Høringssvar og bemærkninger - forslag til serviceniveau 2017 1.0 Indledning Sundhed og Omsorg har i juni 2016 udsendt forslag til kvalitetsstandarder/serviceniveau 2017 til høring hos: Ældrerådet Handicaprådet Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse De private leverandører af pleje og praktisk hjælp Side 1 af 9 SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Nedenfor gengives høringssvarene i deres helhed, samt Sundhed og Omsorgs kommentarer. De private leverandører af pleje og praktisk hjælp har ikke afgivet høringssvar. 2.0 Høringssvar og kommentarer 2.1 Ældrerådet Ældrerådets høringssvar vedrørende serviceniveauet for Sundhed og Omsorg 2017 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning m.m. Omsorgsudvalget har på sit møde den 16. august 2016 drøftet brochuren Sammen om et bedre liv samt Indstilling til Aarhus Byråd om Serviceniveau 2017 for pleje, praktisk hjælp mm. i Sundhed og Omsorg. Fællesstab Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 69 87 Direkte e-mail: jonas@aarhus.dk www.aarhus.dk Sagsbehandler: Jonas Mortensen På den baggrund skal Ældrerådet hermed anføre følgende bemærkninger: Ældrerådet har specielt bemærket mål og visioner i Kærlig Kommune fremtidens sundhed og omsorg i Aarhus, hvor man arbejder med at udfolde de 3 spor for henholdsvis frihed, lighed og kærlighed. Det lyder som meget ideelle visioner, og målene skal måske først nås langt ud i fremtiden? Ældrerådet oplever, at der er meget langt fra den verden, man oplever i det daglige til den verden, der beskrives i Kærlig Kommune og anmoder derfor om, at der især arbejdes på: At forbedre relationerne mellem medarbejderne. At der indarbejdes en venligere og mere imødekommende tone ved telefonsamtaler. At forbedre relationerne mellem medarbejdere og pårørende. Hverdagsdialogen mellem pårørende og medarbejdere er vanskeliggjort ved at samarbejdsbogen er fjernet. Ældrerådet anbefaler, at den genindføres.
I brochuren Sammen om et bedre liv foreslås følgende ændringer: Det vil fremme læsbarheden, hvis typerne gøres større. Til gengæld kunne man indsætte færre og mindre billeder. Der er generelt vanskeligheder med at finde ud af, hvem man skal henvende sig til og hvor og hvordan. Derfor har Ældrerådet rettet direkte henvendelse til forvaltningen om disse og andre præciseringer og fejl. Dog bør det understreges, at tidsfristen for tildeling af pleje i akutte tilfælde bør kunne tildeles omgående og ikke i løbet af 5 dage. Side 2 af 9 Med venlig hilsen, Jan Radzewicz, Formand Lone Susanne Svinth, Formand for Omsorgsudvalget Sundhed og Omsorgs kommentarer: Sundhed og Omsorg vil gerne kvittere for Ældrerådets positive tilgang til visionerne i Kærlig Kommune. Afdelingen deler Ældrerådets opfattelse af vigtigheden af, at der er gode relationer både mellem medarbejderne og mellem medarbejdere, borgere og pårørende. Heri findes udgangspunktet for det samarbejde, der er nødvendigt for, at vi fortsat kan sikre en høj kvalitet i de indsatser vi leverer. Allerede i 2016 gennemføres der en række tiltag for yderligere at styrke sammenhæng og samarbejde. Sundhed og Omsorg er i 2016 påbegyndt implementeringen af en ny forløbsmodel, hvor målet i høj grad er at styrke samarbejdet omkring borgerforløb. Forløbsmodellen indebærer, at alle borgere, som Sundhed og Omsorg samarbejder med, inddeles i tre forskellige forløbstyper ud fra deres funktionsevne og behov, samtidig med at de faglige indsatser tilrettelægges ud fra en fælles struktur og systematik. Samtidigt bidrager modellen til en tydelig ansvars- og opgavefordeling ift. de forskellige typer af borgerforløb, både mellem de enheder og de faggrupper, der er involveret i et borgerforløb. Med implementeringen af forløbsmodellen ønsker Sundhed og Omsorg at skabe et fælles sprog og en fælles systematik omkring borgerforløb på tværs af Sundhed og Omsorgs forskellige faggrupper og enheder. Målet er, at borgerne oplever, at deres forløb er individuelt tilrettelagte, velkoordinerede og sammenhængende, og at borgerne oplever en god overgang, når deres forløb skifter mellem enheder fx fra hjemmepleje til plejehjem.
Beslutningen om at afskaffe samarbejdsbogen er truffet, blandet andet fordi medarbejderne ofte oplever, at oplysningerne i bogen ikke er ajourførte og at de skal skrive både i samarbejdsbogen og i borgers elektroniske journal. Hjemmeplejen m.fl. skal derfor fremover kun bruge tablets, hvorpå de altid har direkte adgang til alle de nyeste oplysninger i den elektroniske journal og som de er forpligtet til at dokumentere ændringer på. Side 3 af 9 Det er dog muligt at etablere en kalender eller lignende i borgers hjem med henblik på at understøtte det gode samarbejde mellem borger, pårørende og hjemmeplejen. Kalenderen kan indeholde borgers aftaler, indkøb og andet vigtigt, der kan understøtte samarbejdet. Der menes ikke de faste aftaler mellem borger og hjemmeplejen, men dét som har betydning for planlægningen af hjælpen til borgeren. For eksempel borgeren skal til tandlæge kl. 10. Hjemmeplejen skriver i kalenderen, at de kommer kl. 9 i stedet for kl. 9.30. Det kan også være nødvendigt at skrive i en kalender af hensyn til en dement borger, som har brug for at kunne se, hvornår hjemmeplejen har været i hjemmet. Hvad hjemmeplejen konkret skal nedskrive i kalenderen aftales mellem lederen af hjemmeplejen og borger og pårørende. Borger og pårørende er ansvarlige for at indkøbe kalenderen. Ældrerådet ønsker at der indarbejdes en venligere og mere imødekommende tone ved telefonsamtaler. Det er af stor betydning, hvordan borgere og pårørende opfatter mødet med ledere og medarbejdere fra Sundhed og Omsorg, og senest har Rådmanden sat fokus på takt og tone på kommunens plejehjem. Sundhed og Omsorg deler derfor Ældrerådets opfattelse af, at man også ved telefonsamtaler oplever en venlig og imødekommende tone. En styrkelse af den telefoniske betjening i Sundhed og Omsorg har længe været et fokusområde. Både med den omfattende udbredelse af principperne i Styrket Borgerkontakt (www.styrketborgerkontakt.dk) og senest med etableringen Én indgang for Sundhed og Omsorg. Med udgangen af oktober vil Sundhed og Omsorg således kunne tilbyde både borgere og samarbejdspartnere, hver én indgang til Sundhed og Omsorg på tværs af alle områderne og forvaltningen. Denne nye funktion vil blandt andet muliggøre en øget professionalisering af telefonbetjeningen. Ældrerådet anfører, at ved akut behov for pleje bør dette kunne tildeles omgående, og ikke først efter fem dage. Den sagsbehandlingsfrist, der er angivet i Sammen om et bedre liv er den tid det maksimalt må tage før borgeren har fået en afgørelse på hjælpen. I praksis sker dette typisk hurtigere end fem dage, og hvis der foreligger et akut behov for pleje fx ved udskrivelse fra hospital - så igangsættes hjælpen omgående, altså før der foreligger en afgørelse.
Endeligt vil Sundhed og Omsorg gerne takke for de konkrete bemærkningerne til pjecen Sammen om et bedre liv. Pjecen redigeres når budgettet, og dermed serviceniveauet for 2017, er kendt. Igen i år ser afdelingen frem til et godt samarbejde med Ældrerådet omkring pjecens udformning, og de bemærkninger, der er afleveret her, kommer til at indgå i dette arbejde. Side 4 af 9 2.2 Handicaprådet Handicaprådets høringssvar vedr. serviceniveauet for Sundhed og Omsorg. Handicaprådet har drøftet herværende høring på Handicaprådsmøde den 18. august. Der ønskes en opblødning på formuleringen af sætningen For at du kan få hjælp til rengøring, skal du som udgangspunkt også være berettiget til pleje. Der vil være situationer, hvor ovenstående ikke er gældende, og det efter et individuelt skøn, kan være nødvendigt at give en dispensation. Handicaprådet undrer sig over, at der ikke står meget i pjecen Sammen om et bedre liv om personer med handicap. Rådet vil gerne indgå i en dialog omkring pjecen med Sundhed og Omsorg. Rådet ønsker målgruppen for handicapkørsel udvidet, som nævnt de seneste år. På vegne af Handicaprådet Anette Poulsen, formand Jørgen Bak, næstformand Sundhed og Omsorgs kommentarer: Se nedenstående samlede svar. 2.3 Dansk Blindesamfund Kommentarer til byrådsindstilling om serviceniveauet for Sundhed og Omsorg 2017 Dansk Blindesamfund Østjylland tillader sig hermed at fremsende kommentarer til byrådsindstilling om serviceniveauet for Sundhed og Omsorg 2017. Som det fremgår af byrådsindstillingen, har Sundhed og Omsorg de sidste år haft fokus på at styrke relationer og venskaber samt modvirke ensomhed. I den forbindelse skal det nævnes, at ensomhed og isolation er et særligt stort problem blandt borgere med syns-handicap. Det gælder såvel ældre borgere med et synshandicap som borgere med et synshandicap, der er i den erhvervsaktive alder. Dansk Blindesamfund Østjylland og Blindes Oplysningsforbund har et stort udbud af aktiviteter i Blinde og Svagsynedes aktivitetshus i Sønder Allé 10,
8000 Aarhus C, men desværre er der blinde og stærkt svagsynede, der ikke kan benytte tilbuddene, da de ikke kan benytte den offentlige befordring. De kan kun komme frem til aktivitetshuset med taxi, og en folke- eller førtidspension rækker ikke til mange taxiturer. Derfor er det med stor skuffelse, at Dansk Blindesamfund Østjylland endnu engang må konstaterer, at der i byrådsindstillingen ikke stilles forslag om at udvide handicapkørslen til også at omfatte bl.a. blinde og stærkt svagsynede. Side 5 af 9 Pt. har 16 kommuner, fordelt over hele landet, valgt at udvide adgangen til individuel handicapkørsel til også at omfatte blinde og stærkt svagsynede, i erkendelse af den manglende tilgængelighed til den almindelige kollektive trafik og den intensive trafikale udvikling, blandt dem Favrskov, Ikast- Brande, Norddjurs, Skive og Viborg i Region Midtjylland. Erfaringen fra Viborg, der startede den udvidede adgang for blinde og stærkt svagsynede som et forsøg i 2010 og siden har gjort den permanent, viser, at ca. 10 % af den potentielle målgruppe benytter sig af ordningen. I Aarhus kommune ville det svare til ca. 50 blinde eller stærkt svagsynede brugere, og der er ingen grund til at antage, at Aarhus og Viborg på dette område ikke skulle være sammenlignelige. Niveauet svarer til erfaringer fra øvrige kommuner, som dog har haft ordningen i kortere tid end Viborg. Kommunens udgift pr. visiteret borger vil være ca. 6.000 kr., måske en smule mere med tiden, efterhånden som kendskabet til ordningen vokser. Denne vurdering bygger på følgende: - Trafikstyrelsens Handicapstatistik 2014 (udgivet august 2015) viser, at den gennemsnitlige kommunale merudgift er på ca. 5.115 kr. pr. borger pr. år. På landsplan er ca. 52.000 borgere visiteret til individuel handicapkørsel, og de kører gennemsnitligt 17 ture om året. I 2009 blev der i et samarbejde mellem Transportministeriet, Movia og Dansk Blindesamfund gennemført et 1-årigt forsøg med individuel handicapkørsel til blinde og stærkt svagsynede borgere i tidligere Vestsjællands og Storstrøms amter. Her blev der informeret kraftigt om tilbuddet, og også her blev det brugt af 10 % af den potentielle målgruppe. Brugerne kørte gennemsnitlig 22 ture, og tilfredsheden var stor. Udgiften pr. bruger inkl. trafikselskabets administration blev opgjort til 6.150 kr. for de 13 måneder, som forsøget kom til at vare. Erfaringerne viser således, at kommunen for et beskedent beløb kan fjerne en stor barriere for en gruppe borgere, som derved får mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter og nødvendige gøremål. Det vil give borgerne med synshandicap større livskvalitet og mulighed for at skabe sig et netværk.
Dansk Blindesamfund Østjylland håber derfor, at Sundhed og Omsorg allerede nu vil tage initiativ til at give blinde og stærkt svagsynede borgere mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel. Side 6 af 9 Venlig hilsen Helle Kaas Schmidt Kredsformand Sundhed og Omsorgs kommentarer: Se nedenstående samlede svar. 2.4 Danske Handicaporganisationer Aarhus Høringssvar vedrørende byrådsindstilling om serviceniveauet for sundhed og omsorg 2017 DH Aarhus skal hermed fremkomme med følgende bemærkninger til byrådsindstillingen om serviceniveauet for sundhed og omsorg: For mange mennesker med handicap er pleje og/eller praktisk hjælp en forudsætning for at kunne fungere i hverdagen. Serviceniveauet har således vital betydning for denne gruppe. Derfor er det efter vores opfattelse problematisk, at handicap/varig funktionsnedsættelse overhovedet ikke omtales i byrådsindstillingen, og at problematikken heller ikke er medtaget i afsnittene om pleje og praktisk hjælp i pjecen Sammen om et bedre liv. Vi er naturligvis enige i målsætningen om, at mennesker i videst muligt omfang skal hjælpes til at kunne klare sig selv. Men vi synes, beskrivelsen af serviceniveauet og Sammen om et bedre liv fuldstændig negligerer den kendsgerning, at der er grupper, hvis situation ikke kan afhjælpes gennem rehabilitering og genoptræning. Mennesker med varige funktionsnedsættelser vil ofte have behov for permanent kompensation i form af ydelser fra det offentlige system, hvis målet om lige muligheder skal nås. Derfor finder vi det også meget bekymrende, at den overordnede linje helt generelt er at flytte fra kompenserende indsatser til i stedet at tænke rehabilitering, velfærdsteknologi og medborgerskab. Vi skal i den forbindelse minde om, at kompensation fortsat er et af grundprincipperne i dansk handicappolitik, som Aarhus Kommune er forpligtet til at efterleve. Den manglende opmærksomhed om borgere med handicap kommer tydeligt til udtryk i afsnittet om praktisk hjælp i Sammen om et bedre liv. Vi skal kraftigt opfordre til, at det direkte kommer til at fremgå af pjecen, at praktisk hjælp kan tilbydes til borgere, der på grund af handicap har behov for det. Vi finder det i den sammenhæng kritisabelt, at man ifølge pjecens ordlyd som udgangspunkt kun kan tilbydes praktisk hjælp, hvis man også har behov for pleje. Vi skal også gøre opmærksom på, at borgere med handicap kan have behov for praktisk hjælp, uanset hvilken alder og øvrig livssituation de befinder sig i. Det er helt afgørende, at kvalitetsstandarderne på dette område
indrettes, så der kan tages højde for de individuelle behov, herunder konsekvenserne af forskellige former for funktionsnedsættelse. Side 7 af 9 Til sidst skal vi henlede opmærksomheden på en problemstilling, som ikke vedrører serviceniveauet for pleje og praktisk hjælp. Det drejer sig om handicapkørsel, som også er omtalt i sammen om et bedre liv. Hvis borgere med handicap skal have de samme muligheder for samfundsdeltagelse som andre borgere i Aarhus, er det en forudsætning, at de også har mulighed for at komme rundt i byen. Her er det dybt problematisk, at handicapkørsel i Aarhus kun kan tilbydes til personer, som er svært bevægelseshæmmede og afhængige af kørestol eller ganghjælpemidler. Der er andre grupper, som har lige så store problemer med at færdes, bl.a. blinde og stærkt svagsynede, udviklingshæmmede og autister. Vi skal derfor opfordre til, at Aarhus kommune lukker op for, at flere handicapgrupper kan visiteres til handicapkørsel. Vi håber, ovenstående synspunkter tages i betragtning i den videre proces, og vi står selvfølgelig til rådighed, hvis der er behov for flere informationer. Venlig hilsen Finn Amby Sundhed og Omsorgs samlede kommentarer fra til høringssvarene fra Handicaprådet, Dansk Blindesamfund og Danske Handicap Organisationer Aarhus: Sundhed og Omsorg deler handicaporganisationerne og Handicaprådets fokus på mobilitet, idet det er en forudsætning for et frit og aktivt liv, og dermed også i forhold til forebyggelse af isolation og ensomhed, at man kan komme rundt. Det følger af lovgivningen, at tilbuddet om handicapkørsel skal gives til borgere, der er svært bevægelseshæmmede og afhængige af kørestol eller ganghjælpemidler. Sundhed og Omsorg anerkender, at der dermed er målgrupper, der kunne have behov for tilbuddet, der ikke er omfattet af handicapkørslen. Sundhed og Omsorg har dog ikke for nuværende mulighed for at ændre på serviceniveauet på handicapkørsel. Med den nye budgetprocedure vedtaget af byrådet, kan afdelingerne kun fremsætte budgetforslag såfremt der også anvises finansiering. Som beskrevet i byrådsindstillingen vedrørende serviceniveauet for 2017, står Sundhed og Omsorg konkret over for et sparekrav på 7,15 mio. ud over de i forvejen vedtagne besparelser for 2016-2019. I forhold til bemærkningerne omkring borgere med handicaps muligheder for at få pleje og praktisk hjælp, er det vigtigt at understrege, at vurderingen af
behov for hjælp uanset hvilken der er tale altid vil være konkret og individuel. Det er således altid afhængigt af hvad den enkelte selv, eller andre i husstanden, kan udføre, hvilken hjælp der gives. Med de ændringer i serviceloven, der blev gennemført med indførelsen af rehabiliteringsbestemmelserne i 83a, er kommunen forpligtet til, at vurdere mulighederne for rehabilitering forud for en bevilling af varig kompenserende hjælp. Samtidigt vurderes det løbende, hvorvidt borgerens behov ændrer sig, og dermed har brug for enten mere eller mindre hjælp. Side 8 af 9 Pjecen Sammen om et bedre henvender sig til mange forskellige målgrupper, og er derfor formuleret så alle unge som ældre - skal have mulighed for at se sig selv i pjecen. Men der kan sagtens være steder, hvor teksten i højere grad kan indrettes, så også mennesker med handicap finder pjecen nyttig. Sundhed og Omsorg har derfor inviteret Handicaprådet til at komme med konkret input til pjecen, så vi i fællesskab kan få skabt en endnu bedre kommunikation omkring serviceniveauet. 2.5 Sociale Forhold og Beskæftigelse Høringssvar til udkast til byrådsindstilling om serviceniveau 2017 for pleje, og praktisk hjælp mm. Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses kvitterer for muligheden for at angive høringssvar til fremsendte udkast til byrådsindstilling om serviceniveauet i 2017 for pleje, praktisk hjælp, madservice ( 83) samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ( 86). Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har overtaget opgaven vedrørende pleje, praktisk hjælp ( 83 og 83a) for borgere mellem 18 og 67 år, der samtidig modtager bostøtte ( 85). Der er således et tæt og konstruktivt samarbejde mellem magistratsafdelingerne vedrørende håndteringen af opgaven, hvor der er indgået en samarbejdsaftale, der fordrer ensartet serviceniveau magistratsafdelingerne imellem. Det beskrevne serviceniveau indeholder indsatser, hvor fokus i gennem flere år har været på rehabilitering, velfærdsteknologi og medborgerskab. Dette er i tråd med indsatsen i Sociale Forhold og Beskæftigelse, og magistratsafdelingen kan derfor tilslutte sig, at udgangspunktet for serviceniveauet i 2017 er det eksisterende serviceniveau, som det er beskrevet i pjecen Sammen om et bedre liv. Det konkrete serviceniveau for 2017 kendes endnu ikke, da det afhænger af budgetforhandlingernes udfald. Det fremgår af indstillingen, at Sundhed og Omsorg står over for en række økonomiske udfordringer, der gør det vanskeligt at fastholde det eksisterende serviceniveau. Sociale Forhold og Be-
skæftigelse ønsker at gøre opmærksom på, at Sociale Forhold og Beskæftigelse har tilsvarende markante økonomiske udfordringer særligt på Voksenhandicapområdet. Side 9 af 9 Samtidig er det beskrevet, at udmøntningen af værdighedsmilliarden skal øge serviceniveauet på området for pleje, praktisk hjælp mm. ( 83). Hæves serviceniveauet for pleje, praktisk hjælp mm. ( 83) vil det derfor også betyde en konkret merudgift for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Justeringer vil således få konsekvenser for serviceniveau og udgifter på Sociale Forhold og Beskæftigelses område. Sociale Forhold og Beskæftigelse forventer derfor at blive inddraget i den videre justering og udvikling af serviceniveauer for pleje og praktisk hjælp mm., så afdelingerne i fællesskab sikrer den bedst mulige implementering over for borgerne. Der opfordres til, at indstilling justeres således, at det fremgår, at også borgere, der modtager tilbud fra Sociale forhold og Beskæftigelse, berøres af de kommende serviceniveauer. Med venlig hilsen Rådmand Thomas Medom Direktør Erik Kaastrup-Hansen Sundhed og Omsorgs kommentarer: Sundhed og Omsorg vil gerne kvittere for Sociale Forhold og Beskæftigelses syn på samarbejdet mellem de to afdelinger i forhold til 83 området. Snitfladen mellem de to afdelinger udvikler sig løbende, og det er vigtigt at vi i fællesskab fastholder og udbygger de gode samarbejdsrelationer, der nu er blevet opbygget. Der er allerede aftalt et udbygget samarbejde mellem afdelingerne i forhold til pjecen Sammen om et bedre liv, og Sundhed og Omsorg finder det helt naturligt, at Sociale Forhold og Beskæftigelse inddrages i forhold til de områder, hvor afdelingerne har et fælles ansvar. Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvor Sundhed og Omsorg har overtaget opgaver fra Sociale Forhold og Beskæftigelse, hvor vi særligt vedrørende 85 ser frem til et styrket samarbejde omkring serviceniveauet i kommunen. I forhold til de ændringer i serviceniveauet, der er gennemført via midler fra værdighedsmilliarden, er dette naturligvis sket med afsæt i de borgere, der modtager indsatserne ikke hvilken afdeling, de tilhører. Sociale Forhold og Beskæftigelse bliver derfor kompenseret i det omfang ændringer i serviceniveauet medfører øgede udgifter for afdelingen. Endeligt er det tilføjet til indstillingen, at Sociale Forhold og beskæftigelse har et ansvar for en del af målgruppen for 83 hjælpen.