaglighed Enighed, uenighed og faglig udvikling Ingen betydelige faglige holdningsforskelle mellem forskellige faggrupper Mange eksempler på betydningsfulde holdningsforskelle inden for faggruppen (socialrådgivere) Manglende kendskab til kollegers holdninger (uvidenhed om at man selv tilhører et mindretal) Faglig egocentri Fejlagtig generalisering 4

5 Konklusioner fra undersøgelserne: Faglighed og tværfaglighed Enighed, uenighed og faglig udvikling Uenighed et grundvilkår i socialt arbejde med komplekse problemer Nyt kriterium for faglighed inden for socialrådgiverfaget: Kompetence mht. at håndtere uenighed Opdage uenighed Analysere uenighed Håndtere uenighed konstruktivt Kompetence mht. håndtere uenighed = helhedssyn 5

6 Spørgsmål vedrørende håndtering af uenighed Er uenighed et grundvilkår i socialt arbejde? Er empati et centralt faglighedskriterium? Er kompetence med hensyn til at håndtere uenighed og konflikt? et middel til empati? et centralt faglighedskriterium? Hvordan opøves kompetencen? for professionen i organisationen 6

7 Forklaring på komplekse sociale Principper: problemer Opspore sammenhænge Problematisering af sammenhængens retning Problematisering af årsagerne (de generative mekanismer) Komplementære forklaringer forskellige niveauer forskellige perspektiver Dialektiske forklaringer Fokus på dynamik og modsætninger 7

8 2. To eksempler på manglende helhedssyn og forklaring i regeringsfinansieret forskning og anvendelse af forskningsresultater A. Vidensopsamling om social arv B. Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse 17/ om 300 timers reglen 8

9 Statsminister Helle Thorning Schmidt 4/ Børn arver ofte sociale problemer fra deres forældre. Sådan bør det ikke være. Vi har en særlig forpligtelse til at værne om børns rettigheder. Ingen børn og unge skal svigtes. Vi skal gribe ind i de familier, hvor børnene vanrøgtes. Og vi skal forbedre tilsynet med anbragte børn, så vi er sikre på, at de trives. Vi skal behandle samfundets mest sårbare anstændigt. morten ejrnæs Tillæg af oplæg til socialpolitisk konference i DSU

10 Et eks. På forskningsformidling om risiko, der understøtter den fejlagtige social arvs-opfattelse Kilde: Vidensopsamling om social arv 2003 Baseret på Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af børn født i 1966 kan det bl.a. konstateres at: Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er mellem 2 og 3 gange større for børn af misbrugere. Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er dobbelt så stor for børn af forældre med mentale lidelser. Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er 10 gange større for børn, der har været udsat for vold i deres barndom. Budskabet med disse faktuelle oplysninger er, at der er meget langsigtede konsekvenser for børns liv og levevilkår af at være vokset op med de sociale belastninger, der er undersøgt i dette kapitel. (Vidensopsamling 2003 s ) morten ejrnæs oplæg til socialpolitisk konference i DSU

11 A: Vidensopsamling om social arv 2003 Et eksempel på misvisende anvendelsesorienteret forskning Baseret på Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af børn født i1966 kan det bl.a. konstateres at: REALITET MED HENSYN UNGESSELVDESTRUKTIVE ADFÆRD ÅR. Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er mellem 2 og 3 gange større for børn af misbrugere. Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er dobbelt så stor for børn af forældre med mentale lidelser. Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er 10 gange større for børn, der har været udsat for vold i deres barndom. 3% - 4,5% AF DE BØRN, DER ER VOKSET OP I EN FAMILIE MED MISBRUG, UDVIKLER SELVDESTRUKTIV ADFÆRD 3% AF DE UNGE, DER ER VOKSET OP I EN FAMILIE MED MENTALE LIDELSER, UDVIKLER SELVDESTRUKTIV ADFÆRD 15% AF DE UNGE, DER HAR VÆRETUDSAT FOR VOLD I DERES BARNDOM, UDVIKLER SELVDESTRUKTIV ADFÆRD Budskabet med disse faktuelle oplysninger er, at der er meget langsigtede konsekvenser for børns liv og levevilkår af at være vokset op med de sociale belastninger, der er undersøgt i dette kapitel. VIDENSOPSAMLINGEN HAR IKKE DOKUMENTERET LANGSIGTEDE KONSEKVENSER FOR BØRN. REELT DOKUMENTERER DEN, AT DEN FOR 85%-95% IKKE HAR LANGSIGTEDE KONSEKVENSER AF 11 DEN TYPE, SOM ER UNDERSØGT.

12 Alternativ opgørelse af sandsynligheden for at pådrage sig sociale problemer på grundlag af de samme data. Sammenhæng mellem far eller mor ramt af min. ét egentligt problem og den unges problemer. (Unge i 1966-årgangen) Ung ramt af min. ét problem* Ung ikke ramt af problemer Unge i alt Enten far el. mor ramt af problemer** 1203 (30%) 8 % (18%) 92 % (19%) 100 % Hverken far el. mor ramt af problemer 2851 (70%) 4 % (82%) 96 % (81%) 100 % Unge i alt 4054 (100%) 5 % (100%) 95 % (100%) 100 % p<0,0001. RR = 1,83. OR = 1,90. Absolut risiko (positiv prediktiv værdi) 7,6%. Præventiv gennemslagskraft 13,5%. Kilde: Egne kørsler hos Danmarks Statistik på data fra registerundersøgelsen. *6 typer registrerede problemer: død, psykiske lidelser, voldskriminalitet, narkotikamisbrug, selvmord og selvmordsforsøg samt sædelighedsforbrydelser ** 5 typer registrerede problemer: psykiske lidelser, alkohol- og narkotikamisbrug, alvorlig kriminalitet, mavesår, selvmord og selvmordsforsøg (Kilde: Nørrung, Per: Social arv regel eller undtagelse s. 43 I: Ejrnæs m.fl. Social opdrift social arv

13 Alternativ: Problematisering af sammenhængens retning og styrke Alternativ enkel kausalforklaring: Børneproblemer medfører forældreproblemer Sammenhængens styrke: Unge arver som hovedregel ikke deres forældres alvorlige sociale problemer Kun en lille andel af de unges problemer kan forklares af social arv i form af forældrenes problemer 13

14 Problematisering af Vidensopsamlingens enfaktorforklaring på mikroniveau Komplementære forklaringer : Fattigdom og mangel på uddannelse fører til både forældreproblemer og børneproblemer (makroniveau) Marginalisering på skolen og eksklusion fra skolen medfører risiko sociale problemer (mesoniveau) Mobning fører til børne- og unge problemer (mesomikroniveau) Børns genetisk eller biologisk betingede handicap medfører sociale problemer 14

15 B. Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse timers-reglen virker relativt få, nemlig omkring 400 personer, har mistet kontanthjælpen. REALITET 872 (13%) ANDET (BL.A.SU) Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen udtaler: Undersøgelsen slår en stor pæl igennem oppositionens spådomme om den sociale massegrav. Ganske få mennesker har mistet kontanthjælpen, og vi er godt på vej til at opfylde formålet med den nye regel. Formålet med 300- timers-reglen er jo ikke at tage pengene fra folk det er at få mennesker i arbejde Ankestyrelsens rapport viser, at 23 % af de ægtefæller, der er blevet varslet om 300-timersreglen og ikke har mistet kontanthjælpen, er ude af kontanthjælpssystemet. De har enten fået job, førtidspension eller andet. 502 (8%) HAR FÅET TILDELT FØRTIDSPENSION 111 (2%) HAR FÅET ORDINÆRT JOB CA (64%) HAR FÅET UDSKUDT DATOEN FOR BORTFALD AF KONTANTHJÆLPEN CA. 400 FAMILIER HAR FÅET FRATAGET DEN ENE KONTANTHJÆLP 15

16 Desperat behov for alternativer til CHF s forklaringer og forståelser CHF s forklaring: Manglende incitament som forklaring på arbejdsløshed Alternativ: Komplementære forklaringer posttraumatisk stress (individniveau) konjunktur og krise (globalt niveau) 16

17 CHF s forståelse: Markeds- og Noget for noget ideologien Helhedssyn Perspektivskifte Alternativ (Komplementær forståelse) Medborgerskab Menneskerettigheder 17

18 2. Indholdet i helhedssynet Krav om kendskab til generative mekanismer faktorer, strukturer, processer mekanismer, der genererer, producerer, skaber eller frembringer, forandringer, sociale problemer, effekter eller virkninger Krav om kendskab til teori - redegørelse for sammenhænge mellem samfundsmæssige fænomener Krav om overvejelse af forklaringer fra generative mekanismer på forskellige niveauer Krav om kendskab til komplementære og dialektiske forklaringer 18

19 Kompetence med hensyn til perspektivskifte et central faglighedskriterium Komplementaritet, dialektik og forskellige niveauer som redskaber til at anlægge perspektiver Kompetence med hensyn til at håndtere faglig uenighed Mål: Forståelse Forklaring Empati 19

20 Spørgsmål vedrørende helhedssyn og forklaring Hvordan udvikles og kvalificeres helhedssynet? Hvordan opøves kompetencen med hensyn til at skifte perspektiv? Hvordan skærpes opmærksomheden på forklaringernes gyldighed? Er begreberne komplementaritet og dialektik en hjælp? 20

21 3. Udfordringen til anvendelsesorienteret forskning og socialt arbejde Udvikle helhedssynet til at omfatte både komplementær og dialektisk tænkning Teoretisk og praktisk bidrage til at øge bevidstheden om de lokale problemer for de mest udsatte og de største udfordringer globalt: fattigdom og ulighed. 21

22 4. Litteratur Ejrnæs, Morten og Merete Monrad (2010): Enighed, uenighed og udvikling Pædagogisk faglighed i daginstitutioner, BUPL Ejrnæs, M og Guldager, Jens 2008, København, Akademisk Forlag Ejrnæs, Morten, Gabrielsen, Gorm og Nørrung, Per (2007) Social opdrift social arv, 2. udgave, 2. oplag, Akademisk Forlag Ejrnæs, M. (2007): Fra socialpolitik til arbejdsmarkedspolitik I: Det sociale Danmark Hvor er solidariteten, Sohns ForlagEjrnæs, Morten (2006): Faglighed og tværfaglighed - Vilkårene for tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og sagsbehandlere, 2. udgave, Akademisk Forlag 2006 Ejrnæs, Morten: Myten om faglig enighed. I: Uden for nummer : 2004 ; årg. 5, Nr. 9. s. 16. Ploug, N. (red.) (2003) Vidensopsamling om social arv, Socialministeriet, Sekretariatet for social arv 22

23 Et par ekstra slides om komplementære og dialektiske forklaringer Forklaringsprincipper, der kan vise, hvordan disse forklaringsprincipper giver mulighed for at kvalificere forklaringen på sociale problemer og dermed socialrådgiverens helhedssyn: Komplementære forklaringer Dialektiske forklaringer 23

24 5. Komplementaritet Komplementaritet som et spørgsmål om at anlægge fundamentalt anderledes synsvinkel (anvende en anden optik, der sætter fokus på andre generative mekanismer). Komplementære forklaringer (gensidigt udelukkende forklaringer) = forklaringer, som på hver deres måde bidrager til forståelsen og forklaringen af et fænomen Komplementaritet som videnskabeligt begreb bliver udviklet af Niels Bohr - Komplementaritet i atomfysikken: - lys som partikler eller lys som et bølgefænomen - traditionelt løsning: enten eller - Bohr s løsning: både og dvs. komplementaritet, hvor bølgetilgangen giver værdifuld og gyldig viden om lys og det gør partikeltilgangen også samtidig med, at de to tilgange ikke kan undersøges/måles samtidigt og, at de hviler på helt forskellig teori og i den betydning er gensidigt udelukkende hvilende på Bors videnskabsteoretiske grundlag (Guldager, Jens: Komplementaritet og dialektik s i Ejrnæs og Guldager: Helhedssyn og forklaring, Akademisk forlag 2008) 24

25 Dialektik Fokus på modsætninger, der er knyttet til samfundets struktur Fokus på endogen dynamik Fokus på reproduktion af samfundet Fokus på udvikling og forandring Fokus på modsætninger, der opstår på grundlag af reproduktionen på et andet samfundsmæssigt niveau Fokus på modsætninger inden for det enkelte niveau 25

26 Betydningen af helhedssynet to grundlæggende krav til det sociale arbejde i praksis Krav om at overveje ud fra forskellige perspektiver (tage uenighed alvorligt) Krav om at overveje forskellige forklaringsprincipper Krav om komplementær/dialektisk belysning af problemerne Betydning: Empati Mulighed for dialog, respekt og anerkendelse 26