Google, overvågning og privathed

Google, overvågning og privathed Hus: 4.2 Gruppe: 14 Vejleder: Stig Børsen Hansen Frederik Buhl 52158 Katja Isabel Rommel Simonsen 52187 Marc Zbinden Hansen - 53484 Marie Louise Daugaard Nielsen - 53174 Matias Dall Rasmussen - 52333 Nicolaj Onsberg Torstensen 52150 3. Semesterprojekt Humanistisk Teknologisk Bachelor

Abstract This study investigates the comprehensive problem with privacy and surveillance of one of the world s largest search engines: Google. Our investigation is based on an online survey, which will help us define the problem and what the public knows and how they can protect themselves against the surveillance from Google. With profound knowledge from technical aspects in securing Google s surveillance and knowledge of what is privacy and what are ethical theories. From this knowledge we interpret the surveillance of Google by making guidelines, in which the steps can help the public to protect their privacy. By explaining the methods, in which Google uses for surveillance, surveillance law, ethical privacy and how Google disrupts privacy: we are trying to understand how these factors have an impact on today s society, in an IT-ethical point of view. This gathering of knowledge is compared to our thesis; How can Google collect personal information, without disrupting privacy, and to what extend can Google s surveillance be discussed ethically. The project results in a constructive solution to a social problem in an existing situation; informative guidelines that instruct the public how to protect themselves against Google s surveillance. In closing, we have summarized and discussed all aspects of the thesis and put them into perspective in broader contexts. 1

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Motivation... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 5 1.4 Problemstillinger... 6 1.5 Afgrænsning... 6 1.6 Begrebsafklaring... 7 1.6.1 Moral og etik... 7 1.6.2 Brud og krænkelse... 7 1.6.3 Aktiv og passiv overvågning... 7 1.6.4 Overvågning... 7 1.7 Dimensioner... 7 1.8 Hypoteser... 8 2.0 Metode... 9 2.1 Spørgeskemametode... 9 2.2 Hvad er en spørgeskemaundersøgelse... 9 2.3 Indledningsfasen... 10 2.4 Opstilling af hypoteser... 11 2.5 Udarbejdelse af spørgeskemaer... 12 2.6 Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen... 13 2.7 Kritik af spørgeskemaundersøgelser... 14 2.8 Indledningsfasen af vores spørgeskemaundersøgelsen... 14 2.9 Vores opstilling af hypoteser... 15 2.10 Vores udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelsen... 16 2.11 Bearbejdning af vores spørgeskemaundersøgelse... 18 2.12 Refleksion af vores egen spørgeskemaundersøgelse... 19 Resumé... 20 3.0 Teori... 21 3.1 Tekniske værktøjer... 21 3.2 Googles overvågning og behandling af privatdata... 22 3.3 Hvordan Google overvåger dig?... 24 3.4 Googles behandling af privatdata... 26 3.5 Lovgivning i forhold til overvågning... 27 3.5.1 Rettigheder vedrørende persondata... 28 3.6 Definition af privathed... 28 2

3.6.1 Privathed i forhold til den teknologiske udvikling... 30 3.7 Etik... 31 3.7.1 Konsekventialisme (nytteetik)... 32 3.7.2 Deontologi/pligtetik... 33 3.7.3 Dydsetik... 35 3.7.4 Teknologi og etik... 36 Resumé... 37 4.0 Analyse... 38 4.1 Analyse af spørgeskemaundersøgelse... 38 4.2 Guidelines til hvordan man beskytter sig selv mod overvågning fra Google... 40 Resumé... 41 5.0 Diskussion... 42 5.1 Etisk diskussion af Google... 42 5.2 Overvågning og krænkelse af privatlivet... 46 5.3 Diskussion af spørgeskemaundersøgelse... 49 Resumé... 52 6.0 Konklusion... 53 7.0 Perspektivering... 54 8.0 Litteraturliste... 55 9.0 Bilag... 57 3

1.0 Indledning Med den store teknologiske fremgang de sidste 10 år, er der mange ting, som er blevet ændret og i nogle tilfælde gjort lettere. For eksempel kan man i dag målrette reklamer og internetkampagner med større præcision, ved at aflæse folks cookies og deres færden på internettet. For eksempel bruger Google disse informationer til bedre at kunne levere relevante reklamer og annoncer til deres brugere. I denne opgave vil vi beskrive, hvordan teknologien bag cookies samt Googles reklamer og annoncer fungerer. Samtidig vil vi gå ind og kigge på, hvordan Google får lov til at benytte disse fortrolige informationer, og hvad man kan gøre for at undgå, at ens private detaljer bliver brugt til dette, hvis man ikke vil udlevere dem til Google eller deres partnere. Vi har i forbindelse med opgaven, udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse ud fra hypoteser, vi har opstillet på baggrund af teori og litteratur. Vi vil diskutere det etiske aspekt i Googles overvågning, om hvorvidt det er moralsk rigtigt eller forkert at overvåge deres brugere, ydermere vil vi diskutere begrebet privathed og inddrage vores resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. 1.1 Motivation Motivationen til vores projekt kom fra vores fascination af den omfattende overvågning og hacking, man har hørt om i nyhederne og aviserne. Specifikt kom vores umiddelbare motivation, da vi snakkede og diskuterede om Wikileaks og Edward Snowden. Vi læste en masse omkring den omfattende overvågning, som amerikanerne bliver udsat for, samt hvor omfattende overvågningen også er her i Danmark. Til at starte med, handlede vores projekt om både hacking og tyveri af data, samt hvordan overvågningen fandt sted på nettet. Vi besluttede os relativt hurtigt for, at vores interesse lå i selve overvågningen og ikke hacking, da det ville blive alt for omfattende. Desto mere vi læste om overvågning, desto hurtigere fandt vi ud af, at der er klassificeret overvågning, som vi ikke har mulighed for at gå videre med. Derfor besluttede vi, at se på den mere åbenlyse overvågning som cookies, der gemmer ens oplysninger, samt virksomheder, der indsamler privat data. Google blev vores fokus, da vi fandt ud af, hvor meget Google ved om en, og hvor meget en fremmed kan finde af personlige oplysninger omkring én via Google. Vores motivation lå i at finde ud af, hvordan Google overvåger uden, at den gennemsnitlige dansker lægger mærke til det. Vi mener, at overvågningen er særdeles omfattende, mere end vi umiddelbart er klar over, 4

og vores motivation lå i at fortælle dette til andre, som ikke er eksperter i IT-sikkerhed. Vi ønskede at fortælle folk, hvordan og hvorfor de bliver overvåget, og hvad de kan gøre for at beskytte sig selv imod denne overvågning. Vi ønskede derfor at lave nogle guidelines, som både skulle oplyse, samt give råd til at mindske overvågningen fra Google. Vores guidelines skal fortælle og oplyse omkring overvågning, altså hvordan de foregår, og hvor meget data og information, der ligger ude på internettet. Samtidig skal de give nogle muligheder for at oplyse, hvordan man kan stoppe eller begrænse denne overvågning. Vi havde en hypotese som lyder; Mange folk ved ikke, at de bliver overvåget, når det bruger Googles tjenester. Disse guidelines, som skal oplyse og fortælle omring Googles overvågning, og blev en af de primære motivationer for vores projekt. 1.2 Problemfelt Indsamling af informationer og data gennem overvågning har altid spillet en rolle i samfundet. Staten og private virksomheder har benyttet sig af overvågning til at skaffe private informationer om individet. For halvtreds år siden blev overvågning ofte udført fysisk eller via aflytning af telefoner. I dag har den moderne computerteknologi gjort det muligt at overvåge folks færden langt skarpere end tidligere. E-mail, Dankort, adfærden på internettet eller mobiler er blot et par eksempler på, hvordan man elektronisk kan blive overvåget. Ved at overvåge ens internetadfærd kan firmaer bedre ramme målgrupperne med deres reklamer og kampagner. Hvis de ved hvad man søger på, og hvilke sider man ofte besøger, kan man danne sig et billede af hvilke kampagner ville være relevante for den givne bruger. Dog kan al dette lyde som en fordel, men informationerne bliver fremskaffet ved, at de følger ens cookies og adfærd. Det vil sige, at man bliver overvåget, og i mange tilfælde er folk ikke klar over, at de har sagt ja til det. Denne overvågning kan føre til manglende kontrol af informationer, som kan medføre brud på individets privathed. Man kan derfor rejse spørgsmålet, om det er etisk korrekt at samle så meget privatdata til videre brug uden, at brugeren er ordenligt oplyst. 1.3 Problemformulering Hvordan kan Google indsamle personlig data uden at krænke privatheden, og hvordan kan man etisk argumentere om det er forsvarligt, at Google overvåger? 5

1.4 Problemstillinger Hvad er lovgivningen i forhold til indsamling af privatdata? Hvordan overvåger Google, og hvilke motiver ligger til grund for dette? Hvorfor er overvågning et problem? Hvad kan man gøre for at beskytte sig selv imod overvågning fra Google? Hvordan kan man via etiske overvejelser diskutere Googles overvågning og privathed? Hvordan kan man definere privathed og hvorfor er det vigtigt beholde den? 1.5 Afgrænsning Da vi dannede projektgruppen var vi blevet enige om, at opgaven skulle handle om hacking og datalækning. Emnet var meget oppe i medierne, da der var en masse kendte, som havde fået lækket personlige billeder fra deres icloud. Vi fravalgte dette emne, fordi vi ikke blev enige om relevante problemstillinger inden for området. Derefter snakkede vi om at kigge på NSA og PET s metoder, men vi opdagede ret hurtigt, at det er følsomme oplysninger, som ikke bliver udleveret til den almene borger. Det satte hurtigt en begrænsning for, hvilke cases vi kunne beskæftige os med. Vi havde blandt andet kigget på Edward Snowden og NSA-sagen, men vi blev enige om ikke at inddrage sagen, grundet vi gerne ville have en teknisk vinkel på opgaven, da vi ikke havde adgang til de oplysninger om, hvordan de overvågede. Vi blev enige om at fokusere på Google og deres overvågning af brugerne, eftersom Googles information, om hvordan de gør, og hvilke metoder de anvender, er tilgængeligt for enhver at læse om. Samtidig er Google en del af næsten alles hverdag på en eller anden måde, enten i form af YouTube, Googles egen søgemaskine eller G-mail, hvilket gør Google relevant for mange mennesker. Vi har afgrænset os fra den teknologiske del af Google, dvs. vi har afgrænset os fra koderne bag systemerne. 6

1.6 Begrebsafklaring 1.6.1 Moral og etik Der vil i opgaven ikke blive skelnet mellem moral og etik. I denne opgave vil begge ord have samme betydning 1.6.2 Brud og krænkelse I denne opgave vil der ikke blive skelnet i mellem brud på privatlivet, og krænkelse af privatlivet. 1.6.3 Aktiv og passiv overvågning Aktiv overvågning betyder, at Google, eller en anden virksomhed, skaffer oplysninger om brugeren, ved aktivt at søge efter dem. Som f.eks. ved hjælp af cookies. Passiv overvågning er når Google får informationer om dig uden, at de selv gør noget for det, f.eks., at andre lægger informationer op på deres servere. 1.6.4 Overvågning Vi vil adskillige gange nævne udtrykket overvågning. Overvågning kan være mange ting. For eksempel kan det være traditionel videoovervågning eller folk, der manuelt ser, hvad en person laver. Det kan også være forskellige programmer, der følger dig rundt på din computer, som ser, hvad du laver. Det er den sidstnævnte definition, som vi vil fokusere på og referere til, når vi nævner overvågning i opgaven, medmindre der bliver skrevet andet. Der er forskellige måder at overvåge ens færden rundt på internettet og ens brug af programmer. Nogle af disse metoder vil blive beskrevet og forklaret i senere afsnit, som omhandler det mere tekniske område. Ydermere vil de etiske aspekter og brugen af disse metoder også bliver diskuteret i opgaven. 1.7 Dimensioner Vi vil igennem vores rapport bruge dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund, som handler om relationer mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund. Dimensionen er især baseret på humanvidenskabelige teorier og begreber. Videnskabelige begreber og teorier samt videnskabsteoretiske problemstillinger er essensen af dimensionen. Metoderne og værktøjerne bliver brugt til at skabe en forståelse af de samfundsmæssige sammenhænge. Her ser man sammenhængen mellem samfund og teknologiudvikling, samt de teknologiske 7

forandringer som medfølger i hverdagslivet (Studieordning for Den humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse, 9, stk. 5). Denne dimension bruger vi i forhold til etiske overvejelser omkring Googles overvågning af deres brugere, og brugernes privathed. Vi ser også på samspillet mellem teknologien og mennesket, og hvilke indvirkninger de har på hinanden. I dimensionen teknologiske systemer og artefakter, baserer man sit arbejde på teorier og begreber inden for teknisk videnskab, samt videnskabsteoretiske problemstillinger. Vores fokus vil derfor være på værktøjer, som indgår i konstruktionen af teknologiske systemer og artefakter, samt hvordan teknologiske systemers mekanismer og processer påvirker hinanden. (Studieordning for Den humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse, 9, stk. 4). Ved hjælp af denne dimension vil vi se på, hvordan man kan mindske overvågning fra Google ved hjælp af nogle guidelines, som består af forskellige dataværktøjer. Samtidig vil vi se på, hvilke overvågningsteknikker Google bruger som f.eks. cookies og dataindsamling. 1.8 Hypoteser De fleste på internettet bruger Google som primær søgemaskine og Googles tjenester. Folk ved ikke, at Google overvåger dem, og har en masse personlige informationer omkring dem. Brugerne føler sig overvåget af Google. Brugerne af Google føler deres privathed bliver krænket, fordi de bliver overvåget. Brugerne af Google ved ikke selv, at de har givet Google tilladelse til denne overvågning. Brugerne vil gerne have en guide til, hvordan man undgår denne overvågning. Spørgeskemaet vil være en øjenåbner for mange af de adspurgte. 8

2.0 Metode I dette afsnit beskriver vi, spørgeskemametoden, som vi har benyttet os af. Denne metode skal hjælpe os med at indsamle empiri til besvarelse af hypoteser, og derved besvarelse af problemstillingerne og problemformulering. 2.1 Spørgeskemametode Vi vil i dette afsnit redegøre for spørgeskemaundersøgelsen som en kvantitativ metode. Denne metode har vi benyttet for at undersøge, hvor mange der gør brug af Google som søgemaskine, samt om de er klar over, at de bliver overvåget af Google, og om de føler, at denne overvågning krænker deres privatliv. Derudover undersøger vi, hvem der vil gøre brug af guidelines for at mindske Googles overvågning. Spørgeskemaet vil indgå i en videre bearbejdelse i form af en analyse samt diskussion af resultaterne. Vi har valgt at gøre brug af bogen: Kvantitative forskningsmetode i psykologi og tilgrænsende fag skrevet af Emil Kruuse. Bogen henvender sig primært til psykologistuderende, men vi har valgt ikke at beskæftige os med psykologidelen, og har kun kigget på den kvantitative undersøgelsesmetode. Da vi ikke beskæftiger os med psykologidelen, skaber det ingen påvirkning på selve vores anvendelse af metoden, og vi finder derfor metoden relevant og pålidelig i forhold til vores undersøgelse. 2.2 Hvad er en spørgeskemaundersøgelse Emil Kruuse (2013) skriver i bogen Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag, hvordan Hjorth Andersen og Nygaard Christoffersen (1982) definerer stikprøvebaserede spørgeskemaundersøger. Denne metode er en systematisk udspørgen af et større antal personer, som normalt udgør et repræsentativt udsnit af den relevante population (Kruuse, 2013, s. 271) I spørgeskemaundersøgelsen benyttes formulerede spørgsmål med ofte fastsatte svarmuligheder, dog kan man også godt benytte sig af ikke fastsatte svarmuligheder (Kruuse, 2013) 9

Spørgeskemaet er beregnet til statistisk bearbejdning og analyse, hvor svarmulighederne er kronologisk opbygget. Spørgeskemaundersøgelser har den fordel, at mange personer kan deltage i undersøgelsen. Der kan derfor være stor afstand rent geografisk mellem de adspurgte, hvilket betyder, at man kan nå ud til mange flere personer. Metoden er relativ billig og giver mulighed for de adspurgte at bruge lige så lang tid, de ønsker til at svare på spørgsmålene. Når man laver en spørgeskemaundersøgelse, er det vigtigt, at undersøgelsen omfatter så mange personer, at det kan betale sig at lave optælling og fordeling af de forskellige variabler. Personer skal enten bestå af en hel undersøgelsespopulation eller være en sandsynlighedsudvalgt stikprøve, så det er en repræsentativ undersøgelse. Alle svarpersoner skal have samme variable dvs. samme spørgsmål og svarmuligheder (ibid.). 2.3 Indledningsfasen Når man bruger spørgeskemametoden, kan man følge en skematisk forskningsproces, som er lavet af Walizer og Wienir (1978). Man starter med inspirationen for spørgeskemaundersøgelsen, som enten bunder i praktisk eller teoretisk interesse. Den første fase er forberedelsesfasen, hvor gennemgang af litteratur, opstilling af hypoteser samt valg af variable og definitioner af forskellige begreber finder sted. Anden del består af udarbejdelsen af spørgsmål, forundersøgelse m.m. Efter dataindsamlingen er fundet sted, begynder man med databearbejdelse, som består af dataanalyser, statistisk behandling m.m. Når alt dette er afsluttet, skal det hele nedskrives. Alle disse faser af forskningsprocessen vil gennemgås i de følgende afsnit (Kruuse, 2013). Før man begynder at bruge spørgeskemaer, skal man først begynde med litteraturstudierne. Vigtige trin i forhold til dette pointerer Fink (1995), hvor han identificerer 7 trin i litteratursøgningen. Grunden til, at man begynder med litteraturstudierne først er, at det giver en oversigt over, hvad der er skrevet om emnet og medvirker til at skabe et overblik over, hvilke hypoteser, som skal opstilles. Det er dog sjældent tilstrækkeligt kun at læse en bog om et givent emne, da de sjældent indeholder kritiske analyser af konklusionen om emnet. Det er derfor nødvendigt at gå direkte til kilderne, da man dermed kan danne sig et overordnet overblik over kilderne, og derefter være kritisk overfor kildens synspunkter. Det andet trin er identifikation af kriterier for at medtage/udelade kilder, som handler om at danne sig et overblik over, hvilke kilder, som kan bruges. Dette kan gøres ved at se på, hvornår studierne er fra og kvaliteten af kildernes metode m.m. Det tredje trin er udeladelse af litteratur, som 10

består af at kassere irrelevant stof eller stof, hvor metoden er dybt kritisabel. Det fjerde trin er valg af velegnet litteratur, hvor man metodisk vælger den mest relevante litteratur. Det femte trin er upubliceret litteratur, hvilket består af at se på litteratur, som ikke er publiceret, hvilket kan være svært at finde. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at noget af litteraturen måske ikke er helt gennemarbejdet. Trin seks er negative resultater, som er vigtige at tage med, da de kan være underrepræsenteret i forhold til emnet. Det sidste og dermed syvende trin er resuméer, altså en fremgangsmåde til, hvordan kilderne refereres hver gang. På denne måde undgår man fejlfortolkning (Kruuse, 2013). 2.4 Opstilling af hypoteser For at kunne opstille hypoteser, er det også nødvendigt at definere de variabler samt de begreber, som skal indgå i undersøgelsen. Man skal gøre brug af enkelhed, bredde og differentiation som Brinberg & McGrath (1988) nævner. Når man bruger disse principper, er det vigtigt kun at fokusere på et af principperne, da man ikke kan få alle delene med. Princip nummer et er princippet om enkelthed, som går ud på at vælge få og relevante variabler samt ukomplicerede relationer, hvilket gør, at det er lettere at fortolke resultaterne. Nummer to er princippet om bredde, som drejer sig om at bruge variabler, begreber og relationer, som dækker et emne bredt i stedet for at forenkle det. Dette princip bruges især i forhold til spørgeskemaundersøgelser. Nummer tre er princippet om differentiation, hvilket handler om, at man skal tilrettelægge sin undersøgelse, så man kan differentiere mellem de enkelte variabler i stedet for at behandle emnet i mere generel form. Denne bruges også i spørgeskemaundersøgelser (Kruuse, 2013). Når man har besluttet sig for, hvilket princip man tilrettelægger sin undersøgelse efter, opstiller og formulerer man hypoteserne. Det er vigtigt at opstille hypoteser, før man udarbejder spørgeskemaet, da det er med til at belyse de interessante og relevante problemstillinger. Samtidig er det vigtigt at definere relevante begreber præcist, så resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ikke bliver problematiske at bearbejde. Her skal hypoteseformuleringerne være klare og præcise, altså ikke modsigende, da det kan forvirre de adspurgte (ibid.). 11

2.5 Udarbejdelse af spørgeskemaer Et spørgeskema kan udarbejdes på forskellige måder, da indholdet enten kan vedrøre det faktiske forhold eller derimod holdninger. Der er derfor forskellige former for indhold i spørgeskemaet. Det første er faktuelle spørgsmål, som er det faktiske indhold altså kendetegn, hændelser og adfærd. Kendetegn kan være køn, hændelser kan være; stemmer du til næste valg, og adfærd kan være; hvor ofte har du kørt over for rødt. Det andet er kognitive spørgsmål, som handler om en persons kundskaber, altså deres paratviden. Et eksempel kan være: hvad hedder hovedstaden i Frankrig? Det tredje er holdnings- eller attitudespørgsmål, hvilket handler om den adspurgtes mening og holdninger til et givent emne. Det kan f.eks. være, hvad man synes om velfærdspolitikken i Danmark. Det sidste er vurderingsspørgsmål, som er en form for holdningsspørgsmål, altså en vurdering af noget f.eks. hvordan vurderer du dit universitet? Man bruger det dog ikke så ofte i spørgeskemaundersøgelser, da det kan være svært for den adspurgte at svare på (Kruuse, 2013). Når man har fundet ud af, hvilket indhold man vil have i sine spørgsmål, skal man se på, hvordan spørgeskemaet skal konstrueres. Man kan arbejde med lukkede spørgsmål eller med åbne spørgsmål. Lukkede spørgsmål kan kun besvares med svarmuligheder, der er angivet på spørgeskemaet. Dette skaber mindre krav til den adspurgte og kan bearbejdes statistisk. Lukkede spørgsmål er en god ide, hvis man ved, hvilke svarmuligheder, der foreligger. Hvis man bruger lukkede spørgsmål, findes der flere typer lukkede spørgsmål. Den ene er dikotome spørgsmål, som er spørgsmål, der kun giver to svarmuligheder; det kan være ja eller nej spørgsmål, dog kan man også have en tredje svarmulighed f.eks. ved ikke. Når man bruger dikotome spørgsmål, kan man bruge en nominalskala, som er en skala, der klassificerer angivelser uden nogen former for kvantitative forhold f.eks. køn. Det andet er tjekliste spørgsmål, også kaldet svarliste spørgsmål, som består af en række svarmuligheder. Indenfor tjeklistespørgsmålene findes ratioskalaer, hvilket har et fast nulpunkt og lige stor afstand mellem skalaværdierne. Intervalskalaer har også lige stor afstand mellem skalaværdierne, men ikke noget fast nulpunkt, men kan f.eks. være årstal. Det tredje er skalaspørgsmål, som består af spørgsmål, der besvares med graduering af svarene. Spørgsmålene indsættes i en ordinalskala, hvor der ikke er en konstant måleenhed og en rangorden. Ordinalskalaen ordnes efter variable som klasse, kvalitet eller grad, og bruges ofte i forhold til holdningsspørgsmål. Denne form for skala kan ofte medføre, at de adspurgte svarer det samme gradueringssvar som f.eks., at de hele tiden er positive. Derfor kan denne form for svarmuligheder nogle gange 12

give anledning til upræcise eller generelle svar. Den sidste er likertskalaen, som bruges til holdning- eller interessespørgsmål, og her benyttes en 5-delt skala (ibid.). Man kan også bruge åbne spørgsmål, hvor den adspurgte derimod kan besvare spørgsmålene på sin egen måde. Her kender man ikke til svarmulighederne, og bruges mere til undersøgelse af informationer. Her ønsker man mere individuelle og uddybende svar, end hvis man bruger lukkede spørgsmål. En ulempe ved at bruge åbne spørgsmål er, at der ofte kommer færre svar tilbage, end ved lukkede spørgsmål, fordi de tager længere tid at besvare. Det tager også længere tid at bearbejde svarene ved åbne spørgsmål, da de ikke kan tælles statistisk (ibid.). Betydningen for spørgsmålenes rækkefølge har også indflydelse, og kan være med til at motivere de adspurgte. Samtidig skal der være en logik i, hvordan spørgsmålene er placeret, altså en form for tragtteknik, da det ellers skaber forvirring. Her starter man med de generelle spørgsmål og slutter af med de specifikke spørgsmål. Ordene må samtidig ikke være flertydige, da det kan skabe misforståelser (ibid.). 2.6 Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemametoden er en videnskabelig metode, hvis den opfylder videnskabelighedskravene. Disse krav består af systematik, hvilket er opfyldt, hvis de adspurgte får samme spørgsmål i samme rækkefølge. Et andet er kontrol, som består af kontrolspørgsmål, for at se om de adspurgte svarer sandt. Kontrolspørgsmål kan være et opfølgende spørgsmål, om førnævnt information. Et tredje er præcision, hvor man ved hjælp af forundersøgelser kan kontrollere, om man har spurgt præcist og uden misforståelser. Et fjerde er objektivitet, hvilket betyder, at de adspurgte ikke skal kunne fortolke svarene. Et femte er kvantificerbarhed, som består i, at det er nemt at kvantificere de resultater, man får ud af spørgeskemaundersøgelsen. Et sjette er repræsentativitet, som betyder, at man afdækker et repræsentativ udsnit af befolkningen. Et syvende er gentagelse og reliabilitet, som tager udgangspunkt i, at man gentager spørgeskemaundersøgelsen på baggrund af, at man vil belyse de ændringer, der sker fra gang til gang og ikke for at se forskellige resultater. Et ottende er validitet, som består af spørgsmål som: 1. Er de valgte måleenheder passende? 2. Er der overensstemmelse mellem de indsamlede oplysninger og de dragne konklusioner? Er der eksempelvis gennemført 13

statiske beregninger? 3. Er undersøgelsens begrænsninger diskuteret fyldestgørende? 4. Er undersøgelsens begrænsninger så alvorlige, at de kan påvirke validiteten i væsentlig grad? (Kruuse, 2013, s. 302) Et niende er responseffekt, som består af en fejlkilde omkring det, den adspurgte svarer i et spørgeskema, og måske ville havde svaret noget andet i virkeligheden. Det sidste er generaliserbarhed, altså at man gerne må generalisere ud fra resultaterne, hvis der ikke er for mange fejlkilder i spørgeskemaundersøgelsen, og den dækker videnskabelighedskravene (Kruuse, 2013). 2.7 Kritik af spørgeskemaundersøgelser Videnskabsmænd har stillet sig kritisk overfor spørgeskemaundersøgelsen, da de mener, at den kun dækker overfladeforhold. Det vil sige at den ikke er dybdegående nok, da man ikke får uddybet de svar man stiller, som man f.eks. gør ved at bruge den kvalitative metode. Grunden til at videnskabsmænd har kritiseret metoden for ikke at være dybdegående nok er, at de lukkede spørgsmål udelukker refleksivet, da man bare skal svare enten ja eller nej. De simple registreringer og sammenligninger er heller ikke dybdegående nok, da de generaliserer de resultater man får. Samtidig har der været diskussion om, hvorvidt det at adskille variabler gør, at helheden i spørgeskemaundersøgelsen går tabt, og det har rejst meget kritik. Videnskabsmænd mener også, at metoden ikke giver forståelse af den sociale virkelighed, da den er livsfjern og kommer ikke dybt nok ind i de adspurgtes livsverden. På baggrund af kritikken, har vi alligevel valgt at bruge metoden, da den afdækker de hypoteser, som vi gerne vil have be- eller afkræftet, og på den måde er spørgeskemametoden brugbar. Man skal også tage højde for, at den kritik metoden har modtaget, primært er for videnskabsfolk, der har en anden holdning til kvantitativ forskning generelt, og i stedet går ind for kvalitativ forskning, som selvfølgelig også har nogle fordele og ulemper. 2.8 Indledningsfasen af vores spørgeskemaundersøgelsen Vores forarbejde med spørgeskemaundersøgelsen startede med gennemgang af litteratur, da dette gav en oversigt over, hvad der var skrevet omkring emnet. Vi forholdte os kritisk til 14

kilderne og deres synspunkter. Vi søgte bl.a. på ikke-publiceret litteratur, som f.eks. andre rapporter, som havde skrevet noget lignende, som i dette tilfælde handler om cookies. Efter vi havde fundet materiale blev vi enige om, at vi synes at emnet var egnet til spørgeskemaundersøgelse, da det ikke var første led i udforskning af emnet. De spørgsmål vi stillede, handlede om noget der foregik i nuet, altså om folk brugte Google, om de vidste de blev overvåget af Google, og om de følte Google krænkede deres privathed. Vores spørgeskemaundersøgelse skulle kun henvende sig til danskere, da vores emne handler om danskernes brug af Google. Vores deltagere kunne selv vælge at besvare undersøgelsen, og der var ingen tvang til at besvare spørgeskemaundersøgelsen, altså de havde en motivation for at deltage, hvis de synes emnet var spændende. Efter alle disse overvejelser, begyndte vi vores opstilling af hypoteser til spørgeskemaundersøgelsen. 2.9 Vores opstilling af hypoteser På baggrund af vores teori, vidste vi, at vi enten skulle vælge enkelthed, bredde eller differentiation, når vi skulle opstille vores hypoteser. Vi valgte at gå efter differentiationen, da vi ville tilrettelægge vores undersøgelse, så vi kunne differentiere imellem de enkelte variabler i stedet for kun at behandle emnet i en generel form. Den valgte vi, da vi havde flere problemstillinger, vi gerne ville have svar på, dog indenfor samme emne. Vi havde samtidig fundet de vigtigste begreber, som var overvågning og privathed, i forhold til Google. Vores hypoteser lyder således: De fleste på internettet bruger Google som primær søgemaskine og Googles tjenester. Folk ved ikke, at Google overvåger dem, og har en masse personlige informationer omkring dem. Brugerne føler sig overvåget af Google. Brugerne af Google føler deres privathed bliver krænket, fordi de bliver overvåget. Brugerne af Google ved ikke selv, at de har givet Google tilladelse til denne overvågning. Brugerne vil gerne have en guide til, hvordan man undgår denne overvågning. Spørgeskemaet vil være en øjenåbner for mange af de adspurgte. 15

2.10 Vores udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelsen På baggrund af vores hypoteser, har vi udarbejdet vores endelige spørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen, de lyder således: Bruger du Google som din primær søgemaskine? o Svarmulighed Ja/Nej Har du en Google konto? /hvis du f.eks. har G-mail, Google-drev, YouTube-konto, har du en Google konto) o Svarmulighed Ja/Nej Vidste du, at Google overvåger din adfærd på internettet, når du bruger deres tjenester? o Svarmulighed - Ja/Nej Vidste du, at Google har en masse informationer om dig? (alder, bopæl, mail, osv.) o Svarmulighed - Ja/Nej Vidste du, at Google benytter disse informationer til at personificere reklamer m.m., specielt til dig? o Svarmulighed - Ja/Nej I hvor høj grad føler du, at det er et brud på din privathed, at Google har adgang til disse informationer om dig? o Svarmulighed - I høj grad, I nogen grad, Lille grad, Slet ikke I hvor høj grad føler du dig overvåget af Google? o Svarmulighed - I høj grad, I nogen grad, Lille grad, Slet ikke Vidste du, at du selv har giver Google lov til at indsamle disse oplysninger om dig? (det sker ligeså snart, du bruger en af deres tjenester) o Svarmulighed - Ja/Nej + Evt. kommentar Har denne survey været en øjenåbner for dig? o Svarmulighed - Ja/Nej Hvis der fandtes en enkel, nem og synlig guide til, hvordan du kan beskytte dig selv fra at udlevere så mange oplysninger til Google, ville du så gøre brug af dem? o Svarmulighed - Ja/Nej + Kommentar hvorfor? Vores spørgeskemaundersøgelse indeholder både faktuelle- og holdningsspørgsmål, da vi har spørgsmål, som omhandler brug af Google, og om de benytter sig af Googles tjenester. Vi bruger også kognitive spørgsmål, da vi spørger om de ved, at Google overvåger deres adfærd 16

på deres tjenester, og at Google benytter disse informationer til at personificere reklamer samt, at de har en masse informationer omkring dem som brugere. Samtidig spørger vi også om deres holdning i form af, om de føler, at Google bryder deres privathed, samt om de føler sig overvåget. I forhold til holdningsspørgsmål, spørger vi også om surveyen har været en øjenåbner for at se, om vores hypotese Spørgeskemaet vil være en øjenåbner for mange af de adspurgte, holdte stik. Til sidst har vi lavet et vurderingsspørgsmål, som består af, om de vil bruge en guide til at mindske overvågning fra Google, samt at de kan besvare, hvorfor de føler sig overvåget. Vores spørgsmål består både af lukkede og åbne spørgsmål. Nogle af vores lukkede spørgsmål er dikotome spørgsmål, hvor man kun kan svare ja eller nej. Grunden til, at vi har valgt at bruge dikotome spørgsmål er, at det er nemmere at bearbejde dem statistisk, og at vi ikke havde behov for uddybende svar eller kvalitative forhold. Dog har vi uddybende svar i form af et kommentarfelt med hvorfor, da det var vigtigt at vide, hvorfor de havde svaret, som de gjorde. Vi gjorde også brug af skalaspørgsmål i forhold til vores holdningsspørgsmål, hvor vores svar var graduering som bestod af: I høj grad, I nogen grad, I lille grad og Slet ikke. Vi var dog opmærksomme på, at denne form for spørgsmål kunne give upræcise eller generelle svar, da nogle af de adspurgte måske ville svare det samme hver gang. Derfor brugte vi kun gradueringsspørgsmål to gange, så det ikke skabte en ensartet tendens i forbindelse med svarene. Vi kunne have gjort brug af tjekliste spørgsmål, herunder intervalskaler, hvor vi kunne have spurgt om alderen på personen. Dette valgte vi ikke at gøre brug af, da vi ikke syntes det var relevant i forhold til de opstillede hypoteser. Vi har efterfølgende overvejet, om vi skulle have spurgt om alderen alligevel, men dette vil vi se nærmere på under refleksioner over metoden. Vi har ikke gjort brug af åbne spørgsmål, da vi ikke ønskede uddybende svar i form af, at de adspurgte selv skulle reflektere over vores hypoteser. Grunden til vi ikke valgte at bruge åbne spørgsmål var, at vi ikke ønskede yderligere refleksionen over spørgsmålene, samt der ofte er færre deltagere i spørgeskemaundersøgelser med uddybende svar. Hvis vi ville have yderligere refleksion, havde vi valgt den kvalitative metode i stedet for. Vi har også valgt at bruge korte formuleringer, med mindre end 20 ord, da det forenkler spørgsmålene og medvirker til, at de adspurgte ikke bliver trætte af længden af spørgsmålene. Vores spørgsmål er i en logisk og kronologisk rækkefølge, så de ikke skaber forvirring for de 17

adspurgte. Vi starter med de generelle spørgsmål først; om de bruger Google, og de specifikke til sidst; om de vil bruge en guide til at mindske overvågningen fra Google. 2.11 Bearbejdning af vores spørgeskemaundersøgelse Vores spørgeskemaundersøgelse anses som en videnskabelig metode, da den opfylder de videnskabelige krav, da vi har lavet systematiske svarmuligheder til alle de adspurgte. Vores spørgsmål har ikke skabt større misforståelser og der er spurgt specifikt, hvad de adspurgte skulle svare på. Svarmulighederne har ikke skulle fortolkes, og derfor har vi forholdt dem objektive. Vi har nemt kunne kvantificere de resultater vi har, da de har været nemme at bearbejde pga. det har været lukkede spørgsmål. Vi har prøvet at afdække et repræsentativt udsnit af befolkningen, dog er vi ikke helt sikker på at det afdækker det, da vi ikke har lavet spørgsmål angående køn og alder, samt hvor i landet de bor. Vi har ikke lavet en gentagelse af spørgeskemaundersøgelsen, da vi ikke mener, at der er sket den store tidsmæssige forskel i, hvordan deltagerne ville svare på spørgsmålene. Om vores spørgeskemaundersøgelse er valid, det har vi set nærmere på i analysen, hvor vi analyserer på de resultater vi forventede og hvad vi rent faktisk har fået ud af undersøgelsen. I analysen tager vi også højde for, at nogle adspurgte måske har svaret anderledes end de måske ville have svaret i virkeligheden, dette kan hænge sammen med, at de f.eks. vil lyde mere intelligent end de er i forhold til vores kognitive spørgsmål. På baggrund af vores udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelsen og bearbejdelsen af den, kan vi godt bruges vores undersøgelse til at generaliserer ud fra resultaterne dog med vægt på, at vi også har fejlkilder i vores undersøgelse. Disse fejlkilder, vil vi i næste afsnit reflektere over, og overveje, hvad vi kunne havde gjort anderledes. Dette betyder, at vores spørgeskemaundersøgelse opfylder de videnskabeligkrav, som gør at vi kan bruge denne spørgeskemaundersøgelse som en videnskabelig metode i vores projekt. Efter endt undersøgelse, fandt vi en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af YouGov, som har spurgt borgere i Danmark, om de tænker over at de bliver overvåget, når de bruger deres computer derhjemme? Hvor svarmulighederne var: Ja ofte, nogle gange, nej aldrig, og ved ikke. Denne undersøgelse har vi set i forhold til vores egen spørgeskemaundersøgelse og sammenlignet resultaterne, mest for at se på den måde der er blevet spurgt om og ikke selve svarprocenten. 18

2.12 Refleksion af vores egen spørgeskemaundersøgelse Efter endt spørgeskemaundersøgelse, har vi reflekteret over måden vi har gjort brug af metoden i forhold til, hvad vi kunne havde gjort anderledes, og hvilken indflydelse det ville have haft på svarene. Vi har ikke lavet noget form for forundersøgelse eller to slags spørgeskemaer, som kunne være blevet brugt i form af en test-retest reliabilitets undersøgelse. Her kunne vi have set på, om der havde været nogen form for misforståelser i spørgsmålene samt svarmuligheder. Hvis vi havde ændret nogen af de misforståelser, som vi senere har opdaget, kunne det have ændret, hvordan de adspurgte svarede. Et af spørgsmålene, som måske har skabt misforståelse eller en flertydighed er, at vi har spurgt: I hvor høj grad føler du, at det er et brud på din privathed, at Google har adgang til disse informationer om dig? Her kan man misforstå ordet brud på privathed, hvad er et brud på privathed? Vi havde brugt et andet ord som f.eks. krænkelse, men samtidig kunne dette også have skabt forvirring. Det er svært at bruge ord som krænkelse på ens privathed eller et brud på ens privathed, da dette kan defineres vidt forskelligt fra person til person, og vi skulle måske havde defineret, hvad et brud på ens privathed er. I forhold til disse misforståelser, har vi også lavet nogle vurderingsspørgsmål, hvilket kan være sværere at måle på, da disse også er subjektive. Her har vi måtte lave en generalisering ud fra svarene. Når svarene er subjektive, kan der også være forskel på, hvordan nogen svarer på internettet, og hvordan de svarer i virkeligheden. Da man nogen gange gerne vil lyde bedrevidende, f.eks. i forhold til vores spørgsmål omkring, vidste du Dette har vi også taget højde for i forhold til vores bearbejdning af analyseresultaterne. En ting vi kunne havde gjort anderledes var at bytte om på de to spørgsmål, som lyder følgende: Hvor høj grad føler du, at det er et brud på din privathed, at Google har adgang til disse informationer om dig? og I hvor høj grad føler du dig overvåget af Google?. Det ville nemlig havde givet mere mening, at man først spørger, om overvågningen er et problem, og som følge af denne overvågning, om det skaber et brud på ens privathed. Set i bagspejlet, havde det været en idé at spørge omkring de adspurgtes køn, alder og geografisk placering for at se på repræsentativiteten i forhold til hele landets befolkning. Da vi efter endt undersøgelse, kun har nogenlunde anelser om, hvem, som har besvaret vores 19

spørgeskemaundersøgelse. Det består primært af folk, der bruger internettet samt flest i aldersgruppen 20-35 år, da vi har delt undersøgelsen på vores egen Facebooksider og en enkelt Facebook gruppe, hvor de fleste af de adspurgte er på cirka vores egen alder. I forhold til vores spørgeskemaundersøgelse, ville det have været en idé først at lave et kvalitativt interview, idet vi ville have haft mere at bygge vores hypoteser ud fra. Omvendt kunne vi også have lavet spørgeskemaundersøgelsen og derefter lavet et kvalitativt interview for at gå mere i dybden med de resultater, vi har fået. Når man udarbejder en spørgeskemaundersøgelse, er det vigtigt at se på, om der er en sammenhæng mellem de hypoteser man har stillet og et teoriske aspekt. Samtidig kan faktorer som holdninger, følelser og personlighedstræk have en afgørende rolle for de adspurgtes svar. Man kan også lade personer, der ikke har noget tilhørsforhold til spørgeskemaet, svare på, hvad de synes om spørgsmålene. Dette har vi dog ikke gjort brug af, hvilket havde skabt en bedre udarbejdelse af spørgsmålene. Måden, hvorpå spørgsmålene stilles, kan også have en indvirkning på, hvordan svarene bliver. Vi skulle have sat kriterier op i form af de spørgsmål, hvor der kunne opstå misforståelser. Disse kriterier påpeger, om der er en grad af overensstemmelse mellem måling og kriterievariable, det kan f.eks. være definition af et godt ægteskab, som består af troskab, respekt m.m. Nogle af disse kriterier kan skabe høj eller lav validitet, som f.eks., at nogle ikke betegner god økonomi, som en del af et godt ægteskab. Resumé Ud fra dette kapitel har vi udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, som vi videre skal benytte til at be- eller afkræfte vores hypoteser og hjælpe med at besvare vores problemstillinger og derved problemformulering. 20

3.0 Teori I dette kapitel vil vi gennemgå relevant teori i forhold til analyser og diskussioner i projektet. Vi redegør for lovgivningen i forhold til indsamling af privatdata. Vi kommer ind på de tekniske begreber, som hjælper med at forklare hvordan Google overvåger brugerne igennem deres tjenester. Googles retningslinjer og privatlivspolitik vil blive forklaret, samt vi vil definere begrebet privathed. Til sidst i kapitlet bliver forskellige etiske tilgange præsenteret. 3.1 Tekniske værktøjer Vi vil i dette afsnit, gøre rede for de tekniske værktøjer som anvendes både på computeren og internettet. Disse termer, bruges senere i en analyse af, hvordan du kan beskytte dig selv imod overvågning fra Google, og disse bliver sat op som guidelines. IP-adressen, også kaldet Internet Protokol-adresse, er tilknyttet et bestemt netværk. Når man ved hjælp af IP-adressen er tilknyttet et netværk, bruger man internetbrowseren altså et program på computeren, som bruges til at gå på internettet. I internetbrowseren findes HTTP også kaldet Hypertext Transfer Protocol, som er en protokol, som man bruger til kommunikation på World Wide Web, også kendt som www. Protokollen fungerer som en række ordrer, man sender af sted, for at udføre den givne handling. Derudover findes der også HTTPS, som er en sikkerhedsprotokol, hvor S står for Secure og er en krypteret udgave af HTTP. Her kan kun afsender og modtager se meddelelsen, og det forhindrer uvedkommende i at hente data fra denne forbindelse. Kryptering betyder, at indholdet gøres ulæseligt ved hjælp af en nøgle. For at dekryptere det, skal man bruge samme nøgle, som bliver brugt ved krypteringen, så indholdet igen gøres læseligt, også kaldet symmetrisk kryptering. Det er vigtigt at bemærke, at den symmetriske kryptering, bliver krypteret ved hjælp af en krypteringsalgoritme 1. Mest anerkendte symmetrisk nøglealgoritme er DES (Data Encryption Standard). Man kan dog også lave en asymmetrisk kryptering, også kaldet en offentlig nøglekryptografi, som består af to nøgler, der ikke er ens. Det vil sige, at man skal bruge én nøgle til at kryptere indholdet og en anden nøgle for at dekryptere 2. Som i symmetrisk kryptering, bruger asymmetrisk kryptering også en krypteringsalgoritme. Kryptering bliver sjældent brugt af privatpersoner. Hvis 1 Krypteringsalgoritme er en kryptografisk algoritme, der entydigt omsætter en besked til krypteret form ved 2 Gør den krypterede tekst læselig. 21

privatpersoner skal sende krypterede informationer til hinanden, findes der gode tredjepartsprogrammer, som kan hjælpe. Et eksempel ville være at kryptere følsomme mails, med Nem-ID. Dermed kan modtageren kun læse mailen, hvis personen har Nem-ID. Hvis man vil beskytte sin data på computeren, kan man f.eks. bruge Bitlocker, som holder ens data låst, indtil man, eller en anden person med den korrekte nøgle, låser op for dataene. Dette er især brugbart, hvis ens computer skulle blive stjålet, eller forsøgt anvendt af uvedkommende. Firewalls, kan bestå af hardware eller software, som kontrollerer den data, der kommer fra internettet eller et netværk. Her afviser eller godkender firewallen data-adgangen til netværket. Firewallen bruges til at adskille det offentlige netværk, med det private. Meningen med en Firewall er, at den skal stoppe uautoriseret adgang fra andre netværk, til ens private netværk. Dermed stopper den overvågning eller hacking mod din computer og netværk. Dette kaldes også mere specifikt en netværksfirewall. Typisk er dette et program, som afvikles og er blevet installeret af et tredjepartsprogram, dette kunne f.eks. være Norton Internetsecurity som har sin egen firewall med. Windows har også sin indbyggede Windows Defender, som også er en firewall. Det anbefales, at man køber et program af en tredjepart, da dette typisk beskytter mere omfattende og er bedre opdateret. Man kan også få en personlig firewall, som er et program, der overvåger netværkstrafikken til og fra netværkskortet i computeren. Dette kan anbefales, da det er computerens personlige beskyttelse, som hvis man skulle være tilsluttet et offentligt ubeskyttet netværk. Et eksempel på en firewalls funktioner kan være: Tillade al trafik fra maskinen. Tillade al trafik til maskinen, hvis det er som svar på udgående trafik. Log det, der ikke er taget stilling til og fortsæt med næste regel. Afvis det, der ikke er taget stilling til 3. 3.2 Googles overvågning og behandling af privatdata Google er den mest brugte søgemaskine på nettet, og den bruges i næsten alle browsere som standard søgemaskine (FDIM, 2012). Når så mange mennesker skal bruge så meget information, kræver det enorme mængder data, som er frit tilgængeligt døgnet rundt for alle med en internetforbindelse. De data man kan finde på Googles serverer, er offentlige data og er derfor frit tilgængelige for alle og enhver. Dette betyder desværre også, at man til tider kan finde informationer om en person eller en virksomhed, hvor informationerne skulle være ment 3 Taget ud fra firewallindstillinger fra programmet Norton Internetsecurity 22

som fortrolige oplysninger. Der er selvfølgelig en lovning, der er beregnet til at beskytte vores privatliv, men som hovedregel er det sådan, at når informationer først er kommet ud på internettet, vil de altid kunne findes uanset, hvor ihærdigt man prøver at få dem fjernet. Et eksempel er Rigmor Zobel, som fik hendes navn opgivet på Googles database efter en retssag om stofmisbrug, også selvom sagen havde navneforbud. søgemaskinen Google, kommer der 79.100 hit, hvor ordene "Rigmor Zobel" og "kokain" indgår Det fjerner jo ikke alle de links, der allerede er på Google, som hun formulerede det med henvisning til, at hun i fremtiden vil være kendt som jetsetkvinden, der trods et navneforbud optræder på adskillige internetsider. Ikke bare nu men også om 10 år. Taster man hendes navn i eksempelvis søgemaskinen Google, kommer der 79.100 hit, hvor ordene Rigmor Zobel og Kokain indgår (Terkelsen, 2010 ) Tager man den omtalte sag, som vi refererer til, viser den tydeligt, at selvom der er navneforbud i en kriminalsag, så kan de følsomme oplysninger, som de beskyttede personers navne findes frem. Når først de informationer kommer ud på nettet, er de utrolige nemme at finde for alle personer og virksomheder via Google. Det kræver ikke ret meget før, at et bestemt emne, artikel, hjemmeside eller lign. ligger på forskellige servere, som så kan søges via Google. Dette er bare en form for passiv overvågning, hvor Google bliver brugt som en form for mellemmand til informationer på internettet. Google har også en mere aktiv overvågning, noget som de heller ikke lægger skjul på, at de gør på trods af, at det ikke er beskrevet som overvågning hos Google selv. En metode som bruges af Google, er enhedsinformation. Dette er informationer hentet fra diverse enheder, som er koblet til ens egen Google konto, mere specifikt gælder det ens mobiltelefon, tablets eller lignende. De indsamler her specifikke informationer som enhedsmodel, netværksinformationer, telefonnummer eller operativsystemer. Faktisk gør man det endnu nemmere for Google, hvis alle ens enheder, er koblet til den samme Google+ konto, da disse konti kan overvåges af Google, hvilket man tillader når man accepterer Googles brugerlicensaftale. En anden metode, som bruges af Google, og som man også kan finde i deres brugeraftale, er log-informationer (Bay, 2013). Logging bruges af mange virksomheder, hvilket Google også gør, men deres database er større end de fleste. Når man tillader Google at finde og bruge 23

disse log-informationer, hvilket man gør, når man bruger Google eller opretter en Google+ konto, betyder det, at de kan tjekke det, man laver med sin Google+ konto, eller det man bruger Googles søgemaskine til. Google kan se, hvilke tjenester man bruger; telefoniske informationer, mobilnetværk og sms er samt opkaldstyper (normale opkald eller facetime 4 ). Yderligere kan de se ens søgninger, IP-adresser og ikke mindst, hvilken slags hardware, og hvilken browser man bruger. Mange af disse log-informationer bruges af Google til at tjene penge, mere præcist gennem reklamer. Sidst men ikke mindst, er der Google Maps. Google Maps er indbefattet af de samme regler og godkendelser, som resten af Googles tjenester. Det betyder så også, at den information man indtaster i Google Maps, kan logges af Google. Dette indbefatter bland andet adressesøgninger, kørsel ved hjælp af GPS, og når man tænder for placering på sin telefon. Placering bruges ofte, når man tagger sig selv og sine kontakter forskellige steder, som for eksempel en restaurant eller en biograf. Dette betyder altså, at hvis man har sin GPS tændt hele tiden, og man bruger en android telefon eller Google Maps GPS, ved Google mere eller mindre præcist, hvor man er og har været i den periode GPS en har været tændt. 3.3 Hvordan Google overvåger dig? Først ser vi på, hvordan Google-søgning virker. Når man udfører en Google-søgning, kontrollerer ens browser, ens indeks for at fastlægge de mest relevante søgeresultater. Google bruger et program kaldet crawlere, som er en internetalgoritme, der systematisk kigger alt igennem på World Wide Web. Google har et stort indeks over søgeord, hvor ordene kan findes, og Google viser resultaterne fra sin søgemaskine på siden. 4 Facetime er en funktion, hvor man kan se hinanden når man ringer sammen. (GoogleGuide, 2007) 24